Nu sker der endelig noget.

Nej, vent. Det kan ikke lade sig gøre alligevel.

Denne gang er den der. Eller nej… dispensationen til fredningen er nødt til at blive trukket tilbage.

Sagaen om Moesgård Allé har i mere end ti år været et skridt frem og et mindst lige så stort skridt tilbage igen.

Vejen er, som den var, da projektet første gang blev præsenteret. Den er smal, og det er svært for to biler at krydse hinanden.

Byrådet har ellers for længst vedtaget, at vejen skulle gøres bredere. Der er også sat 13 millioner kroner af til projektet. Og for nyligt fortalte Danmarks Naturfredningsforening, at den ikke længere ville stå i vejen for en dispensation til fredningen, hvis Fredningsnævnet træffer den beslutning.

Så er kysten vel klar?

Nej. Ikke nødvendigvis.

I slutningen af august var der et offentligt møde, hvor alle interesserede kunne blande sig i debatten om alléens fremtid. Efterfølgende har man kunnet komme med bemærkninger til den beslutning, som Fredningsnævnet skal træffe i forhold til, om kommunen kan få lov til at fælde træerne, lave vejen bredere og så plante nye træer.

Her har særligt en bemærkning fra Miljøstyrelsen stor betydning. Styrelsen påpeger, at der skal tages højde for flagermusene, der lever i de gamle træer.

- Helt overordnet handler det om, at vilkårene for flagermusene ikke må forringes. Det indbefatter ynglemuligheder og opholdssteder for arten, siger Rasmus Andreasen, der er AC-tekniker ved Miljøstyrelsen.

Den del så ellers ud til at være vinget af allerede i 2020. I høringssvaret fra Miljøstyrelsen til Fredningsnævnet står der, at ”Aarhus Kommune har efterfølgende lavet en yderligere flagermusundersøgelse i 2020 i området dækket af fredningsforslagene”.

Men den undersøgelse er altså ikke god nok længere.

- Det mener vi ikke, at den er i forhold til den måde man ser på tingene nu. For ti år siden var der en anden praksis for området, men fra EU's side har man skærpet opmærksomheden på en række arter, blandt andet flagermus. Nu er det for eksempel ikke nok at sige, at der er en anden skov tæt på, som de kan leve i. Levestedet for flagermusene bør opretholdes som på indgrebstidspunktet, siger Rasmus Andreasen.

Det er ikke ny viden, at der lever flagermus i de gamle træer langs Moesgård Allé, men hvorfor er det så det, der er med til at forsinke processen så mange år efter, at forslaget første gang blev præsenteret?

- Man må jo forholde sig til tingene, når de kommer frem. Der er kommet nye domme, som har ændret praksis for, hvordan man ser på de her arter. Det er jo ikke sådan, at man i en retssag kan sige ”arh, det her kom lidt sent i processen, det kan vi ikke tage stilling til”, siger Rasmus Andreasen.

Vil det så sige, at der på et senere tidspunkt kan blive fundet en blomst eller noget andet, som man så vil være nødt til at undersøge, og som vil udsætte afklaringen yderligere?

- Hypotetisk vil man altid kunne sige, at der kom et eller andet nyt, men det er kommunen, der har rejst sagen og skal tilvejebringe de nødvendige oplysninger, og så skal Fredningsnævnet sikre, at sagen er tilstrækkeligt belyst.

Og selvom ting selvfølgelig kan ændre sig, som man kan se med flagermusene, så forventer Jesper Frandsen, der er civilingeniør ved kommunens mobilitetsafdeling, ikke, at projektet løber ind i en ny ”flagermus”.

- Nu tænker jeg, at alle relevante parter har været hørt, siger han.

I sidste ende lander beslutningen på Fredningsnævnets bord. Det er her, der skal tages stilling til, om Aarhus Kommune kan få lov til at lave vejen om på trods af fredningen af området.

Den beslutning bliver naturligvis ikke truffet, før alle oplysninger er på plads. Men Fredningsnævnet arbejder lige nu med en deadline, der hedder 31. marts 2024.

Nævnet har som udgangspunkt to år fra, at en fredningssag er rejst, til at den skal være afsluttet. Og den blev rejst i marts i år. Fredningsnævnet har dog mulighed for at forlænge fristen med yderligere to år, hvis det bliver nødvendigt, men som udgangspunkt bliver der truffet en afgørelse inden foråret 2024.

Tre mænd gør holdt på deres løbetur.

De skal lige lure lidt på det arbejde, som to håndværkere i gang med ved Hørhavegården. Det er nemlig ikke noget helt almindelig byggeri, der er på vej.

Rundt om dem ligger et hav af store, ukurante sten, der ved første øjekast ikke ligefrem egner sig til at blive stablet ovenpå hinanden for til sidst at danne et lille hus.

Men det er nu engang det, de skal. Stenene har faktisk allerede stået ovenpå hinanden i rigtig mange år på hjørnet af Hørhavevej.

Som du måske har gættet, så er det den gamle kampestensruin, der er blevet pillet fra hinanden, flyttet over på den anden side af vejen for at blive bygget op til en ny hytte, hvor gæster af Hørhavegårdens Bed and Breakfast kan overnatte.

- Vi har arbejdet længe på at få den herover, for vi synes, at den passer godt til et gammelt bindingsværkshus som vores, men vi kunne ikke bruge placeringen, da den stod på den anden side af vejen, siger Martin Haaning, der sammen med sin kone, Susanne, har Hørhavegården, hvor de også selv bor.

I mange år har stenhuset stået som en ruin overfor Hørhavegården, men det har naturligvis også været brugt til noget.

Blandt andet har det været brugt som en del af det savværk, der for cirka 50 år siden lå på hjørnet. Men med farvellet til savværket er stenhuset faldet mere og mere sammen.

- Kommunen spurgte, om vi kunne bruge det, for ellers skulle det rives ned og fjernes, og der er ingen, som har interesse i, at det bare står og er grimt. Så ros til kommunen for at få igennem, at vi kunne flytte det herover, siger Martin Haaning.

I samme stil som selve Hørhavegården er blevet sat i stand, hvor alt det gamle materiale fra byggeriet er blevet genanvendt, så bliver stenene fra stenhuset brugt til at genskabe det gamle klenodie.

- Det bliver en lille to personers lejlighed, som forhåbentlig bliver en god indtægt for os i fremtiden.

Det er Hørhavegården, der står for finansieringen af at bygge det nye stenhus op, og Martin Haaning håber på, at det kan stå helt færdigt i løbet af det sene forår.

Skåde-Højbjerg-Holme har tidligere besøgt Hørhavegården, og det kan du læse mere om her.

De fleste har sikkert prøvet det.

Man kommer forbi en varevogn, der holder i vejkanten. Var det en fartkontrol? Kører jeg for hurtigt? Jeg var da under 60, var jeg ikke? Hvor hurtigt må jeg overhovedet køre her?

Tankerne kan nå at fare rundt i hovedet mange gange, og måske tikker der en besked ind fra politiet. Sådan en hilsen er der delt nogle stykker af ud på baggrund af fartkontroller på vejene i Højbjerg i år.

I alt har Højbjerg lagt asfalt til 229 fartovertrædelser fanget af politiets fartkontroller. Det er markant bedre end sidste år, hvor ordensmagten udstedte 601 fartbøder indenfor postnummerets grænse. Det viser tal fra Østjyllands Politi. Tallene viser antallet af fartbøder til og med september i år.

Det vil altså sige, at der stadig er et par måneder at løbe på, men der skal trykkes ganske hårdt på speederen, hvis ikke 2022 skal være et bedre år end sidste år målt på fartbøder.

Tendensen er den samme over hele kommunen. Der var ved udgangen af september udskrevet cirka halvt så mange fartbøder fra fartkontrollerne, som der blev i hele 2021.

Det er naturligvis gode takter, at bøderne bliver færre, og derfor er politikommissær ved Østjyllands Politis færdselsafdeling Lars Bisgaard glad for at se, at indsatsen har en effekt.

- Vi kan se på tallene, at det har en effekt, og generelt er hastigheden kommet betragteligt ned. Men selvom vi gerne vil tage hele æren, så vil det nok være utroværdigt at gøre, for der kan være flere grunde. Jeg har en mistanke om, at folk kører langsommere for at spare benzin på grund af de høje priser. Jeg tror også, at mange har fundet ud af, at fart er en utryghedsfaktor, siger han.

Kan nedgangen i antallet af bøder skyldes, at I har været ude med færre kontroller i år i forhold til sidste år?

- Vi kører nærmest det samme antal måletimer på hele året. Så det skulle gerne være det samme, siger Lars Bisgaard.

Skåde-Højbjerg-Holme lavede en lignende opgørelse sidste år. Her var der uden konkurrence Oddervej, der løb med den triste førsteplads for flest fartbøder.

Det gør den igen i år, men der er slet ikke så overbevisende, som sidste år.

Den del af Oddervej, der ligger i 8270, har i løbet af i år kastet 133 bøder af sig. Sidste år lød tallet på 473 for hele året.

- Igen vil vi gerne tage hele æren, men jeg tror, der er flere ting, som gør sig gældende. For det første kører folk generelt bare pænere, og det er jo fantastisk. Samtidig ved jeg, at der har været perioder med vejarbejde, og det er man blevet bedre til at respektere, siger Lars Bisgaard.

Holmevej og Hjulbjergvej løber med anden- og tredjepladsen for flest bøder for i år til og med september.

Selvom det ser ud til at gå den rigtige vej med de fartglade bilister, så bliver der stadig kørt for stærkt, og der kunne helt sikkert også gives flere bøder, end der bliver i dag.

- Jo mere man fisker, des flere fisk fanger man jo, siger Lars Bisgaard med henvisning til, at der i år er blevet markant flere bøder på Gunnar Clausens Vej i Viby i forhold til sidste år.

Og det kan være nok så fint, at der et sted i kommunen er blevet slået så hårdt ned på fartsynderne, at hastigheden er faldet, men hvis det ikke lige er på den vej, du bor på, eller den rute, du bruger på vej til arbejde, så hjælper det måske ikke så meget.

Så hvad kan man egentlig gøre, hvis man gerne vil have politiet til at gøre noget ved farten på en bestemt strækning?

- Man kan gå ind på vores hjemmeside og bestille en kontrol. Det er man meget velkommen til. Alle dem, der skriver, bliver ringet op, så vi kan spørge ind og på den måde finde ud af, hvad der giver mest mening. For vi kan ikke holde i bunden af en villavej, det kan ikke lade sig gøre. Men vi vil meget gerne gøre noget for, at sikkerheden bliver større i trafikken, siger Lars Bisgaard.

Du kan klikke her for at finde den hjemmeside, Lars Bisgaard taler om.