De er sorte, de er små, og de fleste fodboldspillere er kommet hjem fra en træning med støvlerne fyldte af dem.

Og lige nu har de sat en række fodboldklubber i en kattepine.

Der er tale om de små gummistykker, som bruges i størstedelen af fodboldklubbernes kunstgræsbaner. Et nyt EU-krav kan forbyde brugen af gummigranulat, og det er her, fodboldklubberne kan komme i klemme. Det gælder også IF Lyseng.

For ikke nok med, at klubbens nuværende bane er med gummigranulat, så er det også en del af klubbens nye, store projekt, hvor der skal anlægges halvanden kunstgræsbane på kampbanen.

Men på trods af et truende forbud hængende i horisonten er gummigranulatet stadig plan A i IF Lyseng.

- Udgangspunktet er, at vi holder fast i projektet, for jeg har svært ved at se, at banerne kan være væk om seks år. Der er en masse logistik bag. Men vi følger selvfølgelig afgørelsen, siger Henrik Brandt, der er klubansvarlig i IF Lyseng.

Netop seks år er den levetid, der er lagt op til at give kunstgræsbanerne med gummigranulat. Bliver EU-kommissionen enig om et forbud, bliver det, som det ser ud nu, med en udfasningsperiode på seks år.

EU-kommissionen skal beslutte, om der skal indføres et forbud mod bevidst tilsat mikroplast. Det er altså ikke en beslutning, der ene og alene drejer sig om kunstgræs, men det vil få konsekvenser for de kunstgræsbaner, der bruger gummigranulat.

Om det ender med et forbud eller ej, er derfor ikke helt uvæsentligt for fodboldklubberne. Gummigranulatet er i de flestes øjne det bedste materiale til kunstgræsbanerne.

Og egentlig skulle beslutningen i EU-komiteen være taget den 1. marts, men den blev udskudt til en gang i april. Derfor må klubberne vente lidt endnu på at vide, om de skal fylde det ene eller det andet i kunstgræsbanerne.

Hos IF Lyseng er det dog ikke verdens undergang, at beslutningen i første omgang er udskudt.

- Vi er ikke der endnu, hvor vi skal til at anlægge banen, så kommer der et forbud, kan vi nå at sadle om, siger Henrik Brandt.

Uanset hvad skal klubben have en ekstra kunstgræsbane. IF Lyseng har cirka 1.800 medlemmer og med kun en enkelt kunstgræsbane, er det et kæmpe puslespil, der skal gå op, så flest mulige kan træne hen over vinteren.

Skåde-Højbjerg-Holme har tidligere beskrevet, hvordan en vinter-træningskamp betød, at hele 11 andre hold ikke kunne træne. Det siger noget om betydningen af det kunstige underlag, og det skulle helst være anlagt så hurtigt som muligt.

- Vi har hele tiden håbet, at den kunne være klar til vinter, men vi ved ikke, om vi når det, siger Henrik Brandt.

Skulle det ske, at forslaget bliver vedtaget, som det er foreslået nu, så vil det betyde, at der kan anlægges og renoveres kunstgræsbaner i seks år frem i tiden. Og ender det sådan, bliver Lysengs nye kunstgræsbane uden gummigranulat.

- Så må vi finde på noget andet, for vi forventer, at en bane i hvert fald kan holde i 10 år, siger Henrik Brandt.

Udfordringen er bare, at han og mange andre ikke er overbeviste af de alternativer, der er til gummigranulat.

I Stavtrup blev en ny kunstgræsbane anlagt i slutningen af 2021 med et materiale udvundet af sukkerrør fremfor gummi. Men som lokalmediet Viby-StavtrupLIV for et år siden fortalte, så er banen udfordret af frostvejr, som gør den hårdere og glattere end den traditionelle kunstgræsbane med gummigranulat.

Derfor har IF Lyseng heller ikke tænkt sig at kaste sig ud i en anden type underlag, medmindre det bliver nødvendigt på grund af ordrer fra EU.

- Jeg tænker ikke, at vi skal teste noget af, og vi har ikke tænkt os at kaste os ud i noget i forhold til materialevalg, som vi kan komme til at fortryde.

For at forstå, hvorfor det er et problem med gummigranulat under knopperne, skal vi tilbage til indledningen af denne artikel.

Det er nemlig oftest sådan, at de små sorte gummidutter følger med, når man går i omklædningsrummet, hvis man har spillet på kunstgræs. I hvert fald hvis man ikke er opmærksom på det, og så er det, at mikroplasten bliver spredt.

EU-kommissionen har i argumentationen for et forbud estimeret, at der fra hver kunstgræsbane i gennemsnit forsvinder 500 kilo gummigranulat om året.

Det tal har Henrik Brandt dog svært ved at genkende. Og han henviser til en bane i Silkeborg, som er omkranset af såkaldte granulatværn, som skal forhindre gummistykkerne i at forlade grønsværen.

De første analyser herfra viser, at spillere og trænere ikke tager mere end fem kilo granulat om året med sig fra banen.

Der er ikke tale om et endeligt resultat fra undersøgelserne af banen i Silkeborg, men Henrik Brandt fortæller, at der også i Lyseng er planer om foranstaltninger, der skal holde de små gummistykker på banen.

- Det har vi allerede i projektet, siger han.

Beslutningen i EU er dog ikke den, Henrik Brandt og resten af Lyseng i første omgang har øjnene rettet mod. På onsdag skal byrådet i Aarhus vedtage en beslutning, der på den korte bane har afgørende betydning for Lysengs drømme om mere kunstigt græs på træningsanlægget.

Klubben står til at modtage 4,9 millioner kroner som et kommunalt tilskud fra puljen, der netop går til idræts- og fritidsfaciliteter.

- Vi er glade for, at det ser ud som om, at bevillingen går igennem på byrådsmødet. Så skal vi videre med finansieringen og byggetilladelsen, siger Henrik Brandt.

Ifølge en oversigt over ansøgninger til Anlægspuljen kommer det til at koste Lyseng cirka 12 millioner kroner at lave kunstgræsprojektet.

En dag satte bager Michael Spottag sig i frisørstolen hos Kridthøj Frisørsalon ved siden af Spottag Bakery.

Det har han gjort før med Lone Grønkjær bag saksen. Men denne gang førte klippetiden til andet end bare en skarp frisure.

Michael Spottag og bageriet har vind i sejlene, og pladsen er ved at være trang. Samtidig har tanken om at stoppe som selvstændig frisør strejfet Lone Grønkjær.

- Jeg trænger til at ryste hovedet og se, om noget andet skal afprøves. Det er ikke en impulsiv beslutning, men nu kom muligheden, siger Lone Grønkjær til Skåde-Højbjerg-Holme.

For frisøren og bageren kunne hjælpe hinanden. Spottag Bakery kunne overtage frisørlokalet, og det ville give Lone Grønkjær mulighed for at stoppe på toppen.

Det betyder, at Kridthøj Torv fra juni skal prøve noget, torvet ikke har oplevet i mere end 30 år. Lone Grønkjær skal ikke længere stå i Kridthøj Frisørsalon og klippe lokker.

- Jeg blev ansat i salonen i 1992, og så overtog jeg forretningen i 2001. Så jeg har været på torvet i mange år, og det bliver vemodigt at sige farvel, siger Lone Grønkjær.

Hvis hun skulle, kunne hun godt have taget lidt flere år som frisørsalonejer, men nu hvor muligheden byder sig, er det rigtige at gøre at slå til, forsikrer hun.

Også selvom hun kommer til at mangle kunderne.

- De har jo været en stor del af mit arbejdsliv, så selvfølgelig kommer jeg til at savne dem.

Hun kommer sådan set til at savne det meste. Som hun siger, så har 98 procent af tiden som selvstændig været positiv:

- De sidste to procent har været med udfordringer, men det har også været fint. For eksempel var corona udfordrende, og som frisører har vi også haft svært ved at få personale.

Nu bliver det måske lidt lettere for et par andre saloner at finde personale. For med lukningen af Kridthøj Frisørsalon står fire frisører foruden Lone Grønkjær selv uden arbejde fra sommer.

- Jeg ved ikke, hvad de skal, men de skal finde noget andet. Det var ikke så sjovt at give dem den besked, men de tog det pænt.

Lone Grønkjær ved heller ikke endnu, hvad hun selv skal, når hun overlader nøglerne til salonen til Spottag Bakery. Måske skal hun fortsætte som frisør et andet sted.

- Jeg har ikke afskrevet frisørfaget, men det bliver ikke som indehaver. Men det kan også være, at jeg skal lave noget helt andet. Jeg skal bruge noget tid på at se, hvad der kunne være interessant.

Med mere end 30 år på Kridthøj Torv har Lone Grønkjær været førstehåndsvidne til udviklingen på torvet.

- Jeg synes jo, at torvet altid har været godt, og butikkerne har stort set altid været fyldte, men der er sket rigtig meget i de seneste år med gode specialbutikker, som har understøttet hinanden, siger hun.

Det har dog ikke skabt den store forandring i kasseapparatet hos Kridthøj Frisørsalon.

- Vi har nået de kunder, vi har kunnet. Vi har altid haft pænt med kunder, synes jeg. Men jeg har kunnet se på torvet, at der er kommet flere til, siger Lone Grønkjær.

Selvom man snart skal vende sig af med at køre til Kridthøj for at blive klippet, er der stadig mange gode grunde til at besøge torvet.

Og får man brug for lidt til at forkæle sig selv med ovenpå afskeden med Lone Grønkjær og frisørsalonen, så er det måske netop Spottag Bakery, der har opskriften.

For med overtagelsen af frisørlokalet bliver der plads til at kredse lidt mere for kagerne.

- Vi vil gerne gøre mere ud af konditori, og vi vil gerne lave nogle finere ting på et højere niveau. Det er både kager, tærter og fyldte chokolader. Det kan ikke lade sig gøre nu, fordi vi simpelthen ikke har plads, men det får vi mulighed for, siger Michael Spottag.

Det er under to år siden, at den tidligere Langenæsbager åbnede på Kridthøj Torv sammen med Claus Zacher Nielsen, men allerede nu er der behov for mere plads i bageriet.

- Vi har vidst fra starten af, at vi kunne komme i pladsproblemer. I første omgang kommer vi dog ikke til at lave selve butikken om, men hele produktionen laves om, siger Michael Spottag.

Torvet bliver altså en forretning fattigere, men samtidig bliver torvets bager opgraderet. Er der så tale om et stærkere eller svagere torv?

- Det, synes jeg ikke, man kan svare på. Vi ville gerne have haft så mange butikker som muligt, men kan de to lave en aftale, som de begge er glade for, så er vi tilfredse. Det er fint for os, at de begge kan komme videre med deres karrierer og erhverv, siger Jesper Nielsen, der er direktør i Skåde Brugsforening, som ejer bygningerne på torvet.

Han er ærgerlig over, at torvet skal indstille sig på et farvel til Lone Grønkjær, men samtidig styrker det torvet, at Spottag Bakery kan gøre endnu mere ud af sortimentet.

- Der er plusser og minusser. Der forsvinder en god frisør, som har styrket torvet og trukket mange mennesker til, men samtidig har vi en bager, som får bedre mulighed for at tiltrække kunder, siger Jesper Nielsen.

Inden længe kan der være snerydning og pleje af asfalten på menuen for borgerne på en række veje i 8270.

For egen regning.

Sådan er det allerede på mange århusianske veje, og det bliver realiteten for flere og flere.

Aarhus Kommune er i gang med en stor øvelse, hvor 900 kommunale veje skal nedklassificeres til private fællesveje. Det betyder, at kommunen fortsat er vejmyndighed, men at det bliver op til borgerne at vedligeholde vejen.

Første etape er ved at være overstået, og godt og vel 100 veje er tilføjet til listen over private fællesveje.

Det har ikke været helt uden opstød og klager fra borgerne på de pågældende veje. Tidligere har Skåde-Højbjerg-Holme også beskrevet, hvordan borgere på veje i 8270 finder det uretfærdigt, at deres vej står til at blive overladt til borgerne selv.

Og nogle gange kan det rent faktisk betale sig at sætte sig ind i sagerne og gøre indsigelser. For under første etape er flere veje blevet taget ud af øvelsen. I kommunen som helhed er ni ud af godt og vel 100 veje røget ud.

- Det skyldes særlige tilfælde og forhold, som vi ikke har været opmærksomme på, siger Per Kristensen, som er teamleder ved Vejdrift Aarhus Kommune.

Det er en politisk beslutning, der gør, at de 900 veje skal overlades til borgerne. Og der skal mere end utilfredshed over de politiske overvejelser til at få en vej streget fra listen.

Men med en god grund i baghånden, kan det altså lade sig gøre at komme udenom privatiseringen.

- I Lystrup har vi haft en vej med offentlig lastbilparkering langs vejen. Det er ikke primært til dem, der bor på vejen, og derfor blev den trukket ud, siger Per Kristensen.

En anden vej er blevet fjernet, fordi der lå en deklaration om, at vejen tidligst ville kunne blive nedklassificeret i 2025.

Et tredje sted er det et kommende boligbyggeri, som kan give gennemkørende trafik, der har gjort, at vejen ikke skal laves til privat fællesvej alligevel.

Netop trafik bliver der kigget meget på i arbejdet med at nedklassificere veje. Er der meget gennemkørende trafik på en vej, kan det være med til at få vejen pillet ud af listen over veje, der skal overdrages til borgerne.

Skåde-Højbjerg-Holme har tidligere skrevet om C. F. Aagaards Vej, der ligger ved Kragelundskolen. Her var bekymringen hos borgerne på vejen, at det kunne blive en dyr affære at vedligeholde vejen, fordi mange skolebørn bliver kørt i skole og sat af på den blinde vej.

Men selvom en vej bruges som et sted, hvor man kan sige farvel til skolebørnene om morgenen, er det ikke nødvendigvis nok til at undgå en privat fællesvej.

- Er det en blind vej, hvor der en gang imellem kommer nogle og parkerer, så er det ikke en hindring for, at en vej bliver nedklassificeret. Der er i hvert fald ikke nogen, der er faldet ud på den baggrund endnu, siger Per Kristensen.

Aarhus Kommune har offentliggjort veje til nedklassificering ad fire omgange. Det er de veje, der blev offentliggjort i 2017, der er ved at være i mål med nedklassificeringen.

Nu er turen snart kommet til de veje, der blev offentliggjort i 2018. Her er Højbjerg på listen med fem veje.

- Der er ikke truffet nogen afgørelse om dem endnu, men vi regner med, at det sker i løbet af foråret, siger Per Kristensen.

Og der kommer flere i fremtiden.

- Der kommer flere offentliggørelser de kommende år, da vi prøver at få overdraget veje i den takt, som de alligevel skal istandsættes. Derfor kommer der måske allerede en ny portion i år, men det vil så først blive sidst på året.

Aarhus Kommune har indtil nu kun offentliggjort en del af de 900 veje, der er den oprindelige plan. Det betyder også, at flere borgere i fremtiden vil få post i postkassen eller på eboks.

- Alle borgere på en vej, der skal nedklassificeres, bliver partshørt, inden der bliver truffet en afgørelse, siger Per Kristensen.