Der er stille i skoven. Et par orienteringsløbere er ved at finde de rigtige poster, men det er også den eneste aktivitet på denne hverdagsformiddag.

Niels Holm går med raske skridt op ad en bakke. Han peger og fortæller.

Han er formand for Aarhus Trail Builders, som udvikler mountainbikespor. Og netop stien, han går på, er et mountainbikespor. Men det er også et spor for alle mulige andre. Løbere, gående.

- Og lige her kan man altså komme ned ad bakken med 50 kilometer i timen. Så er det ikke hensigtsmæssigt for nogen, at det er en blandet sti, siger han med henvisning til den sti, der går ned ad bakke og ned mod Thorsmøllevej.

Lige nu, hvor skoven ligger i dvale, er det ikke noget problem, men om nogle timer, når folk får fri fra arbejde, hamrer pulsen afsted. For slet ikke at tale om trængslen i weekenderne.

- Havde det her været søndag formiddag, ville vi have mødt 20 mountainbikeryttere på det her korte stykke, vi lige har gået, siger Niels Holm, inden han slynger lidt flere tal ud, som understreger skovens popularitet.

- Der bliver kørt 1,4 millioner kilometer på mountainbike om året her i skoven, og antallet af mountainbikeryttere stiger. Siden 2016 har der været en vækst på 10-15 procent hvert år.

I Marselisborgskovene har mountainbikerytterne en rute på 26 kilometer, hvor de kan give den gas. Men det er langt fra på hele ruten, hvor de kan trampe alt, hvad de kan og vil i pedalerne.

12 kilometer af ruten er nemlig på blandede stier. Altså stier som også er til dem på to ben.

- Udover at det ikke er hensigtsmæssigt, så er det heller ikke godt for skoven. Stierne kan ikke holde til det. Især når det er vådt, slider det på stierne, siger Niels Holm.

Forslaget fra mountainbikerne er derfor at lægge hele cykelruten væk fra de blandede stier. Det vil give bedre plads og en bedre oplevelse for alle, mener de.

- Mountainbikesporene skal være mere moderne med grus som materiale, og hvor sporet hælder lidt, så vandet løber væk. Det bør laves hele vejen rundt, siger Niels Holm.

Helt konkret går forslaget på at lave 15 kilometer nye spor.

- Så kommer vi også væk fra fortidsminder, som vi nogle steder kommer meget tæt på lige nu, og vi kommer også væk fra sjældne naturværdier.

Niels Holm har kun lige leveret sit budskab om naturværdier, inden han afbryder sig selv, og peger på en knold ved siden af stien.

- Prøv at se. Der gror ikke noget, men det burde der.

Når mountainbikerytterne og de gående deler sti, kan det ikke undgås, at en af parterne med ud i rabatten, nå de skal forbi hinanden. Det slider på naturen, påpeger Niels Holm.

Og den del er vigtig for ham. Faktisk er han ærgerlig over, at han og de øvrige mountainbikeryttere særligt i debatten om vildskoven fik prædikat af at være nogen, der var imod naturen.

- Vi går enormt meget op i naturen. For os er det helt afgørende med naturoplevelser. Ellers kunne vi lige så godt cykle på vejene, siger han.

Netop bakken ned mod Thorsmøllevej kan blive uden mountainbikecykler i fremtiden. Som Niels Holm påpegede, så er det til gene for alle, at gående og cyklende deles om stien.

Aarhus Kommune har været lydhør overfor forslaget, og derfor er den del af cykelruten med i første etape af det mountainbikespor, der skal laves om.

- Vi har kigget på forslagene fra mountainbikerytterne, og vi har aftalt med dem, at vi etapeopdeler det. Første etape kommer til at være cirka to kilometer nye spor, siger Bertram Tobias Hacke, der er afdelingsleder i Grønne Områder hos Aarhus Kommune.

Ifølge mountainbikerytterne vil det være godt for alle, hvis hele mountainbikeruten bliver flyttet væk fra de blandede stier. Hvorfor ikke bare sætte gang i hele det forslag, de kommer med?

- Det er mange kilometer spor, og vi skal sørge for at tage de tilstrækkelige hensyn. Den her måde at gøre det på skal sikre, at andre interessenter også kan kommentere, siger Bertram Tobias Hacke.

Han regner med, at der i det efterfølgende arbejde vil blive fundet løsninger for flere kilometer spor, men han kan ikke sige noget om, hvorvidt alle 15 kilometer, som rytterne forslår, bliver lavet om.

Der er ikke afsat kommunale penge til at anlægge det nye spor, og der skal først hentes tilladelser, før mountainbikerytterne får nye kilometer at cykle på. Derfor kan Bertram Tobias Hacke ikke sige noget om tidshorisonten.

Selvom der stadig er et stykke vej til, at hele ruten bliver skilt fra det blandede territorium, så er etape et en god begyndelse ifølge Niels Holm.

- Det er positivt for os. Det her er et projekt, der skal modnes, og vi skal samarbejde med alle interessenter. Nu kommer vi i gang, og en del af ruten bliver bedre separeret, siger han.

Aarhus Havn har fundet kilden til den lavfrekvente støj, der generer borgere i særligt Højbjerg og Risskov.

Det er de store containerskibe, der brummer, når de enten ligger i havn eller ligger på ankerpladsen ud for Højbjerg og venter på at komme til kaj.

Så langt så godt.

Nu er havnen så også for alvor kommet i gang med det arbejde, der skal kvæle larmen.

Støjen, der suser ind i hjemmene i Højbjerg, kan måske slukkes ved at flytte ankerpladsen længere ud i bugten.

Den løsning arbejder Aarhus Havn nu på, men det er lettere sagt end gjort. Det er nemlig ikke havnen, der selv ejer og har bestemmelsesretten over ankerpladsen.

I første omgang har havnen sendt en ansøgning afsted til Søfartsstyrelsen i håb om at få grønt lys til at flytte ankerpladsen længere ud i bugten. I dag ligger den ud for Højbjerg og Skåde, og når vinden blæser ind over 8270, så følger den brummende lyd med, og det går ud over nattesøvnen.

Det fremgår af flere henvendelser til kommunen og havnen, som Skåde-Højbjerg-Holme og RisskovLIV tidligere har fået aktindsigt i.

Hver eneste uge kommer de lange skibe læsset med tonstunge containere til Aarhus Havn, hvor de ofte må kaste anker ud fra Højbjerg. Hver gang er der risiko for, at det går ud over nattesøvnen hos borgere i 8270. Derfor kan det kun gå for langsomt med at få flyttet ankerpladsen.

I første omgang skal Søfartsstyrelsen vurdere, om en eventuel flytning vil være i konflikt med ting som søtransport, fiskeri og beskyttelse og forbedring af miljøet.

Og for at gøre det lidt mere indviklet, så er det ikke kun Søfartsstyrelsen, der skal sige god for at flytte ankerpladsen.

- En flytning af ankerområdet vil i dette tilfælde kræve en ændring af havnens ordensreglement, hvilket er Trafikstyrelsens ressortområde, lyder det i et mailsvar fra Søfartsstyrelsen.

Styrelsen vil ikke sætte en tidshorisont på, hvornår den regner med, at der er truffet en afgørelse, men Aarhus Havn har tidligere fortalt til Skåde-Højbjerg-Holme, at den forventer svar før sommerferien.

Når der bliver plads ved kajen, og containerskibene letter anker og sejler fra ankerpladsen og ind i selve havnen, bliver der ikke sat en stopper for larmen fra skibsmotorerne. De brummer stadig.

Her er det især borgere fra Risskov, der bliver generet. Og det problem er umiddelbart lidt mere besværligt at komme til livs, for det er i sagens natur lettere at flytte en ankerplads end en havn.

Aarhus Havn arbejder dog på en løsning, der også her vil fjerne støjen.

- I andet kvartal af 2023 starter vi et forprojekt op, hvor vi skal se nærmere på, hvad kravene er til et landstrømanlæg til containerskibe. Det er desværre ikke bare som en stikkontakt med tre ben, og det vil kræve en stor investering. Til gengæld får du to ting med ét produkt. Dels stopper den afbrændingen er fossile brændstoffer, og så sætter det en stopper for støjen, siger kommerciel direktør ved Aarhus Havn, Carsten Kruse, til RisskovLIV.

En lignende løsning står klar til krydstogtsskibene, som i foråret tager hul på en ny sæson. Med landstrøm vil skibene kunne koble sig på et anlæg, som sender den nødvendige strøm ombord. Det betyder, at det ikke længere vil være nødvendigt at holde motorerne i gang for at lave energi til sådan noget som køle- og fryseanlæg.

Med en mulig flytning af ankerpladsen og med et nyt strømanlæg, der måske er på vej, ser det ud til, at den lavfrekvente støj en gang for alle fordufter.

Det bliver dog ikke lige foreløbig. Særligt løsningen med landstrøm kan have lange udsigter.

Europa Parlamentet forventes at vedtage en ny lovgivning i år, som gør det til et krav, at blandt andet danske havne skal stille landstrøm til rådighed for containerskibe senest i 2030. Aarhus Havn arbejder dog på at få det anlagt tidligere. Samtidig er havnen i dialog med rederierne om en anden løsning, som også vil formindske støjen.

- Jeg kan ikke sige så meget endnu, men der bliver testet ny teknologi, der i hvert fald kan dæmpe støjen. Hvor meget kan jeg ikke sige, fortæller Carsten Kruse til RisskovLIV.

Her får du et kort nyhedsoverblik fra 8270.