Der kan måske laves et stort boligområde med potentiale for en udsigt, der topper de flestes, på grunden, hvor Højbjerg Maskinfabrik, HMF, i dag holder til.

Det kan også være, at der bliver plads til flere nye virksomheder på de mange tusinde kvadratmeter, maskinfabrikken råder over.

Men det kan naturligvis først blive, når den store højbjergvirksomhed er væk.

Det skulle den ifølge planen gerne være en gang i 2024, hvor den i stedet flytter til Skanderborg Kommune og slår sig ned omkring Stilling tæt på motorvejen.

Men nu er der noget, der tyder på, at virksomheden lige har brug for at tænke tingene igennem en ekstra gang.

- Det sidste, vi har hørt, er, at det er sat i bero lige nu, siger Lars Thesmer, der er projektudvikler hos A. Enggaard, som ejer den jord i Skanderborg Kommune, HMF har udset sig.

Skåde-Højbjerg-Holme har forsøgt at få HMF til selv at kommentere på situationen. Virksomheden har ikke ønsket at stille op til et decideret interview, men den skriver i et mailsvar:

- Projektet er sat i bero, og HMF vil kommunikere, når virksomheden har nyt omkring planen for projektet.

Ifølge Lars Thesmer fra A. Enggaard peger pilen dog stadig i retning af en flytning over kommunegrænsen.

- Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at vi kan få en aftale. Det er stadig mit indtryk, at de vil flytte, men at de lige har brug for at finde ud af, hvordan det skal foregå og i hvilket tempo. Samtidig har de fået ny direktør, og vi har fuld forståelse for, at han lige skal finde sig til rette, inden han træffer den største beslutning i virksomhedens historie, siger han med henvisning til, at HMF i juni skiftede direktør.

Lars Thesmer kender ikke til nogen tidshorisont, men han fortæller, at der står HMF på arealet ved motorvejen lidt endnu.

- Vi kommer ikke til at ligge med det til evig tid, men vi har tilbudt at holde det hen, indtil vi finder ud af, hvad de vil, siger han.

HMF har ligget på Oddervej siden, virksomheden blev grundlagt i 1945. Siden er den vokset og vokset, hvilket også har betydet, at den har startet en afdeling i Galten.

Netop den afdeling fik masser af opmærksomhed i oktober sidste år, da bygningen pludselig stod i flammer.

Ifølge en pressemeddelelse fra HMF i marts i år var branden i Galten en af årsagerne til, at der blev truffet en beslutning om at rykke teltpælene op på Oddervej og sætte kurs mod Skanderborg Kommune.

- Nogle gange kan det være sundt at sætte sig ned, tage et blankt stykke papir og tænke i helt nye baner. Branden i Galten tvang os til at tænke helt ud af boksen, sagde den daværende direktør Jens Seehusen i pressemeddelelsen fra marts, hvor det også blev præsenteret, at HMF planlagde at bygge nyt hovedkvarter i Stilling.

Trods branden lykkedes det i 2021 for HMF at lande et historisk regnskab med en omsætning på lige godt og vel en milliard kroner.

Det er stadig uvist, hvad der skal ske med de mange kvadratmeter på toppen af Skåde, når HMF forlader postnummeret.

En af de ting, der især er med til at sætte spørgsmålstegn ved fremtiden, er det faktum, at der på grunden er fundet store forekomster af giftstofferne PFAS. Det kunne Århus Stiftstidende i marts fortælle.

Ifølge en rapport, som avisen har fået aktindsigt i, blev der ved nogle prøver fundet forekomster, der ligger 800 gange over grænseværdierne i drikkevand.

I dag er det mest af alt et sted, man tager hen, hvis man skal have noget i skrutten.

Man kan få en hotdog på grillen, man kan hente aftensmad hos fastfoodstederne, eller man kan sætte sig ind og få en kop kaffe og noget brød hos Fru Lund, der også har tøjforretningen.

Med andre ord så er det trafikerede kryds mellem Oddervej og Rosenvangs Allé slet ikke tomt og forladt. Men det måler sig ikke med sin storhedstid, som ligger en hel del år tilbage.

Et gammelt udklip fra 1987, som Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv har gravet frem, fortæller, at der på det tidspunkt lå et hav af forskellige forretninger. Alt fra skobutik, frisørsaloner og banker til købmænd, bageri og en hundesalon.

”17 aktive specialbutikker er klar med service, råd, vejledning. Altid gode parkeringsforhold”, står der på udklippet.

- Vi handlede der meget, og man kunne jo stort set få det hele. I starten havde vi ikke bil, og så var det nemt bare at gå om på Højbjerg Torv, siger Bent Stougaard, der siden 70’erne har boet på Grumstolsvej tæt på torvet.

Man kunne få væsentligt flere forskellige ting på Højbjerg Torv i 1987, end man kan i dag.

Men betyder det så, at de gode gamle dage var bedre end nutidens torv?

- Nej, det synes jeg egentlig ikke. Udvalget er meget større i dag i de store butikker. Dengang var mel bare mel, og et franskbrød var et franskbrød. Der var ikke så meget at vælge imellem som nu, siger Bent Stougaard, som dog godt kan finde noget fra 80’ernes handelstorv, han gerne så mere af i dag.

- Den lokale stemning var nok bedre dengang. Det var næsten en oplevelse i sig selv at skulle til købmanden, fordi man kendte købmanden, og man var stort set altid sikker på at møde andre, man kendte.

Bent Stougaard har ikke bare boet i Højbjerg i et halvt århundrede – han er også en del af det frivillige korps, der holder Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv i gang.

Her har han netop brugt tid på at kigge områdets gamle forretninger igennem. Så han ved, hvad han snakker om, når han sætter ord på handelslivets storhedstid.

- Da centrene på Rundhøj og ved Kridthøj kom, og mange begyndte at få bil, kørte flere og flere dertil, og så forsvandt nogle af de mindre butikker lige så stille, siger han.

Samtidig skete der noget i forhold til sortimentet hos særligt købmændene.

- Engang kunne man jo ikke få kød og mælk hos købmanden, så det skulle man hente andre steder. Men da så købmanden fik lov til at sælge det hele, var det jo lettere at handle alting det samme sted.

De ligger ikke længere klistret op ad hinanden, butikkerne på Højbjerg Torv. Men det er slet ikke utænkeligt, at torvet igen kan få en ny storhedstid.

Sådan lyder vurderingen fra Bruno Christensen, der er ekspert i detailhandel.

- Selvfølgelig kan det blomstre igen, men der kræver, at der er mennesker, som har lyst og mulighed for at åbne en butik på torvet, siger han.

Sådan kan man naturligvis altid stille det op, men spørgsmål er, om det vil være at skyde sig selv godt og grundigt i foden, hvis man starter en ny forretning på Højbjerg Torv.

- Det afhænger af, om man kan komme ind i en positiv spiral. Når der åbner en butik, tiltrækker det flere mennesker, og så kan der måske åbnes en butik mere og en mere, og på den måde kan området blive attraktivt som indkøbssted, siger Bruno Christensen.

Bruno Christensen peger på konkurrencen fra midtbyen og de større indkøbscentre, som en af hovedårsagerne til, at de mindre butikstorve lige så stille forsvandt eller blev markant mindre.

- Så er vi tilbage ved den spiral, jeg talte om før, bare omvendt her. Hver gang en butik forsvinder, bliver området dårligere og dårligere i forhold til at tiltrække kunder. Det kan også være, at en forretning lukkede naturligt på grund af generationsskifte, men pludselig kommer man i en situation, hvor det ikke giver mening for folk at komme der.

Der er dog noget, der tyder på, at butikkerne igen kan få folk til at handle lokalt. Corona satte store aftryk, mens virussen for alvor stod på, og ifølge Bruno Christensen har sygdommen også sat spor i måden at handle på.

- Vi fandt ud af, at det faktisk betyder noget, at der er butikker i nærområdet, og derfor værdsætter forbrugerne det lokale mere, end de gjorde tidligere.

Det betyder, at der i princippet er potentiale for butiksliv mange forskellige steder i Højbjerg.

- Der er ikke noget, der tilsiger, at her og der kan der ikke drives butik, men igen så afhænger det af, at nogen tager første step, siger Bruno Christensen.

Her får du et kort nyhedsoverblik fra 8270.