Det er egentlig ret enkelt. Kør ind, kør højre om, kør ud.

Rundkørslen ved Lyseng, der fordeler trafikken mellem Hjulbjergvej og Saralyst Allé, tvinger dagligt et hav af biler ned i fart, inden de kan dreje fra og gasse op igen.

Men lidt for tit er der trafikanter, der misser en væsentlig pointe. De glemmer det med at tage farten tilpas meget af.

Det har Søren Asbøg Nielsen ofte oplevet.

- Det er særligt, når jeg kommer på Hjulbjergvej fra Lyseng, at jeg bliver overrasket, når der så kommer en fra Saralyst Allé til højre. Man kan ikke se hinanden før til sidst. Det er utroligt, så hurtigt nogle folk kommer kørende. Og en ting er mig selv, men der kommer rigtig mange børn på cykel her, som skal til sport, siger Søren Asbøg Nielsen.

Han lægger samtidig vægt på, at der er mulighed for at komme med meget fart ind i rundkørslen, hvor der også er mulig for at skære svinget på en måde, der gør, at man også kommer ud af rundkørslen i god fart.

- Jeg snakkede med en, jeg spiller musik med, og fortalte ham kort om rundkørslen, og han sagde med det samme, at det da er den rundkørsel, hvor de kører alt for stærkt, siger Søren Asbøg Nielsen.

Mens Søren Asbøg Nielsen fortæller om sine bekymringer, kører en hvid varevogn gennem rundkørslen. Den har god fart på, og den sender det venstre hjulsæt ind over brostenene, som udgør den yderste del af rundkørslens midtercirkel.

Det understreger Søren Asbøg Nielsens pointe om, at der er mulighed for at tage masser af fart med sig, og at det samtidig bliver benyttet af flere bilister.

Han har tænkt over det mange gange. Når han ser børn bruge lang tid på at vente, så alt er trygt og sikkert nok til, at de tør drage gennem rundkørslen. Når han ser biler gøre som den hvide varevogn, og når han oplever de ubehagelige overraskelser komme drønende fra højre.

Nu skulle det være. Han gik til tasterne og lavede et opslag på den lokale facebookgruppe.

”Hold tilbage, før der køres ind i rundkørslen – der er hajtænder – det er få sekunder at vente. Ved ikke, hvorfor denne rundkørsel er særlig “slem”, men før der sker alvorlig ulykke - hold de få sekunder”.

Opslaget fik en del opmærksomhed og meget opbakning.

- Det var egentlig bare for at spørge, om vi ikke kan blive bedre til at tage hensyn til hinanden, siger Søren Asbøg Nielsen.

Blandt de 27 kommentarer, der er kommet til opslaget i den lokale gruppe, har to personer beskrevet, hvordan de på cykel blev ramt af en bilist i netop den rundkørsel.

En opgørelse fra Aarhus Kommune viser, at der i perioden fra 2017 til 2021 er sket tre uheld med personskader i rundkørslen.

Søren Asbøg Nielsen frygter, at der skal ske et alvorligt uheld, før der bliver gjort noget ved rundkørslen.

- Jeg ved ikke, hvad man kan gøre. Måske kan man lave et bump før rundkørslen, bare der sker et eller andet. Og så skal vi være bedre bilister, siger han.

Ikke ret langt fra rundkørslen bor en af områdets byrådspolitikere. Når Peter Sporleder (K) træder ud ad sin hoveddør på Hjulbjergvej, kan han mere eller mindre kigge lige ned til rundkørslen.

Han kender problematikken, og han vil have undersøgt, om der kan findes en løsning på problemet.

- Jeg synes, det skal undersøges, om man kan gøre den mere bøvlet. Så jeg vil tage fat i forvaltningen, siger han.

Han noterer sig ligesom Søren Asbøg Nielsen, at der er et brostensstykke inden i selve rundkørslen, som af nogle bilister bruges til at skære svinget.

- Men jeg ved også, at man er udfordret på nogle af de her rundkørsler, hvor bybusserne skal kunne komme rundt, og derfor kan man ikke bare lige lukke helt af, siger Peter Sporleder.

Tiden må vise, om der kan gøres noget ved rundkørslen. Umiddelbart skal man nok ikke sætte næsen op efter det helt store.

I 2015 satte kommunen nemlig ind og gjorde midterstykket af rundkørslen halvanden meter større.

- Vi gjorde alt, hvad vi kunne, og rundkørslen blev skåret helt ind til, hvad vi kunne gøre under hensyn til både biler og busser, som har et stort arealbehov, siger Anne Høgh Vinter der er ingeniør ved Aarhus Kommune.

En del af løsningen i 2015 var at anlægge de omtalte brosten i midterstykket.

- De skal være ubehagelige at køre på for bilister, så de forhindrer personbiler i at køre der, men det kan godt være, at de er kørt så meget ned nu, at de ikke hjælper ret meget mere, siger Anne Høgh Vinter, der påpeger, at det i høj grad også handler om bilisternes adfærd.

- Det er jo sådan med rundkørsler, at man skal orientere sig både, når man skal ind og ud, og hvis der er dårlige oversigtsforhold, bør det jo bare være med til, at man sænker hastigheden.

Da der i sidste uge var generalforsamling i IF Lyseng, var der særligt et punkt på dagsordenen, som fik flere spillere og medlemmer op fra stolene.

Regnskabet skulle præsenteres, og der var dårlige nyheder.

Et underskud på godt 600.000 kroner, som ledelsen ifølge regnskabsrapporten finder ”utilfredsstillende”.

- Det er ikke almindeligt. Vi har nogle poster, der er steget voldsomt, og som vi burde have set. Vi skulle have taget skraldene i løbet af de sidste par år, men vi får underskuddet nu, og nu har vi ryddet op i økonomien, siger klubbens formand Hans Christian Hansen.

Det er særligt udgifter til dommere og transport, der med formandens ord er stukket af i løbet af det seneste regnskabsår. Det skyldes mest af alt, at klubben har flyttet sig sportsligt.

- Vi har fået licensstjernerne på drengesiden, som gør, at vi på U-17 og U-19 spiller landsdækkende turneringerne, og der har vi busudgifter på omkring 200.000 bare til dem. Det er samtidig et krav fra DBU, at man skal have nogle ansatte til de hold, og her har vi otte halvtidsstillinger. Så det er dyrt at være med.

Også længere nede i rækkerne har klubben flyttet sig, og flere hold er rykket op i seriesystemet, og det trækker også lidt mere i klubkassen. For fra Serie 2 skal der være linjedommere til kampene, hvilket betyder, at der skal hyres tre dommere i stedet for én.

Der ikke panik i IF Lyseng, selvom formanden naturligvis gerne havde været de røde tal foruden. Egenkapitalen lyder på godt fire millioner kroner.

- Men vi skal ikke lave det her nummer igen næste år, og det tror jeg heller ikke, vi kommer til. Vi budgetterer med et overskud på omkring 100.000 i det næste regnskab, siger Hans Christian Hansen.

Det overskud skal blandt andet dribles i mål via en lille stigning i kontingentet, hvor især elitespillerne skal betale lidt mere for at slå deres folder i IF Lyseng.

- Det er også dem, der bruger mange af de ekstra omkostninger, og der er ikke nogen i Lyseng, der ikke betaler kontingent.

Er IF Lyseng i virkeligheden et svært sted, hvor man både vil være breddeklub og investere i at være eliteklub?

- Jeg ved ikke, om vi er et svært sted, men vi vil gerne begge dele. Som breddeklub har vi gjort det godt med en frygtelig masse dygtige trænere, og så har vi lavet nogle investeringer for at få licenser til de bedste landsdækkende rækker. Nu har vi prøvet det i et år, og vi er ved at have styr på indtægter og udgifter, og så spænder vi livremmen en smule, siger formanden.

Også prisen på IF Lysengs fodboldskole er steget en smule, men det skræmmer tilsyneladende ikke nogen væk.

- Den er næsten allerede udsolgt.

Det er næppe nogensinde et godt tidspunkt for en forening at komme ud af regnskabsåret med et betydeligt underskud. Men lige i år passer det rigtig skidt ind for IF Lyseng, som har brug for pengene.

Klubben pønser på at anlægge en ny kunstgræsbane, og den er dyr. Lige nu er der hensat i underkanten af en million kroner til nyt underlag, men klubben skal gerne op på det dobbelte.

- Vi har fået en bevilling på, at vi måtte ansætte en sponsormedarbejder, som skal fremme arbejdet med anlægget, så det sætter vi endnu mere fokus på nu. For eksempel kan det være, at man kan få banen opkaldt efter sig, hvis en stor sponsor kunne tænke sig det, siger Hans Christian Hansen.

Klubben har samtidig fået en stor millionbevilling fra Aarhus Kommunes anlægspulje. Det kan du læse mere om her.

ㅤㅤㅤㅤㅤ