- Vi mødes ved Biksen, plejer de at sige i Håndværkerparken.

Samlingsstedet, der officielt bærer navnet Let-Køb, er i økonomisk krise, og fremtiden hænger i en tynd tråd.

Derfor er det nu, hvis den skal reddes. Det er både butikkens ejer Naseer Ahmad og de lokale klar over. Det fik dem til at mødes tirsdag aften for at drøfte løsninger.

Og der var stor opbakning. Cirka 30 troppede op for at høre og blande sig i snakken. Der skulle hentes ekstra stole og stilles flere borde op.

- Det var meget rørende, at så mange kom. Det var mange flere, end jeg havde troet, og det viser, at der er meget interesse for at beholde butikken, siger Naseer Ahmad.

På mødet fik han fortalt om situationen, og beboerne kvitterede med en række forslag til, hvordan butikken kan gøres bedre og mere attraktiv for kunderne.

- Der var mange gode forslag og ønsker til butikken. Hvordan skal den indrettes bedre, hvilke varer skal vi have, og hvordan skal åbningstiderne være. Vi skal kigge på alle ønskerne, og så kommer vil til at lave nogle ting om, siger Naseer Ahmad.

Et af de store ønsker gik på, at det skal være muligt at bestille sine varer, få dem pakket og så hente dem. Det kan snart være på vej.

- Det er noget af det første, vi kommer til at indføre. Jeg kan ikke sige præcist, hvornår vi starter med det, men det kommer forhåbentlig snart.

Gitte Brunebjerg har boet i Håndværkerparken i 27 år. Hun har trofast brugt butikken, og hun var en af initiativtagerne til tirsdagens møde.

Ifølge hende vil det være et stort tab for området, hvis det ender med, at Naseer Ahmad må dreje nøglen om.

- Den er med til at give området noget liv, så den er vigtig for os. Det gør det mere attraktivt at bor her, at vi har en butik. Og så er det bare der, hvor vi samles og mødes, siger hun.

Selvom hun er glad for butikken, og selvom hun også ofte laver sine indkøb hos Naseer Ahmad, kan hun ikke sige sig fri for også at gå i andre dagligvareforretninger. Det skal hun måske gøre i mindre grad.

- Jeg må jo også gribe i egen barm. Mit mål er at købe flere varer i Let-Køb, selvom nogle ting måske er lidt dyrere her. Jeg vil gerne betale lidt ekstra for at have butikken her, og det er heller ikke alting, der er dyrere her end andre steder.

Det er nødvendigt, at flere af de lokale i Håndværkerparken tænker som Gitte Brunebjerg. Det var en af de ting, Naseer Ahmad fortalte de fremmødte på mødet.

- De spurgte, hvad de kunne gøre, og jeg fortalte dem om situationen. Hvis de vil have en butik her i området, skal de bruge den, siger han.

Naseer Ahmad har selv smidt alle de ekstra midler i butikken, han har haft mulighed for. Alligevel er konkurssablen slebet.

Han fik afslag i banken, da han ville låne flere penge, og til sidst måtte han gå til sine forældre, som lånte ham 32.000 kroner, så regningerne kunne betales.

Et par af butikkens lokale kunder har også været ved Alboa, der er udlejer, for at høre, om der kunne laves en løsning, hvor Let-Køb i en periode kunne betale mindre i husleje. Det blev afvist.

- Lejenedsættelsen har vi afvist, da økonomien fra Let-Køb indgår i selve boligafdelingens økonomi. En lejenedsættelse vil dermed påvirke afdelingens regnskab og i sidste ende beboernes husleje, lyder det i et mailsvar fra Peter Hebroe, der er direktør i Alboa.

Han fortæller, at butikken under corona fik lov til at betale halv husleje i en periode. Den resterende leje blev så senere afdraget. Men en lignende ordning har Let-Køb altså fået afslag på i denne omgang.

Faktisk er huslejen blevet en smule højere.

- Alboa er non-profit, og de enkelte boligafdelinger er selvstændige økonomiske enheder, så udgifter og indtægter skal gå op i årsregnskabet. Den huslejestigning Let-Køb har fået, svarer til de øvrige lejeres huslejestigning, siger Peter Hebroe.

Selvom huslejen er steget lidt, og selvom der er store tal på regningerne, så tror Naseer Ahmad stadig på, at butikken kan overleve.

- Kunderne har sagt, at de vil hjælpe, og nu skal vi se på, hvad vi kan lave om. Så jeg er mere optimistisk nu, end jeg var før mødet, siger han.

Jeg skal flytte min højre hånd cirka 20 centimeter. Hen til det næste greb.

Men de få centimeter føles uoverskueligt langt, for når jeg rækker ud efter grebet, hænger jeg kun i tre fingre på min venstre hånd.

Det er mere held end forstand, men det lykkes. Det samme gør syv-otte lignende aktioner, og jeg har nået toppen.

Det mest sikre er at klatre ned, siger instruktøren. Det ser jeg stort på. Mine ømme fingre og underarme beordrer mig til hurtigst muligt at komme ned, så de kan jamre sig i fred. Jeg slipper grebet og lander blødt på madrassen.

Bedømt på ømheden i mine arme tænker jeg, at jeg mindst må have været på væggen i mindst et minut eller to.

- Ja, sådan føles det nok. Men jeg vil tro, at du har hængt der i cirka 12 sekunder, lyder det fra Martin Petersen.

Han er direktør og medejer af Boulders, som meget snart åbner en ny klatrehal på Søren Nymarks Vej i Højbjerg.

I dag er han også med til at få mig sikkert op og ned fra mit første møde med en klatrevæg.

I anledningen af at hallen snart åbner, har jeg inviteret mig selv indenfor for at mærke klatring på egen krop.

Jeg har taget min kollega Stig Atzen fra Tranbjerg-MårsletLiv med. Han klatrer i sin fritid, så jeg har på forhånd opgivet at konkurrere med ham, men så kan han fortælle, om centeret er værd at besøge.

Når Martin Petersen er færdig med at guide mig, kan han nyde synet af det, der bliver Aarhus’ største klatrehal. Cirka 1.500 kvadratmeter med klatreruter til nybegyndere som mig, til børn, til øvede og så til de rigtigt gode.

- Vi har fået lavet en OL-væg. Den har design, som den væg, der blev klatret på i bouldering-disciplinen til OL, siger Martin Petersen.

Den holder jeg mig lige lidt på afstand af. Jeg tænker, at de må have glemt at sætte nogle greb på væggen, men det kan altså lade sig gøre.

Der er også en børnevæg, som et bevis på, at Højbjergs nye aktivitetshal stort set er for alle.

Centeret åbner fredag den 13. januar, og selvom Boulders allerede har en håndfuld centre fordelt i Aarhus, Odense og København, så kribler det i Martin Petersen.

- Det bliver bare fedt med det her center. Vi tror meget på det, for ellers havde vi ikke åbnet herude, siger han.

Den før omtalte væg, som jeg nåede toppen af, har orange greb. Mens jeg hang og dinglede, kunne jeg kigge lidt til højre og se blå greb, ved siden af igen er det lilla, sort, gul.

Farverne fortæller noget om sværhedsgraden. Grøn er det letteste, og det kunne jeg hurtigt klare. Gul gik også fint, orange med nød og næppe, og nu er blå næste udfordring.

Jeg stikker grabberne ned i posen med kalk (det siger de gode, at man skal). Så finder jeg startgrebene og får fodfæste på de små knopper på væggen.

Allerede første gang, jeg skal flytte mig, kniber det. Jeg kan mærke en muskel under min fod, jeg ikke vidste fandtes. Tre forsøg og jeg må opgive.

Jeg er forpustet. Mine arme og især fingre har brug for pause. Så må det være de andres tur til at vise deres klatretalenter.

Min kollega Stig og Martin Petersen selv tager et par hurtige ruter. De griber det an på en helt anden måde end jeg. De omtaler de farvede greb som ”problemer”.

- Det handler om problemløsning. Man skal regne ud, hvordan man kommer fra det ene punkt til det andet, siger Martin Petersen.

Jeg må erklære mig enig. Klatrevæggen og dens ruter volder mig i den grad ”problemer”.

Min første tid som klatrer er ved at være ovre. Jeg har vel været på væggen i sammenlagt et minut eller to, men jeg kan sagtens mærke, at jeg har brugt mine arme.

Det føles lidt som om, jeg har været en tur i fitnesscenter. Martin Petersen lyser næsten op, da jeg fortæller ham det. For det er lige netop den føles, man gerne skal have.

- Vi sammenligner os med fitnesscentre. Men det er en anden måde at træne på. Det er lidt mere et eventyr, end at man skal løfte de samme kilo på samme måde som sidst.

Hvis man alligevel har brug for lidt styrketræning til den del af kroppen, der ikke klager sig efter en tur på den orange rute, kan det også lade sig gøre. Klatrehallen har sit eget styrketræningsområde.

- Det er et større styrketræningsområde end i de andre centre i Aarhus. Der er især meget gulvplads, fordi mange medlemmer bruger styrketræningen og gulvet til at strække ud og lave opvarmningsøvelser, siger Martin Petersen.

Jeg er færdig med at klatre for denne gang. Jeg børster kalken af mit tøj og glæder mig over, at det lykkedes nå til toppen et par gange. Også selvom det var på de lettere ruter.

Jeg er godt underholdt, men da det er første gang, jeg ser en klatrehal indefra, er det svært for mig at give den nye hal en karakter.

Heldigvis kan jeg her spille min kollega ind. Han har løst ruter i de to øvrige centrer i Aarhus, og han kommer helt sikkert til at besøge Boulders i Højbjerg igen.

- Centret føles klart større end de andre centre - især centret i Aarhus C. Der er andre greb, end jeg har set indtil videre, og det gør, at det også er en ny oplevelse for mig, selvom jeg klatrer et par gange i ugen, for de nye greb giver nogle helt andre måder, man skal gribe klatreruterne an på.

- Det føles også, som om der er mere plads mellem ruterne, så man nemmere kan være flere i gang, uden at man kommer til at være i vejen for hinanden, siger Stig Dahlgren Atzen.

Du skal nyde det, mens du kan, hvis du hører til dem, der bedst kan lide at handle i Aldi.

Den tyske supermarkedskæde har det ene ben ude af Danmark, og til februar træder resten også ud af landet.

Når det sker, efterlader Aldi et tomt butikslokale på Stenvej i Højbjerg. Butikken er nemlig ikke blandt de forretninger, der bliver overtaget af Rema 1000.

Men hvad skal der så ske?

Det kedelige svar er, at det er der ikke nogen, der ved. Der er i hvert fald ikke nogen, som kan og vil fortælle det.

- Da jeg hørte, at Aldi skulle lukke i Danmark, tog jeg det for givet, at jeg ville modtage en opsigelse af lejemålet, men det har jeg ikke gjort endnu, siger Jan Caspersen, der er direktør i A og F, som ejer bygningen på Stenvej.

Det betyder, at Aldi i princippet stadig sidder på butikken, og det vil kæden også gøre, når den siger farvel

- Måske forhandler de med andre kæder om fremleje. Hvis de vil fremleje, og hvis de overholder kontraktens bestemmelser, så er det sådan, det er. Det kan jeg ikke gøre så meget ved. Men de har seks måneders opsigelse, siger Jan Caspersen.

I december meldte Aldi ud, at kæden helt ville forlade Danmark. En stor del af butikkerne bliver overtaget af Rema 1000, men det gælder ikke butikken i Højbjerg.

Sidste åbningsdag for Aldi på Stenvej er 9. februar. Men den dato er ikke nødvendigvis sidste dag med dagligvarebutik på adressen.

Jan Caspersen ser et stort potentiale i beliggenheden for andre butikker. Der er dog en enkelt udfordring.

- Butikken er kun 600 kvadratmeter. Det er alt for lidt, og næsten ingen kæder kan bruge det. Den skal helst op på næsten det dobbelte. Så enten skal jeg have bygningen solgt, eller også skal jeg have købt noget mere jord, så vi kan bygge et dobbelt så stort lokale, hvor det stadig vil være med henblik på dagligvare, siger han.

Men inden Jan Caspersen går den ene eller den anden vej, skal han vide, hvad Aldi vil.

- Alt er på standby lige nu på grund af den her situation.

Skåde-Højbjerg-Holme har spurgt Aldi om, hvad kæden har af planer for bygningen, siden kontrakten endnu ikke er opsagt, men Aldi har ikke ønsket at kommentere.

Butikken bekræfter, at kontrakten ikke er opsagt, men da det ikke er på plads, hvad der skal ske med lokalerne, har den ikke mere at tilføje.

Fra 3. til 9. februar vil der være ophørsudsalg i butikken på Stenvej, oplyser Aldi i en pressemeddelelse.