Lotte Søndergaard flytter blikket fra det ene hjørne af sit kontor til det andet.

- Måske kan der sidde nogle stykker herinde, siger hun med et smil på læben.

På mange måder har hun grund til at være i godt humør. Skolen bliver mere og mere populær, elevtallet stiger og stiger.

Hvad det angår, kører det for Rundhøjskolen, hvor Lotte Søndergaard er skoleleder.

Men den positive udvikling har givet hende den hovedpine, at samtlige klasselokaler er fyldt. Der er ganske enkelt ikke plads til flere elever.

- Vi har flere ansøgere, som vi har måttet sige nej til, og til næste år kommer vi til at have et klasselokale for lidt, siger hun.

Udfordringen er kommet for at blive. I hvert fald hvis man skal tro skoleprognosen fra sidste år, som viser, at Rundhøjskolen i 2031 kan stå i en situation, hvor der er 10 lokaler for lidt.

Derfor kan en stor ombygning være på vej. For nyligt fortalte bygningschef i Børn og Unge ved Aarhus Kommune, Anne Marie Due Schmidt, til Skåde-Højbjerg-Holme, at der lige nu er gang i det indledende arbejde i forhold til en udvidelse. Det kan blive et projekt til omkring 33 millioner kroner.

Sådan en udvidelse skal en tur forbi politikerne, inden der kan ryge en spade i jorden. Derfor er de indledende tanker om mere plads ikke noget, der hjælper Rundhøjskolen og skoleleder Lotte Søndergaard med at få næste års lokalekabale til at gå op.

Løsningen kan blive at lave vandreklasser, hvor klasselokalerne ikke kommer til at høre til en bestemt klasse, men hvor eleverne i stedet skifter lokaler. Det kan være, at en klasse er til idræt eller i fysiklokalet, og det giver så plads til, at en anden klasse kan rykke ind i det tomme klasselokale.

- Men det duer ikke på den lange bane. Derfor er det skønt, at det her sker, siger Lotte Søndergaard om udsigten til en udvidet skole.

Ifølge den seneste skoleprognose var der i 2015 lige knap 500 elever på Rundhøjskolen, og prognosen spår skolen til at have 668 elever i 2027. Derfor er det også begrænset, hvor længe skolen kan finde på kreative løsninger.

Det var svært at forestille sig for ti år siden, at Rundhøjskolen i dag skulle stå og være så efterspurgt, at der skal laves vandreklasser for at få plads til alle. Havde man i 2012 fremlagt det postulat, var man næppe blevet taget seriøst.

Dengang var skolen nemlig på randen af lukning som et led i et skoleforlig, der skulle sikre kommunen en besparelse. Beslutningen var sådan set mere eller mindre taget af et flertal i byrådssalen.

20. juni 2012 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at ”S, SF og R fastholder skolelukninger”. Man kunne også læse, at ”Rundhøjskolen fortsætter kampen”.

Og det var godt, at den gjorde det. Skolen overlevede. Forældrenes store kamp gav pote.

Det var før Lotte Søndergaards tid som skoleleder. Hun kom til i 2018, men hun kan tydeligt mærke, at skolen var igennem en speciel periode i 2012.

- Det har helt sikkert skabt en ånd og et sammenhold her. Man overvandt virkelig en fare, siger hun.

Nu er den eneste fare, at der er ansøgere, som går forgæves. Et luksusproblem, kan man sige. Og det er ikke kommet af sig selv. Det har krævet benhårdt arbejde.

For ikke nok med, at skolen først skulle kæmpe for overlevelse og derefter ryste prædikatet som lukningstruet af sig, har skolen også mærket det ry, hele området omkring Rundhøj har haft.

Særligt omkring 2016 var området plaget af uro, hashhandel og voldsomme konflikter. Det resulterede i, at politiet indførte visitationszoner, og det hjalp ikke ligefrem på omdømmet.

- Det er helt sikkert noget, vi har kæmpet imod, og vi har haft meget fokus på at fortælle den gode historie. Blandt andet har vi været meget aktive på sociale medier, siger Lotte Søndergaard.

Skolen har også forsøgt at række ud til så mange af børnene i skoledistriktet som muligt.

- Vi har sendt bøger og informationer med sundhedsplejerskerne ud til alle nyfødte i distriktet, og vi har på et tidspunkt lavet noget børnemotorik på skolen for at få folk ind ad døren.

Det sidste er Rundhøjskolen dog stoppet med. Nu bliver mere af energien i stedet lagt inde på skolen.

- Vi har sejret, og vi har nået vores mål om at fylde klasserne, så nu vil vi gøre skolen endnu bedre, siger Lotte Søndergaard.

Hvordan skal den se så ud den nye udgave af Rundhøjskolen?

Som sagt skal det først og fremmest besluttes af politikerne, om der overhovedet skal laves en ombygning. Lotte Søndergaard har svært ved at forestille sig andet med de tal, prognoserne viser.

Men hun gør en dyd ud af ikke at drømme alt for stort.

- Vi skal drømme realistisk, så vi ikke bliver skuffede. Men vi har brug for flere faglokaler, og så håber vi især på et nyt håndværk- og designlokale, da det, vi har nu, ligner noget fra før krigen.

Hun håber samtidig, at udbygningen bliver i højden, så det ikke kommer til at stjæle skolens udearealer.

- Lige nu kigger vi på, hvordan det kan se ud. Ifølge planen har vi de sidste møder om det i august, siger Lotte Søndergaard.

Mens der bliver trangt på Rundhøjskolen, hvis der ikke bliver gjort noget, så står Kragelundskolen, der ligger et par kilometer fra Rundhøjskolen, til at have 10 lokaler i overskud i 2031 ifølge den seneste skoleprognose.

Det nærliggende spørgsmål er derfor, om man kunne spare millioner på udvidelsen af Rundhøjskolen ved at bede skolen sige nej til flere børn fra andre skoledistrikter og i stedet henvise dem til for eksempel Kragelundskolen.

Den mulighed skal i hvert fald undersøges, fortæller formanden for Børn- og Ungeudvalget i Aarhus Kommune, Mahad Yussuf (R).

- Generelt er jeg lidt skeptisk overfor, at man udbygger, når der er plads andre steder. Derfor synes jeg, at man skal kigge på klasseudnyttelse, siger han til Skåde-Højbjerg-Holme.

Vil det sige, at du ikke kan sige ja til en udvidelse af Rundhøjskolen?

- Jeg skal først se det endelige det endelige oplæg, men jeg vil komme til at stille spørgsmål til, om andre muligheder er udtømt, siger Mahad Yussuf.

De frygter for køkaos, bilos og støjende biler.

Beboerne på den lille villavej Carinavej er ikke ligefrem begejstrede over udsigten til, at væddeløbsbanen kan blive til en kæmpe parkeringsplads med plads til 760 biler.

Bekymringerne bliver især aktuelle, fordi der langs Carinavej går en lille grusvej, og den grusvej skal opgraderes og være ind- og udkørsel til væddeløbsbanens parkeringsplads. Det vil altså sende alle bilerne forbi Carinavej og ned i samme lyskryds ved Jyllands Allé.

- I forvejen har man et område, som er trafikbelastet, og Jyllands Allé bliver væsentligt mere belastet. Jeg har svært ved at forstå, at man vil det, sagde Hans Henrik Bondegaard fra Carinavej til Skåde-Højbjerg-Holme.

Han undrer sig samtidig over, at det overhovedet er nødvendigt at lave så mange nye parkeringspladser i et område, der ellers er tiltænkt som en stor og grøn perle.

Skåde-Højbjerg-Holme har sendt spørgsmålet videre til rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), der sidder i den politiske styregruppe for Kongelunden.

- Bekymringen er, at folk vil søge hen til de nærmeste steder, hvor man kan komme af med bilen, hvis vi ikke lave de her parkeringspladser. Erfaringen viser, at det sker i villaområderne. Så tanken er at aflaste villaveje for parkeringer, siger Nicolaj Bang.

I udviklingsplanen for Kongelunden står der blandt andet, at det er en vision at få flere til at cykle eller gå til Kongelunden og samtidig få færre til at tage bilen.

Det klinger umiddelbart hult med tanken om at lave flere parkeringspladser og dermed give bedre muligheder for de gæster, der kommer i bil. Men ifølge rådmanden slipper man ikke for biler, hvis man ikke laver parkeringspladserne.

- Vi ser ofte, at folk parkerer ulovligt, og hvis man er fire i en bil, som splitter en parkeringsbøde, har man næsten betalt for alternativet. Og hvis vi laver for få pladser, kan der let komme til at stå biler alle steder, så vi er også nødt til at forholde os til den irriterende virkelighed, siger Nicolaj Bang.

Et alternativ, der også bliver talt om, er shuttlebusser. Hvorfor ikke gå all in på den løsning med det samme?

- Det er noget, vi kigger på, om vi kan lave fjernparkering, men udfordringen er, at der er mange mennesker, som skal flyttes på samme tid, så det kræver en stor kapacitet af busser, som kun skal bruges i en kort periode. Det gør det til en ret dyr løsning i drift, men når det er sagt, så vil vi helst have, at folk kommer på andre måder end i bil, siger Nicolaj Bang.

Der er ikke noget, der er endegyldigt besluttet endnu. Men lige nu er løsningen med parkering på væddeløbsbanen og en ny vej ved Carinavej den retning, som projektet bevæger sig i.

Det skal dog endegyldigt besluttes i byrådssalen, før det bliver ført ud i livet. I så fald skal borgerne høres, slår Nicolaj Bang fast.

- Vi kigger på fordele og ulemper, og hvis vi mener, at det her giver mening, når vi kommer tættere på, så skal vi i dialog med borgerne om de smartest mulige måder at gøre det på. Jeg tør ikke sige, hvad der kan gøres, men borgerinddragelse er jo også til for at gå de gode ideer, siger han.

ㅤㅤㅤㅤㅤ