Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Der har længe været talt om bump på Grumstolsvej, men der er endnu ikke sket noget. Foto: Christian Gnutzmann

Vil kommunen stadig dæmpe farten på Grumstolsvej?

Som overskriften på dagens nyhedsbrev indikerer, så kan du i dag læse om fartdæmpning. Men jeg tillader mig at starte et helt andet sted.

For i denne uge stimlede en stor flok mennesker sammen på rådhuset, da havneudvidelsen igen var til debat. Projektet er så stort, at det naturligvis også skal fylde i linjerne fra mig, selvom udvidelsen jo som sådan ikke ligger i pastoratet.

Men en eventuel udvidelse vil få betydning for Højbjerg. Udsigten ud over bugten vil ændre sig, og der kan komme mere trafik, mens anlægsarbejdet står på. Sådan lyder nogle af bekymringerne.

Hvis du ikke var med til mødet tidligere på ugen, eller hvis du bare gerne vil læse lidt mere om debatten, så se mere nedenfor.

Og nu skal vi tilbage til vejbumpene. Jeg har tidligere skrevet om Grumstolsvej, hvor bilerne kommer for hurtigt. Kommunen har sat penge af til et projekt, som skal skrue på farten, men der er endnu ikke sket noget.

Det har fået en borger til at skrive til mig. Han er bekymret for, om projektet er blevet glemt eller nedjusteret. Det har jeg spurgt Aarhus Kommune om.

Sidst men ikke mindst skal det handle om det lokale butiksliv. Holme har i flere omgange kunnet prale af deres egen livsstilsbutik, og det kan de blive ved med. Butikken Glint har ellers været til salg, og nye ejere kunne gå andre veje med forretningen.

Men det har de ikke valgt. Nu er der nemlig fundet et nyt ejerpar, og de kommer til at fortsætte i samme spor. Der kommer dog også til at være et par nye elementer i varesortimentet.

Du kan blive klogere på det hele ved at rulle lidt ned på siden.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Der er brug for fartdæmpende tiltag, og det er nødvendigt med fysiske foranstaltninger, mener Nils Kofod, der bor ved Grumstolsvej. Foto: Christian Gnutzmann

Fartbumpene skulle være lavet sidste år, men så gik kommunen i tænkeboks: Nu spørger Nils, om de nogensinde kommer

Der er sat 800.000 kroner af til projektet, men fartdæmpningen er endnu ikke kommet på Grumstolsvej. Faktisk er der stadig ikke fastlagt en bestemt vej at gå.

Skal det være bump eller andre former for hastighedsforanstaltninger?

Det skal kommunen og fællesrådet finde ud af.

Ifølge Aarhus Kommune er det realistisk, at der bliver lavet fartdæmpning på vejen inden sommerferien, og det er stadig i spil at anlægge pudebump.

Fartdæmpningen kommer til Grumstolsvej, men naboerne må fortsat væbne sig med tålmodighed.

- De kommer eddermame stærkt. Særligt om morgenen, når folk skal på arbejde, er der virkelig smæk på.

Nils Kofod bor ved Grumstolsvej, og han kan konstatere, at der ikke er sket det mindste ved bilernes hastighed.

Det var der ellers lagt op til, da Skåde-Højbjerg-Holme i maj sidste år skrev, at kommunen var klar til at lave noget fartdæmpning. Pilen pegede i retning af pudebump, og de skulle anlægges inden udgangen af 2022.

I august var budskabet dog et andet fra Aarhus Kommune. Måske var bumpene ikke den mest optimale løsning. Vejen svinger, og der kører busser på strækningen, som ikke skal generes af en håndfuld asfaltknolde eller to.

Det var på baggrund af henvendelser fra beboere ved vejen, at kommunen begyndte at måle hastigheden på Grumstolsvej. Målingerne viste, at der blev kørt for stærkt. Foto: Christian Gnutzmann

Med de ord var bumpene taget af bordet for en stund, og alternative løsninger skulle undersøges. Og det blev altså ikke i 2022, at bilisterne på Grumstolsvej blev tvunget til at barbere lidt af farten.

Men hvornår bliver det så? Det spørgsmål stiller Nils Kofod.

- Det undrer mig, at der ikke er sket noget. Det undrer mig også, at man går væk fra pudebump, når man på Elverdalsvej, der minder lidt om Grumstolsvej, kan lave den bump. Man har det også på Ny Moesgårdvej, hvor der også kører busser, så hvorfor ikke her?

Stadig aktuelt med bump

Skåde-Højbjerg-Holme har sendt spørgsmålet videre til Aarhus Kommune. Her er svaret, at der endnu ikke er nogen afklaring på, hvilken løsning der er bedst for Grumstolsvej.

Samtidig er der gode meldinger til Nils Kofod og de øvrige, der synes, at det går lige tjept nok med trafikken og langsomt med bump, eller hvad der ellers skal tvinge farten ned.

- Der er sat penge af til hastighedsdæmpning, så det arbejder vi ud fra. Det bliver fysiske foranstaltninger, men det er ikke på plads hvilken slags, siger Dorte Scott Hansen, der er projektleder ved Aarhus Kommune.

En af udfordringerne ved fartdæmpning på Grumstolsvej er den måde, vejen svinger på. Foto: Google My Maps

Kommunen har tidligere fortalt, at der er afsat 800.000 kroner til at bringe farten ned, og de penge skal bruges rigtigt.

- Vi har haft et møde med fællesrådet, og det skal drøfte det i løbet af januar, og så kommer det med tilbagemeldinger til os. Når vi så har et projekt, skal det godkendes på et færdselsmøde mellem kommunen og politiet, siger Dorte Scott Hansen.

Hun forventer, at der kan være anlagt en eller anden form for fartdæmpende tiltag på Grumstolsvej inden sommerferien. Og det kan stadig blive de pudebump, der i første omgang var lagt op til.

- Det er stadig aktuelt, men der er nogle begrænsninger i forhold til vejens udformning og så det, at der kører busser.

Kører de for stærkt hos dig?

Hvis ikke borgerne selv havde henvendt sig, var det ikke sikkert, at der ville komme fartdæmpning på Grumstolsvej.

Dette er et godt eksempel på, at det kan betale sig at tage fat i kommunen.

Skåde-Højbjerg-Holme har tidligere spurgt specialkonsulent i Aarhus Kommunes mobilitetsafdeling Lars Clausen om, hvad der er det bedste at gøre, hvis man oplever for høj hastighed, der hvor man bor.

- Vi opfordrer til, at man tager fat i sit lokale fællesråd. Vi arbejder sammen, og vi taler løbende med hinanden. Vi oplever et stigende krav fra borgerne om fartdæmpning mange forskellige steder, men vi får den bedste by for de penge, vi har til rådighed, hvis det går igennem fællesrådet, lød svaret.

På Skåde-Højbjerg-Holme vil vi også gerne høre fra dig, hvis ikke trafikken spiller. Du kan skrive til nicje@jfmedier.dk. 


Anne Glintborg har haft en god tid som butiksejer, men nu nærmer sidste åbningsdag sig. Privatfoto

Anne købte den livstilsbutik, hun selv var kunde i: Nu giver hun stafetten videre efter samme opskrift

Livsstilsbutikken Glint i Holme bliver til Bravos.

Det gør den, fordi Anne Glintborg, der har Glint, på grund af sygdom i familien har sat forretningen til salg. Og det er parret Luis og Marie Bravo Morales, der bliver de nye ejere.

De kommer til at fortsætte i nogenlunde samme spor med brugskunst på hylderne, og så tilføjer de blandt andet vin og chokolade til sortimentet.

Butikken Glint i Holme får nyt navn, men det bliver langt hen ad vejen den samme type varer, der kommer til at være på hylderne. Og så kommer der også til at være lidt godt til ganen.

Hvad gør man, hvis den butik, man selv er trofast kunde i, står til at lukke, fordi ejeren har nye planer?

Man køber den. Selvfølgelig.

For Anne Glintborg var det i hvert fald svaret, da den tidligere ejer af livsstilsbutikken på Holme Byvej mellem Rema 1000 og Føtex, satte forretningen til salg.

Anne Glintborg overtog i oktober 2021, men på grund af sygdom i familien siger hun nu farvel til livet som butiksejer.

- Når man først har taget beslutningen, går man i afviklingsmode i stedet for at tænke på udvikling, så nu er det dejligt at have fået afklaring, siger hun.

Selvom hun er afklaret, så er der også en vis grad af ærgrelse i at skulle give nøglerne videre.

- Det er min butiksdrøm, der skulle realiseres, så det er vemodigt. Jeg har lige nået at lære kunderne at kende godt og få fodfæste.

Sidste arbejdsdag i Glint for Anne Glintborg bliver 26. januar. Og det bliver også sidste dag med det navn over butikkens indgang.

Fortsætter i samme spor

Når butikken åbner igen i starten af februar, bliver det med navnet Bravos. Det er parret Marie og Luis Bravo Morales, der bliver de nye ejere af forretningen.

Og ligesom Anne Glintborg var kunde i butikken, inden hun overtog, har Marie Bravo Morales været det samme. Faktisk var parret allerede lune på ideen om at drive butikken videre, da Anne Glintborg købte den.

- Vi har haft det i tankerne mange år, og nu hvor butikken er til salg igen, springer vi på, siger Luis Bravo Morales.

Butikken har tidligere heddet Living by Norman, og i løbet af februar åbner den med nyt navn igen. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Det bliver brugskunst og tøj, som det har været tidligere. Dog kommer det nye ejerpar til at hive nye mærker ind på hylderne, og så tilføjer de en ny dimension til butikken.

- Der kommer trøfler, chokolade og lidt andet godt til ganen, og så trækker vi noget rigtig god vin fra Italien ind også. Jeg tager selv til Italien og snakker med vinbønderne om vinen, så kunderne kan komme i butikken, smage og tale om den, så de får en fornemmelse af, hvad de køber, og at det er god vin, siger Luis Bravo Morales.

God beliggenhed, godt for området

Luis Bravo Morales har tidligere været selvstændig og drevet butik, og den tjans har han haft lyst til at bringe på banen igen.

Når så Marie Bravo Morales har været en glad og tilfreds kunde i Glint, lå det lige til højrebenet at slå til nu.

Parret bor i området, så de ved også, at der kommer mange forbi butikken.

- Beliggenheden er god, og det er et spændende projekt. Nu skal vi have holdt de sidste møder, og når vi får nøglerne, skal vi renovere og rykke lidt rundt på møblerne, så vi er klar til åbning, siger Luis Bravo Morales.

Første åbningsdag i den ”nye” butik bliver 25. februar, hvor der vil være smagsprøver og forskellige tilbud.

Den nu snart tidligere ejer glæder sig over, at der er fundet et lokalt par, som har nogenlunde planer for butikken, som hun selv havde.

- Det er en kæmpe fordel for området, at butikken fortsætter, og det betyder meget for mig, at konceptet bliver videreført, for lige nøjagtigt den her type butik er der ikke mange af i området, siger Anne Glintborg.


Forslaget går på at udvide Aarhus Havn med 105 hektar og yderligere et 75 hektar stort svajebassin. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Gik du glip af borgerkonferencen? Her er status på havneudvidelsen og en pointe, der måske sår tvivl om fremtidens pladsmangel

Rådhussalen var fyldt, og de mange argumenter imod havneudvidelsen blev luftet og sendt i retning af især byrådspolitikerne.

Et af argumenterne kom fra fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Han mener ikke, at Aarhus Havn har ret i, at der vil komme kæmpe vækst i containertransporten. Verdenshandlen er faldende, og de seneste års kriser og udfordringer gør ifølge fremtidsforskeren, at mange virksomheder ikke vil være så afhængige af Kina.

Om det får betydning for beslutningen om udvidelsen, kan vi måske snart finde ud af.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen mener ikke, at der kommer den store vækst i containertransport, som Aarhus Havn selv forventer.

Det er en af Højbjergs vigtigste herligheder, der kan stå for skud, hvis havneudvidelsen bliver en realitet.

Det mener formanden for Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd, Søren Wichmann Matthiessen, som henviser til udsigten over Aarhus Bugten med Mols i horisonten.

- Turen af Strandvejen til Ballehage vil blive en helt anden oplevelse. Man vil slet ikke få det rekreative syn, som man har nu. Det vil forsvinde fuldstændigt.

- Udvidelsen vil få uoverskuelige konsekvenser for havmiljøet og klimaet. Hvorfor skal landets største industrihavn ligge inde midt i byen?

Som formand for fællesrådet har han placeret sig i det ringhjørne, der på det kraftigste anbefaler politikerne at takke nej til udvidelsen af Aarhus Havn.

Sammen med de øvrige modstandere havde han og fællesrådet inviteret til borgerkonference tidligere på ugen. Her var eksperter, økonomer, professorer og andre trumfkort indkaldt.

Der var fyldt i salen på Aarhus Rådhus til borgerkonferencen tidligere på ugen. Arkivfoto: Søren Willumsen

Afgørelsens time nærmer sig, og derfor havde modstanderne kørt det tunge skyts i stilling. Også byrådet var inviteret og repræsenteret ved alle partier.

Og det var netop vigtigt, at politikerne hørte, hvad der blev sagt på mødet. I sidste ende er det dem, der skal træffe den store beslutning.

Søren Wichmann Matthiessen håber derfor, at de hørte godt efter.

- Hvis de ikke gør det, så er de tonedøve, og så har de ikke forstået, hvad borgerne mener.

Måske afklaring i februar

En beslutning kan snart være oppe over. Ifølge Århus Stiftstidende vil byrådet den 25. januar få en stak papirer, der blandt andet skal give svar på det økonomiske spørgsmål i forhold til alternativer til udvidelsen, ligesom der også vil være nye klimaberegninger.

Den 26. januar vil politikerne igen modtage post. Denne gang er det 38 borgere, der har været en del af et borgerpanel. Gruppen af mennesker er sammensat på tværs af bopæl, alder og køn, og de sender hver deres personlige synspunkter til politikerne.

Når alt dette er på plads, begynder de endelige forhandlinger, og ifølge Stiften kan der blive truffet en afgørelse i løbet af februar. Der er dog endnu ikke fastlagt et tidspunkt for den endelige beslutning.

Det store spørgsmål er så, om fællesrådet og alle de andre nej-sigere er lykkedes med at sætte en stopper for idéen om en større havn.

Et af de partier, der kan blive tungen på vægtskålen, er Venstre. Partiet stillede med Gert Bjerregaard til paneldebatten ved borgerkonferencen, og han stillede et spørgsmål, der udløste klapsalver i salen.

- Skal vi have den størrelse, der er lagt op til? Nu stiller vi spørgsmålet, vi er nysgerrige her i finalen, er det nødvendigt med den her store mole, eller kan vi helt være foruden?

Fejlagtigt analysegrundlag

Borgerkonferencen havde til formål at overbevise politikerne om at sige nej. Eller om ikke andet få dem til at udskyde beslutningen, så der vil være tid til at få alle nødvendige aspekter belyst grundigere.

Det virker der dog ikke til at være politisk opbakning til. Heller ikke selvom de forskellige oplægsholdere skiftevis brugte deres tid på at gennemhulle argumenterne for en udvidelse.

Blandt andet var fremtidsforsker Jesper Bo Jensen på scenen.

Efter at have leveret et budskab om, at Aarhus Havn tager fejl i deres vurdering af fremtidens vækst i containertransport, høstede han klapsalver. Til Skåde-Højbjerg-Holme fortæller han, at argumentet for udvidelsen bygger på et forkert grundlag.

- Verdenshandlen har været faldende siden finanskrisen. Siden er coronakrisen og nu krigen i Ukraine kommet, og det har fået mange virksomheder til at afkorte deres logistiklinjer. Blandt andet for at sikre at man ikke er så afhængig af Kina.

Det er netop her, Jesper Bo Jensen ser et problem i de fremskrivninger, Aarhus Havn har for fremtidens vækst.

- Aarhus Havn har haft kæmpe vækst i containere, men væksten kommer stort set kun fra Kina. Vi har ikke modtaget ændringerne i verdenshandlen endnu, men den kommer, og derfor har havnen ikke ret i, at der kommer kæmpe vækst, siger han.

Du bor selv i Højbjerg, og derfor vil du også komme tæt på udvidelsen – kan du lægge det helt væk, når du kigger på det her?

- Ja, uden problemer. Jeg bor på Hørhavevej, hvor jeg ikke kan se vandet, og jeg har ikke noget personligt med bugten at gøre. Uanset hvem, der havde bedt mig vurdere det her, var jeg kommet frem til samme vurdering, siger Jesper Bo Jensen, som også slår fast, at han ikke er modstander af en havneudvidelse.

- Jeg mener blot, at den skal have et mindre omfang, og at den skal genere byen mindre.

Savner det tungtvejende argument

Var man dumpet ned fra månen og direkte ind i rådhussalen til borgerkonferencen tidligere på ugen, ville man nok grine af, at nogen nogensinde har kunnet se det smarte i en udvidelse. Logisk nok for det var modstandernes aften. Modstandernes argumenter.

Tidligere har der været det modsatte. De borgerkonferencer og temamøder har fællesrådsformand Søren Wichmann Matthiessen også deltaget i. På trods af det har han stadig til gode at blive overbevist af dem fra det modsatte ringhjørne.

- Der har stadig ikke været noget argument fra havnen, der begrunder, at man skal smide jord i havet i det her omfang. Der er ikke det, jeg vil kalde for tungtvejende samfundsmæssige grunde til at lave udvidelsen. Jeg er ikke enig i, at det, der er godt for havnen, er godt for Aarhus, siger han til Skåde-Højbjerg-Holme.

Fællesrådsformand Søren Wichmann Matthiessen frygter også for den store mængde trafik, der vil komme gennem 8270, mens et eventuelt anlægsarbejde for udvidelsen står på. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Opbakningen til udvidelsen er der dog også. Aarhus Havn har selv fortalt om, hvordan en stor del af havnens areal er brugt til opmagasinering af containere, og at det derfor er afgørende for at kunne følge med væksten, at havnen bliver udvidet.

Samtidig bliver havnetransport fremhævet som den mest klimavenlige måde at flytte varer på.

Begge dele bakkes op, skydes ned og udfordres af utallige læserbreve i forskellige medier.

Det sidste er helt sikkert ikke sagt i debatten, men der er meget, der tyder på, at beslutningen snart skal træffes.

Hvis du vil læse mere om borgerkonferencen tidligere på ugen, kan reportagen fra Århus Stiftstidende anbefales. Du finder den ved at klikke her.