Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Cirka 10.000 personer hopper hvert år på mountainbikecyklen og triller en tur på sporene i Marselisborg Skovene. Ifølge næstformanden i Aarhus MTB bliver der i alt kørt cirka 1,4 millioner kilometer i skoven, hvert år. Arkivfoto: Flemming Krogh

Ja til en vildere skov – men hvordan kommer den til at se ud?

I denne uge var projekt Moesgaard Vildskov igen på politikernes bord.

Partierne bag projektet skulle tage stilling til, hvad der skal ske.

Ikke mindst skulle de finde ud af, om en stor del af skoven skulle hegnes ind, eller om det ville være for stort et indgreb i borgernes brug af skoven.

Det endte med at blive det sidste. Skoven får ingen indhegning og ingen vilde dyr.

Derfor kan fritidsbrugerne, der har frygtet at miste store dele af deres bevægelighed, nu stå tilbage med armene i vejret og et stort smil på læben.

Det er tilfældet for både Orienteringsklubben Pan, rytterne og de mange med mountainbikecykler, der tilbagelægger mere end en million kilometer i skoven hvert eneste år.

Men hvordan kommer fremtiden til at se ud for Marselisborg Skovene, nu hvor der ikke er udsigt til de vilde dyr?

Skoven bliver stadig mere vild, end den er i dag, og biodiversiteten får et løft. Bünyamin Simsek (V) og Liv Gro Jensen (SF) giver deres syn på, hvordan skoven kommer til at ændre sig, hvis den da overhovedet gør det.

Mens det ser ud til, at der endegyldigt er trukket en streg i skovbunden, har to byrådskandidater pustet liv i et helt nyt forslag.

Her handler det ikke om dyr og biodiversitet, men om trafik, sikkerhed og lange køer.

Metin Aydin (R) og Hans Skou (V) er nemlig ikke begejstrede for oversigtsforholdene i krydset mellem Saralyst Allé og Rosenvangs Allé i Højbjerg. Krydset er ganske enkelt farligt, siger de.

Derfor tog de på charmeoffensiv i morgentrafikken for at få opbakning til et løsningsforslag. Et hav af flyers blev delt ud, og bilisterne havde god tid til at læse dem, mens de ventede på at kunne flytte sig i bilkøen.

Hvad forslaget præcist går ud på, kan du læse mere om, hvis du folder artiklen nedenfor ud. Du kan også læse, hvad krydsets nærmeste nabo tænker om forslaget.

Til sidst er der bare at ønske dig en god weekend. Husk på, at min indbakke altid er åben. Så har du ideer til emner, vi bør tage op, så smid en mail afsted til nicje@jfmedier.dk.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Der kommer blandt andet til at være mere vand i skoven. Flere små søer vil blive dannet, og jorden bliver fugtigere. Foto: Christian Gnutzmann

Efter beslutning om vildskov: Sådan kommer skoven til at se ud i fremtiden

Det sidste ord er ikke sagt i debatten om vildskoven.

Men det står nu klart, at vilde dyr og indhegning ikke bliver en del af de endelige planer.

Projektet kommer dog stadig til at styrke biodiversiteten, lyder det. Men kommer man overhovedet til at kunne se en forandret skov, eller bliver det bare en skov, som vi kender den?

Rådmand for teknik og miljø Bünyamin Simsek (V) og byrådsmedlem Liv Gro Jensen (SF) giver deres bud på det spørgsmål her.

Der er enighed om, hvordan Marselisborg Skovene kommer til at se ud. Til gengæld er der delte meninger om, hvorvidt det er en forandring eller blot mere af det samme.

Bliver det tydeligt at se en forskel i Marselisborg Skovene i fremtiden, nu hvor der er truffet en foreløbig beslutning om projekt Moesgaard Vildskov?

Svaret afhænger af, hvem man spørger.

Byrådsmedlem Liv Gro Jensen (SF) mener, at projektet bliver en klar forbedring af det arbejde, der indtil nu er gjort for skovens biodiversitet.

Rådmanden for teknik og miljø Bünyamin Simsek (V) er uenig. Han mener ikke, at der bliver den store forskel i forhold til det, der allerede bliver gjort.

- I teknik og miljø har vi i flere år været på forkant af det arbejde, vi nu kommer til at styrke. Græsset og skovbunden har fået lov til at gro mere vildt, og døde træer har fået lov at ligge. Så jeg tror ikke, at beslutningen bliver så tydelig i skoven. Det vil blive mere af det samme, siger rådmanden.

Den køber Liv Gro Jensen dog ikke helt. Beslutningen om Moesgaard Vildskov vil give betydelige ændringer, mener hun.

- Vi har ikke været gode nok til det her arbejde i forvejen. Derfor står vi også fast på, at der i det endelige notat fra borgmesterens side skal holdes fast i de biodiversitetsfremmende tiltag, så der rent faktisk bliver gjort en forskel, siger hun.

Det man kan se, og det man ikke kan se

Der er altså ikke helt enighed om, hvorvidt kommunens arbejde hidtil har været godt nok. Men uanset det tidligere arbejde, vil man i fremtiden opleve, at der er risiko for våde sko, hvis man træder væk fra stisystemerne.

Der skal ikke drænes i skoven længere, og det giver en mere sumpet og fugtig jordbund, og der vil komme flere små sødannelser. Samtidig vil døde træer blive liggende og få lov til at rådne, så længe de ikke spærre for stierne.

De tiltag vil give pote for noget af det, man ikke lige kan se med det blotte øje. Der lever mange forskellige arter i skoven, og deres trivsel skulle gerne få et nøk opad med en skov, der i højere grad passer sig selv.

- Noget af det, vi i SF vil sørge for, er, at der kommer mere opfølgning på, hvordan de forskellige arter har det, og så vil vi selvfølgelig gerne kunne fortælle, når arternes trivsel bliver bedre, for det kan være lidt svært at holde øje med for den enkelte bruger af skoven, siger Liv Gro Jensen.

Aftale eller ej?

Da partierne bag projekt Moesgaard Vildskov tidligere på ugen kom ud fra forhandlingsrummet, var det med en aftale om at kassere den del af projektet, der har fået de fleste op fra stolene.

Der skal ikke være hegn og græssende dyr i skoven.

- Det er vi glade for, for vi ønsker ikke at jage fritidsbrugerne ud af skoven, siger Bünyamin Simsek.

Men aftalen er ikke endelig ifølge Liv Gro Jensen og SF, der venter på notatet fra borgmesteren, før partiet er helt klar til at låse teksten.

- Vi skal have lovning på, at der holdes fast i tiltagene for mere biodiversitet, og så skal vi have en klar plan for, hvad kommunen skal gøre frem mod 2030 i skovene syd for Aarhus, nu hvor vi har droppet indhegning. Samtidig er det et krav fra vores side, at der oprettes en naturfond, som giver kommunen mulighed for at opkøbe landjord, som kan bruges til at fremme naturliv i fremtiden.

At Liv Gro Jensen og SF vil se nogle konkrete ting i et aftalenotat, er fair nok, mener Bünyamin Simsek. Men det er ikke på borgmesterens papir, man kan opleve kampen for biodiversitet.

- Det er ikke noget, man kan læse sig frem til. Hvis man tager ud i skoven, kan man se, føle og lugte det arbejde, vi i flere år har gjort i skoven, siger han.

- En vildere skov bliver tungere og mere udfordrende at løbe i. Det er det vilkår, der er, men det er vi slet ikke bekymrede for. Det gør det kun mere spændende at løbe orienteringsløb i, siger Kell Sønnichsen, der er talsmand for vildskoven for Orienteringsklubben Pan. Privatfoto: Jonas Munthe

De har kæmpet for at undgå hegn i skoven: - Jeg er glad for, at vi har taget den lange og opslidende kamp

Brugerne af Marselisborg Skovene har stået i kø for at råbe politikerne op. Det samme har fortalerne for en så vild skov som mulig.

Nu ser det ud til, at brugerne har vundet slaget og undgået indhegninger. Det har ikke overraskende vakt stor glæde.

Der er lettelse og begejstring blandt dem, der bruger mange timer i Marselisborg Skovene på hesteryg, cykel og i løbesko, efter politikerne har besluttet at skrotte indhegning og græssende dyr.

Tusindvis af mountainbikeryttere, hesteryttere og orienteringsløbere kan ånde lettet op.

Ideen om at hegne store dele af Marselisborgs Skovene ind er sparket til hjørne, mens politikerne har holdt fast i planerne om at gøre skoven mere vild.

Det var mere eller mindre det bedste, der kunne ske for Orienteringsklubben Pan, hvis løbere hver dag knokler rundt i skoven.

- Vi kan bevæge os i skoven, som vi plejer, og samtidig bliver der gjort noget godt for naturen. Det gør det mere udfordrende og faktisk også til en mere spændende skov for os at løbe i, siger klubbens talsmand i forhold til vildskoven, Kell Sønnichsen.

Tidligere på ugen mødtes partierne bag projekt Moesgaard Vildskov, og den foreløbige konklusion blev, at skoven skal leve sit eget liv og på den måde blive mere vild. Men det skal altså være uden heste og kreaturer til at gå at græsse i en indhegning.

Jeg tror slet ikke, byrådet havde tænkt over, hvor meget det ville betyde for os, der bruger skoven, hvis store dele blev hegnet ind. Så jeg er enormt glad for beslutningen

Bodil Breyen, formand Ridestier Aarhus Syd

Den helt rigtige vej at gå, hvis man spørger i Aarhus MTB, som repræsenterer en del af de cirka 10.000 mountainbikeryttere, der hvert år cykler rundt i skoven.

- Først og fremmest er det rart at få en afklaring. Der har været stor usikkerhed de seneste par år, og selvom vi stadig ikke kender den endelige forvaltningsplan for skoven, er det godt at vide, at der ikke kommer en eller flere større indhegninger. Det havde haft store negative konsekvenser for os og de andre brugere af skoven, siger klubbens næstformand og talsmand, Niels Holm.

Andre betaler prisen

Politikernes beslutning var næsten den bedste, der kunne træffes, mener både mountainbikeklubben og orienteringsløberne. Men også kun næsten.

For mens der ikke er udsigt til hegn og græssende dyr i Marselisborg Skovene, er Hørret Skov og Lisbjerg Skov blevet nævnt som mulige alternativer.

- Vi så jo helst, at der slet ikke kom hegn op i nogen af kommunens skove, så vi kan bevæge os frit, uanset hvor vi løber. Men når vi eksempelvis løber i Mols Bjerg, kan vi godt leve med indhegningen, og det kan vi også, hvis der kommer hegn op i de to andre skove. Til gengæld er der jo så nok andre brugere af de skove, der vil føle sig ramte, siger Kell Sønnichsen.

Også Niels Holm bekymrer sig over, hvis fritidsbrugere af andre skove må betale prisen for, at man slipper for vilde dyr i Marselisborg Skovene. Men han slår samtidig fast, at det er vigtigt, der bliver arbejdet for mere og bedre natur.

- Vi er lidt blevet stemplet som nogle, der er imod, hvad der er godt for naturen. Sådan er det slet ikke. Vi har fra start signaleret opbakning til de mange andre tiltag i projektet, der skal styrke naturværdierne. Så længe stierne holdes åbne og kan tilpasses, når skoven forandres, så går de mange tiltag fint hånd i hånd med friluftslivet. Men det passer bare ikke til en så bynær skov med så mange brugere, at store dele bliver hegnet ind til vilde dyr, siger han.

En lang og opslidende kamp

De forskellige grupper af skovens brugere har mere eller mindre stået i kø for at råbe politikerne op. Dem på hest, på cykel, i løbesko og på gåben har gjort, hvad de kunne for at få politikerne til at droppe indhegningerne.

Samtidig har naturfredningsforeninger stået på den anden fløj og husket politikerne på, at de græssende dyr altså spiller en stor rolle i arbejdet med at fremme biodiversiteten.

Nu ser det ud til, at det er fritidsbrugerne, der har trukket det længste strå, og det glæder Bodil Breyen.

Hun er formand for foreningen Ridestier Aarhus Syd, og hun er lettet over at være kommet i mål.

- Det har været en lang og opslidende kamp, som er gået meget frem og tilbage. Men jeg er glad for, at vi har taget den, og at vi har råbt politikerne op. Jeg tror slet ikke, byrådet havde tænkt over, hvor meget det ville betyde for os, der bruger skoven, hvis store dele blev hegnet ind. Så jeg er enormt glad for beslutningen, siger hun.

Når bilisterne alligevel skulle holde i kø for at komme igennem morgentrafikken, kunne de jo passende bruge tiden på lidt læsestof. Den del stod byrådsmedlem Hans Skou (V) og byrådskandidat Metin Aydin (R) for. Foto: Christian Gnutzmann

Kan en rundkørsel gøre trafikken sikker? To byrådskandidater mener, det er løsningen i "farligt kryds"

Kan der gøres noget ved trafiksikkerheden i krydset mellem Rosenvangs Allé og Saralyst Allé? Eller er det blot varm luft frem mod valget, når to byrådspolitikere deler flyers ud i morgentrafikken for at få opbakning til en rundkørsel?

Det kan godt lade sig gøre, lyder svaret fra Hans Skou (V) og Metin Aydin (R), der begge betegner krydset som farligt.

De har begge oplevet farlige situationer og set, hvordan biler har ramt hinanden i krydset mellem Rosenvangs Allé og Saralyst Allé. Nu vil to byrådskandidater skifte den dårlige sigtbarhed ud med en rundkørsel.

Lisbeth Hedegaard er nået halvvejs over vejen, da hun får stukket en lap papir i hånden af en mand iført gul refleksvest.

"Rosensvangs Allé Saralyst Allé er et farligt kryds", står der med store, fede bogstaver på papiret.

Det er i Lisbeth Hedegaards verden det, man kan betegne som en gammel nyhed. Hun bor lige ved krydset og har hver dag i mange år kunnet høre, hvordan bilerne dytter, gasser op og drøner forbi.

Men selvom overskriften på den lille lap papir ikke ligefrem vælter hende bagover af overraskelse, tager hun glædeligt imod den, for papiret indeholder mere end bare konklusionen om det farlige kryds.

Nu skal der nemlig gøres noget ved problemet, lyder budskabet.

Manden i den gule refleksvest hedder Metin Aydin. Til det kommende kommunalvalg stiller han op for Radikale Venstre.

Han bor i området og har selv set, hvordan krydset ofte danner rammer for farlige situationen, og hvordan der af og til ligger stumper fra et ødelagt bagspejl på asfalten.

Derfor håber han på at få opbakning til at skifte krydset ud med en rundkørsel.

Det ville være det fedeste i hele verden, hvis det kunne lade sig gøre med en rundkørsel. Vi har eftersøgt en løsning i mange år.

Lisbeth Hedegaard, nabo til krydset

Med sig ud i morgentrafikken har han taget et nuværende byrådsmedlem fra Venstre. Det er Hans Skou, der ligesom Metin Aydin ofte kommer igennem krydset og også ved, hvilke farer der lurer, når sigtbarheden i krydset er så ringe, som den er.

- Det er et farligt kryds, og det har været et problem i mange år. Nu vil vi gøre noget ved det, og det er vores opfattelse, at en rundkørsel kunne gøre en forskel, siger Hans Skou.

Oversigten ryger

De to byrådskandidater har begge bevæbnet sig med en stak flyers, som den Lisbeth Hedegaard fik stukket i hånden.

Dem får de hurtigt skippet afsted, for der er rigeligt med biler og tilhørende chauffører at formidle budskabet til.

Og selvom det er morgentrafik, og folk skal skynde sig på arbejde, har bilisterne god tid til at rulle vinduet ned for at modtage en flyer. De fleste har også tid til at nærlæse den, inden de skal finde første gear og trille videre. For trafikken glider ikke ligefrem.

Det har før været undersøgt, om en lysregulering kunne være løsningen i krydset mellem Saralyst Allé og Rosenvangs Allé, men det var ikke muligt. Krydset ligger for tæt på et andet lyskryds, og det ville give for meget kø. Foto: Christian Gnutzmann

Bilerne snegler sig afsted. Men for de to byrådskandidater er det værre, at sikkerheden i krydset er i bund.

- Når bilerne fra Saralyst Allé skal ud på Rosenvangs Allé er der plads til, at der kan holde en bil, der skal til venstre og én, der skal til højre. Men når der holder to ved siden af hinanden, ryger oversigten fuldstændigt for den ene bil, og så giver det farlige situationer, som vi tror, at en rundkørsel kunne ændre på, siger Metin Aydin.

Det fedeste i hele verden

Mens bilisterne må finde de mindste gear frem for at kæmpe sig igennem morgentrafikken, er det noget andet, når vi kommer lidt længere op ad dagen.

Her får farten et gevaldigt nyk opad. Det er også en af bekymringerne hos Hans Skou og Metin Aydin. Og det er i høj grad en bekymring hos krydsets nærmeste nabo, Lisbeth Hedegaard.

- Da vi havde små børn, fortalte vi dem altid, at de skulle gå et stykke op ad Saralyst Allé, hvis de ville krydse den. For bilerne kommer så stærkt i svinget fra Rosenvangs Allé. Generelt bliver der bare kørt meget hurtigt, og nogle gange er det næsten sådan, at min mand og jeg får lyst til at flytte væk herfra, fordi vi ikke orker al den farlige trafik, siger hun.

- Når jeg har været inde hos bageren på hjørnet, er det med et stort, bankende hjerte helt oppe i halsen, når jeg skal ud på Rosenvangs Allé igen, fordi der er så dårlige oversigtsforhold, siger Metin Aydin, der stiller op for Radikale Venstre til det kommende kommunalvalg.

Derfor kom de to byrådskandidater i refleksveste og ideen om en rundkørsel nærmest som sendt fra himlen.

- Det ville være det fedeste i hele verden, hvis det kunne lade sig gøre med en rundkørsel. Vi har eftersøgt en løsning i mange år, så jeg kunne sagtens undvære noget af fortovet, hvis det kunne hjælpe på trafikken, siger Lisbeth Hedegaard.

Realistisk eller bare et "valgstunt"?

To byrådskandidater med flyers i hånden i et trafikeret kryds. Den slags kommer bilisterne formegentlig til at se mere af i de kommende måneder frem mod kommunalvalget i november.

Men for Metin Aydin og Hans Skou handler det ikke kun om at printe deres navne ind på vælgernes nethinder.

Der er valg lige om lidt, så hvordan kan trafikanterne være sikre på, at det her ikke bare er et valgstunt, og at der faktisk er en realistisk chance for, at der sker noget med krydset?

- Vores forslag om en rundkørsel er ikke bare noget, vi kommer med, fordi det skal se godt ud. Vi tror på, at det er realistisk at få det gennemført, og vi vil virkelig gerne have det gennemført. Men det er klart, at vi udnytter, at det snart er valg til at sætte fokus på problemet, og så håber vi på opbakning, siger Hans Skou.

Nu er forslaget på bordet, og så er det først og fremmest op til kommunens eksperter at vurdere, om der overhovedet er plads nok til at lave en rundkørsel i krydset.

- En rundkørsel kan blive så lille, at bilisterne kan tage den i høj fart, og det er selvfølgelig ikke meningen. Derfor foreslår vi også, at man laver en løsning, der bringer bilerne ned i fart, inden de når rundkørsel. Det kunne for eksempel være en chikane, siger Metin Aydin.