De var forberedte på, at det kunne ske.

Alligevel er det et slag, der sender hele institutionen i gulvet. Knockout. Dødsstød, kan man også kalde det.

For Børnehuset Blæksprutten kommer ikke til at kunne køre videre uden tilskuddet fra Aarhus Kommune, og det tilskud forsvinder fra 2024.

Det sker som et lille led i den store spareplan, som Aarhus Kommune nu har lagt foreløbigt sidste hånd på. Natten til fredag kunne forligspartierne bag besparelserne i de kommende års budget, at der er indgået en aftale.

Og det spinkle håb, de har haft i Blæksprutten, blev ved håbet. Der var desværre ingen hjælp at hente.

- Vi havde tilladt os at være i håbet, men vi har også været nødt til at forhold os til, at der var stor sandsynlighed for, at det kunne ende negativt, siger Kirstine Buhl Jensen, der er daglig leder i Børnehuset Blæksprutten.

- Jeg er dybt frustreret på mine medarbejdere og børnenes vegne. Det er rigtig synd, at politikerne ikke kan se de muligheder, der kunne være i det her, hvis de gik i dialog med os og kiggede på, hvordan vi kunne gøre det meningsfuldt for alle parter.

Der er ikke noget, der er endegyldigt forseglet endnu. Politikerne kan stadig nå at fjerne Blæksprutten fra spareplanen. Men når forligspartierne har indgået en aftale, vil der formentlig ikke blive pillet meget ved kataloget.

Og det betyder altså en endegyldig lukning af Blæksprutten, når tilskuddet forsvinder.

- Vi kommer ikke til at kunne fortsætte uden. Så skal der komme en rig onkel, som vi ikke kender til, siger Kirstine Buhl Jensen.

Selvom det ikke redder børnehusets fremtid, så kan den daglige leder og pædagogerne varme sig på de mange underskrifter og høringssvar, der er kommet i håb om at bevare Blæksprutten.

- Selvfølgelig har det haft en betydning, at de har kunnet se sort på hvidt, at de får anerkendelse, og at nogen italesætter, at man gør en forskel.

Det har krævet lange forhandlinger at nå frem til en aftale om spareplanen. Et par timer efter midnat natten til fredag kunne Aarhus Kommune sende pressemeddelelsen ud om, at der nu var en aftale.

Der er flere ting, som er blevet ændret, og som derfor går fri af sparekniven, men hvorfor gør Blæksprutten ikke det, når besparelsen ”kun” lyder på 226.000 kroner? Det har Skåde-Højbjerg-Holme spurgt rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), om.

Hvorfor bliver besparelserne fastholdt ved Blæksprutten?

- Fordi vi skulle spare 229 millioner kroner.

Men hvorfor er det lige her, at der skal findes besparelser?

- Det er noget, der ligger ud over det servicetilbud, vi ellers har. Det er et ekstra tilbud. Vi tager et ansvar, og jeg synes, det vil være uansvarligt at lave grønthøstermetoden, hvor vi tvinger folk i daginstitutionerne til at løbe hurtigere.

Mange af familierne i Blæksprutten har valgt den, fordi de ikke følte, at de kunne trives i de større institutionerne. Når de så er kommet i Blæksprutten er børnene blomstret op, fortæller de. Når besparelsen ikke er større, bør Aarhus så ikke have sådan et tilbud her?

- Selvfølgelig betyder det noget for nogle mennesker (når de bliver ramt af besparelser, red), men der findes gode alternativer. Vi har gode daginstitutioner, dagplejer og private tilbud.

Der står i sparekataloget, at ”alle indmeldte børn kan optages i Holme-Rundhøj distriktet”, men det er ikke alle børn, der bor i det distrikt. Er det sikkert, at alle børnene fra Blæksprutten kan få en plads i deres distrikt?

- Vi har pasningsgaranti, så på den måde er der garanti. Vi har samtidig stor mangfoldighed i vores tilbud.

I det første udkast til sparekataloget stod der, at Blæksprutten på seks ud af ni parametre var ”utilstrækkelig”. Det har vist sig at være en fejl, og ”kun” et af de ni parametre scorer utilstrækkeligt. Har det spillet en rolle i jeres beslutning?

- Nej, det har det ikke. Det blev rettet til den rigtige formulering, og tilsynsrapporten taler stadig om ”lav kvalitet”, så jeg synes på mange måder, det her er den rigtige beslutning.

Har det overhovedet været på tale at ændre spareforslaget omkring Blæksprutten?

- Hvad der sker inde i forligslokalet, er ikke noget, jeg vil fortælle om. Det vil ikke være troværdigt af mig.

Indbrudstyvene har været på mange af postnummerets veje i løbet af i år.

Og de har været mere på spil, end de var sidste år.

I alt er der blevet anmeldt 90 indbrud i 8270 fra januar til midten af november. Det viser tal fra Østjyllands Politi, som Skåde-Højbjerg-Holme har fået aktindsigt i.

Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor det til gengæld også var rekord få besøg fra dem med lange fingre.

Da Skåde-Højbjerg-Holme fik indsigt i lignende tal fra sidste år, var tallene trukket midt i oktober, og her var der anmeldt 44 indbrud.

Stigningen skyldes i høj grad, at coronarestriktionerne er forsvundet.

- Vi gør mere, som vi plejer og besøger hinanden, tager på weekendtur og rejser. Så er husene alene hjemme igen. Da folk var hjemme, var det lidt mere bøvlet at være indbrudstyv, siger Camilla Nielsen, der er vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi.

Selvom det selvfølgelig ikke er nogen rar statistik, at der i år har været cirka dobbelt så mange indbrud som sidste år, så er der alligevel grund til at glæde sig lidt over tallene.

For der er gode takter. I 2012 blev Højbjerg ramt af 236 indbrud, og siden er tallet gået lidt op og ned. I 2018 blev der anmeldt hele 257 indbrud, viser tal fra Østjyllands Politi.

Set i det lys må 90 anmeldelser trods alt være et skridt i den rigtige retning.

- Det er blevet et større og større fokusområde hos dansk politi. Vi bruger mange kræfter på at efterforske men også på at forebygge sammen med borgerne. Og så har mange selv gjort meget for at indbrudssikre deres hjem, siger Camilla Nielsen.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at verden er blevet et bedre sted. For der bliver stadig begået forbrydelser, selvom det ikke lige sker i de private hjem.

- Vi ser, at en del af kriminaliteten er flyttet over på internettet. Berigelseskriminalitet sker jo i høj grad der, og hvis man er rigtig dygtig til det, så er risikoen ikke så stor som ved et indbrud.

Cirka 11 procent af de anmeldte indbrud fører til en sigtelse, fortæller vicepolitiinspektøren. Og det tal måtte naturligvis gerne være større.

- Men især i de her juledage kan det være svært, fordi anmeldelsen først kommer nogle dage efter selve indbruddet, fordi det først er her, man kommer hjem og opdager det. Og så kan et gerningssted have stået længe, og nogle af sporerne er forsvundet. Vidneafhøringer giver måske heller ikke så meget mening en uge eller to efter indbruddet, siger hun.

Det kan nok få de fleste indbrudstyve til at slikke sig om munden, når de kommer forbi en stor, flot villa med dyre designermøbler.

Til gengæld kan det hurtigt få dem på andre tanker, hvis villaen er tapetseret med indbrudssikring. Det kan være en af grundene til, at Østjyllands Politi oplever en ganske stor stigning i antallet af indbrud i lejligheder. Siden sidste år er den del steget med 33 procent, fortæller Camilla Nielsen.

- I lejligheder har man måske ikke helt så stort fokus på at indbrudssikre. Men kender måske heller ikke dem, der bor i opgangen, og det er jo netop humlen i nabohjælp. At man kigger ind til naboen og siger, at ”nu tager vi ud at rejse, vil I lige holde øje ovre hos os”.

At der generelt er færre indbrud, er i sig selv dejligt, men det laver ikke om på, at det er træls, ubehageligt og utrygt at være den, det går ud over, når tyven er på spil.

Derfor kan man med fordel bide mærke i det, Camilla Nielsen fortæller om nabohjælp. For det er et rigtig godt sted at starte, hvis man vil forskanse sig mod de ubehagelige besøg.

- Man kan skilte med det, man holder øje med hinandens huse, og måske lufter man hunden på forskellige tidspunkter, så der hele tiden er noget liv og noget bevægelse.

Samtidig kan man bruge det klassiske tænk som tyven-trick. Gå en runde om huset eller blokken, hvor du bor, og tænk over, om der er huller i dit forsvar.

- Det kan være, man opdager, at her kan man faktisk stå uset bag en hæk, eller at der ikke er lys på bagsiden af huset, hvor man vil kunne komme ind.

- Samtidig er det en god ide at gøre det svært at komme ind. Man kan relativt let og billigt indbrudssikre sit hus ved at sætte beslag på vinduerne, siger Camilla Nielsen.

Du kan få flere gode råd til at holde indbrudstyvene for døren ved at klikke her.

Det bliver stadig ikke den helt store pakke, der lander i Marselisborgskovene, når projekt Vildskov for alvor flytter ind i skovene.

Men det bliver til en noget større portion biodiversitet, end det først var besluttet i byrådet.

Budgettet til projektet er nemlig vokset fra 1,4 millioner kroner til knap 10 millioner kroner.

- Det betyder, at vi helt sikkert får noget ekstra. Det bliver et større projekt, og der kommer nogle ting med, som der ikke var penge til i det oprindelige budget, siger Carsten Monsrud, der er kommunens projektleder på Moesgård Vildskov.

Pengene kommer fra en pulje, der går under navnet EU Life-midler. I alt får kommunen 22 millioner kroner til naturprojekter og mere biodiversitet. En pæn luns af pengene skal altså puttes ind i vildskoven. De øvrige millioner skal bruges på naturpleje ved Brabrandsøen og på biodiversitet i byen.

Pengene kommer med den betingelse, at Aarhus Kommune også selv spæder til. 40 procent af budgettet skal komme fra egenfinansiering.

Da projektet første gang så dagens lys, var det med vilde dyr og indhegning. Det gjorde projektet til et af de varmeste emner i en periode, hvor forskellige interessenter talte deres sag.

Brugerne af skoven ville have ideen om vilde dyr sparket langt ud af skoven. Fortalerne for mere biodiversitet argumenterede for dyrene.

Det endte med, at hele projektet blev kogt gevaldigt ned i forhold til udgangspunktet. De 1,4 millioner, der blev afsat til projektet, skulle bruges på at skabe flere lysninger, lave flere vådområder og sikre, at der er døde træer i skoven, som blandt andet skal gøre tilværelsen bedre for svampe og insekter.

Alt det skal der stadig bruge penge på. Nu skal det bare ske i en større skala.

- For eksempel får vi 30 vådområder nu, det havde vi ikke fået før. Der kommer også flere rydninger, så vi får flere lysninger, siger Carsten Monsrud.

Samtidig bliver der penge til nye elementer af vildskoven. Der bliver mulighed for at restaurere nogle vandløb, og så bliver der skruet op for både borgerinddragelse og overvågning af skovens liv.

- Overvågningen var ikke med i det oprindelige budget, og det er vigtigt at få med. Vi skal kigge på, hvilke arter vi har, og vi skal måle på nogle fysiske parametre, så vi gør de rigtige ting.

- Samtidig kommer vi til at bruge masser af timer på borgerinddragelse og formidling. Så man kan sige, at vi får lidt mere af det hele, siger Carsten Monsrud.

Der er endnu ikke noget at se i skoven, og det skyldes, at der først skal tilladelser i hus, før Aarhus Kommune kan begynde arbejdet med at gøre naturen vildere.

Den tid, det tager, kan kommunen nu bruge på at overvåge og på den måde forberede sig på at sætte ind, hvor det har mest effekt.

- Vi kommer nok ikke til at lave tiltag før slutningen af 2023, siger Carsten Monsrud.

Ifølge kommunens foreløbige tidsplan bliver noget af det første, der skal ske, at lave lysninger og flere vådområder. Og så skal infotavlerne, der fortæller om vildskoven, også på plads.

Det går stærkt, når mountainbikerytterne kommer fræsende på deres cykler på de smalle spor.

Det var en af de grupper, der råbte vagt i gevær særligt i forhold til det med vilde dyr i skoven, for det ville gå ud over deres sport.

Og det kan det sådan set stadig gøre, hvis ikke tiltagene for mere biodiversitet bliver søsat med mountainbikerytterne, løberne og alle de andre brugere af skovens interesse i baghovedet.

- De skal ikke være bekymrede. Vi kommer ikke til at nedlægge stier for at lave natur. Skulle det ske, at nogle af tiltagene oversvømmer stier, så har vi mulighed for at omlægge stierne, siger Carsten Monsrud.

Der kan til gengæld blive lavet en endnu større legeplads til dem på to hjul.

Aarhus Trail Builders, der udvikler mountainbikespor, har foreslået en plan, der blandt andet indeholder 15 kilometer nye spor i Marselisborgskovene.

Det skal Skovbrugerrådet, som er et rådgivende organ bestående af medlemmer fra både kommunen og de forskellige brugere af skoven, nu tygge på. I sidste ende bliver det op til Aarhus Kommune at beslutte, om der kan laves mere plads til mountainbikerytterne.

- Det har ikke noget med selve vildskovs-projektet at gøre, men det er et tema, som vi kommer til at drøfte i Skovbrugerrådet, siger Carsten Monsrud.