På en grund på Jelshøjvænget tårner et stort, gammelt træ sig majestætisk op.

Årstiden tillader ikke blade på grenene, men det er alligevel noget af det første, man ser, når man drejer fra Oddervej ind på villavejen.

Igennem det seneste års tid har træet fået ny betydning. Det er blevet et symbol på en debat, som beboere på Jelshøjvænget ikke føler, de er en del af, selvom de mener, de burde være det.

Grunden, hvor træet slår sine rødder, har i mange år huset Skalk-bygningen, men nu er den væltet. Der skal i stedet laves ni nye boliger.

Hvis det altså står til bygherren.

Står det til naboerne, skal der ikke bygges mere end det, lokalplanen tillader.

Det er her, debatten starter. Bygherren spillede i 2021 ud med det foreslåede projekt. Beboerne på Jelshøjvænget svarede igen med et høringssvar, hvor hovedbudskabet var, at projektet ikke var det rette for området.

Debatten stoppede der. Sådan opfatter Tore Hartelius og Christian Møller Pedersen, naboer til den måske kommende byggegrund, det i hvert fald.

- Det er ikke, fordi vi vil være idioter, og vi vil også gerne have, at der sker noget på grunden, men vi føler os tromlet, siger Christian Møller Pedersen, som savner en dialog med bygherren.

Bygherren havde ikke fået en tilladelse til at fjerne Skalk-bygningen, men nu er den altså væk. Det samme er en gruppe træer, som ellers var fredede, men som kommunen havde givet tilladelse til at fælde.

Tilladelsen kom som én af flere dispensationer til lokalplanen for området, som ellers ikke tillader et byggeri i den version, der lige nu er lagt op til.

Blandt andet siger lokalplanen, at der må bygges én bolig på hver matrikel. Grunden dækker over to matrikler.

Men med dispensationerne på plads er vejen i første omgang banet for de ni boliger. Det er uretfærdigt, mener de to naboer.

- Der er ingen grund til at have den her lokalplan, hvis der gives så mange dispensationer. Det er bizart, synes jeg. Vi købte ind på, at der blandt andet var de her træer i området, siger Christian Møller Pedersen.

Han bliver bakket op af Tore Hartelius, som bor lige overfor grunden, hvor de nye boliger er på vej. Derfor frygter han også for indbliksgener.

- Vi vidste jo, da vi købte huset, at det forreste område af grunden overfor med træerne, var fredet, og at der ikke kunne komme byggeri så tæt på, siger han.

På baggrund af en klage over dispensationerne fra en nabo er sagen nu endt i Planklagenævnet, som skal tage stilling til, hvorvidt dispensationerne fra kommunen kan gives eller ej.

De to naboer er uforstående overfor, at kommunen har givet alle dispensationerne på trods af, at beboerne i samlet flok lavede høringssvar, hvor stort set alle på vejen skrev under. Her gjorde de opmærksom på, at der var flere ting i projektet, som gik ud over rammerne for området.

Hos Aarhus Kommune, hvor beslutningen om dispensation er taget, fortæller byggesagsbehandler Helle Toft, at hun har forståelse for naboerne, men at det samtidig ikke handler om, at naboerne skal være smagsdommere.

- Når vi sender et orienteringsbrev ud, er det for at orientere borgerne og bede dem komme med kommentarer. Det kan være, de har nogle argumenter og noget, som vi ikke selv har opdaget, og så sker det, at vi beder bygherre reducere et projekt. I det her tilfælde er nogle bygninger blevet sænket lidt og presset lidt ned i terrænet, siger Helle Toft, som også fortæller, at projektet er blevet reduceret fra de oprindelige 14 boliger til ni.

Hvordan kan det være, at Aarhus Kommune har givet de her dispensationer?

- Fordi lokalplanen er gammel, og den er ikke 100 procent detaljeret i forhold til, hvad man kan bygge. Vi har vurderet, at der kan gives tilladelse inden for de rammer, der er sat i lokalplanen. I forhold til indbliksgener, så er det spørgsmålet, om indbliksgenerne er af så væsentlig betydning, at et projekt skal revideres, og der skal faktisk meget til, før generne er så væsentlige i byggelovs eller planlovs forstand.

Hvorfor laver man så ikke en helt ny lokalplan, så alle er med på, hvad man kan og ikke kan?

- Projektet er ikke lokalplanpligtigt, og vi har vurderet, at det ikke krævede en supplerende lokalplan. Det skulle have været et noget større byggeri så, siger Helle Toft.

Noget af det, der dog ikke blev givet grønt lys til fra kommunens side, var at fælde de største af matriklens træer.

Det var naboerne glade for, men i juledagene frygtede de, at træet på trods af fredningen alligevel var på vej til at blive fældet.

- Mellem jul og nytår kunne vi se, at en entreprenør var ved at knække grenene på det store træ, siger Christian Møller Pedersen, som har træet lige ud for køkkenvinduet.

Christian Møller Pedersen og hans kone henvendte sig til entreprenøren, og ifølge dem selv blev de mødt af meget lidt forståelse. De blev nærmest bare fejet af banen, fortæller de.

Ikke desto mindre stoppede entreprenøren, og det endte med at koste et par grene på det store træ.

Hvorfor er det træ så vigtigt for jer?

- Det er noget af det, der tegner indtrykket for vores området, siger Tore Hartelius.

Christian Møller Pedersen stemmer i:

- Træerne giver området karakter. Når man kommer nede fra Brugsen, kan man se, hvordan de står majestætisk på grunden, siger han, inden han slår over i, at træet også har fået en mere symbolsk betydning.

- Det handler ikke kun om træet. Men kommunen har vurderet, at det ikke skal fældes, og vi synes, at vi ufrivilligt har givet os på så mange andre ting i det her projekt.

Skåde-Højbjerg-Holme har forsøgt at få et interview med bygherre Mads Dahl, men det har han ikke ønsket at deltage i.

Til gengæld er han gået med til at besvare spørgsmål på mail. Et af de spørgsmål går på episoden i julen, hvor det gik ud over det store træ midt på grunden.

- Jeg har talt med føreren af gummigeden, og da han ville finde låget på bygningen uden for træets drypzone, gled gummigeden og knækkede en gren. Grunden er meget stejl, og det er ikke nemt, skriver han og forklarer, at det var en fejl, at nedrivningen af bygningen gik i gang, før der lå en tilladelse.

- Fejlen drejer sig om en procedurefejl hos nedbryderen – alt er dog clearet med kommunen samme dag, det blev opdaget, skriver han i sit mailsvar.

En anden ting, som naboerne undrer sig over, er, at de intet har hørt fra Mads Dahl. Til Skåde-Højbjerg-Holme fortalte Mads Dahl i december 2021, at han agtede ”at kalde til borgermøde”.

Hvordan kan det være, at naboerne ikke har hørt fra jer?

- Vi vil gerne tale med naboerne og ønsker, at alle skal være glade, men vores erfaring siger også, at vi er nødt til at få endeligt at vide, hvad vi må og ikke må. Lige så snart vi ved, hvad der op og ned, så tager vi snakken med folk og kan lave justeringer, hvis det giver mening for alle.

Han fortæller i sit mailsvar også, at alternativet til boliger er erhvervsbyggeri. Samtidig skriver han, at det er planen at genplante grunden med nye træer, og at der skal laves fælles opholdssteder med blandt andet en bålplads.

- Det vil trække hele området op, men selvfølgelig har vi forståelse for, at nyt altid er farligt, skriver han.

Den gamle bygning er væk, men der er endnu ikke truffet nogen endelig afgørelse i forhold til, om de ni boliger kan bygges eller ej. For selvom kommunen har givet dispensation, er projektet i venteposition.

Lige nu ligger sagen på bordet hos Planklagenævnet, som skal vurdere dispensationerne. Mads Dahl fortæller, at der ikke vil blive bygget noget på grunden, før Planklagenævnet er færdigt.

Men det er ikke det eneste, der mangler at blive vurderet.

Det er nemlig kommet frem, at det omtalte træ hviler på den gamle vandtank i bunden af grunden. Der er endnu ikke givet en tilladelse til at fjerne vandtanken, men det er ifølge Helle Toft planen, at den skal væk.

Vil det sige, at man skal regne med, at træet også forsvinder?

- Det kan ikke stå, hvis vandtanken rives ned, men bygherren har fået besked på, at der skal søges en formel dispensation til at fælde træet, siger Helle Toft.

Kan det omvendt komme til at betyde, at tanken ikke kan nedlægges, fordi træet skal bevares?

- Muligvis. Det kommer an på kommunens afdeling Grønne Områder, som skal give dispensationen. De har lige været ude at kigge og skal lave en vurdering.

Havneudvidelsen er vedtaget med en første etape, som stort set er identisk med det oprindelige forslag.

Fællesrådsformand Søren Wichmann Matthiessen har sovet på byrådets beslutning, og han er ikke tilfreds. Han er mildest talt dybt skuffet.

- Jeg forstår ikke, at man ikke har villet lytte til uvildige eksperter i det her. De eksperter, der udtalte sig på borgerkonferencen den 17. januar, som talte imod Rambøll og Cowis resultater, er fejet til side, siger han.

Det oprindelige forslag gik på en havneudvidelse på i alt 180 hektar. De 105 hektar som reelt havneareal, mens resten var et stort svajebassin med en ydremole.

Da forligskredsen bag aftalen med borgmester Jacob Bundsgaard (S) i front onsdag aften præsenterede aftalen, var det med et projekt på 84 hektar over to etaper, hvor etape to kræver en særskilt politisk beslutning. Samtidig er der barberet 21 hektar af vandområdet, fordi ydremolen og svajebassinet skal gøres mindre.

Du kan længere nede i artiklen få en mere detaljeret gennemgang af blandt andet størrelsen på udvidelsen, klimaperspektivet og det politiske bag aftalen.

Selvom der er skåret ned på antallet af kvadratmeter, så er Søren Wichmann Matthiessen ikke imponeret over aftalen.

- Etape et er bortset fra en enkelt hektar, som det oprindelige forslag. Som borger i byen forstår jeg ikke, at man vælger at have Danmarks største industrihavn midt i byen, siger han.

Noget af det, der virkelig har fået folk op af stolene, og som har skabt stor debat, er havneudvidelsens betydning for udsigten over bugten. De store kraner på det nye havneareal vil æde en del af udsigten, og det var baggrund for mange af de mere end 1.600 høringssvar, der er kommet undervejs i processen.

Og det er især et relevant emne for de borgere, der bor i Højbjerg, som fra Mindeparken og langs vandet har kunnet se land på den anden side af bugten.

I den tilrettede aftale med en anden ydremole og et mindre havneareal bliver der spist lidt mindre af udsigten. En ny visualisering viser, hvordan man fra Mindeparken fortsat vil kunne skimte Mols. Man vil samtidig kunne se det nye svajebassin, ligesom også nye kraner vil vise sig.

Justeringen hjælper dog ikke meget ifølge fællesrådsformanden.

- Jeg er ikke imponeret, overhovedet ikke. Jeg forstår simpelthen ikke, at man politisk vil stå på mål for at ødelægge vores herlighedsværdier, for det gør man stadig med den her aftale, siger Søren Wichmann Matthiessen.

Der gik ikke lang tid, fra at udvidelsen var vedtaget, til at Svend Erik Kristensen, der er formand for foreningen Beskyt Aarhusbugten, gav klart udtryk for, at kampen endnu ikke er tabt for modstanderne af udvidelsen.

- Vi kommer til at udnytte alle klagemuligheder. Vi kommer til at kæmpe til sidste dråbe. Selv om byrådet kommer til at vedtage det her, så skal det igennem både trafikstyrelsen og miljøstyrelsen, sagde han til Århus Stiftstidende. 

Ifølge Søren Wichmann Matthiessen kan han forvente støtte fra Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd.

- Jeg tror ikke, at det her er overstået endnu. Der er endnu tid til at anfægte en beslutning, som, vi synes, er forkert. Vi har ikke gjort, hvad vi kunne endnu. Vi vil stadig have det på dagsordenen, og vi vil stadig udfordre, hvad der sker, når man træffer en beslutning med så uoverskuelige konsekvenser, som det vil have. Man skal huske, at når først man har ødelagt bugten, kan man ikke gøre det om, siger han.

42 grunde i Højbjerg er mistænkt for PFAS-forurening: Der er dog ingen grund til panik ifølge regionen

På trods af det meget lidt mundrette ord, så er PFAS et varmt emne for tiden. Det er blevet fundet flere steder, og nu er 42 grunde i Højbjerg havnet på Region Midtjyllands liste over steder, hvor der er mistanke om PFAS. Det viser en oversigt lavet af TV2. 

Det er alle steder, hvor der enten ligger eller tidligere har ligget noget, som kunne forurene med PFAS. Det kan blandt andet være en losseplads eller en type virksomhed som for eksempel renserier eller lakeringsvirksomheder.

PFAS er betegnelsen for en række stoffer, som kan være sundhedsskadelige.

Regionens mistankeliste er lavet udelukkende på baggrund af de virksomheder eller lossepladser, der kan have forurenet, og mistanken er altså ikke opstået, fordi der allerede er fundet noget i et område.

Derfor er der ingen grund til panik, fortæller Morten Bondgaard, som er chef på kontoret for jordforurening i Region Midtjylland.

- Det er blot en oversigt over, hvor der har ligget virksomheder, som måske har anvendt PFAS, og hvor der potentielt kan være forurenet. Det er slet ikke ensbetydende med, at der er PFAS på grunden, og mange af lokaliteterne er i forvejen kortlagt og mistænkt for at være forurenet af andre årsager, siger han.

Du kan på kortet nedenfor se, hvilke grunde i Højbjerg der står på regionens liste.

En æggekage og en ”velvoksen” brunsviger fik Stiftens madanmelder til at give Skovmøllen fire stjerner

Det er cirka et år siden, at Restaurant Skovmøllen åbnede med en ny ejer.

Det er Jens Holm Møller, der nu har tøjlerne og nøglerne til spisestedet ved Moesgaard Museum, og han har søsat nye tiltag ved den gamle mølle.

Blandt andet fortalte han i december til Skåde-Højbjerg-Holme, hvordan det havde været en stor succes at tilbyde dagens ret til 100 kroner i en tid, hvor energipriser og stigende beløb på regningerne pressede mange.

Tilbuddet fik masser af gæster til at finde vej til Skovmøllen, og nu har Århus Stiftstidendes madanmelder også været forbi restauranten.

Skovmøllen får fire ud af seks stjerner, og i denne artikel kan du læse hvorfor. Artiklen er en plusartikel, men som abonnent hos Skåde-Højbjerg-Holme får du adgang til udvalgte artikler fra Stiften.

Konkurrent overtager Aldis butik på stenvej

Det er slut med Aldi på Stenvej ved Skådecenteret, men det er ikke slut med at handle i butikken. I fremtiden bliver det bare under et andet navn, hvis du fortsat vil købe dine dagligvare på Stenvej.

Salling Group, der blandt andet har Netto, har meldt ud, at en række Aldi-butikken overgår til at være Netto-butikker. Det gælder blandt andet butikken på Stenvej.

- Vi glæder os til at kunne betjene kunder i Højbjerg i et område, hvor vi ikke hidtil har haft butik, fortæller kommunikationschef i Salling Group, Henrik Vinther Olesen, til Skåde-Højbjerg-Holme.

Det er endnu ikke på plads, hvornår Netto rykker ind i butikken, da handlen først skal godkendes af konkurrencemyndighederne. Når det sker, vil Netto dog hurtigt kunne gå i gang med at indrette butikken på Stenvej, fortæller Henrik Vinther Olesen.