I dag er det en væsentlig del af Højbjerg. Rundhøj Allé og boligblokkene. Men sådan har det naturligvis ikke altid været.

Som med så meget andet, var det engang ikke andet end jord. Det særlige ved Rundhøj Allé er, at der var bygget en hel masse rundt om det store areal, inden boligblokkene skød op.

Men så var der nogen, der fik en god ide, og den 12. juli 1961 kunne man på forsiden af Århus Stiftstidende se et billede af det 20 hektar store areal ved Rundhøj med teksten ”Her bliver bolig til 3000”.

I alt 900 lejligheder var på vej. Det samme var butikscenter, skole og garager til de mange nye beboere.

Beslutningen om at udvide området med så mange boliger blev truffet i Holme-Tranbjerg Sogneråd. I september 1960 fortalte sognerådsformand Aage Jedich, at ”planen har hvilet i nogle år, men nu er den godkendt af sognerådet”.

Boligbyggeriet blev lavet i etaper, og i midten af 60’erne stod de første klar til indflytning. Siden er Rundhøj Allé og de mange boliger blevet en væsentlig del af postnummeret.

I de seneste år har særligt butikscenteret været genstand for meget debat. Mange husker torvets storhedstid, og måske kan torvet rejse sig på ny. I hvert fald er der gang i en større renovering af butikscenteret, mens Aarhus Kommune lige nu er ved at overveje nye løsninger for udenomsarealet.

Håbet er, at torvet for alvor kan blive et samlingssted. Potentialet bør være der, for udover at mange mennesker bor på Rundhøj Allé, er stedet et naturligt mødested, da Rundhøjskolen har lige knap 600 elever.

Tallet stiger stødt på skolen, og det er et godt argument for at sige, at politikerne traf den rigtige beslutning, da de valgte at skåne skolen i 2012.

Den var ellers dømt til døden og stod til lukning som led i en ny skolestruktur. Eleverne skulle fordeles mellem Holme Skole og Rosenvangsskolen, og alle tre steder skulle nye klasser sættes sammen.

Den øvelse slap alle for, og i dag er Rundhøjskolen i så massiv elevfremgang, at der snart er for få klasselokaler.

Postnummerets dyreste villaer ligger i Skåde Bakker. Det har de gjort længe, og det er lidt af et vartegn for området med de dyre boliger.

Allerede de første villaer, der blev bygget i området, var særlige. Både i forhold til udseende, størrelse og måde at bruge boligerne på.

Til at begynde med var det nemlig kun sommerhuse, der blev bygget i Skåde Bakker. De første blev ifølge bogen Fra landsby til forstad bygget i slutningen af 1800-tallet.

Der blev til at starte med bygget to villaer. Villa Arnak og Bakken, blev de døbt.

Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv skriver i Fra landsby til forstad, at Villa Arnak efter ganske få år blev bygget om fra at være sommerhus til helsårsbolig. Men i de efterfølgende år skød flere og flere sommerhuse op i området omkring Ildervej og Bævervej.

Her kunne de velhavende familier søge ly fra deres boliger inde i byen, og de boede ofte i sommerhusene fra slutningen af foråret til starten af efteråret.

På et tidspunkt må de have spurgt sig selv, om det gav mening at bo en periode af året inde i byen, hvor fabrikkerne dengang lå og larmede. I hvert fald begyndte man ifølge bogen Fra landsby til forstad i 1920’erne at lave flere og flere villaer om til helårsboliger.

I dag er villaernes egenskab som tilflugtssted om sommeren for længst blevet fortid, men de mange kvadratmeter og flotte bygninger hænger ved, og i Skåde Bakker ligger flere af de dyreste villaer i Aarhus Kommune.

”Det nye baneanlæg på Lyseng kan tages i brug i 1954”.

Det kunne man læse i Århus Stiftstidendes spalter den 27. november 1953. Med det var grundstenene for en af landets største fodboldklubber målt på antal medlemmer lagt.

Kragelund IF flyttede fra Kragelunds Allé til der, hvor Lyseng holder til i dag. Senere slog klubben sig sammen med Holme IF, og det blev til IF Lyseng.

Da det nye anlæg i sommeren 1955 blev indviet, var det med nye håndboldbaner, skydebaner og badmintonbaner.

Igen skal vi have fat i tidligere sognerådsformand Aage Jedich. Ifølge en artikel fra Stiften fra 1955 var det nemlig ham, der allerede i 1943 først luftede tanken om et idrætsanlæg ved Lyseng. 12 år senere blev planerne så en realitet.

I samme artikel fra Stiften fra 1955 kunne man også læse, at IF Lyseng, som på det tidspunkt hed Kragelund, allerede inden det nye anlæg var taget i brug, havde brug for mere plads. Et problem klubben tilsyneladende ikke har rystet af sig gennem årene, for i dag mangler klubben også plads.

Og der arbejdes på sagen. En ny kunstgræsbane er på vej.

Men det er ikke den eneste opgradering, der kan være på vej til det store idrætsmekka. Også badmintonklubben pønser på at udvide, mens det store Lys1-projekt også skrider langsomt fremad.

Det sidste er en idé, der er kommet til verden efter, at byrådet valgte at træffe en stor beslutning, hvor det sagde nej til et projekt et helt andet sted i 8270.

For cirka ti år siden var der ellers lagt op til, at Højbjerg Bibliotek skulle være en del af det nye Højbjerg Plads på Oddervej, hvor Alexandra Blomster ligger.

Beslutningen var sådan set truffet, men massiv modstand fra borgerne fik politikerne til at genoverveje. Her blev Lyseng bragt i spil, og det blev foreslået at lave en stor udvidelse af anlægget, så både bibliotek, borgerservice, en daginstitution og yderligere idrætsgrene kunne rykke ind.

Som bekendt blev det Lyseng, der løb med placeringen for det nye bibliotek, og der arbejdes fortsat på at få det hele til at gå op, så Lys1 kan tilføje endnu en dimension til anlægget.

Højbjerg har ikke ligefrem været fast inventar på forsiden af aviserne, men som det også er nævnt tidligere i denne artikel, har området af og til fundet vej til de første linjer af Århus Stiftstidende.

Det var også tilfældet den 9. april 1957.

Her kunne man læse, at Sabroe var klar til at bygge fabrik i Højbjerg i det område, som i dag er Holmes industrikvarter.

Sabroe, der nu hedder Johnson Controls, valgte grunden i Holme over en grund i Viby. I Stiften fra 1957 står der, at virksomheden gik til Holme, da grunden i Viby ikke var udlagt til erhvervsareal endnu, og det kunne tage et år, før den del var på plads.

Her var Holme foran og havde allerede erhvervsjorden. Der var bare ikke rigtigt nogen virksomheder, der havde set fidusen i Holme. Ikke før Sabroe slog sig ned.

Virksomheden købte mere eller mindre hele erhvervsarealet, og det fik Holme-Tranbjerg Kommune til at kigge efter mere jord. I bogen ”Fra landsby til forstad”, lavet af Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, kan man læse, at ”i de følgende år købte kommunen den ene landbrugsejendom efter den anden”.

Sabroes beslutning om at tage fra midtbyen og syd på og kommunens beslutning om at udvide erhvervsarealet viste sig at være afgørende for området, hvor flere virksomheder med en milliardomsætning i dag holder til.

Der var engang, hvor Højbjerg havde et noget blakket ry.

Røverne lå på lur i vejkanten, der var mudder og vandpytter på vejene, og det smittede af på områdets navn. Højbjerg blev i gamle dage kaldt Skidenpyt.

Det gjorde ikke ligefrem stedet attraktivt, men et par entreprenante mænd fik ændret på tingene. Omkring år 1900 købte godsejer Rieffestahl og herredsfuldmægtig Secher en grund på Grumstolsvej, hvor de byggede en stor, flot villa. Den døbte de Villa Højbjerg. Med tiden begyndte de også at bruge Højbjerg som betegnelse for området.

Lige så stille vandt navnet Højbjerg indpas, og det må siges at have haft stor betydning for området, at det ikke længere er det lidt kedelige navn Skidenpyt, der hører til området.

Du kan læse mere om turen fra Skidenpyt til Højbjerg i denne artikel, som Skåde-Højbjerg-Holme tidligere har lavet.