De store sparesabler er blevet slebet, og lige nu svinger kommunen med dem, mens den venter på grønt lys fra politikerne til at hakke i bordet.

Spørgsmålet er, om det bliver her eller der, at der skal kappes en luns af budgettet for at få kommunens økonomi til at hænge sammen.

Et af de steder, hvor kniven for alvor er for struben, er i daginstitutionen Blæksprutten på Rundhøj Allé. Her vil der blive tale om en lukning, hvis ikke spareøjnene retter deres opmærksomhed mod noget andet.

- Det vil være frygteligt, hvis den må lukke. Der er brug for mindre steder til de børn, der måske ikke lige trives i de store børnehaver, siger Jane Bech Munksgaard, der har Alfred på fire år i Blæksprutten.

Begge Alfreds søskende har gået i Blæksprutten før ham, og det har haft kæmpe betydning, at der netop var sådan et tilbud.

- Da vores datter skulle i børnehave, tænkte vi, at hun skulle følges med de andre fra vuggestuen over i en større børnehave. Men efter fire måneder gik vi på knæ nede i Blæksprutten og spurgte, om hun ikke nok måtte komme ind her.

- Hun kom tit hjem og var ked af det, da hun gik i den store børnehave. Hun var rastløs og klistrede sig fast på os, og det var svært for os at aflevere hende. Det var heller ikke altid, at vi kunne finde en voksen at aflevere hende til, og så blev det nærmest sådan, at vi skulle skubbe hende fra os, siger Jane Bech Munksgaard.

Blæksprutten er normeret til 20 børn, og det var lige præcis den størrelse, Jane Bech Munksgaards datter havde brug for.

- Her er der altid en voksen til at tage imod os, og de er nærværende, når de er der. Vores datter var i en helt anden balance, da hun kom hjem fra Blæksprutten end før. Det samme oplever vi nu med Alfred, som er blomstret op, efter han kom til fra vuggestuen. Han kan finde en helt anden ro her, siger hun.

Med det blotte øje kan det være svært at se præcist, hvad Blæksprutten gør så meget anderledes end andre institutioner. Jane Bech Munksgaard peger på, at det især er størrelsen, der gør en forskel. Og så er det dygtige pædagoger, der har været på stedet i mange år.

- De giver vores børn nogle gode værdier, og der er så meget kærlighed fra de voksne, at det er som om, det var deres egne børn.

Kommunen skal i alt finde besparelser for mere end 200 millioner kroner, og 72 af de millioner skal findes på børn- og ungeområdet.

Her står det kommunale tilskud til Blæksprutten til at blive sparet væk. En besparelse på 226.000 kroner om året.

- Jeg synes, det er småpenge i forhold til, hvad det kan gøre ved de her børn, hvis tilbuddet ikke er der. Og på sigt kan det koste mange flere penge, hvis der skal laves ekstra tiltag på børnene, fordi de mistrives og får en dårlig start på livet med lavere selvværd, siger Jane Bech Munksgaard.

Blækspruttens daglige leder, Kirstine Buhl Jensen, har tidligere til Skåde-Højbjerg-Holme fortalt, at det reelt betyder lukning, hvis tilskuddet forsvinder. Og det vil allerede være til sommer, at håndklædet bliver kastet i ringen, selvom besparelsen først rammer Blæksprutten i 2024.

- Men vi sender børn videre i skole til august, og jeg vil næsten ikke byde nogen at starte op hos os, hvis vi bliver lukket få måneder efter. Og så har jeg svært ved at se, hvordan vi skal få det til at løbe rundt, sagde Kirstine Buhl Jensen i starten af november.

Når Aarhus Kommune skal finde så stort et millionbeløb i årlige besparelser, så er det svært at forestille sig, at det ikke vil gøre ondt et eller andet sted.

Derfor kan Jane Bech Munksgaard også godt forstå argumentet om at spare steder, hvor det rammer færrest mulige. Hun mener bare ikke, at det gør Blæksprutten til det rigtige sted at spare.

- Selvom det måske ”kun” handler om 15-20 børn nu, så vil der jo være mange børn i fremtiden, som har brug for det her tilbud, og de vil blive ramt af den her besparelse. Alle børn er altså ikke ens, siger hun.

Det store sparekatalog med forslag til, hvor de forskellige af kommunens afdelinger kan finde de nødvendige besparelser, er lige nu i offentlig høring. Det er det til 24. november, og bagefter skal partierne i byrådet vende og dreje både kataloget og alle høringssvarene, inden der til sidst skal vedtages en endelig spareplan.

Bliver det som foreslået med en besparelse på Blæksprutten, så skal Jane Bech Munksgaard træffe en svær beslutning. For hvad skal der så ske med fireårige Alfred?

- Vi har besøgt en anden børnehave, men jeg har bare ondt i maven over det. Det er ikke, fordi jeg som sådan har noget at have det i, men det var bare den følelse, jeg fik. Når man kommer fra et lille sted og skal ind i et stort, så har jeg svært ved at se for mig, at det kommer til at lykkes.

- Der er bare ikke andre tilbud i Højbjerg som Blæksprutten, og det er derfor, det er så skrækkeligt, at de vil lukke det.

En løsning på det kan være slet ikke at sende Alfred afsted.

- Vi overvejer at holde ham hjemme indtil skolestart. Det vil jeg hellere, end jeg vil have en dreng, der bliver ked af det, når han skal afleveres. Jeg får helt lyst til selv at starte et tilbud op, siger Jane Bech Munksgaard.

Jane Bech Munksgaard er ikke den eneste forælder, der er ked af at se Blæksprutten i sparekataloget. Det kan man både se ved at kigge på de høringssvar, der allerede er indgivet, og på den underskriftsindsamling, der er startet.

”Bevar Børnehuset Blæksprutten” har rundet de første 100 underskrifter fra folk, som ikke ønsker at se institutionen lukke.

Der kan indsendes høringssvar frem til 24. november. Du kan finde hele Aarhus Kommunes høringsportal her.

Lars Jakob Johansson og hans naboer får nye seniorboliger i baghaven.

Eller, det håber han da i hvert fald.

For selvom han fra starten har talt for, at boligerne ikke skulle blive til noget, så må han nu indstille sig på, at de kommer. Politikerne i byrådssalen var ikke helt enige, men flertallet endte med at vedtage den lokalplan, der tillader byggeriet.

Og når det nu er tilfældet, så håber Lars Jakob Johansson, at det trods alt bliver de seniorboliger, der hele tiden har været tale om. Der er nemlig i princippet ikke noget, der forhindrer bygherren i at ændre vedtægterne og lave seniorboligerne om til helt almindelige boliger.

- Jeg tror på, at intentionen er, at det skal være seniorboliger, men jeg kan være bekymret for, hvad der sker, hvis boligerne ikke er så attraktive og ikke kan sælges eller lejes ud, siger Lars Jakob Johansson.

Om det med seniorboliger bliver sløjfet nu, hvor lokalplanen er vedtaget, var også noget, der fyldte i byrådsdebatten.

Flere af de politikere, der havde ordet, nævnte seniorboligerne og var ærgerlige over, at man ikke fra kommunens side kan lægge lås på, så bygherren ikke har mulighed for at lave om i tingene.

Der var dog langt hen ad vejen enighed om, at der er tillid til, at seniorboligerne også kommer til at være seniorboliger.

- Vi har kigget på bygherrens historik, og vi har tiltro til, at det her bliver seniorboliger, og det er et vigtigt tilbud at give århusianerne, sagde Jesper Kjeldsen (S) under debatten.

Matias Thorn, der er en af udviklerne bag projektet, har da også tidligere på Skåde-Højbjerg-Holme lovet, at det med seniorboliger er kommet for at blive.

- Det kan jeg 100 procent. Vi står gerne på mål for, at det her bliver seniorboliger, sagde han i midten af oktober.

En anden ting, der fik en del opmærksomhed på byrådsmødet, var den ene af de tre bygninger, der må vige pladsen for at give plads til de 29 nye lejligheder.

Der er tale om en bygning med bevaringsværdi i kategori fire, hvilket betyder, at politikerne skal give lov til at fjerne den.

- Saveregistreringen er fra 1996, men bygningen ser ikke længere ud som i 96. Derfor kan vi tiltræde indstillingen om, at den må lade livet, så vi får et pænt arkitektonisk udtryk, og vi får nogle gode seniorboliger, som vi i den grad efterspørger, sagde Mette Skautrup (K).

Det var dog ikke alle, der hoppede med på vognen på baggrund af det argument. Tværtimod.

- Jeg synes, vi er ude på et skråplan, hvis vi ikke vil bevare den, fordi den er faldefærdig. Det ansporer bygherren til at lade bevaringsværdige bygninger stå og forfalde, hvis det er mere rentabelt, sagde Solveig Munk (E), der fik opbakning af Nye Borgerliges Henrik Arens.

- Hvis vi giver tilladelse til at rive ned, hvis man ikke vedligeholder, så er der da slet ikke nogen grund til at vedligeholde.

På trods af uenighed blev lokalplanen altså vedtaget, og det havde Lars Jakob Johansson, der bor på Solbrinken bagved det kommende byggeri, også forventet.

Sammen med bygherren var han med til at indgive et høringssvar, som gjorde, at der blev lavet lidt om i projektet.

Det er han naturligvis tilfreds med, men han føler stadig godt, at der kunne være blevet lyttet mere til ham og de øvrige borgere.

- Der er kommet 14 høringssvar, og de 11 af dem udtrykker store bekymringer for trafikale udfordringer, men de eneste, der giver ændringer, er dem, vi har lavet med bygherren. Så der hopper det med borgerinddragelse lidt af for mig, siger han.

Han havde til det sidste håbet, at der ville blive tænkt i løsninger på den stigende trafik på Solbrinken, som ifølge naboerne vil komme med, når 29 nye boliger skyder op.

- Jeg ved godt, at man som borger ikke altid kan få sin vilje, men der er en voldsom bekymring her på Solbrinken om mere trafik, og jeg sidder med en følelse af, at forvaltningen ikke har været kritiske nok og ikke har inddraget os nok, siger han.

Ifølge et notat, der blev tilføjet til byrådsmødets dagsorden i sidste øjeblik, er det ikke en mulighed at lukke Solbrinken i den ene ende.

Til gengæld vil Teknik og Miljø overveje, om ”et projekt for hastighedsdæmpende foranstaltninger på vejen skal optages på kommunens liste over ønskede anlægstiltag til gennemførelse, når projektet kan prioriteres”, som det står i notatet.

Aarhus Kommune skal finde mere end 200 millioner kroner i årlige besparelser, og det kommer til at kunne mærkes i stort set alle hjørner af kommunens forskellige afdelinger.

Det kommer også til at påvirke forskellige ting i Højbjerg.

Blandt andet står en daginstitution til at miste sit tilskud og kigger derfor ind i en lukning.

Der vil også blive færre timer med personale på biblioteket og i svømmehallen, hvor også saunaerne kommer til at være tændt lidt mindre.

På plejehjemmene er der lagt op til at spare flere millioner, og det bliver med den konsekvens, at det såkaldte oplevelsesklippekort og oplevelsesmedarbejderne, bliver beskåret.

Det er blot nogle af de mange besparelser, der kan være på vej. Mange af dem bliver helt sikkert til virkelighed, for de mere end 200 millioner finder ikke sig selv.

Men hvor skal der spares, og hvor skal der bestemt ikke spares?

Det spørgsmål kan du hjælpe politikerne med at besvare ved at indgive dit høringssvar. Det kan du gøre ved at klikke dig ind på kommunens høringsportal ved at trykke her. Der er høringsfrist den 24. november.

Du kan blive klogere på, hvordan spareplanen kan ramme Højbjerg i denne artikel fra Skåde-Højbjerg-Holme.