Klokken lidt over to om natten blev Tannaz Peyrovi ringet op med en af de beskeder, man som chef ikke vil have.

En af hendes medarbejdere var i røret.

Der har været røveri på tankstationen, kunne hun konstatere.

- Jeg tænkte bare: Åh nej. Det er det værste, der kan ske, siger hun.

Heldigvis kunne medarbejderen fortælle hende, at der ikke var sket vedkommende noget.

- Og det er det vigtigste i sådan en situation. Der bliver med det samme sat en masse ting i gang, men bare medarbejderen har det godt. Det er det vigtigste, siger Tannaz Peyrovi, der er butikschef på Circle K ved Skådecenteret.

Politiet fik en anmeldelse klokken kvart over to natten til mandag den 9. maj. Tankstationen på Stenvej i Højbjerg havde haft et ganske kedeligt besøg af tre mænd, der endte med at gå derfra med øl og cigaretter.

Først kom to mænd ind, og de gik om bag disken for at finde cigaretter. Da den kvindelige ekspedient bad dem gå væk, træk den ene mand et jernrør frem.

Og som om det ikke var nok, kom en tredje mand ind i butikken med en pulverslukker, som han tømte mod ekspedienten. Hun blev dog ikke ramt, fremgår det af politiets døgnrapport.

Selvom Tannaz Peyrovi hurtigt kunne forstå på sin medarbejder, at hun ikke var kommet til skade, så var det naturligvis stadig en noget rystet medarbejder, der ringede og overbragte den ubehagelige nyhed til butikschefen.

- Der var psykologhjælp med det samme. Vi har et vildt godt beredskab, så der har været mulighed for hjælp til alle, der ville have det. Og så har vi selvfølgelig holdt en masse møder og snakket meget om tingene, og det har haft en god effekt, siger butikschefen.

Den medarbejder, der passede butikken alene den nat, hvor røveriet fandt sted, har været på arbejde flere gange siden.

- Og det er fordi, vedkommende har været klar til det. Vi lader selvfølgelig ikke nogen af vores medarbejdere komme, før de er helt klar til det. Og der er heller ikke nogen af os, der er utrygge eller bange for at gå på arbejde.

Butikken bærer da heller ikke præg af at have været udsat for et røveri. Det eneste, kunderne måske bemærkede efter røveriet, var, at butikken holdt lukket nogle timer morgenen efter.

- Der var blevet brugt en pulverslukker, så for en sikkerhedsskyld lukkede vi i et par timer for at få rengøringshjælp. Og det var også fint med lidt ro, siger Tannaz Peyrovi.

Tanken på Stenvej har åbent døgnet rundt alle ugens dage. Det betyder også, at der kan være længere passager om natten, hvor der ikke er ret meget gang i butikken.

Men heller ikke med det ubehagelige røveri i baghovedet er personalet nervøse for at møde ind til en nattevagt. Eller alle mulige andre vagter for den sags skyld.

Det skyldes ifølge butikschefen i høj grad, at sikkerheden er i top.

- Vi har en afdeling i Circle K, der står for sikkerheden, og dem har vi haft møder med efterfølgende. Vi tjekker løbende sikkerheden igennem, men lige nu er vi ekstra opmærksomme på det, og vi har tjekket det hele igennem igen, siger Tannaz Peyrovi.

Om natten er døren låst, og det er personalet selv, der låser døren op, når der kommer kunder til butikken.

Politiet har fået adgang til alt det overvågningsmateriale, der findes fra tankstationen, og sagen efterforskes stadig. Derfor har politiet ikke yderligere at tilføje end det, der fremgår af døgnrapporten fra den 9. maj.

Det ene øjeblik er de træer, det næste er de trolde og elvere, inden de til sidst agerer fisk og flod.

Som statist har man mange roller og funktioner under de 2,5 time, som Det Kongelige Teaters forestilling Hobbitten tager.

Jens Rasmus Berenth Hansen er en del af det frivillige korps, men han spiller hverken skov, dukkefører eller grøntsag i en suppe. Han er en såkaldt ponystatist.

- Det er mig, der fører den pony, som hovedpersonen Bilbo sidder på. Jeg trækker den rundt på scenen, så man kan sige, at jeg er en del af den levende kulisse, siger han.

Det kan måske lyde som en lille, og knapt så vigtig brik i det store teaterpuslespil. Men hvis Jens Rasmus Berenth Hansen ikke er der, så er der ikke nogen til at styre ponyen. Og udgår ponyen, går hele den scene lidt i vasken.

- Vi kunne ikke lave forestillingen uden statisterne. Eller måske kunne vi godt, men så ville det være en helt anderledes forestilling. Det er statisterne, der giver de storslåede billeder, siger statistkoordinator Maria Suh.

Hun har ansvaret for at holde styr på de i alt 70 frivillige statister, og hun ser rigeligt til dem. Fra februar til slutningen af april har der været træning og øvegange hver tirsdag og i nogle weekender. Og i løbet af den seneste måned har de mødtes fem gange om ugen i cirka fem-seks timer ad gangen.

For Jens Rasmus Berenth Hansen og de øvrige ponystatister er der dog knapt så mange timer i det. De er et par statister mere end ponyer, og derfor kan de skiftes lidt.

Det skal jo være sådan, at en af dem kan være syge, uden at ponyen må udgå af stykket.

Men selvom Jens Rasmus Berenth Hansen er en del af et rotationsprincip, går der rigtig meget af hans fritid med Hobbitten.

- Jeg er på hver anden eller tredje dag om ugen, og jeg føler, at jeg får rigtig meget igen. Der er et fedt socialt liv, man møder nye venner og får store oplevelser, som man husker for livet.

Og som det jo er med frivilligt arbejde, så er der ingen penge i det. Men det er bestemt heller ikke nødvendigt.

- Atmosfæren her minder mig lidt om, da jeg var på Roskilde Festival i min ungdom. Det er glade mennesker, dejligt vejr og musik. Og så er vi alle sammen med i et projekt, hvor vi kan se, at vi kommer længere for hver dag, siger han.

Til dagligt arbejder Jens Rasmus Berenth Hansen som sosuassistent på et plejehjem. Så det er ikke, fordi han mangler noget at give sig til. Og han vidste udmærket, hvad han gik ind til, da han gik til audition på statistrollen på Hobbitten.

Han var nemlig med i 2019, da Moesgaard Museum husede Det Kongelige Teaters Kong Arthur-forestilling.

- Jeg var nødt til at være med igen. Det ville jeg ikke gå glip af. Faktisk var vi 20 frivillige, der efter Kong Arthur oprettede en forening for scenekamp, så det er der kommet et konkret sammenhold ud af, siger Jens Rasmus Berenth Hansen.

Man kan måske beskrive statisttilværelsen som lidt af et højskoleophold. Sådan vurderer statistkoordinator Maria Suh det i hvert fald.

Og det er en meget broget flok, der indtager statistrollerne.

- Den yngste er 16, og den ældste er i midten af 60’erne. Vi har folk med alle mulige forskellige baggrunde. Der er chefer, studerende og pensionister, siger Maria Suh.

Forestillingen havde præmiere på Moesgaard Museum fredag, og den kører frem til slutningen af juni.

Der bliver kørt lige friskt nok på Grumstolsvej i Højbjerg.

Det har en række borgere i hvert fald oplevet, og det har flere gange fået dem til at tage fat i Aarhus Kommune.

Og efter kommunens folk selv har foretaget fartmålinger på strækningen mellem Hørhavevej og Oddervej, har de kunnet se, hvad borgerne påpegede. Farten er for høj, og det skal der gøres noget ved.

Derfor vil der i løbet af i år blive etableret vejbump på strækningen.

- Det vil formentlig blive det, vi kalder pudebump, som ikke generer busserne, men som vil få personbilerne til at sænke farten, siger Lars Clausen, der er specialkonsulent i Aarhus Kommunes mobilitetsafdeling.

Det skulle gerne dæmpe farten til 40 kilometer i timen. I dag må man køre 50 på strækningen, men kommunens målinger fra 2018 viste, at 85 procent af bilisterne kørte 62 eller derunder, mens resten havde en gennemsnitsfart på mere end 62 i timen.

- For at tilgodese den kollektive trafik, tager vi meget hensyn til busserne, når vi fartdæmper, og på den her strækning har vi kigget på, hvordan vi gør det mest hensigtsmæssigt. Det er blevet udskudt nogle gange, men nu kommer vi til at gøre noget for at øge trygheden og trafiksikkerheden, siger Lars Clausen.

Det kræver et bump for cirka hver 150 meter, hvis det for alvor skal have en effekt på farten. Derfor siger den hurtige hovedregning, at Grumstolsvej i løbet af i år vil blive otte-ti bump rigere.

- Men det er altid en udfordring at placere dem. Der kan både være noget med folks indkørsler og vejens afvanding, men jeg regner med, at det bliver cirka det antal, siger Lars Clausen.

Han kan dog ikke sige, præcist hvordan og hvorledes bumpene bliver placeret, men det er altså planen, at det skal ske i løbet af 2022.

At Grumstolsvej snart får fartdæmpende tiltag, kan beboerne takke hinanden for.

Det er ikke sikkert, at Aarhus Kommune var blevet klar over problematikken, hvis ikke borgerne havde råbt op.

Og nu sidder du måske og tænker, at bilerne da også kører lige rigeligt stærkt, der hvor du bor. Men hvad er så det bedste at gøre?

- Vi opfordrer til, at man tager fat i sit lokale fællesråd. Vi arbejder sammen, og vi taler løbende med hinanden. Vi oplever et stigende krav fra borgerne om fartdæmpning mange forskellige steder, men vi får den bedste by for de penge, vi har til rådighed, hvis det går igennem fællesrådet, siger Lars Clausen.

Det sidste ord er ikke sagt i debatten om havneudvidelsen.

Heller ikke selvom høringsperioden er afsluttet.

For den massive opmærksomhed og ikke mindst kritik af det store udvidelsesprojekt har fået borgmester Jacob Bundsgaard (S), og rådmanden for Teknik og Miljø Steen Stavnsbo (K) til at tage initiativ til to borgerkonferencer.

Første etape bliver tirsdag den 21. juni, mens anden akt bliver efter sommerferien.

Konferencen den 21. juni bliver på Rådhuset med plads til 500 deltagere. Det vil også være muligt at følge med online. Teknik og Miljø vil komme med mere information om tilmelding og lignende senere.

Først skal der nemlig afvikles to temamøder.

Det første blev holdt allerede tirsdag i denne uge, og igen 7. juni vil der været et nyt møde.

Her kræver det invitation for at deltage, og det er udvalgte interessenter og fagpersoner, der deltager.

De to gange temadrøftelser vil være lukkede for offentligheden, og de vil danne grundlag for den dialog, der skal finde sted på borgerkonferencerne.