Der sker trafikuheld i stort set hele det område, der hører til Holme, Højbjerg og Skåde Fællesråd.

I perioden fra 2017-2021 er der sket 86 uheld, og ifølge en opgørelse fra Aarhus Kommune, er de spredt over det meste af postnummeret.

Fra industriområdet i Holme til Mindeparken til Moesgaard Museum.

Kun Skåde øst for Oddervej kan nogenlunde sige sig fri for at have haft uheld i perioden. I hvert fald uheld af en karakter, der har gjort det nødvendigt at melde det ind til politiet.

Men selvom prikkerne på kortet er pænt fordelt, så er det stadig en strækning, der skiller sig ud.

På Oddervej er der sket 22 uheld, og det sender strækningen op på en kedelig førsteplads over flest uheld. 16 af de 22 uheld har været med personskade. Det vil sige, at cirka en tredjedel af områdets personskadeuheld er sket et sted på Oddervej.

- Vi ved, at krydsene med personskader ofte har mange cyklister. Derfor er det for eksempel ikke nogen overraskelse, at et kryds i industriområdet i Holme har mere materielskade, mens krydset ved Højbjerg Torv har mere personskade, fordi der er flere cyklister og fodgængere, siger Martin Splid Svendsen, der er projektleder i kommunens mobilitetsafdeling.

Det er i krydset ved Højbjerg Torv mellem Oddervej og Rosenvangs Allé, at der er sket flest uheld i perioden fra 2017-2021.

Fem uheld med personskade, et med materielskade.

Men betyder det så, at krydset snart skal laves om?

Ikke nødvendigvis. For der er mange ting, der spiller ind, når kommunen kigger på enkelte kryds.

Først og fremmest bliver der kigget på det, der betegnes som uheldstæthed og uheldsfrekvens. Tætheden handler om, hvor mange uheld der sker per år eller per kilometer på en strækning. Frekvensen fortæller noget om trafikken, og hvor mange bilister, cyklister og gående der færdes i et kryds.

- Vi kigger også på typen af uheld. Hvis et kryds har haft ti forskellige uheldstyper, kan det være svært at gøre noget ved forholdene i krydset for at undgå uheldene. Så kan det i stedet være, at der er et andet kryds med lavthængende frugter, som kan gøre trafikken bedre, siger Martin Splid Svendsen.

For at undgå, at Aarhus Kommune skyder til højre og venstre med mere eller mindre halve løsninger på trafikuheld, har man lavet en sortpletsanalyse.

I den er de 20 værste steder i kommunen udpeget. Altså de kryds og strækninger, hvor der er det største behov for ændringer.

- Vi lavede den seneste i 2019, hvor vi kiggede på alle de kryds i kommunen med mere end fem uheld over fem år, og så har vi kigget på uheldstæthed og frekvens. En stor del af løsningerne fra analysen er udført, og vi skal snart have lavet en ny analyse, siger Martin Splid Svendsen.

Analysen er dog ikke det eneste overvågningsredskab, kommunen bruger i kampen mod trafikuheld. Den sender nemlig også materiale ud til fællesrådene, så de hver især er klædt på og ved, hvor der måske bør være indsatsområder. Samtidig bruger kommunen selv materialet til at danne sig et overblik.

- Vi laver jo de generelle strategier, men når vi laver de her udtræk til fællesrådene, er vi helt nede i de enkelte kryds og strækninger, og så kan det være, at vi opdager lokaliteter, som vi skal kigge nærmere på. Der sker mange uheld i kommunen, og så kan det gøre det mere overskueligt at få dem delt lidt ud på et kort.

På Sortpletsanalysen fra 2019 er der en enkelt plet i Højbjerg. Den ligger lige i udkanten af Holme, og det er rundkørslen på Christian X’s Vej ved Lidl, der har fået en markering som et sted, man kan og bør gøre noget for sikker trafik.

Her skal der ændres i selve rundkørslen, så bilisterne bliver tvunget til at tage lidt af farten, samtidig med at cyklisterne slipper for at skulle helt ind i selve rundkørslen.

- Vi arbejder på en løsning, hvor vi lægger cykelstien væk fra rundkørslen. Det bliver måske lidt til gene for cyklisterne, men det er til gengæld en mere sikker løsning for dem, siger Martin Splid Svendsen.

Han kan ikke sige noget om, hvornår det konkrete anlægsarbejde kan starte, for lige nu handler det om finansiering af projektet.

Ifølge Sortpletsanalysen vil løsningen koste cirka 300.000 kroner.

- Men alle priser er steget, og vi skal være sikre på, at pengene bruges rigtigt. Men vi arbejder på det, siger Martin Splid Svendsen.

Det kommer ikke bag på fællesrådsformand Søren Wichmann Matthiessen, at uheldsstatistikken i Højbjerg ser ud, som den gør.

Var han blevet bedt om at gætte, ville han nok være kommet meget tæt på det rigtige svar.

En håndfuld uheld omkring rundkørslerne ved henholdsvis Mindeparken på Carl Nielsens Vej og Saralyst Allé, flere uheld fordelt på Ringvej Syd og så selvfølgelig Oddervej.

Særligt den sidste er han ked af at kunne gætte så skråsikkert på.

- Jeg er ked af at se tallene, og jeg er ked af, at det overhovedet ikke overrasker mig. På den anden side er jeg glad for, at de underbygger de bekymringer vi har omkring flere boliger og butikker langs Oddervej, siger Søren Wichmann Matthiessen.

Han henviser til, at der lige nu er lokalplansforslag i spil tre steder på Oddervej. Bliver alle tre byggeprojekter til virkelighed, vil det betyde to nye dagligvarebutikker og godt 80 nye lejligheder.

- Hvis der bliver bygget mere, vil trafikken blive intensiveret, og man vil få flere overkørsler, hvor biler skal hen over fodgængerfelter og cykelstier, og det er vi nødt til at være opmærksomme på, siger fællesrådsformanden.

Det er Aarhus Kommune, der har lavet en opgørelse over trafikuheldene i det område, der hører til Holme, Højbjerg og Skåde Fællesråd.

Opgørelsen viser, at der fra 2017 til 2021 er sket 85 uheld. Af dem var 52 med personskade. Opgørelsen er lavet på baggrund af de uheld, som er registreret hos politiet. Det vil sige, at der formentlig er sket flere uheld af mindre karakter, som ikke er anmeldt og derfor ikke registreret nogen steder.

Tallene fortæller, at Oddervej er den strækning, hvor der er sket flest uheld i 8270 Højbjerg.

Det siger næsten sig selv, at der med byudvikling følger flere borgere og dermed også flere trafikanter. Både af dem i bil, på cykel og på gåben.

Derfor er det også nærliggende at spørge, om overkørsler og flere folk på vejene ikke bare er en del af det, at bo i en by i udvikling?

- Selvfølgelig skal vi udvikle området, men vi skal bare have det hele tænkt ind. Hvor skal børnene gå i skole henne? Skal de krydse de store veje? Jeg synes, man er nødt til at se på trafikken, før man kigger på alt muligt andet, siger Søren Wichmann Matthiessen.

Han har ikke selv det perfekte bud på en løsning, der kan gøre trafikken mere sikker, men en mulighed kunne være at stoppe op og trække vejret, inden man tillader nye boligenheder.

- Jeg savner helt klar, at man laver en trafikal helhedsplan eller bare en helhedsplan i det hele taget.

Ifølge uheldsstatistikken fra Aarhus Kommune står Oddervej for cirka en tredjedel af 8270’s uheld med personskade. Med til historien hører selvfølgelig også, at Oddervej er en af områdets absolut mest trafikerede strækninger.

Men kombinationen er meget trafik og for mange uheld har været med til at gøre Oddervej til et af fællesrådets helt store fokuspunkter.

- Det er bekymrende at se, at der sker meget personskade. Vi ved også, at mange cykler på Oddervej, og at der kommer mange med høj fart ned ad vejen, så jeg håber, at de her tal kan være med til at øge opmærksomheden på problemet og sætte fokus på, at der bør gøres noget i forhold til trafikken, siger Søren Wichmann Matthiessen.

Han håber samtidig, at den kommende Giber Ringvej kan fjerne nogle af bilerne på Oddervej, men han tvivler på, at den nye omfartsvej fjerner alle problemerne.

- Den kommer jo ikke til at tage det hele, og folk vil jo stadig bruge Oddervej, når de skal ind til byen og på arbejde.

Det var på baggrund af en række henvendelser fra borgerne, at kommunen tidligere i år gjorde klar til at lave fartdæmpning på Grumstolsvej i Højbjerg.

En af de henvendelser var fra Peter og Benedikte Holm.

De bor midt på Grumstolsvej, og hver eneste dag oplever de, hvordan bilerne kommer susende forbi deres indkørsel.

Flere af dem kæmper med at holde sig under de tilladte 50 kilometer i timen.

- Det er ikke så rart at skulle bakke ud fra indkørslen, når der kommer en bil med 80 i timen. Det er farligt, og det er det for alle, der skal ud på vejen, siger Peter Holm.

Han understreger, at størstedelen af bilisterne kører pænt, men han så meget gerne, at de sidste også kunne tæmme højrefoden.

- Forleden aften så jeg en bil komme meget hurtigt. Der gik et splitsekund, og så var den bare væk. Jeg vil tro, at vedkomne kørte mere end 90, og det er altså på en vej, der svinger og har bakker, og derfor er der nedsat udsyn, siger Peter Holm.

Når Peter og Benedikte Holm på Grumstolsvej triller bilen ud på vejen, er det ikke altid, at det bliver ret pænt modtaget fra medtrafikanterne.

- Dem, der kommer stærkt, bliver sure, og så blinker de med lyset og giver os fingeren, lyder det i fællesskab fra parret.

Det kombineret med det utrygge ved den høje fart fik dem i 2018 til at skrive ind til kommunen. Derfor blev de også glade for nyheden om, at nu var der bump på vej.

Til Skåde-Højbjerg-Holme fortalte specialkonsulent i Aarhus Kommunes mobilitetsafdeling Lars Clausen i foråret, at de såkaldte pudebump skulle stikke en kæp i hjulet på de hurtige bilister, og at bumpene skulle anlægges i løbet af i år.

Men nu ser det ud til, at ventetiden bliver lidt længere for Peter og Benedikte Holm og resten af Grumstolsvej.

- Vi kan se, at det bliver meget svært at placere bump på vejen, så det giver mening. Derfor skal vi muligvis kigge efter nogle alternative løsninger, og det kan godt være, at det ikke bliver i år, at vi laver fartdæmpning på Grumstolsvej, siger Lars Clausen.

Det betyder dog ikke, at fartdæmpning på strækningen er droppet. Det slår Lars Clausen fast.

- Der er sat 800.000 kroner af til projektet, så vi kommer til at lave noget, men vi skal bare være sikre på, at vi vælger den rigtige løsning.

Hvilke løsninger er i spil?

- Det er for tidligt at sige noget om. Det kræver en masse tekniske overvejelser, siger Lars Clausen.

Det var naturligvis ikke lige den melding, som Peter og Benedikte Holm havde håbet på, men værre er det trods alt ikke, som de siger.

- Det må jo tage den tid, det tager. Hovedsagen er, at der kommet noget, også fordi der kun kommer mere trafik. Og det er helt fint, men det gør det bare endnu mere vigtigt med noget fartdæmpning, siger Benedikte Holm.

Da kommunen i 2018 begyndte at modtage henvendelser fra borgere på Grumstolsvej, besluttede den sig for at undersøge sagen selv.

Og fartmålingerne viste, at der var noget om snakken. Der blev kørt for stærkt. Målingerne viste, at for mange bilister kørte væsentligt mere end de tilladte 50 kilometer i timen. Derfor blev der lyttet til beboernes ønske om tiltag, der tager toppen af farten.

Men hvad så med dem, der kører ordentligt? Sådan spørger en læser på Facebook. Det skal jo helst være sådan, at vejbumpene mest af alt gør livet besværligt for de bilister, der ikke overholder fartgrænsen.

Og det er blandt andet for ikke at straffe de bilister, der godt kan holde højrefoden i ro, at kommunen ikke bare skynder sig at anlægge fartbump.

- Der kører busser på strækningen, som ikke skal generes af bumpene, og når det samtidig er en vej, hvor man må køre 50 i timen, så bliver det nogle lange bump, som kan blive til stor gene for bilisterne, siger Lars Clausen.

Hvis det skal have effekt at anlægge vejbump, vil det kræve et bump for cirka hver 150-250 meter. Det vil sige, at Grumstolsvej skal have syv eller otte bump, for at det for alvor vil have effekt på farten.

Og da vejen både har bløde sving og hel del villaer med ind- og udkørsel til Grumstolsvej, som ikke må blive generet af fartdæmpningen, er det med til at gøre vejbumpene meget svære at komme i mål med på en ordentlig måde.