Gravemaskinerne ruller ind i Højbjerg, og de slår lejr for de næste mange måneder.

Det betyder, at du måske med fordel kan kigge efter andre ruter, hvis du plejer at køre på Holmevej. For her vil trafikken blive generet af det arbejde, der nu begynder.

Holmevej er nemlig den heldige vinder af en ny cykelsti. Det vil sige, at cyklister ikke længere skal dele kørebane med biler, buser og lastbiler på strækningen fra Rundhøj Torv og til Travbanen.

Og det er ikke bare sådan lige at anlægge cykelsti på den del af Holmevej. Vejen er nemlig relativt smal, så det har været nødvendigt at inddrage dele af private haver og arealer. Cirka 60 grundejerne er blevet eksproprieret og bliver betalt en erstatning, som er afhængig af indgrebets størrelse.

- Det kommer til at koste cirka halvanden millioner kroner i erstatninger, siger Chris Harlev Thomsen, der er projektleder hos Aarhus Kommune.

Dertil kommer udgifterne til selve cykelstien og anlægsarbejdet.

- Jeg vil skyde på, at det samlede projekt løber op i omkring 14 millioner kroner, og så er der også brugt noget økonomi tidligere i projektet til forarbejde og den slags. Det er ikke regnet med i de 14 millioner kroner, siger Chris Harlev Thomsen.

Det er en større operation at anlægge en cykelsti. Derfor vil Holmevej også være lidt mere besværlig at færdes på helt frem til sommerferien næste år.

Mens arbejdet står på, vil det være nødvendigt at spærre et af køresporene af, ligesom også de fleste sideveje til Holmevej bliver lukket af i perioden.

I og med at det er en længere strækning, der skal anlægges cykelsti på, vil det skifte lidt, hvilke veje der får tilkørslen til Holmevej spærret af.

- Det er blandt andet for at give entreprenøren areal, der kan bruges til arbejdsplads, og jeg tænker ikke, at han skal bruge alle arealer hele tiden, siger Chris Harlev Thomsen, som også fortæller, at der naturligvis vil være skilte, der gør opmærksom på de trafikale ændringer.

Når nu man alligevel har spaden i jorden og generer trafikken i månedsvis, så kan man jo lige så godt gøre det ordentligt.

Nogenlunde sådan har tanken været hos kommunen forud for projektet, og derfor bliver cykelstien assisteret af en række øvrige løsninger.

Der vil blive lavet såkaldte venteperroner ved busstoppestederne, så cykelstien kommer til at løbe imellem ventepladsen og fortovet. Der bliver også lavet en krydsningshelle ved det kryds, hvor Holmevej bliver til Carl Nielsens Vej, så fodgængere lettere og mere sikkert kan krydse vejen.

Sidst men ikke mindst bliver der pillet lidt ved lyskrydset ved Rundhøj Torv, som i fremtiden skal være uden svingbaner. Også krydset ved Rosenvangs Allé bliver lavet lidt om, så det passer til ændringerne på vejen. Og så vil vejbanen generelt bare blive smallere på hele strækningen.

Det er planen, at arbejdet skal begynde i løbet af uge 41 og strække sig indtil cirka juli næste år.

- Men vi lige nu venter vi på en myndighedstilladelse, men vi håber stadig, at det kan blive i uge 41, siger Chris Harlev Thomsen.

Sol og sommer er blevet afløst af blæst, regn og efterår, og de lange gåture i den flotte natur omkring Moesgaard Museum er måske ikke helt så eftertragtede som varme tæpper og indendørsaktiviteter.

Derfor kigger Skovmøllen traditionen tro ind i en periode med færre gæster i restauranten.

Når kriseklokkerne samtidig bimler og bamler, og priserne på energi og råvarer stiger, vil det lette og oplagte træk være at kappe lidt af åbningstiden i restauranten for at spare på de faste udgifter.

Men det oplagte er også nogle gange det kedelige, og det er heller ikke nødvendigvis det rigtige.

- Vi har valgt at gøre det omvendt og så åbne mere op, siger Jens Holm Møller, der tidligere på året kunne åbne Skovmøllen som restaurantens nye ejer.

Derfor kan man fra på onsdag sætte sig til bords til et nyt koncept på Skovmøllen.

- Vi går i luften med familiemiddage, hvor man til aften kan få dagens ret for 100 kroner som voksen, 50 kroner som barn. Man kan enten spise i restauranten eller tage maden med hjem. Der vil også været et alternativ til vegetarer.

Det er ikke hensigten, at Skovmøllen skal skovle penge ind på initiativet, for det kommer restauranten helt sikkert ikke til, fortæller Jens Holm Møller.

- Måske kommer vi faktisk til at tabe lidt på det, men vi vil hellere have fuld restaurant, og vi vil også gerne kunne holde fast i at have åbent alle ugens dage på nær mandag, siger han.

Men det handler ikke kun om penge og åbningstider. Det handler om at give gæsterne mulighed for fortsat at komme ud og få madoplevelser. For når elregningen, mælken og oksekødet bliver dyrere, er sådan noget som restaurantbesøg et sted, man kan spare.

- Derfor vil vi gerne gøre, så folk stadig kan komme ud at spise, uden at det bliver så meget dyrere, end hvis familierne selv skulle stå derhjemme og lave mad, siger Jens Holm Møller, som også fortæller, at der ikke er sat en slutdato på familiemiddagene.

- Det bliver hver onsdag og torsdag fra nu af, og så kommer det til at køre så længe, det er attraktivt.

Det var i februar i år, at Skovmøllens nye hold genåbnede restauranten med Jens Holm Møller i spidsen. Og det har indtil nu været et rigtig godt år på mange måder.

- Det har været helt suverænt og det bedst tænkelige år, hvor vi har været fuldt booket meget af tiden. Så vi har haft armene over hovedet.

Men de glade gæster og travlheden har ikke smittet meget af på bundlinjen af restaurantens regnskab.

- Selvom vi har haft en sindssygt travl sommer, så står vi her uden at have tjent ret mange penge. Og det er lidt angstprovokorende med sådan en tid her, for som restaurant skal du omsætte rigtig meget for at kunne se det på bundlinjen, og når elpriserne så stiger så meget, så forsvinder sommerens indtjening, siger Jens Holm Møller.

I kølvandet på tiden med corona var det ellers endelig nu, at restauranterne skulle tage revanche, og derfor kunne Jens Holm Møller da også godt snart bruge nogle helt almindelig, kedelig og forudsigelige måneder.

- Det ville da være fantastisk med en periode uden alt det her, men vi må prøve at finde noget positivt i krisen, siger han.

Noget af det gode, han kan finde frem, er måden, han og resten af holdet er blevet modtaget på.

- Vi er blevet taget vanvittigt godt i mod, og vi har haft en strøm af fantastiske bryllupper og fødselsdage, så det har været meget positivt.

- Shh…

Bente Ramsdahl har lige fået det sidste barn til at sove, og der er ro i alle seks barnevogne.

Det er midt på dagen, og derfor er det blevet tid til lur for de små. Kort forinden har der været liv og glade dage, og det bliver der igen, når de sovende børn vågner. Og det er med en stor, tyk streg under glade dage.

Bente Ramsdahl og Tina Christensen er nemlig meget glade for at gå på arbejde.

- Nu betyder det ikke noget, at det bliver mandag morgen, og man skal på arbejde, siger Tina Christensen, inden Bente Ramsdahl tager ordet.

- Arbejdsglæden er simpelthen bare sprudlet.

De store smil er efterhånden ni måneder gamle. Makkerparret sagde deres kommunale dagplejerjobs op efter henholdsvis 20 og 30 år i faget og startede deres eget private pasningstilbud ved årsskiftet.

- Vi elsker jobbet som dagplejere, og vi elsker at være sammen med børnene, men vi skal også have plads til det, og det har vi fået nu, hvor vi har vores eget, siger Bente Ramsdahl.

De har lige så mange børn, som de havde, da de var kommunalt ansatte. Derfor kan det måske lyde lidt skørt, når de siger, at det var normeringen i det kommunale job, der fik dem til at springe ud i jobbet som selvstændig.

Men det var altså normeringen, der var den store udfordring. For samtidig med, at de som dagplejere kunne have op til fem børn, blev en masse ting trukket ned over hovedet på dem.

- Der var mange tiltag hele tiden. Nu skulle der fokus på det og det, og nu er der kursus i det og det. Det kunne komme samtidig med, at jeg skulle have tre helt nye børn kørt ind, og så risikerer man at blive presset ud i situationer, man ikke har lyst til, siger Tina Christensen.

Det kostede på arbejdsglæden, når tiden til kurser var nødt til at gå fra tiden til børnene.

- Og det kan både børnene og deres forældre mærke, siger Tina Christensen.

Som selvstændige børnepassere må de have fem børn hver, så i alt kan ti børn have deres daglige gang hos Humlebierne, som det private tilbud hedder.

- Men vi kan selv vælge, hvor mange vi vil have. Vi kan for eksempel kigge på børnegruppen, når nogen skal videre i børnehave og tænke, at nu vil det være bedst, hvis vi venter med at tage nye ind. Vi kan lave perioder, hvor vi måske kun har seks børn, så vi bedre har tid til at tage de kurser, vi skal, siger Bente Ramsdahl, som også fortæller, at de aldrig kommer til at fylde helt op med ti børn.

For de skal igennem de samme kurser og læreplaner, som de skulle før. Nu har de bare mere frihed til at sætte brikkerne sammen, så det giver bedst mening for dem.

- Det giver os en masse overskud, og hvor vi før gik og talte ned til, at der kom en ferie, så have vi det begge sådan, at da vi gik på sommerferie i år, kunne vi sagtens have arbejdet en uge mere. Vi var fyr og flamme, siger Tina Christensen.

Det lyder alt sammen meget godt. Frihed, arbejdsglæde, tid til børnene. Men skiftet fra det kommunale til det private tilbud kommer naturligvis med en pris.

- Før fik vi jo vores løn, uanset hvor mange børn vi havde. Det gør vi ikke længere. Nu får vi for det antal børn, vi har, så når vi vælger en periode med færre børn, så tjener vi selvfølgelig mindre, siger Tina Christensen, men det er heller ikke på grund af pengene, at de har startet deres eget, siger fastslår de.

- Vi har gjort det for at passe på os selv, og det har været det hele værd, siger Bente Ramsdahl.

De har brugt stort set hele deres arbejdsliv i den kommunale mølle som pædagoger i vuggestuer og som dagplejere. Her har de mødt et hav af pædagoger, og de slår fast, at de intet dårligt har at sige om deres kollegaer.

- Der er rigtig, rigtig mange dygtige pædagoger i det kommunale. Ingen tvivl om det. Men der er udfordringer i forhold til normeringen og arbejdsprocessen, og det blev nok for os, siger de i fællesskab.

Her får du et kort nyhedsoverblik fra 8270.