Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Snart bliver fartgrænsen på Rosenvangs Allé sat ned. Foto: Christian Gnutzmann

Hjælper det på sikkerheden at sætte fartgrænsen ned?

Jeg hører ofte om dårligdommene ved at være blød trafikant på Rosenvangs Allé. Jeg melder mig også gerne i koret og siger, at det på mange måder er uhensigtsmæssigt at komme der på cykel.

Jeg hører i øvrigt heller ikke nogen sige, at det er et godt sted at være i bil. Faktisk kan jeg ikke mindes, at nogen har rost den del af Rosenvangs Allé, der hører til Højbjerg.

Måske bliver det bedre nu?

En del af strækningen er nemlig med i det forsøgsprojekt, Aarhus Kommune i foråret bliver en del af, hvor udvalgte veje får en hastighedsgrænse på 40 kilometer i timen i stedet for 50.

Men det vidste du måske allerede. Jeg fortalte det i september. Alligevel fylder det i dette nyhedsbrev, og det gør det, fordi kommunen nu endelig har meldt officielt ud om det samlede projekt. I den forbindelse har jeg forsøgt at blive klogere på, om det overhovedet hjælper på sikkerheden med et andet tal på vejskiltene.

For når der ikke er bump eller chikane på programmet, bliver det op til folks samvittighed at holde højrefoden i ro. Men måske er det også nok til at gøre det mere trygt for alle?

I dagens anden historie skal det handle om en af Højbjergs mest omtalte grunde – den der går under navnet Højbjerg Plads.

Her siger en af grundens butikker snart farvel, selvom forretningen egentlig kører helt, som den skal. Ikke desto mindre bliver et lokale ledig, og der er ikke noget, der tyder på, at en ny lejer flytter ind lige foreløbig.

Jeg har snakket med butikken og med grundejeren om fremtidsplanerne.

Jeg slutter dette nyhedsbrev af med endnu en tur til det nye klatrecenter på Søren Nymarks Vej. Det har været åbent i to uger, og centeret har fået en overvældende start. Faktisk har det været så vildt, at direktøren måtte have den store kugleramme frem for at sørge for ikke at komme på kant med brandsikkerheden.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Den manglende cykelsti har flere gange fået borgere til at efterspørge bedre sikkerhed på Rosenvangs Allé. Nu forsøger kommunen at gøre noget ved farten. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Ny fartgrænse skal gøre utryg strækning mere sikker, men hjælper det overhovedet, når der ikke kommer bump eller chikaner?

Fra foråret bliver hastighedsgrænsen på Rosenvangs Allé sat ned fra 50 i timen til 40. Det sker som et led i en forsøgsordning, hvor Aarhus Kommune får mulighed for at prøve nogle ting af, som gerne skulle mindske støjen og øge sikkerheden.

Og selvom det ”kun” er en nedsættelse af fartgrænsen og ikke noget med bump eller chikaner, så bør det have en mærkbar effekt.

Det mener Vejdirektoratet, som på baggrund af evalueringer af lignende projekter ved, at risikoen for ulykker er mindre, hvis fartgrænsen er lavere.

Fra foråret må du kun køre 40 kilometer i timen på Rosenvangs Allé, og kommer det til at have en positiv effekt, kan fartgrænsen blive sat ned på flere veje.

Snart skal du træde lidt mere forsigtigt på speederen, når du svinger ind på Rosenvangs Allé.

På stykket fra Oddervej til Saralyst Allé bliver fartgrænsen nemlig sat ned fra 50 kilometer i timen til 40.

Det sker som et led i en større forsøgsordning, som Vejdirektoratet står bag, og hvor Aarhus Kommune er én af 16 forsøgskommuner.

Skåde-Højbjerg-Holme kunne i september fortælle, at Rosenvangs Allé ville være på listen over udvalgte strækninger i Aarhus, hvor fartgrænsen vil blive sat ned. Nu er de øvrige veje peget ud, og Rosenvangs Allé bliver den eneste fra 8270, der får et lavere tal på hastighedsskiltene.

- Der var mange veje i spil, men i samarbejde med politiet er vi landet på noget, der er repræsentativt. Det er en ny strategi, at vi prøver nogle ting af og ser, om det virker. Så kan vi skalere det, hvis det fungerer, siger rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K).

Han håber, at projektet kan gøre noget ved de bekymringer, han og kommunen hører fra mange borgere.

- Grundlæggende handler det om på den mest skånsomme måde at gøre noget ved støj og noget ved, at der bliver kørt for stærkt på de veje, som ikke er tænkt som indfaldsveje.

Det virker

I første omgang er det udelukkende hastighedsgrænsen, der bliver sat ned. Der kommer altså ikke vejbump, chikaner eller andre fysiske foranstaltninger, som skal sikre, at farten bliver lavere.

Der er sat penge af til elektroniske færdselstavler og kørebaneafmærkning, men ellers bliver det op til bilisterne at holde sig under den nye grænse.

Og selvom det sikkert kommer til at knibe for nogen, så kommer det til at gøre noget godt for trafiksikkerheden, at grænsen bliver sat ned. Det fortæller Winnie Hansen, der er fagkoordinator i afdelingen for Trafiksikkerhed og Cykling ved Vejdirektoratet.

- Vi ved fra andre kommuner og fra internationale evalueringer, at det her er en god ide. Jo lavere hastigheden er, jo større er sandsynligheden for at undgå ulykker.

Kan man være sikker på, at det har en effekt, når det ”kun” er grænsen, man ændrer, uden at lave bump eller lignende?

- Man får selvfølgelig større nedsættelse, hvis man gør mere. Men selvom man kun ændrer hastigheden, har det en betydning for, hvor hurtigt folk kører, og det bliver trygheden større af, siger Winnie Hansen.

Hun henviser blandt andet til en evaluering af et lignende projekt, der blev lavet for år tilbage i Gladsaxe Kommune, hvor 71 procent af de adspurgte borgere efterfølgende mente, at 40 kilometer i timen eller lavere var den rigtige hastighedsgrænse. Også antallet af uheld faldt på steder med nedsat fartgrænse.

Forsøgsordningen bliver spredt ud over det meste af kommunen: Visualisering: Aarhus Kommune

Winnie Hansen forventer dog ikke, at gennemsnitsfarten på Rosenvangs Allé falder med ti kilometer i timen, nu hvor grænsen bliver flyttet fra 50 til 40, men den vil helt sikkert falde, vurderer hun.

- Der er heldigvis mange, der overholder grænsen, og det vil de også gøre med 40 i timen, og så vil de automatisk trække nogle andre med ned i fart. Samtidig bliver klipgrænsen og bødegrænsen også lavere.

Også rådmand Nicolaj Bang tror på, at det kan have den rigtige effekt, selvom der ikke bliver lagt ”forhindringer” ud for bilisterne.

- Det er også for at forsøge noget. Hvis vi skulle lave chikaner eller lignende, vil det koste nogle penge, og kan vi i stedet opnå samme resultat eller noget, der er tæt på, uden de ting, kan vi komme længere for pengene. Vi ved også, at chikaner er ubehagelige og giver mere ujævn trafik, siger han.

Flere veje kan få 40 i timen

I alt 15 veje i Aarhus Kommune indgår i forsøgsordningen, men i fremtiden kan flere veje få samme tur.

Projektet er delt ind i to fase, hvor fase et er den, der starter i foråret med de 15 strækninger. Fase to bygger på veje, som borgerne har været med til at pege ud. I 2024 vil antallet af veje med 40 kilometer i timen blive udvidet i samarbejde med de forskellige fællesråd.

Undervejs vil projektet blive evalueret, og skulle det vise sig at være en succes, vil Nicolaj Bang ikke være afvisende for, at den nedsatte fartgrænse kan foldes ud til en større del af Aarhus Kommune.

- Nu involverer vi folk og hører til behovet, og hvis det virker, og hvis der er en efterspørgsel, så kan jeg sagtens forestille mig det her flere steder, siger han.

Ny Moesgårdvej var også i spil

Det er snart et år siden, at Aarhus Kommune meldte ud, at den vil deltage i forsøgsordningen. Siden har strækninger skullet vælges ud, og det har undervejs været på tale også at sænke fartgrænsen på Ny Moesgårdvej i Skåde.

Men den strækning klarede altså ikke cuttet og blev pillet ud af ordningen.

- Det er en meget åben vej, så vi tror ikke på, at man bare lige vil kunne skilte farten ned til 40 kilometer i timen. Det vil i hvert fald være svært uden at tage mange fysiske virkemidler i brug, siger Lars Clausen, der er specialkonsulent i Mobilitet ved Aarhus Kommune.

Lejemålet var tidsbegrænset, og det betyder nu et farvel til Multishops på Oddervej. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Er du på udkig efter en god handel? Snart siger genbrugsbutik farvel og tak, og indtil da er der tilbud på hylderne

Multishops på Oddervej ved Alexandra Blomster lukker.

Butikken kører ellers helt fint, men lejemålet er ikke blevet forlænget af udlejeren, og derfor takker genbrugsbutikken af, når februar bliver til marts.

Butikken ligger på en grund, hvor der er store planer, men ifølge udlejeren Remien Ejendomme er der ikke noget, der tyder på, at det nye Højbjerg Plads er lige om hjørnet.

Der er heller ikke umiddelbart nogen ny lejer på vej til det snart ledige butikslokale.

Et butikslokale ved Oddervej bliver snart ledigt, men det er ikke sikkert, at noget nyt rykker ind. Udlejeren har nemlig store planer på grunden.

Efter fire år med salg af alverdens genbrugsvarer, er det ved at være slut.

Multishops på Oddervej ved Alexandra Blomster lukker og slukker 28. februar, og det har intet at gøre med, at forretningen har været for dårlig, eller at der mangler penge i kassen, forsikrer ejeren.

- Det har været et fint levebrød, og det har været sjovt, men vi har ikke kunnet få vores lejemål forlænget. Det er træls, men der er ikke så meget at gøre. Det er udlejerens kald, siger Simon Arndt, der har butikken.

Forretningen fungerer på den måde, at private køber en stand med reolplads, hvor man så kan sælge sine varer. Ifølge Simon Arndt er der cirka 150-200 private, der sælger ting i Multishops. De må nu se sig om efter andre markedspladser, hvis de fortsat vil have en skilling for deres varer. Simon Arndt har nemlig ikke planer om at åbne noget nyt. Ikke lige nu i hvert fald.

- Nu skal vi lige have afviklet det her, og så må vi se. Jeg tror ikke, vi åbner noget tilsvarende. Jeg tror, det var det for den her gang, for det er en svær branche, hvor man skal bruge store bygninger, og de er dyre, siger han.

Simon Arndt fortæller på butikkens facebookside, at der vil være gode tilbud at hente på de fleste af hylderne, indtil butikken lukker.

Store planer for området

Det er Remien Ejendomme, der har bygningen og står som udlejer. Skåde-Højbjerg-Holme har derfor spurgt Claes Remien, som er direktør i Remien Ejendomme, om, hvorfor lejemålet ikke er blevet forlænget.

- Vi har haft god dialog med lejeren og har ikke yderligere kommentarer, siger Claes Remien.

Han fortæller også, at der ikke lige nu står en ny lejer klar til at rykke ind. Faktisk er det slet ikke sikkert, at der kommer nyt liv i butikken lige foreløbig.

Sådan kan Højbjerg Plads komme til at se ud i fremtiden. Der er dog stadig et stykke vej til, at projektet kan blive til virkelighed. Illustration: Cebra Arkitekter Aarhus

Bygningen er nemlig en del af det område, der er blevet døbt Højbjerg Plads. Her ligger der lige nu en anmodning fra Remien Ejendomme om at omdanne hele området til et butikscenter med boliger.

Projektet indeholder blandt andet en dagligvarebutik, en parkeringskælder og cirka 40 boliger, men der er en udfordring i forhold til projektets størrelse.

Det forslåede projekt fra Remien Ejendomme har en bebyggelsesprocent på 104, men som Skåde-Højbjerg-Holme tidligere har skrevet, må der ifølge de nuværende rammer ikke bygges større end 50 procent.

Det kan potentielt sætte en stopper for projektet, men der bliver stadig arbejdet på en løsning.

- Vi sonderer, hvad vi skal gøre med grunden. Vi vil frygteligt gerne, at der sker noget på et tidspunkt, men der er ikke nogen konklusion endnu, siger Claes Remien.

De øvrige forretninger på grunden, Alexandra Blomster og Aarhus Auto Service kommer fortsat til at holde åbent.

- Når vi om lidt åbner vores nye center i Hvidovre, så kommer vi ikke til at gøre det på samme måde, fortæller Martin Petersen, der er medejer og direktør i Boulders. Foto: Stig Atzen

Højbjergs nye aktivitetshal har næsten været for populær: Chefen måtte agere dørmand for at undgå for mange mennesker i hallen

Martin Petersen fra Boulders kan efterhånden trække vejret.

Åbningen af den nye klatrehal på Søren Nymarks Vej har været så god, at det næsten er blevet kaotisk og hektisk.

Masser af mennesker har besøgt hallen, og Martin Petersen måtte selv stå i døren og sørge for, at der ikke kom for mange ind i hallen i forhold til brandsikkerhed.

Han er glad for, at så mange har lagt vejen forbi, og han håber, at interessen fortsat vil være der.

I to uger har man kunnet klatre i det nye Boulders-center i Højbjerg, og starten har været så god, at det næsten har været kaotisk, fortæller medejer og direktør Martin Petersen.

- Det er sgu gået meget godt, siger Martin Petersen.

Det er næsten en underdrivelse. Klatrekæden Boulders, som Martin Petersen er medejer og direktør i, er blevet løbet over ende siden åbningen midt i januar.

- Vi måtte begrænse vores tilbud om gratis træning den første uge lidt, for det gik amok. Vi måtte sige, at det var maks halvanden time per mand og kun én gratis gang.

Der var ellers lagt op til, at man kunne træne alt det, man ville kvit og frit i det nye centers første åbningsuge. Men det skulle vise sig, at Boulders hurtigt kunne ryge i karambolage med brandmyndighederne, hvis ikke åbningstilbuddet blev modereret.

- For det første er det ikke sjovt at være i hallen rent klatremæssigt, hvis der er proppet, og så er der også en grænse for, hvor mange der må være i forhold til brandsikkerhed. Så vi måtte stå i døren som dørmand i nogle dage. Når der så gik tre ud, kunne tre nye gå ind, fortæller Martin Petersen til Skåde-Højbjerg-Holme.

Boulders har mulighed for at flytte rundt og skifte grebene ud, så der hele tiden er nye udfordringer i hallen. Foto: Stig Atzen

Boulders måtte også opfordre de øvrige medlemmer af kæden til at vente med at begive sig ud i det nye center på Søren Nymarks Vej i Højbjerg, så der var plads til alle de nye.

Kæden har to klatrecenter i Aarhus udover det i Højbjerg, som er det største af de tre centre.

Boulders

Navnet på klatrekæden spiller på navnet på sporten; bouldering.

Sporten adskiller sig lidt fra øvrige klatresportsgrene, da man her ikke bruger seler. Til gengæld klatrer man ikke så højt. Cirka fire-fem meter. Og så er der madrasser, så man lander blødt, hvis man skulle risikere at smutte.

Der findes ruter i alle sværhedsgrader. Der er de forholdsvis lette med mange greb, og så er der de helt svære med få og små greb. Nogle gange klatrer du endda på vægge, der hælder den ”forkerte” vej.

Boulders har i dag seks centre. Et i Aarhus Nord, et i midtbyen, et i Odense og to i København og så det nye center nummer seks i Højbjerg, som er Aarhus’ største.

Man kan melde sig ind i centeret og klatre alt det, man vil. Man kan også købe adgang til en enkelt klatring.

En engangsentre koster 95 eller 125 kroner alt efter, hvornår på dagen det er. For børn hedder priserne 60 og 85 kroner.

Et medlemskab koster 399 kroner om måneden. Børn og studerende får det billigere.

Boulders

I Højbjerg har kæden åbnet for en 1.500 kvadratmeter stor legeplads, hvor både store og små, begyndere og rutinerede kan kaste sig ud i klatredisciplinen.

Halvvejs til ”udsolgt”

Der er næsten gået to uger, siden den store klatrehal åbnede, og Martin Petersen er færdig med at stå og tælle i døren.

- Det er stilnet lidt af igen, så der er perfekte forhold i hallen, siger Martin Petersen, som faktisk næsten havde håbet, at starten ville have været lidt mere rolig.

- Der var så mange mennesker, at det var svært for os at gøre oplevelsen rigtig god og give en klatreintroduktion til alle.

- Det er lækkert med så stor interesse, for det er jo vores produkt. Hvis vi gav noget væk gratis, og der ikke kom nogen, var det jo et dårligt tegn, siger Martin Petersen. Foto: Christian Gnutzmann

Noget tyder dog på, at de fleste alligevel er gået derfra med en god oplevelse. Boulders har i hvert fald fået langet en hel del medlemskaber over disken.

- Vi ved af erfaring, hvor mange medlemmer vi cirka kan have i en hal, og der er vi halvvejs til toppen lige nu, siger Martin Petersen.

Skåde-Højbjerg-Holme var forbi den nye klatrehal, inden den åbnede. Du kan læse en reportage og en anmeldelse af hallen ved at klikke her.