Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I dagens nyhedsbrev kan du læse om hjertestartere, et byggeprojekt, der måske bliver lavet om, og en butik, der kan komme på andre hænder. Genrefoto: Niels Ahlmann Olesen

Her hænger hjertestarterne tættest på dig

Så gik den ikke længere.

Min barsel er slut, og jeg er glad for at være tilbage igen.

Mens jeg har været væk, har jeg blandt andet, som den fodboldmand jeg er, fulgt med i sagaen om Christian Eriksen.

Hvilken klub skulle han mon spille i? Hver gang, jeg har læst om ham, har jeg tænkt på, hvor utroligt det er, at han stadig er i live, efter at hans hjerte sidste år stoppede med at slå for åben skærm.

Det danner baggrund for dagens første historie. Den handler nemlig om hjertestop og om, hvad man selv kan gøre for at undgå den fatale udgang.

Her spiller hjertestarterne en rolle, og dem kan du naturligvis også finde i nærheden af dig.

Men hvor er det nu lige, at man skal løbe hen, hvis uheldet er ude? Og hvordan bruger man det blinkende apparat, der hænger på husmure og facader?

Jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke ved det. Eller jeg vidste det ikke, men jeg er blevet klogere.

Trygfonden har nemlig lavet et omfattende kort, hvor samtlige hjertestartere i landet er plottet ind. Du kan klikke dig ind på kortet her. Og hvis du vil vide mere om hjertestartere, og hvordan de virker, så dyk ned i dagens første artikel.

Herfra hopper jeg videre til noget helt andet.

Det omdiskuterede byggeprojekt med 29 seniorboliger på Oddervej har været i høring, og blandt svarene skiller et sig særligt ud.

Afsenderne er nemlig både naboer og bygherren på projektet. Altså de to parter som ellers ofte er hamrende uenige.

De er kommet frem til seks ændringsforslag, som skal gøre det lidt lettere for naboerne at sluge, hvis projektet bliver til virkelighed. Naboerne håber dog stadig, at planerne skrottes.

Dagens sidste historie handler om en lokal butik, der måske snart skifter hænder. Livstilsbutikken Glint, der ligger i Holme, har siden efteråret fået masser af kærlighed fra indehaver Annemette Glintborg. Men på grund af sygdom i den nærmeste familie har hun sat forretningen til salg.

Det var en omgang blandede historier fra min side, som du kan folde ud længere nede.

Skulle du sidde med en historie, eller har du bare noget på hjerte, så vil jeg meget gerne høre fra dig. Du kan fange mig på nicje@jfmedier.dk.

Husk i øvrigt, at der i næste uge er DHL-Stafetten, og at det betyder spærrede veje og omkørsler. Du kan her se, hvilke veje der spærres af og hvornår.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
I 8270 kan man blandt andet finde en hjertestarter på facaden på Røde Kors butikken på Holme Byvej. Foto: Christian Gnutzmann

Her skal du løbe hen, hvis du får brug for en hjertestarter – og sådan virker de

En ud af tre personer overlever et hjertestop, hvis hjertelungeredning bliver assisteret af en hjertestarter. Uden hjertestarteren hedder statistikken en ud af syv overlevende.

Det viser en rapport fra Dansk Hjertestopregister.

Det slår en tyk streg under hjertestarternes afgørende betydning. Derfor kan det give rigtig god mening at holde sig opdateret på, hvor områdets hjertestartere hænger, eller om ikke andet bare vide, hvor man kan hente den potentielt livgivende information henne.

Og der findes en hel del hjertestartere i 8270 Højbjerg. De hænger på facader rundt omkring, og mange af dem er tilgængelige hele døgnet. Og nok så vigtigt, så fungerer de sådan, at alle kan finde ud af at bruge dem. Den guider dig nemlig igennem hele forløbet.

Det lille apparat i skabet kan være forskellen på liv og død, men det kræver selvfølgelig, at man har en i nærheden, og at man kan finde ud af at bruge den.

Forhåbentlig får du aldrig nogensinde brug for den viden, du kan få i denne artikel.

Men hvis du alligevel står i den forfærdelige situation, at en omkring dig falder om med et hjertestop, kan det være afgørende at vide, hvor du skal løbe hen for at finde en hjertestarter.

For der er flere af dem rundt om i postnummer 8270, og det kan have stor betydning, om de bliver bragt i spil eller ej.

En ud af 19 overlever hjertestop uden hjertelungeredning, inden ambulancen kommer, mens en ud af syv overlever, hvis der bliver udøvet hjertelungeredning. Hvis hjælpen samtidig suppleres med stød fra en hjertestarter, inden ambulancen kommer, er det en ud af tre, der overlever. Det viser en rapport fra Dansk Hjertestopregister.

- Der er ingen tvivl om, at hjertestarterne er det, der er med til at redde liv. Får man brugt hjertestarteren tidligt, så kan vi redde rigtig mange liv. Nogle studier indikerer, at hvis vi kan bruge en hjertestarter inden for de første små minutter, kan vi måske redde op mod 50 procent af dem, der får sig et hjertestop, siger Mads Christian Gregers, der er læge og forsker i Region Hovedstadens Akutberedskab og Hjerteløberordningen.

Hjertestartere i hele Højbjerg

Du skal formentlig ikke bevæge dig ret langt for at finde den nærmeste hjertestarter. Men det kræver naturligvis, at du nogenlunde ved, hvilken retning du skal i.

Derfor kan det være en god ide at skrive Trygfonden bag øret. Her findes der nemlig et kort, der konstant bliver opdateret, når nye hjertestartere kommer til, eller hvis en er i stykker eller lignende.

Nogle af dem er tilgængelige i døgndrift, mens andre kun kan hentes inden for et bestemt tidsrum.

De kan blandt andet findes ved Kragelundskolen, i Kalkærparken, ved Højbjerg Torv og ved Frederikskirken. Kortet kan findes her.

- Vi ved, at for hvert minut, der går, uden at man gør noget, så falder overlevelseschancen 10 procent. Så der skal ikke gå særligt længe, før sandsynligheden for, at man kommer godt ud af det på den anden side, er meget lille, siger Mads Christian Gregers.

Sådan virker de

En ting er at finde hjertestarteren, næste trin er at bruge den. Og det er ganske simpelt, fortæller Mads Christian Gregers.

- Når man har fået den ud af skabet, så åbner man for den og tager de her stød-pads ud. De er sådan nogle selvklæbende elektroder, som man placerer på personen samtidig med, at man tænder for hjertestarteren, siger han.

Herfra guider hjertestarteren dig igennem resten. Den fortæller på dansk, hvad du skal gøre og hvornår. Blandt andet siger den, hvordan elektroderne skal placeres på brystet.

- Man tillader lægfolk uden uddannelse at bruge dem, fordi de fortæller og guider en gennem hele forløbet. Også i forhold til at give hjertelungeredning. Der kan de også instruere en. De har som typisk indbygget en metronomen, der slår takten an, så man rammer den rigtige frekvens i minuttet, når man giver hjertemassage.

På Trygfondens hjemmeside kan man finde en video, der viser, hvordan en hjertestarter fungerer. Du kan klikke dig ind på siden her.

Høringsperioden er afsluttet for det mulige byggeri af 29 seniorboliger på Oddervej. Der er kommet i alt 14 høringssvar, hvor størstedelen argumenterer imod projektet. Et af høringssvarene skiller sig særligt ud. Foto: Christian Gnutzmann

Naboer og bygherre går sammen om usædvanligt høringssvar: Foreslår seks ændringer til omdiskuteret byggeprojekt

Høringsperioden er overstået for projektet med 29 seniorboliger på Oddervej.

Flere borgere har brugt muligheden til at argumentere imod projektet.

Det samme har Lars Jakob Johansson, der bliver nærmeste nabo til det eventuelle byggeri.

Men han står også som afsender på et andet høringssvar. Det særlige i det er, at også byudviklerne bag projektet står som afsendere på samme høringssvar.

Her foreslår de seks ændringer af projektet. Blandt andet et tiltag, som skal sikre, at der ikke kommer mange ekstra biler på Solbrinken, der er en lille nabovej til Oddervej.

Lars Jakob Johansson glæder sig over, at der i 11. time er bragt ændringer på banen, men han håber dog stadig, at der slet ikke bliver noget projekt.

Det er ikke ligefrem hverdagskost, at en bygherre og de mest berørte naboer til et muligt byggeri går sammen om et høringssvar, der indeholder forslag til ændringer af projektet. Men det er tilfældet i et projekt på Oddervej.

Der fremlægges et hav af byggeprojekter i Aarhus Kommune.

Mange forslag har en højere bebyggelsesprocent, end rammerne tillader. Når det er tilfældet, kan man oftest vide sig sikker på, at de nærmeste naboer til projekterne ønsker byggeplanerne og deres ophavsmænd hen, hvor peberet gror.

Nogenlunde sådan har det også været i processen omkring Oddervej 75-79, hvor 29 seniorboliger er på tegnebrættet. Her er der nemlig tale om et projekt, der overstiger de gældende rammer. Forslaget går blandt andet på en bebyggelsesprocent på 105 mod de ellers tilladte 50 procent.

De nærmeste naboer har sat sig ind i projektet og kender det efterhånden ned til mindste detalje. Hen over sommeren har de, og alle andre, haft mulighed for at indgive høringssvar, og det har de gjort.

Intet særligt i det.

Og dog.

For i et af høringssvarene er afsenderne nemlig både de knapt så begejstrede naboer og byudviklerne bag projektet. Altså de to parter, der ellers normalt plejer at argumentere i hver deres retning.

- Lige før forslaget skulle sendes ud i høring, kom bygherren til os og vores nabo. De kunne se, at vi ikke var tilfredse, og derfor ville de høre, hvad de kunne gøre for at gøre det bedre. Det tog vi en samtale om, siger Lars Jakob Johansson.

Det er der kommet seks ændringsforslag ud af.

Mindre trafik på Solbrinken

En af de ting i projektet, der har været til stor debat, har været vejadgangen til boligerne fra Solbrinken, der er en mindre vej parallelt med Oddervej.

Her har en lille vej skullet agere indkørsel til to parkeringspladser, og frygten hos naboerne har været, at den lille vej og de to parkeringspladser ville betyde ekstra trafik på Solbrinken.

De seks ændringsforslag

At vejadgang fra Solbrinken nedlægges og konverteres til en stiadgang for gående trafik.

At to parkeringspladser i tilknytning til vejadgang fra Solbrinken flyttes til den fælles parkering med adgang fra Oddervej.

At skur i tilknytning til sti fra Solbrinken (bla. renovation) flyttes til placering langs skel mod Solbrinken 4 for at imødegå indbliksgener.

At elevator flyttes længere mod syd (ca. 5 m) for at imødegå indbliksgener.

At der for at imødegå indbliksgener ikke må etableres tagterrasse på fælleshus – i stedet tag med sedum (samt nødvendige gangarealer til elevator og trappe). Der kan i stedet etableres terrasse på terræn med placering syd for fælleshus (tidligere parkering og skur). 

At tag på boligbebyggelsen mod Oddervej udføres med lavere taghældning og med sedum på tag i stedet for skærmtegl (hældning sænkes fra 35-45 grader til hældning på 30 grader). Såfremt tag etableres med sedum, ønskes facader opført med mursten som blankt murværk for et harmonisk samlet udtryk.

Aarhus Kommunes høringsportal

Men nu bør vejretten nedlægges og ændres til adgang for gående. Samtidig bør de to parkeringspladser flyttes om til boligernes øvrige parkering på Oddervej-siden, bliver der foreslået i høringssvaret.

- Der vil stadig være nogen, der kommer til at parkere på Solbrinken for så at gå ind til boligerne, men vi slipper for, at biler skal ind og kigge efter parkering, og vi slipper for varetransport, siger Lars Jakob Johansson.

Der bliver også lagt op til, at byggeriets tagterrasse skal sløjfes for at minimere indkigsgener.

Håber stadig, at projektet droppes

Selvom naboerne og bygherren er gået sammen om et fælles forslag til ændringer af projektet, er der ikke røget en fredspibe.

Lars Jakob Johansson slår fast med syvtommersøm, at han fortsat håber på en tommelfinger nedad fra byrådet.

- Jeg synes stadig, at projektet er for voldsomt, og at det er vanvittigt med en bebyggelsesprocent på 105. Der er også stadig for få parkeringspladser i mine øjne, og derfor vil der fortsat være en risiko for, at flere vil parkere langs kantstenen på Solbrinken, siger han.

Sådan ser den omtalte indkørsel fra Solbrinken ud. Nu kan biltrafikken på den lille vej ende med at blive erstattet af udelukkende gående trafik. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Men skulle projektet ende med at blive til virkelighed, håber han, at politikerne vil tage de foreslåede ændringer med.

- Det vil alt andet lige gøre det bedre for os. Så jeg er da glad for, at bygherren er kommet til os, selvom det måske er lidt sent.

Savner Højbjerg seniorboliger?

Skåde-Højbjerg-Holme har tidligere berørt emnet seniorboliger.

Her fortalte Hanne Jensen fra Holme om, hvordan hun og hendes veninder går og drømmer om et seniorfællesskab, de kan bo i.

Problemet er bare, at det ikke for alvor findes i 8270.

Det kan du læse mere om her, hvor også en lokal ejendomsmægler sætter ord på efterspørgslen på seniorboliger.

Du kan også blive klogere på, hvad politikerne tænker om seniorboliger, og hvad de vil gøre for at få flere til området. Det sætter de ord på i artiklen er.

Lars Jakob Johansson henviser til, at hans og de øvrige naboers bekymringer ikke ligefrem er nye, og at når ændringsforslagene først er på banen nu, kan det betyde, at de ikke ender med at blive taget med ind i et eventuelt endeligt projekt.

Politikerne har nemlig ikke pligt til at tage forslag fra høringssvarene med, når den endelige beslutning skal træffes i byrådssalen.

Har forsøgt at tilpasse projektet

Selvom politikerne ikke er tvunget til at rette ind efter høringssvarene, vil det komme bag på byudvikler Claus Pihlmann, der sammen med Thorn Byudvikling står bag projektet, hvis ikke byrådet lytter til ændringsforslagene.

- Selvfølgelig kan politikerne sige nej til vores forslag, men jeg ved ikke, hvad incitamentet til det skulle være. Vi er kun interesserede i at lave et godt projekt og fremfor alt i at have et godt naboskab, siger han.

Boligbyggeriet indeholder i alt 29 lejligheder og forskellige fællesarealer. Visualisering: Loop Architects

Igennem hele processen har de nærmeste naboer udtrykt deres utilfredshed med blandt andet den her indkørsel fra Solbrinken. I kunne have rettet projektet til tidligere, hvorfor kommer I først med forslag til ændringer nu?

- Det er ikke fordi, at vi ikke har villet ændre. Vi fik bare ikke fundet hinanden til at starte med i processen. Nu har vi haft en god dialog, og vi har forsøgt at indarbejde så mange af naboernes ønsker som muligt, siger Claus Pihlmann, der har forståelse for naboernes bekymringer.

- Vi har set det som en fordel, at man kunne komme ind til handicapparkering fra Solbrinken, men jeg kan godt forstå, at det vil være rart at slippe for den trafik, der er lige op ad deres haver. Jeg synes også, at det giver god mening at flytte opholdsarealet længere tilbage og ned på jorden, så vi ikke skal kigge ned i andres haver, siger Claus Pihlmann med henvisning til den tagterrasse, der ifølge høringssvaret bør droppes.

Høringsperioden er overstået, og ifølge kommunens lokalplanportal er det næste punkt i processen, at der skal udarbejdes et oplæg til politikerne, som så skal tage endelig stilling til projektet. Det forventes at kunne lande på byrådspolitikernes bord til eventuel endelig vedtagelse i november.

Butikken i Holme mellem Føtex og Rema 1000 skal måske ikke længere hedde Glint. Livsstilsbutikken er i hvert fald sat til salg. Foto: Christian Gnutzmann

Drømmer du om at drive din egen lokale butik? Nu har du muligheden

Der er brug for lokale butikker, lyder budskabet fra Annemette Glintborg.

Her mener hun ikke bare Netto, Føtex og Rema 1000. Hun tænker på de butikker, som man ellers må køre ind til byen for at finde.

Selv driver hun livsstilsbutikken Glint i Holme, men det gør hun måske ikke så meget længere. På grund af sygdom i den nærmeste familie har hun været tvunget til at sætte butikken til salg.

Hun håber på at kunne finde en, der ligesom hende brænder for det lokale handelsliv, for der er efterspørgsel efter det, fortæller hun.

På grund af sygdom i familien er Annemette Glintborg nødt til at sælge butikken Glint i Holme. Hun håber på, at en lokal vil drive forretningen videre.

Da Annemette Glintborg i efteråret sidste år overtog livsstilsbutikken Living by Norman og omdøbte den til Glint, var det med store ambitioner.

Butikken skulle have en webshop, der skulle laves liveshopping, og fremfor alt skulle Holme og Højbjerg fortsat have en lokal butik, der gør det muligt at handle livsstilsartikler, uden at man behøver bevæge sig ind til midtbyen.

Men på grund af alvorlig sygdom i den nærmeste familie har Annemette Glintborg måttet indse, at tiden er for knap. Og der er trods alt vigtigere ting i livet end webshops og shoppingevents.

- Jeg har ikke tid og overskud til at give den gas med de visioner, jeg har for butikken. Derfor har jeg været nødt til at sætte butikken til salg, fortæller Annemette Glintborg, der er ærgerlig over at skulle sige farvel til butikken.

- Jeg har fået en fantastisk modtagelse, og jeg har mødt stor opbakning, men livet har fået et andet fokus.

Håber på en lokal

Der har allerede været interesse for butikken, men der er endnu ikke fundet en til at overtage stafetten.

Hvis Annemette Glintborg helt selv kan vælge, så skal det være en lokal, der kan se samme værdi i butikken, som hun selv kunne, da hun var kunde i forretningen, da den hed Living by Norman.

- Jeg har haft mange trofaste kunder, og det har været fantastisk at mærke den opbakning, jeg har fået, siger Annemette Glintborg. Privatfoto

Ideen om at overtage butikken kom i første omgang til Annemette Glintborg, da hun syntes, det ville være en skam for området, hvis ikke butikken var der. Derfor slog hun til.

- Det vil være sindssygt ærgerligt at miste den slags i lokalområdet. Jeg synes, det har været hyggeligt med de lokale kunder, så jeg håber, at jeg finder en, der brænder for lokalområdet, og som vil bakke op om indkøbsmulighederne her i området, siger Annemette Glintborg.

Der sker meget i Højbjerg

Glint ligger i Holme mellem Føtex og Rema 1000, og selvom det ikke just er en gågade, der går forbi butikken, så er der mange kunder i området, og forretningen løber rundt, forsikrer Annemette Glintborg.

- Man kan sagtens drive en butik her, det er bare et spørgsmål om at finde den rigtige balance mellem det, kunderne vil have og det, man selv brænder for, siger hun.

Samtidig peger Annemette Glintborg på, at der er gang i mange spændende ting i 8270 Højbjerg.

- Kridthøj Torv har skabt et godt lokalmiljø, og der kommer flere og flere nye småbutikker, og det er spændende, for jeg tror ikke, at alle er superbegejstrede for at skulle ind til byen, hver gang man skal handle.

Nu er butikken altså til salg, og selvom det i dag er en livsstilsbutik, kan fremtiden godt blive en anden.

- Jeg vil gerne for kundernes skyld, at det bliver noget af det samme, men der er mange muligheder, siger Annemette Glintborg.