En ny fodboldsæson er startet, og i IF Lyseng ”vælter” det ind med ambitiøse og talentfulde spillere, som klubben selv udtrykker det.

Både på drenge- og pigesiden kommer der spillere til fra det meste af Jylland i jagten på drømmen om at blive professionel fodboldspiller.

Den drøm udlever den tidligere Lyseng og AGF-spiller Jens Stage. I sommerferien pakkede han sit grej og drog til Tyskland for at sætte sine kruseduller på en kontrakt med Werder Bremen.

Og selvom skiftet fra FCK til den tyske klub i princippet intet har med Aarhus, Højbjerg eller Lyseng at gøre, så kommer skiftet alligevel til at betyde noget for den lille lokale andedam.

Fodboldens mekanismer er nemlig skruet sådan sammen, at når en spiller bliver solgt, skal der deles såkaldte solidaritetspenge ud. Man kan også kalde dem udviklingspenge.

Det er penge, der går til de klubber, som tidligere har haft fingrene i spilleren og været med til at udvikle vedkommende.

Derfor tikker der inden længe et sekscifret beløb ind på kontoen i Lyseng som tak og anerkendelse for det arbejde, der blev lavet med at gøre Jens Stage til en dygtig fodboldspiller.

- Vi kender ikke det endelige beløb endnu, men vi har regnet os frem til, at han har været hos os i cirka 2,5 år, og så bliver det lige i underkanten af en procent af transfersummen, siger Alexander Flattum, der er talentchef i IF Lyseng.

Lige knap en procent lyder måske ikke er meget, men når transfersummen ligger i omegnen af 30-50 millioner kroner, bliver det alligevel til en pæn check, der skal sendes Lysengs vej.

Tyske medier og Ekstra Bladet har tidligere skrevet om beløbets størrelse, og selvom der er lidt uenighed om tallet, så vil beløbet uanset hvad være stort nok til at gavne hele området, siger talentchefen.

- Vi ved ikke, hvad pengene skal bruges til endnu. Det er i sidste ende op til bestyrelsen. Men hvis vi nu får en kunststofbane mere eller bedre klublokaler, så vil det jo komme alle til gavn, siger Alexander Flattum.

Begge dele er med i de planer, Lyseng har for fremtiden. Her er der nemlig meningen, at klubhuset skal opgraderes, mens kampbanen skal være af kunstgræs, så den i højere grad kan bruges på træningsaftener. Det kan du læse mere om her.

En ting er pengene og de steder, der kan investeres og optimeres. Noget andet er den historie, men endnu en gang kan hive frem og fortælle til omverdenen.

IF Lyseng er en af landets største fodboldklubber målt på antallet af medlemmer, men det er ikke nogen hemmelighed, at klubben er lillebror i forhold til de hvide fra Fredensvang.

Fortællinger som den om Jens Stage viser dog, at man ikke nødvendigvis behøver at bevæge sig slavisk op igennem AGF’s ungdomsrækker for at nå til tops.

Jens Stage blev nemlig valgt fra i AGF som U17 spiller, og derfor valgte han at tage tilbage til Lyseng for at spille på et lidt lavere niveau.

Her gjorde han det så godt, at turen gik tilbage til AGF via Brabrand, og nu spiller han i en af de største ligaer i verden.

- Det er vigtigt for os at kunne fortælle historien om vores talentudvikling. Et af vores talentparametre er, at vi kan udvikle dem, der bliver sorteret fra i for eksempel AGF. Thomas Kristensen, som nu spiller i AGF, var også hos os som U17 spiller, siger Alexander Flattum.

Han slår dog fast, at Lyseng ikke bare er et opsamlingssted for slukørede AGF-talenter, der ikke bare lige blæste alle på Fredensvang bagover.

- Hvis vi bare læner os op ad AGF, så udvikler vi jo de samme spillere. Der vil vi også gerne udvikle vores egne og udvikle vores egen filosofi, og det gør vi også. Til vores U17 og U19 divisionshold har vi i år fået spillere fra Horsens, Esbjerg og Sønderjylland, siger han.

Fritz Syberg, Kræsten Iversen, Jens Søndergaard.

Måske har du hørt om navnene, måske har du nærstuderet et af deres kunstværker, og måske endnu mere sandsynligt har du navigeret efter dem.

For udover at være afdøde kunstmalere, har de det til fælles, at de alle tre lægger navn til en vej et sted i postnummer 8270.

Det er de langt fra alene om. For flere af Højbjergs mere særlige vejnavne er netop døbt efter fortidens malere.

I Leif Dehnits bog Aarhusianske Gadenavne, kan man finde forklaringer på vejnavne i og omkring Aarhus. Her bliver 46 vejnavne fra Højbjerg beskrevet, og 15 af dem er ifølge bogen opkaldt efter en maler. Det er selvom, de færreste af dem har haft nogen særlig tilknytning til Højbjerg.

- Det er tilfældigt, tror jeg. Det er meget normalt, at man opkalder veje efter personer, der ikke har haft nogen tilknytning til området. Typisk prøver man at lave en positiv eller neutral tolkning, og her passer kunstnere og komponister tit ind, siger Peder Gammeltoft, der er navneforsker på Bergen Universitet i Norge.

Det er naturligvis ikke kun malere, der har fået æren af et vejnavn. Også tidligere erhvervsfolk som Axel Gruhn og Malthe Conrad Holst har fået deres navne på vejskilte. Det sammen har gamle gårde som Saralyst og Lyseng.

Men hvad er så Boikenvejs-oprindelse? Den ligger for sig selv mellem Holmevej og stjernekvarteret med Pluto, Neptun, Sirius og spiller ikke rigtig sammen med noget, eller hvad? Jo, for Boiken er en æblesort ligesom Filippa og Pigeon, som lægger navn til veje syd for Holmevej.

Samtidig kan man i Højbjerg finde de mere klassiske vejnavne som Bævervej og Egernvej. Det er vejnavne, man kan finde i stort set alle afkroge af kongeriget.

- Vejnavne er til for at skabe systematik i verden, og det er meget almindeligt, at man fastsætter et tema, når man skal navngive nye områder. Og så er det ikke ligefrem, fordi vejnavne plejer at være verdens mest unikke navngivningsområde, siger Peder Gammeltoft.

Det vil til gengæld skille sig gevaldigt ud, hvis man en dag kunne bevæge sig ned ad en vej, hvor navnet havde en mere negativ klang.

En af de få ting, man skal være opmærksom på, når nye veje døbes, er nemlig, at navnet ikke skræmmer nogen væk.

- Der findes ikke, så vidt jeg ved, noget Diktatorvænge med Idi Amin Gade eller Stalin Allé. Det vil ikke være gavnligt for at få folk til at bosætte sig der, siger Peder Gammeltoft.

En anden ting, man sjældent ser på vejskiltene, er navnene på nulevende personer. På nær enkelte undtagelser er det en tommelfingerregel, at man først kan få en vej opkaldt efter sig, når man har stillet træskoene.

- For eksempel kan det blive et problem, hvis man navngiver efter en person, som så viser sig at have været forfærdelig på alle mulige måder. Så vil man være tvunget til at ændre navnet, og det giver et stort logistisk problem. Så det er ikke så tit generelt, at vejnavne ændres, siger Peder Gammeltoft.

Malerkvarterene i Højbjerg er ifølge bogen Aarhusianske Gadenavne døbt i midten af 1900-tallet. Særligt i 1941 fik mange af vejene omkring Saralystkvarteret og Kragelundskolen deres nuværende navne efter kunstmalere.

Men hvad så med fremtiden - er malerne på vej ud, og er der overhovedet flere tilbage at navngive efter?

Og skal vi måske forberede os på en helt ny gruppe personer, som dem der skal opkaldes veje efter i fremtiden?

- Nu er mange af dem jo ikke afdøde, men man kunne da godt forestille sig et popstjernekvarter. Man kunne også se et IT-vænge eller et område opkaldt efter astronauter. Det handler om, hvordan man gerne vil profilere sig. Hvis man vil være moderne, navngiver man efter det, der er oppe i tiden, siger Peder Gammeltoft, der også godt kunne forestille sig et band-kvarter.

- I Australien har jeg været på AC/DC Lane. Bandet eksisterer stadig, men når det ikke er en enkelt levende person, går det an. Så måske vi kan få en Abba Allé, Kiss Stræde eller Nephew Gade.

Der findes mange vejnavne i Højbjerg. Nogle mere unikke end andre, og nogle med en mere speciel historie end andre. I artiklen her får du historien om fem særlige vejnavne fra postnummer 8270.

Artiklen bygger på fortællinger fra Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, Leif Dehnits bog Aarhusianske Gadenavne, hjemmesiden AarhusWiki og Århus Stiftstidendes arkiv.