- Vi kommer ikke i mål med minimumsnormeringerne i 2022.

Meldingen er klar, kontant og ærgerlig, og den kommer fra Mette Bjerregaard, som er konstitueret leder i Skåde-Højbjerg Dagtilbud.

Målsætningen er, at der i løbet af i år skal være en pædagogisk medarbejder til tre børn i de aarhusianske vuggestuer, mens der skal være en til seks børnehavebørn.

Og det kommer altså ikke til at ske, i hvert fald ikke i den gruppe af institutioner, som Mette Bjerregaard lige nu er leder for.

- Der er ikke penge i vores budget til at opnå minimumsnormeringer, så hvis vi skal nå det i vores dagtilbud, skal vi have nogle flere penge, så vi kan købe nogle flere hænder, siger hun.

Men det er ikke det eneste problem.

- Det er svært at få uddannede pædagoger. Der er ikke ret mange ledige i kommunen, og vi får meget få ansøgninger, når vi slår stillinger op.

Der er ni daginstitutioner i Skåde-Højbjerg Dagtilbud, som alle har både vuggestue og børnehave.

Mette Bjerregaard er leder i en af institutionerne, så hun ved, hvad det i praksis betyder, når det uddannede personale i stigende grad er en mangelvare.

- Lige nu kan vi godt få unge medhjælpere ind som vikarer. Det er typisk folk, der blev studenter før sommerferien, men selvom de gør det godt, så er det bare ikke den samme kvalitet og sikkerhed, hvis en 19-20-årig nyudklækket student står med en opgave, som hvis det er uddannet fagpersonale, siger hun.

Det er dog trods alt bedre, end det var for et år siden. For her var det i mange unges øjne mere attraktivt at styre en podepind ind i et næsebor på et af landets coronatestcentre.

Minimumsnormeringerne skal være opfyldt fra 2024, men i Aarhus Kommune er det ambitionen, at det allerede i 2022 skal være gældende.

I Skåde-Højbjerg Dagtilbud og Holme-Rundhøj Dagtilbud, som dækker institutionerne i 8270, er det kun ganske få børnehaver, der holder sig inden for de seks børn per voksen i børnehaven, mens det ser noget pænere ud i vuggestuerne. Det viser de seneste normeringstal for 2021 fra Aarhus Kommune.

Det skal nævnes, at alle fuldtidsstillinger for pædagogisk personale tæller med, og at der ikke tages højde for fravær blandt hverken børn eller voksne.

- Det vil sige, at i disse tal tæller både den medarbejder, som holder ferie eller er sygemeldt og vikaren med, hvilket ikke giver et helt faktuelt billede af, hvor mange voksne der faktisk er hos børnene, siger Mette Bjerregaard.

Du kan her se et kort over postnummerets daginstitutioner og deres normeringer. De grønne markeringer er vuggestuer, og de blå er børnehaver.

Det er ikke tilfældigt, at vuggestuerne er tættest på at nå i mål med minimumsnormeringerne.

- Vi får tilført minimumspenge, og her forsøger vi i Skåde-Højbjerg først at indføre det i vuggestuen, og det er med henblik på at sikre en tidlig indsats, siger Mette Bjerregaard, der også fortæller, at tidens prisstigninger giver udfordringer med at få pengene til at række.

- Det kan godt være, at vi har fået flere penge ind i vores budget, men reelt har vi ikke kunnet bruge dem til at ansætte flere, for vi har stigende udgifter til rengøring, vedligehold af grønne områder og sådan noget.

I flere af de institutioner, som ligger over målsætningen for normeringer, er man lige ved at være i mål. For eksempel er en lille håndfuld af børnehaverne på 6,1.

Men de små forskelle betyder noget, for det gør noget ved kvaliteten, når normeringen vokser.

- Det er jo ikke sådan, at pædagogerne bare kan skifte en ble eller give en flyverdragt på lidt hurtigere her, end de kan i de mere socialt udsatte områder, som tildeles flere penge. Den basale omsorg tager samme tid, uanset hvilket postnummer man er i. Så hænderne rækker det, de gør, siger Mette Bjerregaard, som også pointerer, at personalet ikke kun har opgaver, der direkte berører børnene.

- Der skal også laves skriftligt arbejde omkring børnene, faglig udvikling, og der skal holdes forældresamtaler. Det er jo også noget, personalet skal nå i åbningstiden.

Netop de opgaver, der ligger udover den direkte børnekontakt, er noget, der er med til at øge arbejdspresset på de uddannede pædagoger.

For det er ikke medhjælperne uden pædagoguddannelsen, der bliver sat til at holde møder med forældre og til at lave det skriftlige arbejde.

- Derfor stiger arbejdspresset på det uddannede personale, som får et langt større opgavespænd og ansvar. Vi prøver alt, hvad vi kan, for at rekruttere og nytænke, hvordan vi kan tiltrække uddannet personale. Jeg har lederkollegaer med ledige stillinger, som forsøger at tilpasse det, så stillingerne bliver slået op samtidig med, at et nyt hold pædagoger bliver færdiguddannede, siger Mette Bjerregaard.

Da rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), sidste år valgte at fremrykke minimumsnormeringerne i Aarhus Kommune fra 2024 til 2022, var det for hurtigst muligt at sikre nok pædagoger til børnene i daginstitutionerne.

Og selvom flere institutioner i 8270 er tæt på at være i mål, så er minimumsnormeringerne ikke på plads over hele Højbjerg.

Det skyldes ifølge konstitueret dagtilbudsleder i Skåde-Høbjerg Dagtilbud, Mette Bjerregaard, to ting. For det første er der ikke uddannet personale nok at tage af, og for det andet er økonomien ikke til at ansætte flere folk.

Så er det overhovedet realistisk at nå i mål med minimumsnormeringerne i år? Er rådmanden for Børn og Unge tilfreds, og hvad kommer de store besparelser på børne- og ungeområdet til at betyde for børnene?

Når man ser på tallene for normeringerne i de enkelte daginstitutioner, er du så tilfreds med, hvor langt I er nået?

- Nej, jeg ville gerne have været længere, det er der ingen tvivl om. Og vi var også nået længere, hvis ikke vi var blevet udfordret af prisstigninger. Priserne stiger, og der er rigtig mange daginstitutioner, som er nødt til at flytte pengene over til for eksempel kostbudgettet eller rengøringsudgifterne. Så der er stadigvæk et stykke arbejde foran os, før vi er i mål.

Hvad tænker du om, at pengene blev afsat til rekruttering, men bliver brugt til noget andet?

- Det er noget bøvl for rigtig mange daginstitutioner. Der er rigtig mange dagtilbudsbestyrelser, medarbejdere og ledere, som havde drømt om, at man kunne bruge alle pengene på at ansætte flere medarbejdere. På den anden side er jeg glad for, at vi har tilført pengene, men der er ingen tvivl om, at opgaven er større nu, end vi havde troet for et år eller to siden.

Burde man have øremærket midlerne til rekruttering af mere pædagogisk personale?

- Der er kun de midler, der er i budgettet, så det havde ikke været ansvarligt. Jeg tror heller ikke, at hverken forældre eller medarbejdere havde være interesseret i, at kostordningen ikke kunne overholdes, eller at der ikke var blevet gjort rent. Det er det rigtige at lægge pengene ud i daginstitutionerne, men det havde været forkert at sige, at de ikke selv kunne bestemme over deres budgetter.

Var du for optimistisk, da du fremrykkede minimumsnormeringerne til 2022?

- Jeg ved ikke, om jeg kunne have forudset krigen i Ukraine, eller at der blev så stor personalemangel, at rengøringspriserne eksploderede. Jeg forholder mig mest til, at jeg er glad for, at vi har afsat pengene, og at hver eneste krone er kommet ud i daginstitutionerne. Vi havde stået et dårligere sted, hvis ikke vi havde gjort det. Men det havde da været rart, hvis de ekstra penge havde ført til væsentligt flere medarbejdere.

Der skal spares omkring 70 millioner kroner årligt i perioden 2023-2026 på børne- og ungeområdet. Hvordan kommer det til at påvirke minimumsnormeringerne?

- Vi arbejder på et sparekatalog, hvor det er en stor opgave at friholde daginstitutionerne, men her virker minimumsnormeringerne faktisk. Havde vi ikke haft dem, var det sandsynligt, at en del af besparelserne havde ramt daginstitutionerne. Lovkravet gælder først fra 2024, men det vil være ualmindeligt uklogt at lave besparelser i 2023, for så bliver opgaven frem mod 2024 det større. Jeg vil strække mig så langt som muligt for, at vi kan frede normeringerne.

I har lavet en ny uddannelse, hvor akademikere kan uddanne sig til meritpædagoger, men hvad vil du ellers gøre for at komme rekrutteringsudfordringerne til livs?

- Der er mange forskellige greb, men rekruttering er en af vores største samfundsudfordringer, og derfor er der også et nationalt spor. Vi har dannet en alliance med Københavns Kommune, professionshøjskolerne og BUPL, hvor vi blandt andet forsøger at påvirke landspolitikerne til at lave en rekrutteringsplan. Så vi for alvor kan få taget hul på det løngreb, som er helt nødvendigt.

- Vi har selvfølgelig også et kæmpestort ansvar selv. Der har vi nu en række forskellige uddannelsesinitiativer, hvor dygtige folk kan opkvalificere sig.

Er det realistisk, at der ikke bliver gået på kompromis med den faglige kvalitet, når det nationale lovkrav om minimumsnormeringer træder i kraft i 2024?

- Det er i hvert fald realistisk, at vi kan fastholde en høj kvalitet og stadigvæk har gode daginstitutioner. Men samtlige danske kommer til at have en højere andel pædagogmedhjælpere, end vi drømmer om at ende med. Det er personalesammensætningen, som er på spil, og der kommer vi til at arbejde med at dygtiggøre vores pædagogmedhjælpere.

Byrådet har for nylig diskuteret, om der skal indføres tilskud til hjemmepasning. Det lyder som om, at det ville lette presset i institutionerne, men alligevel er du imod. Hvorfor?

- Hvis man skulle give tilskud til de forældre, som allerede hjemmepasser i dag, ville det blive en stor udgift for daginstitutionerne. Det ville skabe dårligere økonomi midt i en sparerunde. Det svarer til, at man giver penge til dem, der ikke tager bussen, for at de bliver ved med ikke at tage bussen. Det ville også øge rekrutteringsudfordringerne bredt set, fordi hjemmepasserne ikke ville være en del af arbejdsmarkedet.

Statsministeren har trykket på knappen, politikerne smiler til os fra lygtepælene, og valgklokkerne kimer. Blyanterne skal spidses, og du skal i valgboksen og sætte dit kryds.

På Skåde-Højbjerg-Holme kigger vi tilbage på det seneste folketingsvalg, og hvordan stemmerne blev fordelt i Højbjerg.

Her er et kort nyhedsoverblik fra 8270.