Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Der kan være hurtige busser på vej til Aarhus, og det vil også gøre livet lettere for pendlerne i Højbjerg. Visualiseringen her er fra Aalborg, hvor BRT-busserne er tættere på at være en realitet. Visualisering: Plusbus, Aalborg Kommune

Hvornår kommer lynbusserne til Højbjerg?

Det er sjældent, at jeg bruger bussen, men da jeg lige var flyttet til Aarhus, var det ofte, at en af de lange gule fragtede mig rundt.

Af uforklarlige årsager skete det cirka lige så ofte, at jeg måtte sætte i løb for at nå med bussen, men jeg plejede at komme med. Så kunne jeg sidde der og være godt forpustet, alt imens at bussen sneglede sig afsted i den tunge trafik.

Sådan skal det ikke være længere på en af byens mest trafikerede strækninger. Her skal busserne have deres egen bane, så de slipper for trafik og røde lys. Det kræver dog, at forslaget om BRT-busser bliver til virkelighed. Og skulle det ske, kommer det også Højbjerg til gode.

Måske ved du allerede alt om BRT, men hvis du vil vide lidt mere om tidsperspektivet, ruten og generelt bare om projektet i Aarhus og Højbjerg, så kan du få et overblik i dagens første historie.

Med det iler jeg videre. For i går tikkede en pressemeddelelse ind. Det var med en stor historie, men det var også en af de nyheder, man helst ikke vil høre. For det er frygteligt nyt for dem, det går udover.

Højbjerg Maskinfabrik står nemlig overfor en stor fyringsrunde. Det gør den, fordi tiderne er, som de er med blandt andet stigende priser.

Det fortæller direktør Mikkel Winther Andersen mere om i dagens anden historie. Og nu hvor jeg havde fat i ham, kunne jeg jo passende spørge lidt mere ind til de flytteplaner, der lige nu er lagt på is.

Da jeg for en måneds tid siden her i nyhedsbrevet fortalte om, at der var usikkerhed om flytteplanerne, var HMF ikke meget for at fortælle, men nu er direktøren klar til at løfte sløret lidt mere for de tanker, der kører rundt i virksomheden.

Til slut vil jeg spørge, om du har noget, jeg skal vide? Noget, jeg bør undersøge, eller et emne, jeg skal tage fat i. Du kan altid skrive til mig på nicje@jfmedier.dk.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
BRT-busserne skal på dele af strækningen i Aarhus have sin helt egen vejbane, mens de andre steder skal køre i blandet trafik. I Aalborg er man længere fremme i forhold til at kunne sende busserne på vejene, og det er også her, denne illustration er fra. Visualisering: Plusbus, Aalborg Kommune

Kommer de hurtige busser til Højbjerg? Få overblikket over projektet, der skal gøre livet bedre for pendlerne

Selvom alt langt fra er på plads, og selvom det slet ikke er sikkert, at BRT-projektet bliver til noget, så er projektet snart så langt, at politikerne skal tage stilling til, om der skal arbejdes videre eller ej.

Og det kan komme Højbjerg til gode. Derfor får du her et overblik over, hvad BRT-busserne dækker over.

De kører på el, de kører i deres egen vejbane, og de slipper i højere grad for at holde for rødt. Samlet set skulle det gerne gøre det lettere og hurtigere at flytte sig med offentlig transport.

Slip for trafikken, slip for at holde for rødt konstant, og kom hurtigere frem. Det er noget af det, man får ved at indføre BRT-busser.

Der er intet, der er endeligt besluttet endnu, men der er sat nogle foreløbige streger til det projekt, som skal fragte dig hurtigere fra Højbjerg og nordpå.

Det er de såkaldte BRT-busser, Bus Rapid Transit, der ifølge den plan, som lige nu er i spil, skal køre fra Oddervej via Ringvej Syd til Viby og ende i Risskov.

Og selvom projektet endnu ikke er vedtaget, så får du her et overblik over, hvad vi ved om det, og hvad der stadig er spørgsmålstegn ved.

Du kan flytte dig hurtigere

Hele ideen med BRT-projektet er, at det skal være hurtigere og lettere at tage offentlig transport. En af de store udfordringer for bybusserne i dag er, at de skal holde i kø ligesom alle andre. Det samme gælder ved lyskrydsene, her er bybusserne ikke så hellige, at de bare kan trille videre, når der er rødt.

Derfor skal der bygges et helt nyt spor, som kun er til BRT-busserne. Sporet skal gå fra Viby Torv til hospitalet i Skejby.

Busserne kan altså se stort på trafikken, ligesom også lyskrydsene skal være gode ved dem. Det er meningen, at BRT-busserne stort set altid skal ride på grønne bølger.

Ingen turbobane i Højbjerg

På de grønne strækninger skal busserne køre i den almindelige trafik. På den røde del af ruten får busserne deres egen bane. Det blå stykke indikerer, at der ikke er fastlagt en endelig rute. Kort: Aarhus Kommune

Det lyder meget godt med sådan et lynspor til busserne. Men der er ikke udsigt til at få det på den del af strækningen, der løber i 8270.

Her må ”lynbusserne” dele asfalt med den øvrige trafik. Det skyldes, at trafikken ikke bliver vurderet til at være så slem på Ringvej Syd.

Og selvom busserne risikerer kø på ringvejen, så vil det stadig være hurtigere at hoppe på BRT-busserne, hvis man for eksempel skal til Skejby, da busserne jo på hele Åby Ringvej har frit spil.

Det er heller ikke udelukket, at der kan gøres lidt for BRT-busserne på Ringvej Syd. Det er nemlig på tale, at busserne på en eller anden måde skal kunne få en ”forlomme”, når de kommer frem til lyskrydsene. Lidt som når letbanen får grønt lys lidt hurtigere end alle andre.

Færre stoppesteder end de almindelige busser

Der kan blive tale om opgraderede stoppesteder, som mere minder om dem, man ser ved letbanestationerne. Visualisering: Plusbus, Aalborg Kommune

Bliver projektet vedtaget, så skal der lægges et kæmpe puslespil, når det kommer til stoppesteder. For det duer selvfølgelig ikke, hvis busserne skal stoppe hele tiden, så folk kan komme af og på. Så vil de komme til at snegle sig afsted.

Men omvendt giver det jo heller ikke meget mening at have gode busforbindelser, hvis der ikke er nogen, som kan gøre brug af det.

Som tommelfingerregel vil stoppestederne komme til at ligge med cirka 600-800 meter imellem hver.

Ikke lige om hjørnet

Der er ikke truffet nogen endelig beslutning endnu. Projektet er på et relativt tidligt stadie, som skal gøres mere konkret i det nye år, hvis altså politikerne synes, at det er den rigtige vej at gå.

Det skal de beslutte i starten af 2023, og vælger de at gå videre med BRT-projektet, så skal der sættes gang i arbejdet med at gøre det hele mere konkret. Der skal laves et skitseprojekt, og der skal laves en miljøkonsekvensrapport.

Det tager et sted mellem halvandet og to år, før det så igen bliver serveret for byrådet. Vil det stadig gå videre, skal der laves et udbudsmateriale, så projektet kan komme i udbud.

Møder projektet ingen uforudsete, større bump på vejen, så kan de nye eldrevne busser drøne fra Højbjerg til Risskov og tilbage igen fra 2030.

292 millioner er for lidt

Det bliver en dyr omgang, hvis projektet skal blive til noget. Visualisering: Plusbus, Aalborg Kommune

Selvom projektet langt fra er endeligt vedtaget, så har det alligevel fået så meget grønt lys, at der er afsat 292 millioner kroner til de nye busser og deres vejbaner.

Men selvom næsten 300 millioner lyder af meget, så er det ikke nok. Aarhus Kommune håber på, at der også kommer en økonomisk hjælpende hånd fra staten, og hvis der ikke kommer det, kan det blive nødvendigt at lave projektet i etaper.

Det mangler vi at få svar på

Som du lige har læst, så skal vi selvfølgelig stadig have svar på, om projektet overhovedet kommer.

Men hvis vi leger med tanken om, at politikerne stemmer det igennem, så er der dele af det nuværende projekt, der stadig savner svar.

Blandt andet er der i den nordlige del af ruten ikke helt afklaring om, hvor ruten skal ende.

Der er heller ikke lavet endelige beregninger på, hvor meget tid man kan spare ved at stige på en BRT-bus i stedet for at hoppe på for eksempel 6A eller selv tage bilen.

Og netop 6A, som jo kører på store dele af samme strækning, er der spørgsmålstegn ud for. For giver det mening at have den til at holde i kø i trafikken, mens BRT-bussen suser forbi? Det er noget, som Midttrafik skal være med til at beslutte.

Højbjerg Maskinfabrik har ligget på Oddervej siden 1945, men der er udsigt til, at virksomheden flytter. Pressefoto: HMF

Den perfekte storm har fået HMF til at genoverveje flytteplaner, og nu skal virksomheden igennem en stor fyringsrunde

Der skal fyres 60 medarbejdere hos Højbjerg Maskinfabrik, fordi virksomheden forventer mindre aktivitet i 2023.

Det skyldes i høj grad de stigende priser, som påvirker byggebranchen og derfor også maskinfabrikken.

Og de stigende priser på byggematerialer er også en del af grunden til, at HMF har valgt at sætte flytteplanerne i bero. Det var ellers meningen, at virksomheden skulle sige farvel til Højbjerg i 2024, men direktøren fortæller nu, at det nok først bliver senere, og at det ikke er sikkert, at Stilling bliver den nye destination.

Der skal fyres medarbejdere, og så skal alternativer til den store flytteplan kigges igennem. Højbjerg Maskinfabriks direktør fortæller, at det alligevel ikke er sikkert, at virksomheden slår sig ned på grunden i Stilling.

Først kom corona og vendte op og ned på verden. Så brød fabrikken i Galten i brand.

Alligevel kom Højbjerg Maskinfabrik, HMF, ud af 2021 med et rekordregnskab, hvor omsætningen rundede den magiske milliard.

Nu er virksomheden, ligesom alle mulige andre, ramt af stigende renter og råvarepriser og udfordringer med at få forsyningskæden til at hænge sammen. Det, der kaldes den perfekte storm, hvor udfordringerne hagler ned over virksomheden.

Det betyder, at HMF kigger ind i et betydeligt sværere 2023, og det får den kedelige konsekvens, at 60 medarbejdere skal fyres.

- Det er hårdt at skulle sige farvel til gode medarbejdere. Det er aldrig sjovt. Derfor er det også vores fornemste fornemmest opgave at hjælpe de berørte medarbejdere videre. Det gør vi selvfølgelig en indsats for, siger Mikkel Winther Andersen, der er direktør i HMF.

Han håber på, at markedet snart vender igen, og at ordrerne kommer tilbage.

- Vi håber at se en fremgang igen, men da vi er ovre i markedsspekulationer, er det er ikke nemt at vide, hvor lang sådan en periode er. HMF er meget konjunkturafhængig i forhold til markederne generelt, siger han.

Stilling eller ej?

Da bygningerne i Galten brændte sidste efterår, blev HMF tvunget til at tænkte nyt. I forvejen kneb det med pladsen på Oddervej, og med en udbrændt fabriksbygning i Galten var det på tide at samle hele molevitten under samme tag.

Det skulle gøres på en grund ved Stilling i Skanderborg Kommune.

Direktør Mikkel Winther Andersen forventer, at HMF stadig ligger i Højbjerg i 2024. Pressefoto: HMF

Men for en måned siden kunne Skåde-Højbjerg-Holme fortælle, at der var gået knuder i flytteplanerne. ”Planerne er sat i bero”, var alt maskinfabrikken på det tidspunkt kunne og ville fortælle.

Nu løfter Mikkel Winther Andersen sløret lidt mere for, hvilke tanker der bliver tænkt på direktionsgangen i den store højbjergvirksomhed.

- Allerede efter sommerferien kiggede vi ind i en businesscase, der ikke kunne hænge sammen på grund af de kraftigt stigende byggepriser. Så vi sad med en plan, der ikke var god nok, og så har vi i stedet givet os tid til at revurdere, siger han.

Det er dog stadig planen, at virksomheden skal vinke farvel til Højbjerg på et tidspunkt.

- Vi arbejder med at finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan komme herfra.

Der har været spekuleret meget over, hvad der skal ske med grunden, når HMF på et tidspunkt flytter, men der er stadig ikke meldt noget ud. Foto: Google Maps

Er det stadig meningen, at I vil flytte til Stilling?

- Stilling er en af de muligheder, vi arbejder med, men i og med at vi skal prøve at lave en ny plan, så kigger vi også efter andre alternativer. Men det er for tidligt at snakke om, hvilke alternativer der er i spil, siger Mikkel Winther Andersen.

I første omgang var det planen, at Højbjerg og HMF skulle skilles i 0224, men Mikkel Winther Andersen regner med, at det først bliver lidt længere ude i fremtiden.

- Det er svært at sige ret meget om tidsperspektivet nu, men jeg tror, der går længere tid, inden vi begynder at bygge. Jeg håber på, at vi kan tage en beslutning om vores fremtidige lokation og reviderede tidsplan i 2023.

Det varer ikke længe, før de sidste stumper af præsteboligen endegyldigt er væk. Foto: Christian Gnutzmann

Nu er præsteboligen snart fortid: Præsten har et særligt ønske for grundens fremtid

Hvad skal der ske med grunden, nu hvor præsteboligen blot er en dynge mursten, som snart er kørt væk?

Det er det store spørgsmål ved Holme Kirke.

Står det til sognepræst Peter Sporleder, så bør man undersøge muligheden for at bygge seniorboliger, da det er en mangelvare i området.

I første omgang bliver der plantet græs, så der kommer lidt ekstra parkområde.

Der er mange muligheder, og intet er besluttet i forhold til, hvad der skal ske med grunden. I første omgang bliver det en form for park.

Den stod ganske enkelt ikke til at redde. Ikke til en pris, hvor det kunne betale sig i hvert fald.

Derfor er der lige nu gang i nedrivningsarbejdet i Holme, hvor den gamle præstegård er ved at blive revet i stumper og stykker.

Det efterlader naturligvis en ganske stor grund, og der er ikke planer om at bygge en ny præstebolig.

Men hvad skal der så ske?

- Der er ikke taget nogen beslutning endnu. I første omgang skal den fjernes helt, og så skal der sås græs, så det bliver lidt parkagtigt som en del af kirkegården, og så skal vi se på, hvad behovet er fremadrettet, siger sognepræst Peter Sporleder, der også sidder i byrådet.

Det er kirken, der ejer grunden og derfor kirken, der i princippet bestemmer, hvad der skal ske. Det kan naturligvis blive nødvendigt med tilladelse, hvis det for eksempel bliver planen at bygge boliger af en art. Og det kunne Peter Sporleder godt se for sig.

- Der har været et ønske om flere seniorboliger, og det er også et af mine personlige ønsker, så det vil jeg arbejde for. Men det er heller ikke sådan, at vi har en stor pose penge, vi skal have brugt, siger han.

- Derfor kommer vi heller ikke til at bruge en masse penge på at gøre det pænt, før vi finder ud af, hvad grunden skal bruges til.

Mæt af dage

Det er en gammel sag, der så småt er forsvundet i Holme. Faktisk så gammel, at det ikke gav mening at holde den i live.

Der var fugtskader, rotter og kloakproblemer. Den var ganske enkelt mæt af dage, og det gav derfor ikke mening ifølge Peter Sporleder at sætte bygningen i stand.

- Jeg har hørt nogen sige, at der har boet nogen der i 40 år, så derfor kan den jo ikke være ubeboelig. Men hvis man skulle ordne alt det, der var galt, så ville det koste mange millioner, og det kunne vi ikke forsvare, siger han.

Den tidligere præst, der boede i bygningen, gik på pension og flyttede ud i marts, og nu er nedrivningsarbejdet godt i gang. Faktisk er det så langt, at det snart er færdigt. Peter Sporleder regner med, at den gamle bygning endegyldigt er fortid 1. december.