Det er et større puslespil at få logistikken til at gå op på Rundhøjskolen for tiden.

Elevtallet bliver højere og højere, men selve skolen er ikke vokset tilsvarende. Ligningen for plads til eleverne går derfor ikke op. Seneste prognose viste, at skolen i 2031 vil være 10 undervisningslokaler i underskud.

Det siger næsten sig selv, at det ikke er holdbart, og derfor kan en større ombygning af skolen være på vej.

- Lige nu er vi ved at lave et projektgrundlag, hvor vi ser på kapaciteten, hvad peger prognosen på, og hvad mangler man i øvrigt af faglokaler, siger Anne Marie Due Schmidt, der er bygningschef ved Børn og Unge i Aarhus Kommune.

Der er altså slet ikke noget konkret projekt endnu. Det er indtil videre på et indledende stadie, og i sidste ende skal en ombygning eller udvidelse have byrådets velsignelse. Der er dog meget, der peger i retning af, at Rundhøjskolen om nogle år står klar i en ny og større udgave.

- Vi kan se et behov på nuværende tidspunkt, og det ser ud til at være vedvarende, så vi har en forventning om, at der kommer et projekt. Men det er ikke endeligt besluttet endnu, siger Anne Marie Due Schmidt.

Da der ikke er noget konkret på bordet endnu, er det for tidligt at begynde at snakke om, hvor nye lokaler skal laves, om der skal bygges til højre eller venstre, eller hvordan ombygningen skal se ud.

Det er samtidig for tidligt at sætte et beløb på, hvad det kommer til at koste, men lige nu er et beløb på 33 millioner kroner på tale.

- Vi har et standardbeløb på, hvad det koster at lave ekstra lokaler, og derfor er beløbet lige nu 33 millioner kroner. Men det kan være, at der er et yderligere behov, og der er også forskel på, om man skal bygge om, eller om der skal bygges ud. Så jeg kan ikke sige noget om økonomien i det endnu, siger Anne Marie Due Schmidt.

Hun fortæller også, at det i første omgang er at foretrække, hvis man kan bygge om, så der bliver mere plads, uden at det nødvendigvis koster på udearealerne.

Det er ikke til at sige præcist, hvordan Rundhøjskolen ser ud om fem år. Med al sandsynlighed er der mere plads til eleverne, men tættere kommer vi det nok ikke på nuværende tidspunkt.

Men måske man alligevel kan gøre sig nogle forestillinger, hvis man skeler til de seneste skolebyggerier i Aarhus Kommune.

Frederiksbjerg Skole, der er forholdsvis ny, er ikke ligefrem en klassisk kasse med to fløje og snorlige klasselokaler på en lang gang. Her er der tale om et mere ”skævt” byggeri. Også den kommende skole i Nye i den nordlige del af kommunen bliver en skole, der skiller sig ud fra mængden.

- Man kan godt sige, at der er en trend i det moderne skolebyggeri som Frederiksbjerg Skole, hvor man ikke bare har et klasselokale med al undervisning fra samme stol. Vi prøver at lave flere aktive rum med variation og område, hvor man selv kan fordybe sig, og hvor gruppearbejde er mere betonet end tidligere, siger Anne Marie Due Schmidt.

Om det bliver lige nøjagtigt den retning, Rundhøjskolen kommer til at bevæge sig i, kan hun dog ikke sige endnu. Det handler også om ønskerne hos skolen selv.

- Er der en retning, den lokale ledelse gerne vil i? Skal byggeriet afspejle sig i, at skolen er en profilskole med idræt, og er der nogle særlige karaktertræk på den nuværende bygning? Det er noget, vi har en dialog med skolen om, siger hun.

Mens Aarhus Kommune og skoleledelsen skal have styr på, hvordan skolen skal udvides, er der nogle forældre, der kan klappe hinanden på skuldrene og glæde sig over, at de tog kampen op for godt ti år siden.

Rundhøjskolen var sådan set dømt til døden. Den skulle lukkes for at give luft i det kommunale budget. I stedet skulle eleverne fordeles på naboskolerne.

Sådan gik det som bekendt ikke. Et pres fra blandt andet skolebestyrelsen og forældrene fik politikerne på andre tanker, og siden har skolen hevet flere og flere elever på skolebænken.

Skoleprognosen fra sidste år fortæller, at der i skoleåret 2022/2023 er 561 elever på skolen. I 2031 vil det tal være steget til 741 elever.

Det er ikke mange måneder siden, at Mette Frank Bijaad kunne fejre sin butiks etårsfødselsdag.

Tibladin, som butikken hedder, ligger på Oddervej og sælger interiørartikler. Og det går sådan set meget godt. Kunderne er glade, Mette Frank Bijaad er glad.

Alligevel kører den fysiske butik på de sidste dampe.

For kort tid efter butikkens fødselsdag kom en forsinket og rigtig dårlig gave fra Aarhus Kommune. Skråt foran butikken på Oddervej ligger et busstoppested, hvor selve buslommen er for lille. Det betyder, at bussen holder halvvejs ude på vejen, når den samler passagerer op.

Derfor vil kommunen lave buslommen større, og det går ud over den vej, som fører ind til Tibladins parkeringsplads.

Umiddelbart kan det måske lyde harmløst, men når vejen bliver lukket, tvinger det bilisterne ad bagvejen ind til butikken. Det vil sige ned omkring Emiliedalsvej, op ad Ny Moesgårdvej og hen til parkeringspladsen foran butikken.

- Der er behov for nogenlunde let tilgængelighed, og det her vil blive en omvej på flere kilometer. Så jeg blev taget lidt på sengen af kommunen, og det lyder desværre ikke til, at det er muligt at rykke ved beslutningen. Der er dog ikke endeligt svar på høringen endnu, men jeg har valgt at lukke på Oddervej, da jeg ikke synes, der er grund til at bruge en masse energi på noget, som måske har korte udsigter, siger Mette Frank Bijaad.

Det er ærgerligt og vemodigt, fortæller Mette Frank Bijaad. Men det er ikke så meget at gøre ved det, slår hun fast. Samtidig gør hun meget ud af at understrege, at farvellet til den fysiske butik ikke er et farvel til Tibladin og det univers, Mette Frank Bijaad har skabt. Slet ikke.

- Min webshop kører stadig, og jeg kommer til at lave nogle popups og udstillinger. For eksempel har jeg lige startet et samarbejde med Encoded i Carlsbergbyen i København for også at blive synlig andre steder, siger Mette Frank Bijaad.

På en måde kommer hun tilbage til der, hvor Tibladin-eventyret startede. Med en webshop som salgskanal.

- Til at starte med var det jo slet ikke meningen, at der skulle være en fysisk butik, men det har været sjovt at gå fra et online univers til at se alle mine ting fysisk sammen. Det har gjort at kreativiteten er spiret, og det har været fedt at møde folk i øjenhøjde.

- Jeg elsker den her kundekontakt, og alle de søde, lokale kunder har bare gjort mine dage bedre.

Det var et gevaldigt gok i nøden på Mette Frank Bijaad, da kommunen kom med den kedelige besked om ændringen på Oddervej. Nu er beslutningen om at lukke den fysiske butik endeligt truffet, og så skal det hele lige have tid til at sætte sig.

Når det er sket, skal Mette Frank Bijaad finde ud af, hvad der så skal ske. Hendes mand er halvt marokkaner, og butikken er bygget op om produkter, der leder tankerne i retning af Marokko. Og måske bliver landet også lidt mere flittigt besøgt af Mette Frank Bijaad i den kommende periode.

- Forhåbentlig får jeg energi til at rejse mere dertil, og så må vi se, hvad jeg finder på. Det er ikke sikkert, at jeg er helt færdig med at have en fysisk butik. Det kan være, jeg finder et lækkert sted, men nu skal den her dør lige lukkes helt, før noget andet åbner sig.

Den fysiske butik lukker i slutningen af juni.

Du kan og må stadig køre 50 km/t på Rosenvangs Allé.

Også selvom stykket fra Saralyst Allé til Oddervej er udpeget til at være en del af forsøgsordningen, hvor hastighedsgrænsen skal sættes ned til 40 i timen.

Det er efterhånden længe siden, at det blev offentliggjort, at strækningen var en del af forsøget, men der står altså stadig 50 på trafikskiltene langs vejen.

Nu har en læser stillet det oplagte spørgsmål: Hvornår bliver den nye grænse indført? Hos Aarhus Kommune lyder svaret, at det er på trapperne, men ikke lige om hjørnet.

- Vi har nogle udfordringer i forhold til indkøb af de fartvisertavler, vi skal anvende. Det er ret lang produktionstid på dem, så lige nu håber vi på, at det bliver på den anden side af sommerferien. Omkring august-september, siger Lars Clausen, der er specialkonsulent i Mobilitet ved Aarhus Kommune.

Starttidspunktet er altså blevet nogle måneder forsinket, og det betyder også, at første fase af forsøgsordningen kommer til at strække sig ind i 2024 og dermed også ind over anden del af ordningen.

I første runde er det Aarhus Kommune, der har udpeget en række strækninger til 40 kilometer i timen, og i anden fase er det borgere, fællesråd og andre interessenter, der skal være med til at finde de veje, der også skal have hastighedsgrænsen sat ned.

Projektet har i princippet to formål. For det første er det naturligvis hensigten, at hastigheden skal bringes ned og dermed gøre det mere sikkert for alle at færdes i trafikken. Samtidig er det tale om en ordning, hvor Aarhus Kommune kan prøve nogle greb af.

Ideen er, at farten skal bringes ned, uden at det bliver ved brug af fysiske foranstaltninger som vejbump eller chikaner, som man ser mange andre steder. De er nemlig både dyre og generende.

- Vi vil helst undgå at bruge alle kommunens penge, og derfor kommer vi til at gøre det i faser, hvor vi arbejder med blødere tiltag, siger Lars Clausen.

Første element er at fjerne skiltene med 50 og erstatte dem med 40. Hvis målingerne viser, at det ikke har den store effekt, er næste redskab at sætte elektroniske fartvisertavler op. Det er de tavler, der blinker, når fartgrænsen ikke bliver overholdt.

Tavlerne har også den fordel, at de kan måle på forskellige ting. For eksempel kan de vise, hvornår bilisterne gasser op eller tager noget af farten.

Hvis det heller ikke har den ønskede effekt, kaster kommunen endnu et element i spil.

- I den næste fase laver vi en visuel indskrænkning af kørebanen. Når der er mindre plads at køre på, sænker bilisterne som regel farten, siger Lars Clausen.

Sidste værktøj i kassen er de hårdere fysiske foranstaltninger. Det kunne for eksempel være fysisk indsnævring eller fartdæmpning.

- Men det er det, vi prøver at undgå med den her forsøgsordning.