Det samlede elevtal i Højbjerg kommer til at falde i de kommende år. Det betyder, at nogle skoler vil have mere plads end nødvendigt. Samtidig kan Rundhøjskolen komme til at stå med pladsmangel om ti år.

I listen herunder kan du danne dig et overblik over, hvordan de fire Højbjergskoler kommer til at se ud i fremtiden.

Man skal være ualmindeligt god til at få brikkerne til at passe sammen, hvis man skal få plads til samtlige elever på Rundhøjskolen i fremtiden.

Ifølge en ny skoleprognose fra Aarhus Kommune bliver der nemlig markant pladsmangel på skolen om ti år.

Helt konkret står skolen til at have ti undervisningslokaler for lidt i skoleåret 2031/2032, hvis altså skoleprognosen rammer plet, og elevtallet på Rundhøjskolen stiger som spået.

- Det er altid dejligt, når elever vælger os til, men vi kommer til at stå med et problem. Vi har alle lokaler i brug lige nu, så vi er nødt til at skaffe flere lokaler, siger skoleleder på Rundhøjskolen, Lotte Søndergaard.

Hun tager selv prognosen med et vist forbehold, men hun kan med selvsyn se, hvordan skolen vokser år for år.

- I det nye skoleår starter vi med tre 0. klasser. Samtidig kan vi se, at vi fra 4. klasse og nedefter er fyldt op lige nu. Så vi kommer helt sikkert til at mangle lokaler, siger skolelederen.

Hvis prognosen får ret, og Rundhøjskolen får så mange nye elever, som det spås, så vil det komme til at koste godt 20 millioner kroner at få plads til alle.

Ifølge skoleprognosen har skolen over de næste ti år et udbygningsbehov på 20,7 millioner kroner. Det er det største behov i hele kommunen, når man ser bort fra skoledistriktet i Elev, hvor en ny skole er på vej til Nye.

Men vil det så sige, at der er ti nye lokaler på vej til Rundhøjskolen? I sidste ende er det en politisk beslutning.

- Generelt synes jeg, at vi skal have bygget flere lokaler, hvis der er brug for mere kapacitet. Men der er også grænser for, hvor meget vi kan bygge, og 20 millioner er rigtig mange penge, så vi er også nødt til at kigge på andre løsningsmuligheder, siger Mahad Yussuf (R), der er formand for Børne og Ungeudvalget.

En af de muligheder, Mahad Yussuf vil have undersøgt, er om der er ekstra plads på de omkringliggende skoler, der kan udnyttes.

For mens Rundhøjskolen kigger ind i en tid, hvor der bliver rift om lokalerne, hvis ikke der bliver bygget til, er situationen stik modsat på de tre øvrige Højbjergskoler.

Både på Holme Skole, Kragelundskolen og Skåde Skole står elevtallet til at falde, hvilket betyder, at lokalebehovet også bliver mindre. På Kragelundskolen vil der ifølge skoleprognosen være ti lokaler mere end det, der er behov for i 2031/2032.

Ti for lidt det ene sted og ti for mange det andet. Så er problemet vel løst?

Men selvom der er plads til overs på de omkringliggende skoler, kan Aarhus Kommune ikke bare fordele eleverne efter behag.

Det er nemlig op til den enkelte familie at vælge lige netop den skole, de finder mest tiltalende. Det frie skolevalg gør, at man ikke er hængt op på den skole, der ligger i distriktet, hvor man bor.

Bor man i Risskov, men er man faldet for Holme Skole, kan man skrive sit barn op til Holme Skole eller omvendt.

Det kræver dog, at der ikke er fyldt på den skole, man vil have sit barn ind på. Hvis skolen er fyldt op, prioriteres distriktsbørnene.

Det frie skolevalg skal der ikke rokkes ved. Det slår Mathilde Hjort Bressum (V), der sidder i Børn og Ungeudvalget, fast.

- Det er fair, at skolerne konkurrerer. Der er nogle skoler, der er gode til en ting, og andre skoler der kan noget andet. Så det skal være op til forældrene og børnene, hvor de vil gå i skole, siger hun.

Men på Rundhøjskolen kan det blive nødvendigt at sige nej til elever fra andre steder end distriktet, hvis ikke skolens fysiske rammer følger med.

Derfor er Mathilde Hjort Bressum også positiv overfor en udbygning af skolen. Også selvom prognosen kan ændre sig.

- Når der er pladsmangel, må vi kigge på en udvidelse. For mig er det bare vigtigt, at vi bygger ud der, hvor publikummet er. Vi får et estimat i de her prognoser, og jeg har tiltro til, at de rammer nogenlunde, og så skal vi i udvalget følge udviklingen, siger hun.

De blev enige. Projektet blev godkendt. Pengene blev sat af.

Moesgaard Vildskov har været politisk varm kartoffel i lang tid med heftig debat mellem især naturelskere og brugere af skoven.

Men i april blev der endegyldigt sat et punktum for debatten, da byrådet godkendte forslaget.

Troede vi…

For selvom der er sat 1,4 millioner kroner af til at øge biodiversiteten i skoven, så vil SF igen have drøftet projektet og muligheden for at tilføre endnu flere penge til gavn for naturen.

- Pengene er kun nok til, at der er noget af dræningen i skoven, der kan afvikles. Det koster penge at lave alle tiltag, og i SF vil vi have tilført flere midler, siger næstforperson i Teknisk Udvalg Liv Gro Jensen (SF).

Hun forestiller sig ikke, at debatten bliver lige så heftig i denne omgang, som den tidligere har været. De vilde dyr, som i høj grad har været det, der har fået folk op fra stolene, er nemlig stadig ikke et tema i Moesgaard Vildskov.

- Der er ikke tale om nye greb, men om mere af det samme. Så jeg tror ikke, at diskussionen bliver så voldsom. Og hvis den gør, så må vi jo tage den igen, siger Liv Gro Jensen.

Godt halvdelen af de penge, der i april blev afsat til vildskoven, skal gå til at skabe mere naturligt vand i skoven. Det kan man blandt andet gøre ved at blokere grøfter.

Til det er er der sat 800.000 kroner af, og det er nok til cirka ti projekter i skoven. Det er noget af det, Liv Gro Jensen tager fat i.

Hvis man skal nå rundt i hele skoven, så kræver det flere penge, mener hun og SF.

Hvor mange ekstra midler, er der behov for?

- Det skal forvaltningen være med til at vurdere. Men jeg tænker, at det nogenlunde bliver i samme størrelsesorden som det beløb, der allerede er afsat, siger Liv Gro Jensen.

Om SF får opbakning til igen at kigge på vildskoven, vil tiden vise. I første omgang er det på byrådets dagsorden på det kommende byrådsmøde onsdag den 25. maj.

Som en del af den politiske aftale omkring Moesgaard Vildskov blev det besluttet, at Lisbjerg og Hørret Skov skulle danne ramme for mindre græsningsprojekter. Med andre ord betyder det, at dele af Hørret Skov skal have vilde dyr gående.

De to projekter vil SF have sat i gang.

- Vi skal have nogle erfaringer fra Hørret Skov, hvor vi prøver det af, så vi kan se, hvordan vi kan bruge græsning til at styrke naturen andre steder, siger Liv Gro Jensen.

Hun understreger dog, at det stadig skal være i en størrelsesorden, hvor brugere af Hørret Skov stadig kan være i skoven.