Hvis alt går vel, ryger den første spade i jorden i løbet af 2023. Og derfra går der cirka et år til halvandet, før de første kan flytte ind i det nye seniorbofællesskab på Oddervej.

Der kommer 29 lejligheder, hvor de fleste bliver på lige knap 60 kvadratmeter, og det hele bliver lejeboliger.

Men boligerne skulle gerne gøre mere end bare at give en gruppe borgere tag over hovedet.

- Grundtanken bag seniorfællesskaber er at bekæmpe ensomhed. Det giver beboerne øget livskvalitet og sundhed, når man bliver en del af et fællesskab, hvor man omgås og har glæde af hinanden i hverdagen, siger Matias Thorn, der er en af udviklerne bag projektet.

Det er en stor ambition, men udvikleren tror på, at boligbyggeriet kan gøre en forskel. For selvom det måske umiddelbart kan ligne et lejlighedskompleks som alle mulige andre, så er der alligevel væsentlige forskelle.

- Det bliver designet til, at man møder hinanden i hverdagen. Det kan være i værkstedet eller i haven og på altangangene, hvor der bliver plads til, at man kan have stole og borde, så man sidder der, hvor andre kommer forbi. Der bliver også lavet elevator lige ved fælleshuset, så man helt automatisk kommer der forbi og kan se, om der sker noget, siger Matias Thorn.

Det ligger næsten i ordet ”seniorboliger”, at det ikke er for alle og enhver. Men hvornår er man egentlig senior?

I dette tilfælde skal man være fyldt 50, og man må ikke have hjemmeboende børn.

- Men vi vil meget gerne have noget aldersspredning, så der kommer noget liv her, siger han.

Det er nemlig det, der er hovedtanken bag det hele. At der er noget liv og nogen at snakke med.

- Jeg møder folk, der er lidt bekymrede for, at de køber ind på et gammelt hippiekoncept, hvor man spiser sammen fem dage om ugen, men sådan er det ikke. Vi sætter rammerne, som de selv kan udfylde. Men man skal nok have interesse for fællesskabet, siger Matias Thorn.

Seniorboliger og i særdeleshed seniorbofællesskaber er ikke noget, der hænger på træerne i Højbjerg.

Derfor spår Torben Skov Lauridsen, der er indehaver og ejendomsmægler ved Home Højbjerg, projektet gode chancer for at blive en succes.

- Der er ingen tvivl om, at nutidens seniorer ønsker et uforpligtende fællesskab, hvor man kan vælge til og fra på aktiviteter. Man ønsker at være individuel i et fællesskab, så vi tror på, at der i Højbjerg findes mange seniorer, som vil finde projektet interessant, siger han.

Det er på trods af størrelsen på de cirka 60 kvadratmeter, der ifølge Torben Skov Lauridsen er på grænsen til at være for småt.

- Det er i underkanten, da mange fra Højbjerg er godt vant, og det kan være svært at gå fra 150 kvadratmeter til 60. Men der vil stadig være et marked, måske især for singler, så der er helt klart en chance for, at der kan blive udsolgt.

Det lyder godt med seniorboliger, der ifølge spådommen kan komme til at gå som varmt brød. Men når det alligevel har taget tid at få en ny lokalplan vedtaget, skyldes det, at der både hos fællesrådet, naboer og politikere har været bekymringer og kritik af projektet.

Blandt andet har der været tvivl om, hvorvidt 18 parkeringspladser er nok til 29 lejligheder.

- Vi opfylder kommunens krav til antal parkeringspladser, men selvfølgelig havde det været ideelt med ti pladser mere. Men det handler også om, hvad der har kunnet lade sige gøre, siger Matias Thorn.

Kan det komme til at skræmme nogen væk, at der måske ikke er parkeringspladser til alle?

- Nej, det tror jeg ikke. Det ligger bynært og tæt på skoven og vandet, så jeg tror, at mange vil cykle.

Heller ikke ejendomsmægler Torben Skov Lauridsen ser de 18 parkeringspladser som et problem.

- Flere nye projekter har delebiler eller delecykler, som også er en del af fællesskabsfølelsen. Vi ser ikke ind i en fremtid, hvor alle skal have deres egen bil, så jeg er ikke bekymret for det på projektets vegne, siger han.

Prisen er ofte et af det mest afgørende punkter, når man skal vælge, hvor man vil slå sig ned henne. Derfor er det meget relevant for alle interesserede at vide, hvad der skal hives op af lommen hver måned for at blive en del af seniorbofællesskabet.

Men det kan Matias Thorn ikke fortælle endnu.

- Det kommer til at afhænge lidt af byggeprisen, som vi ikke kender endnu.

Til gengæld kan han fortælle, at der bliver tale om seniorboliger. Ja selvfølgelig, tænker du måske, men det er ikke nødvendigvis en selvfølge.

Særligt på byrådsmødet, hvor lokalplanen blev vedtaget, blev det drøftet, om man nu også kunne stole på, at seniorboligerne bliver ved med at være seniorboliger.

Som flere har peget på, så kan vedtægterne i princippet ”bare” laves om, så seniorboligerne bliver almindelige boliger. Men helt så lige til er det ikke i praksis.

- Vi har lavet og designet det til at være et seniorbofællesskab, så det kan vi ikke lave om, og det kommer vi heller ikke til, siger Matias Thorn.

Bliver der ikke ændret i sparekataloget, risikerer Børnehuset Blæksprutten i Holme at lukke. En lukning, der vil sikre Aarhus Kommune en besparelse på 226.000 kroner om året.

Det vil få den konsekvens, at Aarhus og Højbjerg bliver et dagtilbud fattigere, og det er ikke et tilbud som alle andre.

Blæksprutten er normeret til 20 børn, hvilket gør den noget mindre end de fleste andre børnehaver. Og lige netop derfor kan der være gevinst ved ikke at lukke den.

- Vores institutioner er langt hen ad vejen blevet større, og måske også for store. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at små børn trives bedst med voksne, de kender. Samtidig kan de små institutioner noget med fleksibilitet, som de store ikke kan, siger Eva Gulløv, der er professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

Ifølge hende kan man stort set gå ind i en hvilken som helst børnehave eller vuggestue og gætte, hvad der er på dagens program, og hvem der skal til pause hvornår.

- Tidligere var der stor variation og mere vilje til at eksperimentere, men det er blevet meget mere topstyret nu, hvad der sker i institutionerne. Det var nok en erkendelse af, at nogle institutioner var dårlige, og at nu skulle alle med. Men det er bare rigtig fint, at der er noget variation. Både fordi børn er forskellige, men også for at give rum til den pædagogiske frihed, siger hun.

Det er nu op til politikerne at finde ud af, om der skal spares det ene eller det andet sted. Ifølge Grethe Kragh-Müller, der er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, bør byrådet tænke sig rigtig godt om, før de tager tilskuddet fra Blæksprutten.

- Generelt synes jeg, at det er meget uheldigt, hvis små institutioner lukker. Børn er meget forskellige, og derfor er det vigtigt at have forskellige tilbud, siger hun.

Den generelle tendens har været, at institutioner har vokset sig større, og det kan der findes flere økonomiske argumenter for, men det er ikke nødvendigvis det bedste for alle børn.

- For nogle små børn kan det være svært at overskue de større steder, og forskning tyder på, at der ved de store steder er flere udfordringer i forhold til at opnå god kvalitet, siger Grethe Kragh-Müller.

Hun nævner blandt andet, at der i de større institutioner oftere er tendens til, at børnene møder nye voksne:

- Man skal have den samlede institution til at fungere, og så rykker man måske pædagoger rundt mellem stuerne eller slår dem sammen.

Hele sparekataloget er bygget op således, at besparelsesregnestykket bliver udpenslet, mens der bliver argumenteret for, hvorfor det lige netop er her, man kan spare.

Under punktet for Blæksprutten står der, at der er 14 børn indmeldt på nuværende tidspunkt, og at de 14 børn vil kunne få en plads andre steder i distriktet for Holme-Rundhøj. Blækspruttens leder, Kirstine Buhl Jensen, har dog tidligere fortalt til Skåde-Højbjerg-Holme, at det slet ikke er alle børnene, der bor i det distrikt, men at børnehuset har børn fra flere områder af Aarhus.

I kataloget står der også, at Blæksprutten efter et tilsynsbesøg i 2021 fik lave karakterer. På seks ud af ni parametre scorer børnehuset ”utilstrækkeligt”.

Men her er der tale om en fejl. Det er ”kun” et af de ni områder, der får en utilstrækkelig score.

- Formuleringen omkring Blækspruttens vurdering i KIDS-rapporten var desværre for upræcis. Formuleringen vil blive rettet i det opfølgende notat, forligskredsen modtager. Formuleringen vil ændres fra ”utilstrækkelig kvalitet” til ”lavere kvalitet”, lyder det i et mailsvar fra Børn og Unge.

Det er væltet ind med høringssvar til hele sparekataloget. Mere end 4.000 svar er tikket ind på tværs af de forskellige magistrater.

Flest har kommenteret på de spareforslag, der er til Kultur og Borgerservice, mens der er kommet godt og vel 1.300 høringssvar til Børn og Unge.

Her er der kommet 30 høringssvar, der går på, at Blæksprutten bør bevares.

Men det er ikke kun på høringsportalen, at borgerne har forsøgt at fortælle politikerne, at det vil være en fejl at lukke børnehuset. En underskriftsindsamling har fået 137 underskrifter.

Nu skal forligskredsen kigge høringssvarene igennem for at vurdere, om der skal ændres i kataloget eller ej, inden det til sidst skal endeligt vedtages.

Skåde-Højbjerg-Holme har forsøgt at få en kommentar fra rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), men han har ikke ønsket at kommentere. I stedet skriver han i et skriftligt svar:

- Jeg er glad for, at så mange har taget sig tid til at give deres mening til kende. Det gør indtryk. Nu skal jeg og resten af forligskredsen danne os et overblik over høringssvarene og drøfte, om de giver anledning til, at sparekataloget skal ændres. Af hensyn til forhandlingerne har jeg indtil videre ingen kommentarer.

Modsat rådmanden vil det lokale byrådsmedlem Purnima Erichsen (K), der sidder i udvalget for Børn og Unge, gerne kommentere på spareplanen.

Hun fortæller, at det er en ubehagelig situation at stå i, men at det nu engang er sådan, vilkårene er.

- Så må vi se på, hvor man gør mindst skade henne. Der er flere steder, hvor besparelserne er små, men hvor det betyder en verden til forskel for både medarbejdere og børn, siger hun.

Her tænker hun både på Blæksprutten men også på nogle af de skovbørnehaver, der står til at få med sparekniven.

- Jeg har det svært med at skulle flytte rundt på mennesker som skakbrikker, for man kan ikke bare flytte børn, uden at deres hverdag ændrer sig. Og sådan noget som trivsel og få sygedage hos både børn og voksne kan man ikke prissætte. Men trives de ikke, så vil det koste noget senere, og det skal man også tænke over, når man laver sådan en besparelse.

Men der skal spares en masse penge, og hvis ikke det bliver på for eksempel Blæksprutten, hvor skal det så være?

- Jeg håber, at vi kan finde mere på administrationen. Jeg ved godt, at det ikke er en rar situation for forvaltningen at skulle finde penge hos sig selv, men jeg har spurgt forvaltningen, om vi virkelig ikke kan finde flere penge der. Et årsværk eller to kan jo gøre meget, siger Purnima Erichsen.

Nu er det meget snart december, og det er snart slut med at tælle ned til en af årets store dage.

Der er selvfølgelig tale om den 8. december. Eller, hos Skåde Brugsforening er der selvfølgelig tale om den 8. december.

Da kan virksomheden nemlig fejre 150-års jubilæum. Men midt i festlighederne står forretningen i en situation, som mange andre også gør, hvor stigende priser og usikkerhed gør ondt på pengepungen.

- Vi kan helt klart se, at folk flytter fra vores butikker over til discountbutikkerne, siger formanden for Skåde Brugsforening, Per Graabach, til Skåde-Højbjerg-Holme.

Med fejringen af det skarpe hjørne kommer dog alligevel en visionær udmelding. Virksomheden har tænkt sig at udvide forretningen. Per Graabach ved bare ikke præcist, hvor og hvordan der skal udvides.

- Det kunne sagtens være en ny butik, men det kunne også være en tankstation eller en vaskehal. Problemet er bare, at vi ikke har plads eller mulighed for det på de steder, hvor vi ligger nu, siger han.

En ting er sikkert – det bliver ikke lige nu, at der bliver truffet en beslutning om en ny og større investering. Det er tiden ganske enkelt ikke til.

- Vi er nødt til lige at se tiden an, og vi har slået bremsen i for investeringer i 2023. Så må vi se, hvad fremtiden bringer, og hvad der byder sig til af muligheder, siger Per Graabach.

Skåde Brugsforening har tidligere haft stor succes med at købe mursten. I 2017 købte virksomheden alle butikkerne på Kridthøj Torv og blev på den måde herre i eget hus.

Og lige netop Kridthøj Torv er ikke det værste sted at være for tiden. Stedet er blevet et yderst eftertragtet sted at slå sig ned med sin forretning. Faktisk får Skåde Brugsforening med egne ord jævnligt henvendelser fra butiksejere, der vil ind på torvet.

I 2020 var det så butikken i Beder, der kom på brugsforeningens egne hænder.

- Havde vi ikke købt vores centre, havde vi ikke haft råd til at drive brugs på grund af huslejen, siger Per Graabach.

Når nogen runder 150 år, så bør der næsten være gaver på menuen. Det er der naturligvis også.

Men i første omgang er det ikke Skåde Brugsforening, der får lov at pakke noget op. Til gengæld kan man gratis i en af brugsforeningens fire SuperBrugser få en bog om forretningens historie. Den kan hentes på jubilæumsdagen den 8. december.