Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Dagens nyhedsbrev består blandt andet af en ønskeliste til det nye byråd. På ønskelisten er fem problematikker fra 8270. Foto: Kim Haugaard

Fem lokale ønsker til det nye byråd

Hvornår bliver der gjort noget ved cykelstien på Hjulbjergvej, som måske næsten gør mere skade end gavn?

Og hvad med Lys1, bliver det nogensinde til noget?

Det er to af punkterne på den lokale ønskeliste til det nye byråd.

De øvrige ønsker handler om privatiseringen af veje, borgerinddragelse og hastigheden på Oddervej.

Alle fem ting har før været elementer i nyhedsbrevet fra mig, og nu er de det altså igen.

På Skåde-Højbjerg-Holme vil vi give dig mulighed for indflydelse på de beslutninger, der påvirker din dagligdag, og hvis det skal lykkes, er politikerne nødt til at kende til områdets problematikker.

Derfor kan ønskelisten også ses som en påmindelse til politikerne om, at der altså er ting i 8270, der bør være på dagsordenen.

Hovedbudskabet fra politikerne er, at problematikkerne er noteret, og at de bliver taget med videre til de respektive udvalg.

Lys1 får rosende ord med på vejen, og politikerne vil se på løsninger på både hastigheden på Oddervej og den korte cykelsti på Hjulbjergvej. Samtidig er alle enige om, at der skal tænkes i nye baner, når det kommer til borgerinddragelse.

Læs mere om det i dagens første artikel.

Skulle du brænde inde med et ønske eller to til det nye byråd, så send en mail til nicje@jfmedier.dk. Det må du naturligvis også gerne gøre, hvis du har alt muligt andet på hjerte.

Og vi bliver lidt ved ønskerne for områdets udfordringer. I efteråret delte to byrådskandidater flyers ud i krydset mellem Saralyst Allé og Rosenvangs Allé med budskabet om, at en rundkørsel kunne gøre krydset mere sikkert.

Rundkørslen er dog ikke lige på trapperne, men der arbejdes på det. Læs mere om det i nyhedsbrevets anden artikel.

Til sidst kan du komme med til Rundhøj Torv, hvor der ifølge en af de lokale ligger lidt for meget affald. Hvem har egentlig ansvaret for at samle den slags op, og hvorfor bliver det ikke gjort lidt oftere?

Det kan du få svar på nederst i nyhedsbrevet.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Den korte og utrygge cykelsti på Hjulbjergvej, fremdrift i projekt Lys1, et opgør med de fartglade på Oddervej, eller noget helt andet. Hvad er byrådets vigtigste punkter på dagsordenen fra 8270? Fotos: Christian Gnutzmann

Får Hjulbjergvej mere cykelsti, skal farten sættes ned på Oddervej, og bliver Lys1 snart godkendt? Her er fem ønsker til det nye byråd

Der er fem punkter på ønskelisten til det nye byråd. Listen kunne sikkert være meget længere, men den tager udgangspunkt i noget af det, der tidligere har været beskrevet på Skåde-Højbjerg-Holme.

Blandt andet står en forbedring af cykelforholdene på Hjulbjergvej på listen. Politikerne er ikke afvisende for at gøre noget ved strækningen, men det kan blive svært at komme i mål med den rigtige løsning.

Det koster mange penge, og det kniber med plads til mere asfalt.

Politikerne er også klar til at se på mulige løsninger ved den høje fart på Oddervej, ligesom privatiseringen af veje stadig er et tema. Der bliver nok ikke ændret på, at et antal veje skal privatiseres, men Gert Bjerregaard (V) har tænkt sig at gøre det så smertefrit som muligt for borgerne.

Samtidig lover politikerne mere borgerinddragelse, og det skal blandt andet ske ved at ændre på procedurerne i blandt andet byggesager.

Læs hele ønskelisten og politikernes svar her.

Et nyt hold politikere har taget hul på fire års byrådsarbejde. Men hvilke udfordringer fra 8270 skal de tage fat i? Skåde-Højbjerg-Holme har lavet en ønskeliste med fem punkter til det nye byråd.

Ønskelisten er sat sammen af emner, der tidligere har fyldt i nyhedsbrevet fra Skåde-Højbjerg-Holme.

Det drejer sig om cykelstien, eller mangel på samme, på Hjulbjergvej, hastigheden på Oddervej, Lys1, privatiseringen af villaveje og borgerinddragelse.

Du kan her se, hvad politikerne mener om ønskerne.

Hvornår bliver der gjort noget ved cykelstien på Hjulbjergvej?

Når cykelstien slutter, skal cykler og biler deles om asfalten, og det er her, de farlige situationer opstår, lyder bekymringen. Foto: Christian Gnutzmann

Det er med hovedrysten og en lille klump i halsen, hver gang Vibeke Brose selv cykler på Hjulbjergvej eller ser andre gøre det.

Godt nok er der på noget af strækningen en fin og ny cykelsti, men den er alt for kort, og det giver falsk tryghed, fortalte hun til Skåde-Højbjerg-Holme i oktober.

Det er den stadig, og umiddelbart står vejen ved Lyseng og Holme Skole ikke øverst på prioriteringslisten hos det nye byråd.

Det betyder dog ikke, at der ikke kan gøres noget ved strækningen i fremtiden, fortæller Enhedslistens Laura Bryhl, der er den nye forperson i Teknisk Udvalg.

- Generelt synes jeg, at det giver mening at prioritere de bløde trafikanter fremfor de hårde. Det er et overordnet problem, at vi flere steder i oplandet ikke har specielt gode forhold for cyklister, derfor er det vigtigt, at vi prioriterer en finansiering af en ny cykelhandlingsplan, siger hun.

Laura Bryhl vil dog ikke love, at Hjulbjergvej kan få en ny cykelsti, men hun forsikrer, at hun vil tage problematikken med i udvalget.

Men skal Vibeke Brose og andre, der cykler på strækningen, så vente længe på en ny cykelsti og fortsat holde vejret, når de kommer på deres tohjulede?

I oktober fortalte det nu tidligere byrådsmedlem Steen Bording Andersen (S), at man ved at male streger på siderne af vejen kunne lave en midlertidig løsning.

- Det lyder umiddelbart som en god ide, men jeg er ikke klar over, om det kan lade sig gøre, siger Laura Bryhl.

Noget af det værste som cyklist

Også DF’s nyvalgte medlem af Teknisk Udvalg, Jakob Søgaard Clausen, er klar til at se på mulighederne for en midlertidig løsning på Hjulbjergvej, inden der måske kan laves en bedre og permanent løsning.

- Som cyklist er det noget af det værste, når man skal blandes med resten af trafikken efter en cykelsti, som man skal i det her tilfælde. Jeg vil tage det med til forvaltningen for at høre, hvad der kan gøres, og så må vi tage politisk stilling til det. Det handler også om at få et overblik over, hvor i kommunen trafiksikkerheden er mest udsat, og så skal vi starte der, siger han.

Ifølge Metin Lindved Aydin (R) kan en ny og forbedret cykelsti bliver en svær opgave at få i mål. En ting er, at det koster penge, men det kniber også med pladsen til mere asfalt.

- Umiddelbart er der ikke mere kommunalejet jord i siderne, og det kan betyde, at der skal tages noget af private haver. Så det kan blive svært at finde penge til det og endnu sværere at få opbakning. Men jeg er helt enig i, at cykelstien på ingen måde virker færdig, siger han.

Mange kører for stærkt på Oddervej – hvad er kuren?

En lavere fartgrænse, elektroniske tavler, der viser bilernes hastighed eller stærekasser? Sådan lyder forslagene til en tryggere Oddervej fra en bekymret nabo. Foto: Christian Gnutzmann

Der er delt 996 fartbøder ud til bilister på Oddervej siden 1. januar 2020, viser tal fra Østjyllands Politi, som Skåde-Højbjerg-Holme tidligere har fået aktindsigt i.

Det kan derfor være utrygt at færdes langs vejen på gåben eller på cykel. Sådan lød de bekymrede ord i november fra en nabo til Oddervej.

Men findes der en rigtig kur mod de lidt for tunge speederfødder?

Et bud kunne være at sætte hastighedsgrænsen ned.

- Flere steder i kommunen kigger vi på at sænke hastigheden, og jeg synes, det lyder som en god ide på Oddervej, specielt hvis det er et lokalt ønske, siger Laura Bryhl (E), der er forperson i Teknisk Udvalg.

En lavere hastighedsgrænse kan dog ikke stå alene, hvis farten skal ned. Det mener Jakob Søgaard Clausen (DF), som også er klar til at kigge på fartgrænsen.

- Der vil nok stadig være nogle, der kører for stærkt. Derfor vil jeg følge op på, om det er muligt med en elektronisk farttavle og stærekasser, siger han med henvisning til, at byrådet ikke alene kan beslutte at sætte den slags op. Det kræver opbakning fra Vejdirektoratet.

Hvornår sker der noget med Lys1?

Skulle politikerne finde flere penge til Lys1, tager styregruppen bag projektet imod med kyshånd. Foto: Christian Gnutzmann

Det er et kæmpe projekt, der er undervejs ved Lyseng.

Borgerservice, bibliotek, idrætsfaciliteter og en daginstitution skal samles i det, der skal hedde Lys1.

Problemet er bare, at projektet stadig kun er undervejs.

- Det er afgørende med fremdrift, så borgere i lokalområdet og ildsjælene bag projektet fortsat tror på det, siger Hans Skou, der er formand for Fonden Lyseng Idrætscenter og en del af styregruppen bag Lys1.

Det var planen og håbet, at projektet kunne blive præsenteret og drøftet i byrådet omkring årsskiftet, men den plan kommer ikke til at holde.

- Der har været nogle ting, som har gjort, at vi først får det i byrådet til foråret. Blandt andet er vi ikke færdige med forundersøgelserne, og så mangler vi også at kende den samlede finansiering, siger Rabih Azad-Ahmad, der er rådmand for Kultur og Borgerservice.

Han regner dog med, at projektet kommer i mål, men han kan ikke love, at der bliver fundet flere kommunale kroner til byggeriet.

- Først skal vi vide, hvad den samlede finansiering ender på, og så skal vi jo have det i byrådet, hvor vi blandt andet skal se på, hvordan finansieringen så finder sted, siger rådmanden.

Skal offentlige veje stadig gøres private?

En håndfuld veje i Højbjerg står til at blive private fællesveje. Det betyder, at vejene fortsat må bruges af offentligheden, men at det er grundejerne på vejen, der hæfter for vedligeholdelsen. I fremtiden kan flere veje stå overfor en privatisering. Foto: Christian Gnutzmann

Det er stadig planen, at grundejerne på en lang række veje i hele kommunen og i Højbjerg skal stå for vedligeholdelse og snerydning på deres veje i fremtiden.

Men det betyder ikke, at snakken om private fællesveje er lagt på hylden.

Fra nogle af dem, der står til at få en privat fællesvej, er ønsket at deres veje bliver taget af listen, fordi vejene i stor stil bruges af offentligheden.

Gert Bjerregaard (V), der sidder i Teknisk Udvalg, forstår ønsket, og han ærgrer sig over, at der ikke var et flertal i byrådet til at rulle projektet tilbage.

- En del af aftalen blev, at man individuelt kan få vurderet sin vej igen, og jeg vil helt sikkert kæmpe for, at der bliver lavet trafikmålinger på de veje, hvor borgerne mener, at der kører mange andre biler end dem, der bor på vejen, siger han.

En anden bekymring hos flere grundejere er, om standen på vejen er god nok, eller om man kan risikere, at man for eksempel skal skifte asfalt få år efter, at vejen er privatiseret.

- Det her må ikke skabe kaos og utilfredshed hos de borgere, det går ud over. Derfor skal man have hjælp i alle faser, og det skal være sådan, at der er en ankemulighed, hvis man netop ikke synes, at vejen leveres i den rigtige stand, siger Gert Bjerregaard.

Hvordan kan borgerne være sikre på at få mere indflydelse?

På Jelshøjvænget kan naboerne kigge på den grund, der måske skal laves om til ni boliger. De ved, at projektet er på tegnebrættet, men de savner at høre fra kommunen og byudvikleren. Den slags må ikke ske i fremtiden, lyder det fra flere politikere. Foto: Christian Gnutzmann

Ordet borgerinddragelse gik igen i mange debatter i valgkampen.

Det har også været genstand for flere historier i nyhedsbrevet fra Skåde-Højbjerg-Holme.

På Oddervej tæt på Højbjerg Torv kan 29 ældreboliger være på vej, og på Jelshøjvænget kan én bolig blive til ni.

I begge tilfælde føler naboerne sig overhørte, nærmest glemte.

Derfor er det sidste punkt på denne ønskeliste, at borgerne skal inddrages mere og bedre.

Det er politikerne enige i, men hvordan skal det gøres?

- Der er brug for en helt ny model, som sikrer, at borgerne høres tidligt i projektet. Vi skal sætte et krav til bygherren om, at de skal kunne dokumentere, at lokale og fællesråd er blevet involveret, inden de første streger laves til et byggeri, siger Jakob Søgaard Clausen (DF).

En sådan model er dog ikke det samme som at sige, at borgerne og fællesrådene får vetoret til at lukke ned for et byggeprojekt.

- Men jeg tror, at de fleste har interesse i et tidligt samarbejde. Hvis bygherren allerede fra start har opbakning lokalt, vil det spare tid og ressourcer, og vi vil samtidig undgå de her sager, hvor lokale føler sig overhørt, siger han.

For mange dispensationer

Laura Bryhl (E) er enig. Borgerne skal meget tidligere være en del af processen, påpeger hun.

- Vi skal også have fællesrådene med helt fra idefasen til nye projekter. Og så skal de lokale være med til at lægge pejlemærkerne i helhedsplanerne, som lokalplanerne skal passe ind i.

Det betyder dog ikke, at byrådet stopper med at give dispensationer til lokalplaner i fremtiden. Men ifølge Laura Bryhl skal det være andre kriterier, der danner grundlag for dispensationerne.

- Der dispenseres for meget, synes jeg. Det skal der strammes op på. At der kan bygges et par ekstra huse, er ikke nok til at afvige fra en lokalplan. For mig at se handler det om for hvis behov, vi udvikler byen. Skal der dispenseres fra en lokalplan, skal det være fordi, det giver mening for borgerne, og ikke fordi det giver mening for en byudvikler, siger hun.

Fællesrådet som katalysator

Når borgerne ikke har følt sig hørt, så er de ikke blevet hørt. Det må være fakta, mener Gert Bjerregaard (V).

Ligesom kollegaerne mener han, at borgerne og i høj grad fællesrådene skal på banen meget tidligere, end det hidtil har været tilfældet.

- Kommunen skal i samarbejde med fællesrådene indkalde tidligere til høringer om konkrete projekter, så borgerne bliver en del af den udvikling, der skal ske, siger han.

På den måde skal fællesrådene være en katalysator for borgerinddragelsen.

- Det kunne betyde, at vi skal se på, hvordan vi kan give fællesrådene flere muskler, så de også kan løfte den opgave. Vi skal jo huske, at det er frivillige folk, der sidder der, siger Gert Bjerregaard.

Det har før været undersøgt, om en lysregulering kunne være løsningen i krydset mellem Saralyst Allé og Rosenvangs Allé, men det var ikke muligt. Krydset ligger for tæt på et andet lyskryds, og det ville give for meget kø. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

’Farligt kryds’ er stadig farligt: Hvor bliver rundkørslen af?

En rundkørsel i krydset mellem Rosenvangs Allé og Saralyst Allé skal gøre det mere sikkert for alle trafikanter.

Men det er ikke bare sådan lige at få plads til en rundkørsel. Kan det overhovedet lade sig gøre? Det kigger kommunens eksperter på.

De skal også kigge på muligheden for at lave cykelsti fra Fredensvang Runddel til Højbjerg Torv. Igen kan pladsen langs vejen blive en udfordring.

Det var ikke bare et valgstunt, da Metin Lindved Aydin og Hans Skou i september delte flyers ud i krydset mellem Saralyst Allé og Rosenvangs Allé. Der er dog stadig et stykke vej til at få krydset lavet om til en rundkørsel.

En rundkørsel kan gøre livet mere sikkert for trafikanterne i krydset mellem Rosenvangs Allé og Saralyst Allé.

Det var budskabet på de flyers, Metin Lindved Aydin (R) og det nu tidligere byrådsmedlem Hans Skou delte ud i krydset en tidlig morgen i september.

Det er stadig budskabet.

Krydset er et knudepunkt i myldretiden, og når det kombineres med dårlige oversigtsforhold, opstår de farlige situationer. Det er det, en rundkørsel skal lave om på.

Men sådan en er ikke ligefrem på trapperne.

Ideen er dog langt fra lagt i graven, og nu hvor Metin Lindved Aydin er blevet valgt ind i byrådet og sidder i Teknisk Udvalg, er han ved at undersøge mulighederne.

Det er Metin Lindved Aydin (R) og det tidligere byrådsmedlem Hans Skou (V), der står bag forslaget om en rundkørsel i krydset mellem Saralyst Allé og Rosenvangs Allé. Det gjorde de bilisterne i krydset opmærksomme på i september. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

For det er ikke bare lige til at lave krydset om til en rundkørsel. Først og fremmest skal der være plads nok.

- Jeg har bedt forvaltningen om at undersøge, om det er muligt. Det skal også undersøges, hvad det vil koste at ekspropriere jorden omkring, hvis der ikke er plads nok på den kommunale jord, siger Metin Lindved Aydin.

Den slags kan tage noget tid, men det er også nødvendigt, hvis ideen skal tages seriøst, påpeger det nye byrådsmedlem.

- Embedsmændene er nødt til at have noget tid til at se på mulighederne.

Cykelsti fra Fredensvang Runddel til Højbjerg Torv

Det omtalte kryds er ikke det eneste, Metin Lindved Aydin har tænkt sig at gøre noget ved, hvis det da altså kan lade sig gøre.

På hele strækningen fra Fredensvang Runddel til Højbjerg Torv dele cyklister og bilister asfalt, da der ikke er nogen cykelsti.

Det skal der laves om på, mener Metin Lindved Aydin. Men igen er spørgsmålet, om der er plads nok til en løsning.

- Det er ikke sikkert, at der er det. I den gamle del af Højbjerg ligger bygningerne tæt på vejen, så her skal embedsmændene se på, om det overhovedet er muligt med en cykelsti. Hvis det er det, så vil næste skridt være at finde penge til projektet, siger han.

Hans Jørgen Larsen er i forvejen ærgerlig over, at Rundhøj Torv er blevet et sted med tomme butikslokaler og et kedeligt ry. Derfor fylder det endnu mere, når han ser skraldet ligge på parkeringspladsen. Foto: Christian Gnutzmann

Hans Jørgen undrer sig: Hvorfor bliver der ikke gjort mere for at holde Rundhøj Torv fri for affald?

Det er ærgerligt, når der ligger skrald på parkeringspladsen og omkring bygningerne ved Rundhøj Torv.

Hans Jørgen Larsen, der i mange år har boet ved torvet, så derfor gerne, at kommunen og butikkerne i højere grad gjorde noget for at holde området pænt.

Kim Gulvad fra kommunens teknik og miljøafdelingen fortæller, at kommunen gør, hvad den kan for at holde de offentlige arealer fri for skrald, men at der ikke er ressourcer til at være over det hele.

En del af ansvaret for indsamlingen af skrald ligger hos kommunen, og her gør man, hvad man kan for at holde Rundhøj Torv pænt og rent med de ressourcer, der er til rådighed.

En plastikpose og lidt slikpapir har sneget sig med i flokken af blade, der hvirvler rundt på parkeringspladsen ved Rundhøj Torv.

Langs parkeringspladsen står et par affyrede nytårsbatterier.

Ellers ser der nogenlunde ud, konstaterer Hans Jørgen Larsen, der har boet tæt på torvet siden 1981.

Men det er ikke hverdagskost, at han når frem til den konklusion. Tværtimod.

- Nu bliver den skraldespand, der har været væltet, endelig repareret. Den har ligget med affald ud over fortovet i en måned til fornøjelse for fugle og rotter, siger Hans Jørgen Larsen.

Og det er ærgerligt, at det er sådan. For han kan huske, da Rundhøj Torv var et sted med mange gode butikker.

Sådan er det ikke mere, og stedet får bestemt ikke et bedre ry af, at der ligger affald spredt over parkeringspladsen, foran indgangen og i hækken omkring torvet.

- Jeg forstår godt, hvis folk ikke gider køre for at handle ved Rundhøj Torv, når det ser sådan ud, og det er bare ærgerligt, siger han.

En kombination af det hele

Det undrer Hans Jørgen Larsen, at der ikke bliver gjort mere for at holde stedet pænt og ordentligt. Men hvem har egentlig ansvaret?

En del af ansvaret hører under Kim Gulvad. Han er bylivschef i Aarhus Kommune, og når der ligger skrald eller affald på et offentligt areal, som er ejet af kommunen, så er det kommunens ansvar.

- Men er det skrald, der ligger udenfor butikker, så er der også en grundejerforpligtelse, så det er svært at give et entydigt svar, siger han.

Ligger der meget skrald et sted, eller trænger skraldespandene til at blive tømt, så kan man tippe kommunens folk om det via en app. Foto: Christian Gnutzmann

Samtidig peger han på, at man som borger også har et ansvar for, at det hele ryger i skraldespanden, og skulle man ramme ved siden af, kan man jo lige samle det op.

- Og så gør vi, hvad vi kan for at holde det hele pænt. Men med de ressourcer vi har, kan vi ikke være alle steder hele tiden. Heldigvis har vi en hel del frivillige i kommunen, der går og samler, og de skal have stor ros, siger Kim Gulvad.

Måske skal butikkerne omkring centerbygningen på Rundhøj Torv også til at samle lidt mere skrald foran bygningen.

- Vi vil selvfølgelig også gerne have, at det ser ordentligt ud, så vi vil da også tage vores del af ansvaret, siger Per Sten Nielsen, der er kommunikationschef i KFI, som ejer centerbygningen.

Tip kommunen

Hvad kan man så selv gøre for at hjælpe til et pænere bybillede?

Man kan jo, som Kim Gulvad er inde på, sikre sig, at man rammer skraldespanden. Man kan også melde sig i det frivillige affaldskorps, der går rundt og samler skrald i naturen.

Og så kan man også hjælpe Kim Gulvad og kommunens folk ved at fortælle, hvor skraldet flyder.

Aarhus Kommune har en app til borgertips, der hedder Aarhus Borgertip. Her kan man let og hurtigt melde ind til kommunen, hvis der er væltet en skraldespand, hvis der ligger glasskår, eller hvis der bare er behov for at få fjernet en større dynge skrald.

- Når man bruger appen, kommer henvendelsen det rigtige sted hen, og så administrerer vi vores indsatser ud fra de ressourcer vi har, siger Kim Gulvad.