Når Eva Bonefeld hver morgen går tur med sin hund, har hun plads på første parket til de ubehagelige situationer.

Scenen er Jelshøjvej, og aktørerne er de bilister, der bruger Jelshøjvej, og som ifølge hende trykker lidt for hårdt på speederen.

- Det er uforsvarligt, som folk kører. Vejen er smal, og flere steder er der meget dårlig sigtbarhed, siger hun.

Jelshøjvej er en smal landevej, der går fra Skåde og syd på mod Tranbjerg og Mårslet. Eva Bonefeld bor på Skåde Højgårdsvej, der ligger lige ved Jelshøjvej, og hun kunne godt vælge at lufte sin hund andre og mere trygge steder.

- Der er flere, der spørger, hvorfor jeg tør blive ved med at gå tur her, men jeg er jo voksen, og jeg går i rabatten eller op på marken. Det er værre for cyklister og især små børn på cykel.

- Men det er da ærgerligt, at alle ikke kan færdes på Jelshøjvej, fordi nogen bruger den som en smutvej og kører rigtig hurtigt.

Fartgrænsen er 80 kilometer i timen, og det er her, det store problem er ifølge Eva Bonefeld. For det egner strækningen sig slet ikke til.

- Man bør sætte grænsen ned til 40 i timen, og så skal der laves fotokontrol. Folk kan nemmere forstå det, når det koster penge, siger hun.

Eva Bonefeld er ikke den eneste, der råber vagt i gevær, når det kommer til hastigheden hos de firehjulede på Jelshøjvej.

Siden 2021 har kommunen fået henvendelser fra fem forskellige borgere, der alle påpeger det uhensigtsmæssige i kombinationen af smal vej og høj fart. Det viser en aktindsigt som Skåde-Højbjerg-Holme og Tranbjerg-MårsletLIV har fået.

”Der er mange, som kører efter forholdene og nyder udsigten samt passer på cyklister, heste, løbere samt gående. Så er er dem, som absolut ikke forstår, at forholdene ikke giver ret til 80-100 km i timen”.

Sådan står der i en af henvendelserne til Aarhus Kommune. En anden borger skriver: ”Jeg har talt med flere af mine naboer, og vi er alle enige om, at Jelshøjvej helt fra Ringvej Syd og til Ellemosevej ikke egner sig til at køre den tilladte generelle hastighed på 80 km. i timen.”

I henvendelserne bliver der foreslået noget af det samme, som Eva Bonefeld flager for. En nedsættelse af hastighedsgrænsen.

”Vi kunne godt tænke os, at hastigheden på vejen blev nedsat til 50 km. i timen”.

Jesper Kjeldsen sidder i Aarhus Byråd for Socialdemokratiet, og han har generelt en stor tiltro til, at man i forvaltningen sætter fartgrænserne efter et stærkt rationale.

Men hvad skal der til, for at man sætter fartgrænsen ned?

- Det kan eksempelvis være, hvis man udstykker et område i nærheden, og det bliver den daglige vej for mange cyklister. Der kan også være mulighed for, at man sætter farten ned på bestemte områder, og det er der nogle, som er enormt fagligt dygtige, der ved mere om end mig, og dem har jeg tillid til, siger han.

- Derved er det ikke sagt, at der ikke er nogle ting, hvor opmærksomheden ikke lige har været der, og så er det fint, at borgere eller fællesråd for eksempel bringer tingene på bane. Så er det vores opgave at reagere på det og vurdere, om vi skal gøre noget ved det. Eller om der er en grund til, at det er, som det er, uddyber Jesper Kjeldsen.

Han er ikke bekendt med, at hverken borgere eller fællesråd i området har rettet henvendelse til ham, men hvis nogle gør, vil han tage den videre til forvaltningen og høre, hvorfor man ikke sætter fartgrænsen ned.

Eva Bonefeld har set flere situationer, som kunne være endt rigtig galt. Og så minder hun om, at en ulykke for en del år siden fik det værst tænkelige udfald.

En ung bilist kom kørende med lidt over 80 kilometer i timen, og på en bakketop ramte bilisten ni cyklister, som kom cyklende i modsat retning. Sammenstødet var så voldsomt, at det kostede to cyklister livet.

Retten fastslog senere, at cyklisterne havde kørt korrekt og ikke havde fyldt hele vejen. Sagen endte med, at den unge bilist blev kendt skyldig i uagtsomt manddrab men slap med bødestraf, da retten ikke mente, at bilisten havde kørt væsentligt over de tilladte 80 i timen, og at der ikke var tale om ”særlig hensynsløst kørsel”. Det kunne man læse i Århus Stiftstidende i september 2006.

Ulykken fik meget opmærksomhed, og særligt fra de nærmeste naboer og motionscyklister, som ofte benyttede Jelshøjvej, gik opfordringen på, at der skulle gøres noget ved fartgrænsen.

Sådan endte det ikke, og Eva Bonefeld håber, at der nu bliver gjort noget ved hastigheden på strækningen.

- Det er et spørgsmål om tid, før det går galt igen, siger hun.

Selvom strækningen har en fartgrænse på 80 kilometer i timen, betyder det ikke, at du absolut skal sende speedometeret op til de 80.

Det understreger Lars Bisgaard, der er politikommissær ved Østjyllands Politis færdselsafdeling.

- Man skal altid køre efter forholdene, lige gyldigt hvad grænsen er.

Han fortæller samtidig, at man kan tage fat i ordensmagten, hvis man mener, at der bliver kørt for hurtigt på en strækning.

- Så kan man bestille en hastighedskontrol på politiets hjemmeside, og så kigger vi på, om det kan lade sig gøre, og om det giver mening. Så vil man i hvert fald få belyst, om der er noget, siger Lars Bisgaard.

Et vildt svarberedskab, et godt produkt og en kæmpe strategisk fejl.

Der var både hug og bifald fra investorerne, da Rune Rønhave Laursen og Martin Kilic stak hovedet ind i Løvens Hule på DR med virksomheden Clutch Nutrition.

De lovprisende ord kredsede sig om de sølvgrå dåser, som Rune Rønhave Laursen har brugt fire år på at udvikle indholdet af.

Clutch-drikken bliver præsenteret som et sundt alternativ til energidrik og sodavand. Den giver ikke det samme hurtige kick, som en Red Bull, men den styrker koncentrationsevnen og giver en længerevarende virkning, som gør drikken ideel til koncentrationstungt kontorarbejde. Og så hjælper den også mod lysten til snacks og usunde sager.

I Løvens Hule træder iværksættere ind foran et panel bestående af fem investorer, og så er det op til iværksætterne at overbevise løverne om, at de skal kaste penge og tid efter virksomheden.

- Jeg var rimeligt tynget af nerver, må jeg sige. Vi blev bombarderet med spørgsmål, og der var en kameralinse, som pegede vores vej, men det var en positiv oplevelse, og det er noget, der modner en. Kan man klare det, kan man klare mange ting, siger Rune Rønhave Laursen til Skåde-Højbjerg-Holme.

De to stiftere af virksomheden bor begge i Højbjerg, hvor virksomheden indtil for nyligt også har ligget. Den er nu flyttet til Skejby, men tanken er, at den igen skal tilbage til 8270.

Selvom løverne var enige om, at produktet var godt fundet på, og at det smagte godt, så sagde tre af dem de magiske ord ”jeg er ude”, hvilket betød, at de ikke ville investere i Clutch.

Tilbage var investorerne Christian Arnstedt og Jacob Risgaard, som især var hård ved den værdiansættelse af virksomheden, Rune Rønhave Laursen og Martin Kilic var kommet med.

De mente selv, at virksomheden var ti millioner kroner værd, men de endte med at sælge 20 procent af Clutch for 800.000. Det svarer til, at hele virksomheden er fire millioner kroner værd.

- Det var en bitter pille at sluge at sælge til så lavt et beløb. Vi havde frygtet det, men vi havde faktisk ikke regnet med det, fordi vi har en patentbeskyttet og unik opfindelse, siger Rune Rønhave Laursen.

De var på skærmen i godt ti minutter, men selve besøget i hulen tog cirka halvanden time.

- De spurgte meget ind til produktet, og det har vi så godt styr på, at det var det nemmeste i hele verden at svare på. Det fik vi ros for, men vi ville måske gerne have trumfet lidt flere budskaber igennem.

Programmet Løvens Hule kører på ottende sæson, og det er en ganske populær størrelse efterhånden. Derfor får deltagerne mere end bare muligheden for at hive en investering og dygtige investorer i land.

Det er også en kæmpe reklamesøjle. Og det var da også en af grundene til, at Clutch kastede sig selv for løverne.

- Vi har været udfordrede af, at folk tror, at produktet er det modsatte af det, det egentlig er. Folk har tit tænkt ”åh nej, endnu en energidrik”, men bevæggrunden for at stifte virksomheden har netop været, at vi ville opfinde noget helt andet. Det fik vi præsenteret her, siger Rune Rønhave Laursen.

Og der er noget, der tyder på, at de to herrer fik talt godt for deres sag. Clutch-drikken er blevet drukket flittigt efter udsendelsen.

- Vi havde praktisk talt udsolgt på to dage både i butikkerne og hos os selv, siger Rune Rønhave Laursen, der tror på, at virksomheden kan tage store skridt med de nye medejere ombord.

- På sigt skal vi også have gang i udlandet. Det er ikke et produkt, der er forbeholdt Danmark. I første omgang bliver det nok Sverige og Tyskland, og så kommer vi i år også til at sende vores første ordre til Indien.

Hvis du vil læse mere om Clutch, kan du læse denne artikel, som Skåde-Højbjerg-Holme tidligere har lavet om virksomheden.

Det pibler frem med undersøgelser om PFAS i grundvandet.

De fleste af dem siger det samme. Der er for høje værdier i målingerne ved grundvandsboringerne.

PFAS, der er betegnelsen for en række flourstoffer, får også mere og mere spalteplads i medierne. Senest har Politiken på baggrund af en række aktindsigter hos de danske regioner kortlagt, hvor i landet der er fundet for store mængder PFAS.

Fluorstofferne er svært nedbrydelige og sundhedsskadelige, da de blandt andet menes at øge risikoen for bestemte kræftformer, forhøjet kolesterol og blodtryk, stofskiftesygdomme og svangerskabsforgiftning.

Kortet viser, at der 10 steder i Højbjerg er fundet mængder over grænseværdierne. To steder er der endda tale om massive overskridelser.

Det drejer sig om en grundvandsboring ved Højbjerg Maskinfabrik, hvor mængden af PFAS er 800 gange større end grænseværdien. Ved en måling ved Johnson Controls på Christian X’s Vej er der målt mængder, der er cirka 500 gange større end grænseværdien på to nanogram per liter.

De øvrige steder, hvor der er fundet for store værdier, er i industriområdet i Holme og ved en enkelt boring på Grumstolsvej tæt på Højbjerg Torv.

Selvom det lyder voldsomt, når mængden af PFAS er betydeligt over grænseværdierne for grundvand, er der ingen grund til at stoppe med at drikke vand fra hanen. Det fortæller Lone Egeris Lund, som er teamleder ved kontoret for Jordforurening i Region Midtjylland.

- Når vi tager vandprøver efter PFAS, varierer det meget, hvor dybt vi udtager prøver fra. For eksempel kan det være to-tre meter under jorden, men det, man indvinder til drikkevand, kan være hentet 80 meter under jorden, siger hun.

Dermed er det dog ikke sagt, at PFAS ikke kan finde vej ned til de magasiner, der bruges til drikkevand.

- Men vi undersøger netop for, om der er en risiko for, at det siver ned. Vi laver undersøgelser, indtil vi kan slå fast, at der med stor sandsynlighed ikke er risiko for PFAS i drikkevandet, siger Lone Egeris Lund.

Det kommer ikke bag på hende, at der bliver fundet flere og flere tilfælde af PFAS, der overskrider grænseværdierne.

Stofferne indgår og har indgået i mange sammenhænge og mange forskellige virksomhedstyper.

- Men mange af de jordforureninger, vi ser nu, er ældre forureninger, og der er i dag et stort fokus på at undgå, at PFAS bliver udledt til miljøet, siger Lone Egeris Lund, der igen slår fast, at man som nabo til en PFAS-grund ikke bør bekymre sig.

- At der er fundet PFAS i grundvandet, er ikke det samme som, at det også findes i jorden. Så selvom der er høje værdier et sted, kan det være fuldstændigt uden betydning for boligerne omkring.

Og det er da heller ikke sikkert, at en grund vil blive renset for PFAS. Heller ikke selvom værdierne er tårnhøje.

- Hvis den forurening, vi har fundet, ikke udgør en risiko for drikkevandet, følsom arealanvendelse eller overfladevand, gør vi ikke noget ved forureningen. Det er fastlagt i jordforureningsloven, siger Lone Egeris Lund.