Har du mistet overblikket over havneudvidelsen? Her er fem vigtige ting, der er kommet frem i løbet af den seneste uge
Alternative løsninger til udvidelsen af Aarhus Havn kan tage noget af pladsmanglen, men de kan ikke erstatte udvidelsen.
Det er konklusionen af en ny rapport, som har undersøgt effekten af et samarbejde med Grenaa Havn, en udvidelse mod nord, en tørhavn og bedre udnyttelsen af de eksisterende havnearealer.
Rapporten er kommet sammen med en undersøgelse af klimabelastningen ved udvidelsen. Her bliver det vurderet, at der i 2032 vil være en klimagevinst, hvis man udvider havnen.
Det er dog ikke alle, der er overbeviste af ovenstående rapporter. Fire byrådsmedlemmer har sammen kritiseret vurderingerne.
Det er noget af det, der er kommet frem omkring udvidelsen i løbet af den seneste uges tid. Vi har samlet det hele her, hvor vi også kommer omkring projektet på Tangkrogen, hvor et nyt rensningsanlæg kan være på vej.
Debatten om havneudvidelsen er gået ind i den afgørende fase. Skal den vedtages, skal den ikke, eller skal den vedtages i en anden version, end den der hidtil har været foreslået?
Det er spørgsmål, som politikerne nu skal stille hinanden og finde argumenter for og imod. Forhandlingerne begynder nemlig snart, og de sidste rapporter er netop blevet offentliggjort.
Der bliver sagt og skrevet meget om dette kæmpestore projekt, og særligt i løbet af den seneste uges tid, er der kommet flere vigtige informationer på bordet. Vi har samlet fem væsentlige elementer i denne artikel.
Klimabelastning eller CO2-besparelse?
En af de store knaster i debatten om havneudvidelsen er spørgsmålet om, hvorvidt det vil være godt eller skidt for klimaet at bygge en større havn.
Det er ikke til at komme udenom, at det sætter et aftryk på klimaet, når så stort et anlægsprojekt skal laves, hvis det altså ender der. En ny rapport lavet af konsulentfirmaet COWI for Aarhus Kommune fortæller, at udvidelsen vil udlede cirka 160.000 tons CO2.
Det tal kan være svært at forholde sig til, men COWI sammenligner i rapporten med en ny midtjysk motorvej på cirka 80 kilometer. Den vil udlede cirka 290.000 tons CO2.
Men det er naturligvis ikke det eneste tal i konsulentvirksomhedens rapport, der er værd at notere sig. Der nemlig være en vigtig skæringsdato i år 2032.
Ifølge rapporten vil udvidelsen i 2032 give en reduktion i udledningen af CO2. Det skyldes, at skibstransport er mere klimavenlig end for eksempel lastbiltransport. I dette regnestykke er der regnet med ”basis godsscenarie”. I samme regnestykke med ”høj vækst godsscenarie” vil reduktionen komme i 2031.
I rapporten står der også, at ”beregningen af CO2-aftrykket i anlægsfasen er baseret på estimerede opgørelser af materialeforbrug og anlægsprocesser og er derfor behæftet med usikkerhed”.
Du kan finde rapporten fra COWI her.
Fire alternativer
CO2-udregningerne var ikke det eneste, der nåede politikerne og offentligheden i sidste uge. Også en vurdering af fire alternativer blev præsenteret af HBS Economics, der står bag rapporten, som kommunen har bestilt.
De fire alternativer er at udnytte havnens nuværende arealer bedre, lave en tørhavn ved Framlev, udvide havnen mod nord eller lave et samarbejde med Grenaa Havn.
Den foreslåede udvidelse lyder på 104 hektar foruden størrelsen på svajebassinet. Vælger man at gå med alle fire alternativer, vil man kunne finde 54,9 hektar. Men det kommer med markante økonomiske omkostninger, ligesom det også vil være hårdere ved klimaet, vurderes det i rapporten.
Hvis det kan lade sig gøre at bruge de eksisterende arealer på havnen bedre, vil der ifølge HBS Economics rapport være 6,4 hektar at hente. Der bliver ikke i rapporten sat tal på hverken CO2-udledning eller omkostninger ved optimering af det nuværende areal, men kan der ved hjælp af dette alternativ findes en god håndfuld hektarer, som kan barberes af den foreslåede udvidelse, vil det give CO2-besparelse på 4.700 tons på selve udvidelsen.
Under dette punkt er det også blevet vurderet, hvilken effekt de omtalte containertårne vil have. Her vil man med løsninger fra firmaet Boxbay potentielt kunne dække 70 procent af det ekstra pladsbehov, der bliver frem imod 2052 for containergods. Løsningen er dog dyr. Det vil koste cirka tre milliarder kroner.
Et andet alternativ er at lave en tørhavn ved Framlev, hvor tusindvis af tomme containere kan opmagasineres. I bedste fald vil det ifølge rapporten reducere arealbehovet for en ny yderhavn med 16 hektar.
Det kan til gengæld ende med at blive en merudgift på mellem 294 og 766 millioner kroner og en yderligere klimabelastning på mellem 3.600 og 11.600 tons CO2. Både økonomien og klimadelen er for en periode på 50 år.
I rapporten er der også regnet på, hvad et samarbejde med Grenaa Havn vil kunne betyde for pladsen på Aarhus Havn. Konklusionen er ifølge rapporten, at der vil kunne spares 3,5 hektar. De yderligere omkostninger ved denne model lyder på 72 millioner kroner og 4.900 tons ekstra udledt CO2 over 50 år.
Et sidste alternativ er at udvide havnen mod nord i forlængelse af den eksisterende containerterminal. Her vil der være tale om en stor operation, som gør hver hektar en del dyrere end i den foreslåede udvidelse.
Mod nord vil en udvidelse komme i karambolage med sejlrenden, hvilket vil kræve en ny, og det er omkostningsfuldt. Ifølge rapporten fra HBS Economics vil en udvidelse mod nord være cirka dobbelt så dyr som Yderhavnen per hektar.
Så siger man ja til 29 hektar mod nord og skærer tilsvarende areal fra Yderhavnen, vil det koste 381 millioner ekstra, og det vil udlede yderligere 16.700 tons CO2.
Vælger man i stedet en model, hvor Yderhavnen helt skrottes, og man ”nøjes” med de 29 hektar mod nord, vil man spare cirka 100.000 tons udledt CO2 og små 600 millioner kroner. Så vil der naturligvis også blive tale om en markant mindre udvidelse.
Vurderingen er alternativer kan findes her.
Kritik af rapporter
Selvom de to nye rapporter lægger op til, at den foreslåede havneudvidelse er den rigtige vej at gå, så er det langt fra alle, der er overbeviste.
Begge rapporter bygger på en række forudsætninger, og det fik i sidste uge en række politikere til at gå sammen om en pressemeddelelse, som rettede kritik af de nye tal og vurderinger.
Det er byrådsmedlemmerne Thure Hastrup (EL), Henrik Arens (NB), Metin Lindved Aydin (R) og løsgænger Jakob Søgaard Clausen, der er afsendere.
- Det er en tilsnigelse at kalde det en rapport. Byrådet blev ikke præsenteret for nogen former for data eller dokumentation, men udelukkende overskrifter og løse vurderinger baseret på usikre data. HBS Economics, som står bag analysen, forklarede, at de havde svært ved at få fat i de relevante data, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.
Heller ikke klimavurderingen virker til at have overbevist de fire politikere.
- Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at en havneudvidelse er løsningen på hele verdens klimaproblemer. COWI hævder, at en havneudvidelse med flere skibe vil give CO2-besparelser både under anlæg og drift, men det er ikke sandt. Hvis Aarhus udvider havnen, vil der udledes mere CO2, når flere skibe sejler.
De mener, at der er brug for, at beslutningen bliver udskudt, så der bliver tid til at undersøge tingene grundigere.
Tidshorisont
På trods af en opfordring fra de fire førnævnte byrådsmedlemmer er der ikke noget, der tyder på, at beslutningen om en udvidelse bliver udsat.
Til gengæld skal de egentlige politiske forhandlinger til at i gang. De starter 7. februar, og så må tiden vise, hvad de ender med.
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) siger til Jyllands Posten, at han forventer en endelig beslutning inden sommerferien. I princippet kan den komme meget før, hvis der altså kan findes et flertal, når forhandlingerne starter.
Det ”glemte” projekt
Det er ikke kun en eventuel havneudvidelse, der kan komme til at spise en del af bugten. Et andet og måske glemt projekt er det nye rensningsanlæg ved Tangkrogen.
Her bliver tre nuværende anlæg slået sammen i ét stort, som skal ligge ved lystbådehavnen.
Ifølge Århus Stiftstidende er lokalplanforslaget lige på trapperne, og det bliver ifølge avisen sendt til byrådsmedlemmerne lige før sommerferien. Så skal projektet i høring, inden politikerne igen skal drøfte det.
Projektet er markant mindre end havneudvidelsen, og det er gået lidt i glemmebogen hos de fleste. Men det kan altså også komme til at snuppe noget af bugten.
- Jeg synes, det er meget utilfredsstillende, at vi ikke får noget at vide om renseanlægget. Jeg kan simpelthen ikke forstå, man ikke har ladet havneudvidelsen og renseanlægget følge hinanden, siger Svend Erik Kristensen, der er formand for foreningen Beskyt Aarhusbugten, til Stiften.
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) fortæller til Stiften, at sagerne er havnet oveni hinanden på denne måde, fordi borgerinddragelsen til havneudvidelsen blev forlænget.
Hvis du vil læse mere om projektet ved Tangkrogen kan artiklen fra Århus Stiftstidende anbefales. Det er en betalingsartikel, men som abonnent på Skåde-Højbjerg-Holme får du adgang til udvalgte, låste artikler fra Stiften. Denne er en af dem. Klik her for at åbne artiklen.