Aarhus Kommune har offentliggjort det såkaldte sparekatalog med forslag til, hvor der kan spares i de forskellige kommunale afdelinger, der til sammen skal finde mere end 200 millioner kroner årligt.

Man kan sige, at metoden bygger på ordsproget 'mange bække små', forstået på den måde, at der bliver foreslået et hav af især besparelser af mindre beløb.

Dele af pengene skal findes i administrative besparelser, mens der også er en lang række punkter, som direkte berører kommunens borgere.

Og selvom beløbene ved flere af punkterne kan virke som en dråbe i det kommunale budgethav, så kan det få stor betydning for de personer, besparelserne rammer.

I artiklen her kan du danne dig et overblik over nogle af de poster, som vil få betydning i Højbjerg. Nogle af punkterne handler ikke specifikt om Højbjerg, men besparelser på ældreområdet og i daginstitutionerne påvirker naturligvis også livet i 8270.

Midtergangen er i dag omdannet til et sørøverskib med fem børnehavedrenge ombord.

Hver har de et papsvær, og de kaster om sig med piratgloser. Splitte mine bramsejl, lyder det blandt andet.

Legen er godt i gang i børnehuset Blæksprutten på Rundhøj Allé. Men måske den synger på sidste vers.

Institutionen er havnet i Aarhus Kommunes sparekatalog, hvor mere end 200 millioner kroner skal findes.

Ved at svinge sparekniven over det tilskud, som Blæksprutten årligt får fra kommunen, vil der kunne spares 226.000 kroner om året.

- Det er en meget lille besparelse, og jeg synes ikke, at det giver nogen mening, når vi ved, hvilken opgave vi kan løse for kommunen, siger Kirstine Buhl Jensen, der er daglig leder i Blæksprutten.

Sørøverlegen i gangen, de små sko og jakker i garderoben, pædagoger der skeler til læringsplaner. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at man var trådt ind i en institution som alle andre.

Men sådan er det ikke helt. Blæksprutten er normeret til 20 børn, og det gør noget ved sammenholdet, at institutionen er mindre end de fleste andre.

- Vi er små, og vi er tæt på hinanden. Vi har et meget lavt sygefravær blandt personalet, som gør, at børnene og forældrene altid møder et ansigt, de kender. Derfor har vi oplevet mange børn, som måske ikke passede ind i de større institutioner, men som har det rigtig godt hos os, siger Sanne Hededal Andersen, der har været ansat i børnehuset i næsten 30 år.

- Og når vi ikke er større, så får forældrene hurtigt et godt forhold til hinanden, og de tager virkelig ejerskab. Så vi synes, at vi har noget helt unikt, siger Kirstine Buhl Jensen.

Blæksprutten har ligget i en af lejlighedsblokken på Rundhøj Allé siden 1968. Dengang blev det startet som en såkaldt legestue, hvor dagen var inddelt i moduler. Det var et pasningstilbud, som primært var godt til de forældre, der havde skæve arbejdstider på skiftehold eller lignende.

Med tiden er det blevet mere og mere som de kommunale tilbud, og i dag er åbningstiden, som i enhver anden børnehave.

Men det er ikke et kommunalt tilbud, og det er heller ikke en privat børnehave. Det kan det heller ikke blive, for der er nogle fysiske krav, som Blæksprutten ikke kan leve op til.

- Vi mangler to kvadratmeter, og vi har heller ikke direkte adgang til vores legeplads. Man skal lige uden for og hen ad fortovet for at komme ind på den, siger daglig leder Kirstine Buhl Jensen.

Børnehuset finansieres af forældrebetaling og så det kommunale tilskud på godt 200.000 kroner.

- Jeg føler, at vi falder lidt imellem to stole, når vi hverken er privat eller kommunal. Og jeg er drønærgerlig over, at vi ikke har formået at vise kommunen, hvad vi kan, for jeg tror ikke, at kommunen reelt ved, hvad vi er for et tilbud, siger den daglige leder.

Kommunens sparekatalog landede i slutningen af sidste uge, og det indeholder en lang række forslag til, hvor kommunen kan finde de millioner, der skal spares.

Beslutningen er altså ikke endeligt truffet endnu, men hvis den bliver godkendt af byrådet, vil det formentlig betyde et farvel til Blæksprutten allerede til sommer. Også selvom institutionen først får taget tilskuddet fra 2024.

- Men vi sender børn videre i skole til august, og jeg vil næsten ikke byde nogen at starte op hos os, hvis vi bliver lukket få måneder efter. Og så har jeg svært ved at se, hvordan vi skal få det til at løbe rundt, siger Kirstine Buhl Jensen.

Og så vil de resterende børn og deres forældre naturligvis være tvunget til at finde nye græsgange.

Ifølge sparekataloget er det vurderet, at børnene i Blæksprutten kan blive optaget i andre børnehaver.

- Det vil jo blive lidt som i skilsmisse, hvor man river søskende fra hinanden. Det vil være katastrofalt for børnene, siger Sanne Hededal Andersen.

I første omgang er der lagt op til, at børnene skal optages i andre institutioner i det distrikt, der hører til Holme-Rundhøj.

- Men det er ikke alle børn, der rent faktisk hører til det her distrikt. Vi har børn fra mange forskellige områder, som har valgt os på grund af det, vi kan, siger Kirstine Buhl Jensen.

Det var naturligvis en stor mavepuster, da beskeden om den mulige besparelse tikkede ind hos Blæksprutten. Og det blev ikke bedre, da personalet læste om begrundelsen for at spare netop her.

I sparekataloget står der, at Blæksprutten ved en KIDS-rapport i 2021 blev vurderet ”utilstrækkelig” på seks ud af ni områder. Det gjaldt blandt andet kommunikation og sprog.

- Det er faktuelt forkert. Vi ligger kun på ”utilstrækkelig” på et parameter, og det har vi også påpeget. Jeg synes ikke, det er i orden overfor personalet, at det kommer til at stå som om, vi ikke er dygtige nok, siger Kirstine Buhl Jensen.

Det er på det parameter, der hedder erfaringsdannelse, kreativ og kritisk tænkning, at Blæksprutten ifølge KIDS-rapporten er utilstrækkelig.

Hos Blæksprutten er de begyndt at indstille sig på, at fremtiden kan blive uden dem, men det betyder ikke, at de lægger sig ned uden kamp.

For som nævnt er sparekataloget ”kun” et forslag, der i det nye år skal behandles og endeligt vedtages af byrådet. Frem til 24. november kan man forsøge at få indflydelse på beslutningen ved at indgive høringssvar. Det kommer Blæksprutten naturligvis til at gøre.

- Miraklernes tid er ikke forbi, og vi tror og håber på, at vi kan få det lavet om, siger Sanne Hededal Andersen.

Skåde-Højbjerg-Holme ville gerne have spurgt rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), ind til spareforslaget for Blæksprutten, men han ”udtaler sig ikke om spareforslaget af respekt for den igangværende høringsperiode”, som det lyder fra Børn og Unges presseafdeling.

Valgstedet på Skåde Skole plejer at skille sig ud fra de to øvrige stemmesteder i 8270 Højbjerg.

I Skåde plejer Venstre nemlig at være det største parti. Ofte har det endda været markant større end Socialdemokratiet, og hvem der ellers har udfordret.

Men ligesom det var tilfældet i resten af landet, så fik partiet også tæv i Skåde.

Mere end 500 færre satte deres kryds ud for Jakob Ellemann-Jensens parti ved det stemmested. Det betyder, at Socialdemokratiet lige nøjagtigt blev det største parti på Skåde Skole. Styrkeforholdet hedder 18,8 procent til Socialdemokratiet og 18,1 procent til Venstre.

Også på de to øvrige stemmesteder, Rundhøjhallen og Kragelundskolen, er Socialdemokratiet det største parti. Her var det dog med noget større margin til de øvrige partier. 29 og 23,9 procent af vælgerne satte krydset ud for liste A.

Venstre mistede mere næsten 1.200 stemmer i Højbjerg, og man kan selvfølgelig kun gisne om, hvor de stemmer er forsvundet hen. Men et bud kunne være til Alex Vanopslagh og Liberal Alliance.

Partiet er stormet frem både på landsplan og i Højbjerg. Cirka 900 flere sendte en stemme i retning af Liberal Alliance, og det vil sige, at partiet er mere end dobbelt så stort i Højbjerg, som det var ved sidste valg.

Det er bestemt heller ikke utænkeligt, at nogle af de gamle Venstre-vælgere har skelet til den tidligere formand Lars Løkke Rasmussen og hans nystartede Moderaterne.

På landsplan har det nye parti høstet masser af stemmer, og det har også været tendensen i Højbjerg. Partiet står til at have fået små ti procent af højbjergstemmerne, og det kan kun Socialdemokratiet, Venstre og SF gøre bedre.

I alt er mere end 1200 stemmer gået i retning af Moderaterne. Den hurtige hovedregning siger derfor også, at det ikke kun er tidligere Venstre-stemmer, der har givet Liberal Alliance og Moderaterne et godt valg.

Det kunne godt tyde på, at Moderaterne er lykkedes med at overbevise nogle af de tidligere Radikale-stemmer om at prøve noget nyt. Radikale Venstre har nemlig fået store hug, og partiet er mere end halveret i Højbjerg, når man lægger resultaterne fra de tre valgsteder sammen. En tilbagegang på cirka 900 stemmer.

En anden tidligere Venstre-soldat Inger Støjberg har jo også været på stemmesedlen under nye faner, og på landsplan var der ikke kæmpestor forskel på Danmarksdemokraterne og Moderaterne. Men det var der i Højbjerg.

”Kun” 3,4 procent af vælgerne i Højbjerg satte kryds ved Inger Støjbergs nye parti. Det gik væsentligt bedre på landsplan.

Vi har været forbi Radikale Venstre og Venstre, som har mistet mange stemmer i Højbjerg. Men det er ikke de eneste partier, der har fået et gok i nødden ved valgstederne i 8270.

Også Dansk Folkeparti står tilbage med en stor tilbagegang. Ved sidste folketingsvalg fik DF godt 700 stemmer, og i denne omgang blev det til under 250 krydser ved de tre valgsteder i Højbjerg.

Der var inden dette valg lagt op til en slags kamp i kampen. Wammen versus Ellemann – hvem ville blive den største stemmesluger i Aarhus.

Det endte med ikke at blive nogen af dem. I stedet blev der Liberal Alliances Alex Vanopslagh, der blev den største stemmesluger i både de fire Aarhuskredse men også ved de tre valgsteder i Højbjerg til sammen.

Vanopslagh har fået 1.004 stemmer i Højbjerg, mens de to forhåndsfavoritter fik henholdsvis 917 og 902.