I dag skal der nørdes. Redaktionen har været på tal jagt og forsøgt at finde så mange interessante tal som muligt. Der selvfølgelig omhandler området indenfor 8270. Nogle tal kommer for hele området, andre skoledistrikter og en enkelt gang skal vi også have fat i de gamle sogne grænser.

Alle tallene er kommer fra Aarhus i tal, Danmarks Statistik, Østjyllands Politi, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Finans Danmark og sidst men ikke mindst Kmd Valg.

Det er en meget nedadgående kurve de seneste år, der viser befolkningsudviklingen i Højbjerg. Hvor det fra 2013 gik stødt op ad, og toppede i 2016 med et indbyggertal på hele 24.180 mennesker i Skåde, Højbjerg og Holme er det siden kun gået en vej. Nedad.

Befolkningstallet var pr. 1. januar helt nede på 23.359. Det vil altså sige, at der har været en bruttonedgang på 821 højbjerggensere.

Vi har kigget på befolkningsudviklingen i Højbjerg generelt. Nu er det så tid til at kigge på, hvor mange mennesker, der vil være i 2032. Tallene er ikke helt de sammen som udviklingen. Da Aarhus Kommune ikke laver prognoser for enkelte postnumre, men gør det for hver skoledistrikt.

Det viser dog samme udvikling som tidligere. Der bliver færre og færre mennesker i 8270. Ender denne prognose med at passe helt præcist. Hvilket selvfølgelig ikke er sikkert. Vil der i 2032 kun bo 19.861 mennesker i Skåde, Højbjerg og Holme.

Også i skoleprognoserne, altså hvor mange elever, der vil være på hvert enkelt skole til og med 2027 er der tilbagegang. Med undtagelse af Rundhøjskolen, der allerede i 2023 kommer til at overhale Skåde Skole, når der tale om elevtal.

Kigger vi længere frem mod 2027, bliver der stor forskel på de to nævnte skoler, og Rundhøjskolen, kommer til at puste Kragelundskolen i nakken, i forhold til at være 8270 største folkeskole.

Købte du fast bolig i Højbjerg i 2012, er der noget, der tyder på, at du har gjort dig en rigtig god forretning. Og det er faktisk lige meget om du lå pengene i en lejlighed eller et parcel-/rækkehus.

Ved begge boligformer er den gennemsnitlige kvadratmeter pris steger med mere end 10.000 kroner per kvadratmeter.

Hvis vi tager parcel og rækkehuse som eksempel, vil det altså sige, at købte i 2021 et hus på 150 kvadratmeter har du tjent intet mindre end, 1.980.600 kroner. Det må siges at være et ganske fint afkast. Når man altså tager udgangspunkt i gennemsnitsprisen.

Så er det blevet tid til at kigge på skyggesiden af vores ellers så skønne Højbjerg. Det er ikke til at sige noget generelt om de forskellige overtrædelser. Det er dog tydeligt, at højbjggenserne har det klart sværest med færdselsloven, hvor specielt 2020 var et hårdt år for dem med bly i højrefoden.

På den positive side er antallet af indbrud faldet drastisk. Ja faktisk til under det halve af 2019. Lad os håbe den udvikling fortsætter.

Nu ser det jo ud til, at vi snart skal til stemmeurnerne igen. Derfor kigger vi også lige på hvordan Højbjerg stemte ved det seneste folketingsvalg i 2019. Det endte jo som bekendt med en sejr til rød blok. Det ser da også ud til, at Højbjerggenserne var enige i det resultat.

Valgets vindere i 8270 var de to store partier, nemlig Socialdemokratiet og Venstre. Det er meget få stemmer, der skilte dem i Højbjerg. Helt præcist 38 stemmer.

Større forskel var der dog på de såkaldte støttepartier på de næste tre pladser er det nemlig Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Der fik henholdsvis tredje, fjerde og femte flest stemmer i Højbjerg.

Så er vi kommet til pengene, nærmere bestemt hvad gennemsnitsindkomsten for de to sogn, der ligger i Højbjerg. Nemlig Skåde og Holme sogn. Vi har valgt at kigge på de to forskellige tal, for at skabe et bedre billede af, hvor stor indkomst folk egentligt har i Højbjerg.

Skåde Sogn topper i begge søjler, og med klar størst forskel i gennemsnitsindkomsten. Noget tyder altså på, at der er nogle voldsomme højdespringere i Skåde, der trækker gennemsnittet rigtig højt op. Når vi så kigger på median indkomsten, er den jo væsentligt lavere, og giver nok et bedre billede af, hvad den helt typiske beboer i Skåde faktisk har af indkomst.

Kigger vi på Holme, ligger de to søjler meget tættere og det vil altså sige, at der ikke på samme måde er de her højdespringere, som trækker gennemsnittet voldsomt i vejret.

Medianindkomsten for hele postnummeret 8270 er ifølge Danmarks Statistik 326.776 kroner om måneden.

Kigger vi på aldersfordelingen delt op efter mænd og kvinder, kan vi se, at den typiske mand fra området 8270 er 56 år gammel. Der var 1. april lige præcis 189 mænd der passede med dette. Kigger vi på kvindernes side, er den mest almindelige alder 49 år. Den alder passede på 185 kvinder på samme tidspunkt.

Ser vi på alderspræsidenterne i Højbjerg er der lige nu ingen, der har fået fint post fra dronningen. Der er nemlig ingen, der er blevet 100 år i Højbjerg lige nu. Ti kvinder må dele titlen som alderspræsidenter, de er nemlig alle 98 år gamle.

Kigger vi på mændene skal vi en smule længere ned i halvfemserne. Der er nemlig fem mænd, der er rundet de 94 år.

Vil du selv kigge mere i alders statistikerne og se lige præcis, hvor mange der er på din alder i Højbjerg, så kan du finde tallene her.

De næste tre år vil der, som minimum, stadig være mulighed for at tage i Marselisborg Dyrehave og håndfodre de "vilde" dyr med gulerødder og æbler. Som oftest til stor glæde for såvel unge som gamle. Og ikke mindst dyrene, der også ser ud til at være ret så glade for de nemme snacks.

Det kan dog ikke udelukkes, at de næste tre år bliver de sidste. Dyrehavens fremtid har siden efteråret i 2021 svævet rundt i uvished. Fordi en ny EU-lov dikterer, at alle hjorte i indhegninger under 50 hektar skal mærkes. Enten med en chip eller et gult øremærke. Det er et problem for Dyrehaven.

For det første er indhegningen ikke i nærheden af de 50 hektar, og så kan det simpelthen ikke lade sig gøre at øremærke dyrene. Det fortæller Niels Jørgen Friis, der er biolog og ansvarlig for Dyrehaven.

- Vores indhegning er omkring 22 hektar, og det er urealistisk at tro vi kan udvide til over 50. Og så er det simpelthen være fysisk umuligt at få øremærket alle dyrene. Det er jo vilde dyr vi har med at gøre, forklarer han.

Hvad kommer det til at betyde for de besøgene i haven, at I har fået den her dispensation?

- Jeg vil sige, at det kommer til at betyde det for de besøgene i dyrehaven, at de fortsat kan opleve dyrene i en relativ naturlig adfærd, i stedet for det nærmest er noget øremærket kvæg, med unaturlig opførsel på grund af øremærkning. Det ser bare meget mere kunstigt og unaturligt ud, end at se et naturligt dyr løbe rundt, siger Niels Jørgen Friis.

Dyrehaven har også længe arbejdet på en udvidelse og forbedring af området. De indledende idéer til en udvidelse er, at man indlemmer et areal syd for dyrehaven med to stier og et mountainbikespor, som selvfølgelig fortsat skal kunne bruges. Det er dog skudt til hjørne for nu.

- Det er jo noget, vi tidligere har hørt politikerne snakke positivt om, men det er jo klart, at når det er en tidsbegrænset dispensation, giver det nok ikke så meget mening at lave investeringer, hvis Dyrehaven skal lukke om tre år, fortæller Niels Jørgen Friis.

Om tre år skal der altså en ny dispensation til, hvis dyrehaven skal forsætte som vi alle kender den. Så vil nogen nok spørge, om man ikke bare kunne udvide arealet, så det lever op til kravene fra EU.

- Hvis vi skal op og ramme 50 hektar, skal vi inddrage væsentlige arealer, som vi ikke mener er realistiske. Vi ville skulle have arealer helt ned på den anden side af ørneredevej og ned til campingpladsen. Så ørneredevej skulle gå igennem dyrehaven og med den trafik, der er på vejen, vil det ikke være sikkert for hverken dyr eller mennesker, forklarer Niels Jørgen Friis.

Dispensationen er nu kommet og betyder altså at dyrehaven består tre år frem. Niels Jørgen Friis er da også positivt indstillet over fremtiden, da en lukning af dyrehaven vil betyde en lukning af nærmest alle danske dyrehaver. Med undtagelse af nogle udvalgte få, der opfylder pladskravet.

Den anden mulighed for, ikke at skulle leve på dispensationens nåde er den føromtalte øremærkning af dyrene. Noget Niels Jørgen Friis beskriver som fysisk umuligt, også selvom man skulle benytte bedøvelsespile og dermed ikke længere vil kunne sælge kødet.

- Det er simpelthen fysisk umuligt at fange dyrene og øremærke dem, man skal huske, det altså stadig er vilde dyr, selvom de spiser fra folks hænder. Ville man så bedøve dem for at øremærke dem, vil det gøre kødet usælgeligt, men det ville også tage utrolig lang tid, siger Niels Jørgen Friis.

- Der skal en dyrlæge til for at bedøve dyrene, og det er altså ikke som at skyde med en riffel, man skal meget tæt på og når der først er affyret en bedøvelsespil indenfor en kort afstand, holder de sig på vagt. Så jeg vil tro, at det ville kræve at en dyrlæge kom på besøg omkring 100 gange for at få øremærket alle de dyr vi har nu, forklarer han.

Skulle man så få øremærket alle dyrene, kommer der en udfordring mere. Nemlig kalve. De skal også øremærkes inden for en kort periode efter deres fødsel. Det at de vil skulle håndteres af mennesker fortæller Niels Jørgen Friis, det kan i værste fald ville ende med at mødrene ikke vil kendes ved deres kalve.

- Ender det med et krav om øremærkning, vil jeg mene det er langt mere humant at skyde alle dyrene, og dermed reelt nedlægge Marselisborg Dyrehave, fastslår Niels Jørgen Friis.

Lisbeth Hulgaard, billedkunstner og medstifter af kunstnerfællesskabet Kubus Alba på L. A. Rings Vej.

Hvornår flyttede du til Højbjerg og hvorfor?

Det gjorde jeg i 2014. Mine svigerforældre var blevet gamle, og de ville gerne flytte fra deres hus og bygge noget nyt og mere handicapvenligt. Så nu bor vi i min mands barndomshjem med min svigerforældre i huset ved siden af. Det fungerer rigtig godt, og vi bruger helt naturligt meget tid sammen.

Det er en lidt gammeldags, men måske også moderne måde at bo på. Jeg tror, der kommer mere af den slags.

Hvad er dit yndlingssted i Højbjerg?

Jeg er i den heldige situation, at jeg både bor og arbejder i postnummeret. Og der findes mange gode steder, men mit yndlingssted er altså Kubus Alba på L. A. Rings Vej. Det er et kunstnerkollektiv, hvor jeg arbejder som billedkunstner.

Det er mit yndlingssted, fordi jeg dels laver noget, som jeg virkelig holder af, og så kan jeg bare rigtig godt lide hele det kvarter omkring Lyseng.

Der sker rigtig mange ting, og der er altid nogen på gaden, og det er mange forskellige mennesker. Det giver noget liv med den mangfoldighed, og der er mulighed for at engagere sig i lokalområdet, og det ser jeg som en af Højbjergs store styrker.

Hvad er det bedste ved Højbjerg?

Man kan nævne mange gode ting, men for mig at se er det bedste, at området stadig har en karakter af en selvstændig landsby. Der er et fællesskab som i en landsby.

Jeg er medlem af den store facebookgruppe 8270 Højbjerg, hvor man tydeligt kan fornemme, at der sker mange ting, og at der er mange gode initiativer. Og så er folk helt vildt gode til nabohjælp. Det er alt mellem himmel og jord, man kan få hjælp til, og det styrker følelsen af fællesskab.

Og så kan man jo også nævne den fantastiske natur, vi har rundt om os.

Hvad bekymrer dig?

Jeg frygter, at steder, hvor folk går på arbejde, lige så stille bliver presset ud af området, fordi man i byfornyelsens navn vælger at bruge grundene til at opføre nye boliger. Jeg tænker på de små butikker, småindustri, massører, terapeuter eller et sted som Kubus Alba.

Det er jo også steder, hvor de lokale mødes, og forsvinder de, bliver det til en slags bymæssig monokultur. Konsekvensen bliver jo, at man ikke går på arbejde i Højbjerg, men at man kun er der for at sove, og så ender vi med sovebyer, hvor der ikke sker noget.

Så jeg frygter, at Højbjerg mister mangfoldigheden og diversiteten.

Hvis du skulle give en bøn til byrådet, hvad skulle det så være?

Der bliver talt utroligt meget om byudvikling, og her har vores lokale politikere en voldsom hovedpine i forhold til at finde plads til alle.

Men de skal passe på med at ødelægge de miljøer, vi har i forvejen, så Højbjerg netop ikke bare bliver et sted, hvor man tager hen for at sove.

Politikerne må ikke tænke for kortsigtet, for så risikerer de at ødelægge de lidt skæve steder for i stedet at opføre etagebyggeri.

I stedet skal byrådet tænke bæredygtighed i andet end grønne og klimavenlige materialer. Fremfor at rive eksisterende bygningsmasse ned, skal man i stedet tænke over, hvordan man kan renovere det, så der stadig bliver plads og rum til en masse forskellige aktiviteter. Det skal ikke være sådan, at der kun er boliger.