De 29 seniorboliger, der længe har været på tegnebrættet på Oddervej tæt på Højbjerg Torv, må vente lidt længere på at blive vedtaget.

I første omgang blev det sendt til en ekstra politisk behandling, da der var betænkeligheder fra alle sider af byrådssalen.

- Hvordan er det lige, at vi sikrer, at det rent faktisk bliver seniorboliger? Som vi læser det, kan der laves en simpel vedtægtsændring, og så kan det være noget andet, sagde Jesper Kjeldsen (S) på onsdagens byrådsmøde.

Nogenlunde de samme ord gik igen hos alle, der satte sig til mikrofonen under behandlingen af projektet.

- Vi ved jo, at enkelte kan finde på at ændre vedtægterne, når man har fået lokalplanen igennem. Derfor har vi lige behov for at kigge bygherre i øjnene og sige, at det er det her, vi går med, lød det fra Venstres Gert Bjerregaard.

Projektet blev derfor ikke vedtaget, hvilket der ellers var lagt op til. I stedet blev byggeriet sendt videre til behandling i teknisk udvalg, hvor politikerne gjorde meget ud af at anbefale naboer, bygherre og andre interessenter at troppe op og tale deres sag.

Udviklerne bag projektet har hele tiden slået på, at de 29 lejligheder udelukkende skal være forbeholdt personer over 50 år uden hjemmeboende børn.

Men begrebet seniorboliger kan, som det blev nævnt i byrådssalen, være en måde at sælge projektet og overbevise politikerne på.

Kan du love, at I ikke kommer til at ændre på vedtægterne?

- Det kan jeg 100 procent. Vi har ikke noget imod at blive låst i en form for servitut. Vi står gerne på mål for, at det her bliver seniorboliger, siger Matias Thorn, der er en af de to udviklere bag projektet.

Hvad så, hvis I kommer i en situation, hvor I ikke kan leje boligerne ud. Kunne I så finde på at ændre i vedtægterne?

- Jeg tror ikke på, at vi kommer i sådan en situation. Alle undersøgelser siger, at der er kæmpe interesse for seniorbofællesskaber. Det er svært at finde sådan nogle i Aarhus, og her er man tæt på indkøb, busser og skoven, siger Matias Thorn.

Spørgsmålet om seniorboliger eller en fremtid som ganske almindelige lejligheder til alle og enhver, var ikke det eneste, der fik politikerne til at trille projektet videre til udvalgsbehandling.

Blandt andet blev der fra flere byrådsmedlemmer også stillet spørgsmål til ideen om at rive bygningen med en bevaringsværdi på fire ned.

- Man fjerner en bygning, som er med til at vise, hvordan området har set ud i sin tid. Jeg synes, det er en flot bygning, så for mit vedkommende kommer jeg ikke til at bakke op om at rive den ned. Jeg vil hellere se et projekt, som tager højde for at bevare den. Så til udvalgsbehandling vil jeg gerne se et bud på, hvordan det kan se ud, hvis man bevarer den, sagde løsgænger Jakob Søgaard Clausen på byrådsmødet onsdag.

Den omtalte bygning er en af tre, der skal rives ned for at gøre plads til det nye byggeri. Og kan de ikke alle tre rives ned, så bliver der ikke noget projekt. Det slår udvikler Matias Thorn fast.

- Det er fint at tage spørgsmålet op, men vi kan ikke bevare det i midten. Jeg ville ønske, at politikerne havde været ude at se bygningen, for kommunens afdeling, der sidder med det her, har set på den, og den er misligholdt, og den har ikke en høj værdi for området som sådan, siger han.

Et andet af sagens centrale punkter er bebyggelsesprocenten. Den ligger på 105, hvilket er markant mere end de 50 procent, som de nuværende rammer tillader. Det har naboerne og fællesrådet opponeret imod, og det blev også taget op i byrådssalen.

Her blev der stillet spørgsmål til, om der kunne barberes noget af procenten. Det kan der ikke ifølge Matias Thorn.

- Så kan vi ikke få det til at hænge sammen. Vi har kigget på naboejendommen, som har en bebyggelsesprocent på 110, og vi kommer til at bygge en etage under naboen.

Men derfor siger de nuværende rammer stadig, at der ikke må bygges i mere end 50 procent. Kan du forstå, at naboerne ikke er begejstrede for jeres bebyggelsesprocent?

- Det forstår jeg godt, men når man bor i en by, kan der komme nye projekter. Og den gamle byplanvedtægt er lavet efter gamle forhold, hvor man i dag bare bygger med en højere bebyggelsesprocent, siger Matias Thorn.

Sidst men ikke mindst nævnte flere politikere trafikken som et punkt, der bør belyses yderligere.

Særligt på Solbrinken, der går parallelt med Oddervej, kan der risikere at komme mere trafik, lød bekymringen blandt andet på byrådsmødet.

- Jeg kan godt sige, hvad jeg synes om det, men mobilitetsafdelingen har vurderet det her flere gange, og de har tjekket forholdene af. Så jeg ville ønske, at byrådet havde taget fat i embedsværket, i stedet for at vi nu skal have en ekstra dans om de samme emner. Det er lidt ærgerligt, siger Matias Thorn.

Men selvom der nu skal tages endnu en svingom med de 29 lejligheder, så tror Matias Thorn stadig på, at projektet bliver til virkelighed.

- Jeg er stadig fortrøstningsfuld. Der er så mange seniorer, der er interesserede i den her type bolig. Men det er fint at få bekymringerne på banen, og det er jo kun positivt at få snakket om det.

Der har flere gange ventet en kedelig opdagelse for det personale, der er mødt først ind i institutionen Bushøjvænget.

Cigaretskodder, tændblokke og andet brændbart materiale har ligget rundt omkring på institutionens udearealer som et tegn på, at legepladsen bruges flittigt efter lukketid.

Det må den sådan set også gerne. Institutionernes legepladser er åbne for offentligheden, når børnene er blevet hentet og pædagogerne holder fyraften.

- De må gerne gå ind og lave bål, men de gør det over det hele. Vi har en lille gård, hvor vi har vuggestuebørnene, og her har de haft bål natten til torsdag. Det er kun en meter fra huset, så jeg bliver da bekymret for at blive ringet op om natten til beskeden om, at det hele står i brand, siger Lisbeth Dons, der er pædagogisk leder i Bushøjvænget.

Institutionen har nu meldt det og de ubudne gæster til politiet som hærværk.

En ting er frygten for at hele hytten bliver futtet af. Noget andet er alt det, der kan risikere at ligge og flyde, når de små skal udendørs.

- De sviner og smider rundt med ting og sager, og der ligger spritblokke og cigaretskodder, og det er altså lidt op ad bakke med små børn, der kan finde på at putte ting i munden. Vi er trætte af det, siger Lisbeth Dons.

Det er ikke første gang, det sker, at skodder og andet skrammel afslører, at legepladsen ikke bliver brugt helt efter hensigten.

Det sker med jævne mellemrum, fortæller den pædagogiske leder.

- Lige for tiden er det for tit. Det er i hvert fald sket to gange i denne uge. Da vi kom ind i mandags og skulle lave æblegrød over bålet, var der stadig varmt på bålstedet, og det kan jo ikke være fra ugen før.

I et opslag på den lokale facebookside 8270 Højbjerg har en af institutionens medarbejdere fortalt om de kedelige episoder. Her opfordres der til, at folk fra området, der alligevel er ude at gå en tur, lige kigger ind over hegnet og tjekker, at alt er, som det skal være.

”Det ikke er rart for hverken personale eller børn/forældre at møde ind til, at vi kan se, at der har været ildspåsættelser forskellige steder på vores skønne legeplads”, står der i opslaget.

Skåde-Højbjerg-Holme har forsøgt at få en kommentar fra politiet, men det har ikke været muligt.

Kirsten Toft, 69 år, har tidligere haft tøjbutikken Entree i Skådecentret.

Hvornår flyttede du til Højbjerg og hvorfor?

- Jeg flyttede hertil for 33 år siden på grund af min forretning. Vi har ellers boet dejligt helt nede til vandet i både Studstrup og Risskov, men jeg ville starte min tøjforretning, og her gik jeg efter at finde et sted i Højbjerg.

- Når man gerne vil starte sit eget op og selv bestemme, hvad man vil handle med, så er man også nødt til at rykke et sted hen, hvor der ikke er andre med samme varer. Derfor blev det Højbjerg.

- Og når min mand også allerede arbejdede i Højbjerg, gav det mest mening at flytte hertil. Vi har boet i et stort hus lige siden, men det har vi solgt for nyligt, og i stedet er vi flyttet i noget mindre, men vi bor stadig i Højbjerg.

Hvad er dit yndlingssted i Højbjerg?

- Vi er pensionister, så vi har tid til at bruge Højbjerg, og det gør vi rigtig meget. Vi er travere – vi vandrer rundt, og vi bruger især skoven meget.

- Men når jeg skal vælge et sted, så bliver det Kridthøj Torv. Det lyder måske skørt, når jeg starter med at nævne naturen, men Kridthøj er bare et helt fantastisk sted. Der er så mange gode muligheder med de små specialforretninger, så der kommer vi meget.

Du nævner ikke Skådecentret, hvor du har haft din butik i 33 år?

- Nej, det gør jeg ikke. Skådecentret er efterhånden lidt amputeret med nogle tomme lokaler. For mig at se er det mere blevet et sundhedscenter med tandlæge, læge og akupunktur. Det er også rigtig godt, og det er et vigtigt sted, men fødevaremæssigt er Kridthøj Torv bare noget særligt.

Hvad er det bedste ved Højbjerg?

- Der er skov og strand, og jeg kan godt lide, at det er lidt kuperet. Det havde selvfølgelig også sine fordele, da vi boede ned til vandet i Risskov, hvor der også var god natur. Men jeg synes, at Marselisborgskovene kan mere og er mere spændende end Riis Skov, og hele området omkring Mindeparken har bare nogle fantastiske kvaliteter.

Hvad bekymrer dig?

- Siden du spurgte mig, om jeg ville være med til det her, har jeg tænkt og tænkt, men jeg kan simpelthen ikke komme på noget. Der er ikke noget, der som sådan bekymrer mig i Højbjerg. Jeg er måske heller ikke den bekymrende type.

Man hører ofte om folk i din alder, som vil gerne vil gøre det, I har gjort, og sælge det store hus og flytte i noget mindre – men det kan være svært at finde det rigtige, fordi der ikke er så mange af den type boliger. Var det aldrig en bekymring?

- Nej, det var det ikke. Vi var nok lidt heldige. Men da vi skulle sælge vores hus, var det lidt en vanskelig tid, fordi det var betingede handler, og dem, som skulle købe vores hus, skulle have solgt deres, og her faldt køberen fra hele tre gange. Det var træls, men den slags løber man jo ind i engang imellem.

- Vi har ikke noget at brokke os over. Vi lever et dejligt liv som pensionister, og vi har rejst en hel masse, siden jeg lukkede butikken.

Hvis du skulle sende en bøn til byrådet, hvad skulle det så være?

- Nu kommer jeg til at sige noget, og så tænker du sikkert, at jeg må være åndssvag. Men vi går jo som sagt rigtig meget i området, og når vi skal krydse Oddervej, så er der de her latterlige lyskryds, hvor man som fodgænger skal trykke for at få grønt. Og hvis man ikke lige får det gjort første gang, kan man komme til at stå der længe.

- Det må de få lavet om, så der bliver grønt for gående, når der er grønt for bilerne.

- Jeg ved godt, at det er en bagatel, men det er virkelig det eneste, jeg kan komme på.

Vil du læse mere om Kirsten Toft - og hendes tanker om det at forlade butikken - kan du finde en tidligere artikel fra Skåde-Højbjerg-Holme her.

Her får du et kort nyhedsoverblik fra 8270.