Det var timet og tilrettelagt.

Som var det Egon Olsen, der havde lagt puslespilsbrikkerne bag det kup, som en gruppe tyve lavede i 2007.

Udefra set virker det i hvert fald til at være planlagt nøje.

Og alt klappede tilsyneladende. For på ganske kort tid var en lille gruppe mænd blevet 26,7 millioner kroner rigere. Samtidig var Danske Banks afdeling på Edwin Rahrs Vej blevet et tilsvarende beløb fattigere.

I en stjålet Toyota bragede fire mænd gennem hegnet til pengecentralen. Et minuts tid senere forlod de stedet i en flugtbil, hvor en femte gerningsmand sad klar bag rattet. I store sække havde de, hvad der på det tidspunkt var udbyttet fra danmarkshistoriens næststørste kup.

- De har lavet en god research, konstaterede politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi i Århus Stiftstidende dagen efter det store tyveri.

Han henviste til, at gerningsmændene vidste præcist, hvad de skulle gøre, efter de havde forceret hegnet. Iført skihuer, som dækkede deres ansigter, løb de hen til den pengetransport, der var ved at blive læsset. Uden at sige noget til personalet stak tyvene afsted med de mange millioner.

Gerningsmændene havde heller ikke våben med. Den detalje endte med at få stor betydning, men det vender vi tilbage til.

Klokken havde lige passeret otte om morgenen den 27. december 2007, da Toyotaen torpederede bankcentralens hegn. Kort tid efter fik politiet stablet et hold på benene, som satte gang i en intens efterforskning.

Blandt andet blev en helikopter sendt på vingerne, og det var særligt en gammel, forladt landejendom på Bjødstrupvej, der allerede samme aften, som kuppet fandt sted, fik politiets opmærksomhed.

En nabo til ejendommen fortalte til Århus Stiftstidende, at den forladte gård blev brugt til narkohandel og af par, der ”ville kissemisse uset”, som avisen skrev.

Nu var den tilsyneladende også blevet brugt som led i et af danmarkshistoriens største tyverier.

Efter en ransagning af stedet fandt politiet blandt andet store poser som dem, der var brugt ved tyveriet, tøj, sko og huer.

- Det var et gennembrud. Vi var slet ikke i tvivl om, at der var en klar forbindelse til kuppet, sagde kriminalassistent Jørgen Werdermann, der var på sagen, til Århus Stiftstidende, da avisen talte med ham i 2014 om kuppet. 

Pilen pegede hurtigt i retning af Bjødstrupvej, og næsten lige så hurtigt pegede den på Holme og Rundhøj.

Præcist et år tidligere, næsten på samme klokkeslæt, blev en pengetransport ved Tilst udsat for et tyveri. Ingen våben, ingen trusler, men på ganske kort tid slap en lille håndfuld gerningsmænd afsted med 11 millioner kroner.

Efterforskningen af tyveriet i Tilst bragte politiet på sporet af en gruppe mænd, som blev døbt Rundhøjbanden.

Banden blev aldrig knaldet for tyveriet, da politiet kun havde mistanke og ingen beviser. Til gengæld var kuppet i Tilst så klart i erindringen året efter, at politiet havde et sted at starte. Og da flere af gruppens medlemmer blev genkendt af øjenvidner, brændte tampen for alvor.

Selvom alt er planlagt ned til mindste detalje, når Olsenbanden udfører de fantasifulde kup, så plejer det at ende med, at Egon Olsen må en tur i Vridsløselille Fængsel.

Han er ellers godt forberedt på, hvordan pengene skal bruges eller gemmes, så det ikke tiltrækker for meget opmærksomhed.

Og det kunne tyde på, at gerningsmændene fra Danske Bank-tyveriet missede den forelæsning i Olsens forbryderskole.

For de tiltrak i den grad opmærksom med deres nye tilværelse som mangemillionærer.

Allerede i dagene efter tyveriet oplevede betjentene i Hamborgs Lufthavn noget, de ikke så tit.

I Stiften kunne man læse, hvordan en håndfuld danske mænd var troppet op i lufthavnen uden noget, der mindede om bagage.

”Deres totale mangel på bagage fik politiet til at tjekke deres identitet. Under kontrollen opdagede lovens håndhævere en ny detalje: gruppen svømmede i kontanter. Tegnebøgerne var spækket med kontanter: mellem 40.000 og 50.000 kroner fandt politiet på hver af de århusianere, som havde stukket næserne op efter en tur til Thailand”, skrev avisen.

Ifølge artiklen fra Århus Stiftstidende fik mødet med det tyske lufthavnspoliti mændene til at genoverveje udenlandsturen. I hvert fald vendte flere af dem hjem til Aarhus.

Dog var der et par af gerningsmændene, der så stort på at være i politiets søgelys, og en enkelt af dem hoppede på flyet mod Thailand.

Kriminalassistent Jørgen Werdermann var glad for at få bekræftet, at de var på sporet af de rigtige, men han var samtidig ærgerlig over, at mødet med politiet gjorde medlemmerne klar over, at de blev jagtet.

- Rundhøjbanden indrømmer aldrig noget som helst. De forholdt sig fuldstændig tavse, og vi havde endnu ikke tekniske beviser, vi kunne knalde dem på. Vi havde foretrukket at overvåge dem og slå til, når vi havde styr på f.eks. dna-profilerne, sagde han til Stiften i 2014, da han genfortalte sin historie om hele sagen.

Efter at have mistet færten af tre af gruppens medlemmer, kom politiet igen på sporet, da mændene indlogerede sig på et dyrt og fornemt hotel i Prag. Her blev de tre til fire, da ham, som ellers var taget til Thailand, også tjekkede ind på hotellet.

Og det var ganske let at holde øje med dem her. Ifølge Jørgen Werdermanns fortælling smed mændene om sig med penge.

Der gik fest, farver og tant og fjas i den, og da politiet i marts 2008 havde de nødvendige beviser, sendte det et par betjente til Prag. Sammen med tjekkiske kollegaer vækkede de gerningsmændene, som stod op til nogle grimme tømmermænd. Og nå ja, en tur i håndjern og så i kachotten.

”Sagen stopper her”.

Sådan lød overskriften på en artikel i Århus Stiftstidende den 18. februar 2009.

De fem mænd bag kuppet i Brabrand var blevet idømt fire års fængsel, og det ville hverken mændene selv eller anklagemyndigheden anke.

Og så er vi tilbage ved det med de manglende våben og trusler. Det var nemlig afgørende for, hvorvidt kuppet skulle takseres som et røveri eller tyveri. Da gerningsmændene ikke truede sig til pengene, undgik de at blive dømt for røveri, som havde betydet en hårdere strafferamme.

Tilbage var kun det store millionbeløb. Hvad var der sket med pengene?

Politiet fandt et par hundrede tusinde kroner, men det var også det, fortalte Jørgen Werdermann.

- Vi har aldrig fundet dem og har ingen anelse om hvor, hvornår og hvordan, det lykkedes at få dem af vejen. Desuden har vi nogle ret sikre efterretninger, der fortæller, at de efterfølgende har brugt hver en krone på tant og fjas, sagde han til Stiften i 2014.

Det kan godt være, at det bliver en lille smule mere besværligt at være cyklist, når man i fremtiden rammer rundkørslen på Christian X’s Vej foran Lidl.

Til gengæld bliver det mere trygt og sikkert at færdes på to hjul.

Det er i hvert fald hensigten hos Aarhus Kommune, der nu er klar med et anlægsprojekt, som skal sikre færre farlige situationer i rundkørslen.

- Det er en rundkørsel, hvor man som bilist kan komme i relativt høj fart, og så kan det være, at man ikke opdager cyklisterne. Derfor skal cykelstien lægges uden om rundkørslen, siger Martin Simonsen, der er projektleder i Aarhus Kommunes mobilitetsafdeling.

Det vil sige, at kommer man cyklende syd fra på Christian X’s Vej, skal man nogle meter henad Jyllands Allé for at krydse vejen, inden man igen kommer tilbage på Christian X’s Vej. Det betyder også, at cyklisterne nu skal holde tilbage for bilerne.

Kommer man nede fra bakken og har retning mod Viby Gymnasium og Tranbjerg, skal man stort set gøre, som man plejer. Cykelstien kommer bare til at ligge uden for rundkørslen.

- Det nedsætter måske trafikfremkommeligheden lidt for cyklisterne, men det bliver til gavn for alle parter, siger Martin Simonsen.

Projektet er nu på plads, og der er hentet de nødvendige tilladelser. Aarhus Kommune forventer, at anlægsarbejdet starter en gang i foråret.

Der er desværre en god grund til, at rundkørslen i fremtiden skal tage sig lidt anderledes ud.

I mandags blev en 50-årig kvindelig cyklist påkørt af en bilist, der havde misset sin vigepligt. Kvinden landede på jorden og måtte med en ambulance til hospitalet. Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Og det er ikke første gang, at rundkørslen lægger asfalt til den slags situationer. I perioden fra januar 2017 til december skete der fire uheld i rundkørslen. De tre af dem var med personskade, viser en opgørelse fra Aarhus Kommune.

Rundkørslen står også på kommunens ”sorte liste” over steder, hvor trafiksikkerheden bør forbedres. Den såkaldte Sortpletanalyse udpeger 20 steder i kommunen, hvor der på baggrund af uheldsdata er udarbejdet forslag til forbedringer.

Ifølge analysen skete der 13 uheld i rundkørslen i perioden fra 2014-2018.

Det er svært at finde mange gode argumenter for, hvorfor man ikke skulle lave en løsning, der gør det mere sikkert at cykle gennem rundkørslen.

Men måske der alligevel sidder cyklister og tænker, at det da må kunne gøres smartere, så sikkerheden bliver højere, uden at det bliver mere besværligt for cyklisterne.

- Flere undersøgelser peger på, at det nedsætter sikkerheden at have en cykelsti eller cykelbane inde i rundkørslen. Derfor bliver det anbefalet, at man lægger den helt udenfor, siger Martin Simonsen.

Et alternativ til den løsning havde været at fjerne cykelstien men stadig lade cyklisterne køre ind i rundkørslen.

- Det kan måske lyde mere farligt, end hvis der er en cykelsti, og det vil også blive mere utrygt. Men hvis man er utryg, kan det være, at man bliver mere opmærksom, og derfor ser vi løsninger, der giver lav tryghed men højere sikkerhed.

Men det er altså ikke den løsning, der er valgt til rundkørslen på Christian X’s Vej. Her er kommunen gået med en løsning, der både gør noget godt for trygheden og for sikkerheden, mens cyklisterne til gengæld får en ganske lille omvej.