- Tit er der jo brug for en tosse, hvis man vil have startet en lille bevægelse op.

Sådan sagde Lisbeth Olesen til Skåde-Højbjerg-Holme i november sidste år.

På det tidspunkt var hun godt i gang med at støvsuge området omkring Rundhøj Torv for slikpapir, cigaretskodder, og hvad der ellers lå af skrald og affald.

Dengang gik hun stort set altid alene, når hun samlede skrald, men sådan er det ikke længere.

Heldigvis har det vist sig, at der findes andre, der er lige så ”tossede” som Lisbeth Olesen, og som også er klar til at bruge flere timer om ugen på at samle skrald i vejkanter, på parkeringspladser og lignende.

Og tre sæt arme kan naturligvis få fat i mere, end et enkelt sæt kan, og det kan ses på den samlede mængde skrald, der er blevet samlet på baggrund af Lisbeth Olesens initiativ.

Selvom året kun er et seks måneder gammelt, kunne Lisbeth Olesen i weekenden glæde sig over at have nået den ellers ganske ambitiøse målsætning.

- I januar sagde jeg lidt for sjov, at vi skulle se, om ikke vi kunne samle et ton skrald på et år. Det nåede vi så i weekenden, da vi samlede ind på Tangkrogen, siger hun.

Hun bor i Højbjerg, men skraldeindsamlingen foregår mange steder i og omkring Aarhus.

- Viby Torv, Ringvejen og Rundhøj Torv er nogle af de steder, hvor vi har samlet rigtig meget.

Lisbeth Olesen og har i flere år gjort det til en vane at tage en skraldesæk og en hapser med, når hun går tur. Siden har hendes initiativ inspireret andre til også at hoppe i den gule refleksvest og væbne sig med indsamlingsredskaber.

Det har dannet grundlag for at starte fællesskabet 'En for holdet', som på Facebook har 230 medlemmer.

På Facebook, hvor man kan finde En for holdet, bliver løbende slået op, hvornår der er fælles indsamling, hvor man skal troppe op, og hvor meget skrald der bliver samlet ind.

- Nogle gange er vi otte-ni stykker, og en enkelt gang har vi været helt oppe på 20. Det var i marts, hvor vi samlede 124 kilo på en time, siger Lisbeth Olesen, der glæder sig over at flere er hoppet på skraldevognen.

- Det er fedt, at så mange er med. Tit er det de samme, så man lærer hinanden at kende, og vi har fået et godt fællesskab. Så går vi i halvanden time og snakker om løst og fast. Nogle gange har vi en aftale med et sted, hvor vi kan få en kop kaffe og et stykke kage.

På mange måder burde Lisbeth Olesen at ose af stolthed. På hendes initiativ er der forsvundet et ton skrald fra naturen i Aarhus. Grøfter, midterrabatter og parkeringspladser flyder ikke længere med skrald.

Men det er alligevel svært at spore stoltheden i hendes stemme.

- Det er mest bare skræmmende, synes jeg. Du kan ikke forestille dig, hvad der ligger derude. Det er alt fra tøj, kaffekopper og slikpapir til møbler, der ligger i naturen. Altså, det er jo som om, at folk bare tror, at man bare kan læsse alt af, siger Lisbeth Olesen.

Hun er dog stadig glad for det arbejde, hun selv og resten af indsamlerne har lavet i det sidste halve år. For et ton fra eller til betyder alligevel ret meget i naturen.

- Hvis vi ikke gjorde noget, så ville affaldet jo ligge i endnu tykkere lag, end det gør nu. Så det er fedt, at andre også synes, at vi sammen kan gøre en forskel, for det kan vi på mange måder.

Hvad bliver det næste?

Det er fristende at spørge Lisbeth Olesen om netop det.

Først drømte hun om følgesvende, og det fik hun. Så gik hun efter at samle et ton. Det klarede hun sammen med de følgesvende, hun havde fået. Endda på halvdelen af den tid, hun tænkte, det ville tage.

Så hvad er egentlig næste målsætning?

- Jeg vil enormt gerne have byrådet med ud at gå, så politikerne bliver opmærksomme på, at nogle ting skal ændres. For eksempel forstår jeg ikke, hvorfor skraldespandene ikke alle sammen har låg på. Jeg ser både ræve og fugle tage affald op. Så det er altså ikke kun folk, der smider affald, der er problemet, siger Lisbeth Olesen.

Men før politikerne kan komme med Lisbeth Olesen og resten af En for holdet, så skal der holdes lidt fri fra skraldeindsamlingen.

- Nu holder vi lidt ferie. Jeg har også nogle projekter i huset og haven, jeg skal have lavet, og så starter vi med at samle skrald igen i august.

Det er måske heller ikke så underligt, hvis Lisbeth Olesen har brug for at lade hapseren hvile lidt. Og hvis hun selv har brug for lidt pause.

For når hun ikke samler skrald, laver hun blandt andet hjemmelavede penalhuse til ukrainske flygtningebørn, ligesom hun er frivillig i skraldecafeen.

- Og så skal jeg jo også gerne have tid til at gå på arbejde, siger hun.

Hvis du ligesom Lisbeth Olesen tænker, at naturen er lige rigeligt fyldt med slikpapir og andet affald, så kan du finde facebookgruppen En for holdet her.

Det ser måske ikke ud af meget, men det kan det komme til.

På en kommunalejet grund i Skåde, der i dag er vokset til med langt græs og gule blomster, kan der i fremtiden komme boliger.

Og det er boliger af en særlig karakter. I hvert fald når man snakker om det område, der hører til Skåde Skoledistrikt.

Her er der ikke en eneste almen bolig, og det vil Aarhus Kommune nu lave om på. Derfor er den lille grund med træerne udset som et sted, hvor der netop kan opføres en lille klump af de billigere boliger.

- Det er jo ikke sådan, at vi har masser af muligheder for at bygge den slags i Skåde, men vi har en lille grund, og her kigger vi konkret på mulighederne for at lave almene boliger, siger Torsten Kjær Ravn, der er arkitekt ved Aarhus Kommune.

Grunden ligger på Stenvej tæt på Skådecenteret, og Torsten Kjær Ravn fortæller, at der formentlig kan bygges otte-ti almene boliger. Antallet bygger dog på en hurtig vurdering lavet i den indledende fase.

- Men jeg kan ikke sige så meget mere end det nu. Og det er ikke, fordi vi putter med noget, det er bare, fordi vi ikke er nået længere, siger han.

Otte-ti boliger, hvis alt går vel, rykker naturligvis ikke meget på procentdelen af almene boliger i et helt skoledistrikt. Ikke desto mindre vil det dog betyde, at der rent faktisk kan findes nogle få boligtilbud af den billigere slags i distriktet.

Det finder man ikke i dag. Nul procent står der ud for Skåde Skoledistrikt i kommunens seneste materiale om almene boliger.

For nyligt vedtog byrådet en plan for, hvordan der i fremtiden skal gøres mere for alment boligbyggeri i hele kommunen. Det skal sikre, at mindst 25 procent af boligerne i kommunen er at betegne som almene.

- Vi er også opmærksomme på de nul procent i Skåde. Derfor kigger vi også på muligheden for et lille projekt på den her grund, som kommunen ejer, siger Torsten Kjær Ravn.

Der kan altså være lidt flere boliger på vej til postnummeret, men det er ikke sådan, at man skal forvente gravemaskiner og lignende lige foreløbigt.

- Vi har kigget på den gældende lokalplan og mulighederne på den baggrund. Men lige nu ligger det som en intern drøftelse, og så må vi se, hvor det ender. Lige nu er markedet er vanskeligt, siger Torsten Kjær Ravn med henvisning til byggebranchens stigende priser.

Skåde-Højbjerg-Holme har tidligere skrevet om almene boliger og manglen på dem i Skåde Skoledistrikt. Det kan du læse mere om her.

Der kan bygges ni nye boliger på Jelshøjvænget, selvom det ikke er helt i tråd med lokalplanen.

Sådan lyder den korte konklusion på det dokument, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har sendt ud til naboer, bygherre og andre berørte af det projekt, der nu formentlig ender med at blive til ni huse.

Naboerne, der tidligere til Skåde-Højbjerg-Holme har udtrykt deres bekymringer ved et nyt boligbyggeri, hæftede sig ellers ved, at projektet gik ud over rammerne i den gældende lokalplan.

Blandt andet står der i lokalplanen, at der ikke må bygges mere end en enkelt bolig på hver grund. Det har kommunen nu givet dispensation for. Blandt andet fordi der andre steder på Jelshøjvænget ligger rækkehuse og dobbelthuse.

”Disse er alle bygget inden vedtagelsen af lokalplanen, men er dog med til at skabe et helhedsindtryk af, at den tætte bebyggelse ikke er fremmed for området, og delområdet derfor er karakteriseret af en varieret boligform.”

Sådan står der i afgørelsen, som kommunen har sendt ud til naboerne. Der står også, at kommunen har vurderet størrelsen på grunden og konkluderet, at der kan være ni boliger, samtidig med at der er plads til grønne fællesarealer.

Antallet af boligenheder på matriklen har ikke været det eneste i lokalplanen, der har skullet kigges på i forhold til byggeplanerne.

I lokalplanen står, at bebyggelsesprocenten for denne type boliger ikke må overstige 30 procent. Det er der også blevet givet dispensation for. Der er dog tale om en lille overskridelse, hvis det overhovedet bliver mere end de 30 procent.

”Bebyggelsesprocenten er i projektet forskellig for hver af de fremtidige grunde og varierer fra 30-34 procent”, står der i afgørelsen fra kommunen.

Med dispensationerne fra lokalplanen er der taget et stort skridt i retning af byggeriet af de ni boliger, men der mangler stadig en væsentlig detalje. En byggetilladelse.

”Denne tilladelse omfatter alene dispensationerne fra lokalplanen. Tilladelsen giver altså ikke mulighed for at opføre/påbegynde byggeriet. Til dette skal der søges om byggetilladelse gennem Byg og Miljø”, står der i afgørelsen.

I første omgang var det en gruppe træer, der spændte ben for projektet. På skråningen på Jelshøjvænget, som er udset til at blive ni boliger rigere, står en række fredede træer.

Det gør selvsagt, at de ikke bare lige må fældes. Afgørelsen er blevet, at nogle af træerne var i så dårlig stand, at de alligevel burde fælles. Derfor er de blevet det. Og derfor er det stadig muligt at gennemføre projektet.

Der er dog blevet flyttet lidt rundt på boligerne, så de træer, der skal bevares, ikke kommer i karambolage med byggeplanerne.

Ja tak, ja tak og ja tak.

Der var aldrig for alvor spænding om, hvilken vej det skulle gå ved onsdagens afstemning.

Det blev et klokkeklart ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, og det var uanset om vælgerne kom fra syd, nord, øst eller vest.

Højbjerg var ingen undtagelse. Faktisk tværtimod. Her var ja-sejren endnu mere overbevisende end på landsplan.

Det klareste ja kom fra stemmeboksene på Skåde Skole. Her hed fordelingen i stemmeprocenter 81-19 i ja-sidens favør. Kun to steder i Aarhus Kommune var stemmefordelingen mere entydig.

I Rundhøjhallen lød fordelingen på 72-28, mens 78,4 procent på Kragelundskolen satte krydset ud for ja.

På landsplan endte stemmefordelingen med at hedde 66,9 procent for ja og 33,1 procent for nej.

Uanset om man stemmer det ene eller det andet, er det vigtigt at bruge sin stemme.

Sådan lyder det klassiske budskab op til alle folkeafstemningen, og sådan har det også lydt denne gang.

Og der er noget, der tyder på, at borgerne i Højbjerg har lyttet. For stemmeprocenten ligger et stykke over den gennemsnitlige stemmeprocent for hele landet.

Ved de tre valgsteder i Højbjerg blev der sat i alt 10.727 krydser. Det giver en stemmeprocent på 71,3. På landsplan hedder procenten 65,8.