Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Johnson Controls, der tidligere hed Sabroe, var den første virksomhed til at rykke ind i industriområdet i Holme. Siden er mange flere fulgt efter, men nu er spørgsmålet, om erhvervsarealerne i virkeligheden burde bruges til boliger? Foto: Christian Gnutzmann

Virksomheder trives i Holme - skal de give plads til boliger?

Jeg har flere gange hørt fortællingen om, at når virksomhederne flytter væk fra Holme, så kan der bygges nogle fantastiske boligområder på de gamle erhvervsgrunde.

Det kan der helt sikkert også, og der vil formentlig også være efterspørgsel efter dem.

Men nu er det bare sådan, at virksomhederne jo altså ligger der, og området er forbeholdt erhverv.

Det ved Salling Group og MVM-Ejendomme alt om. Begge virksomheder ejer jord i industrikvarteret, og de har begge forsøgt at bygge boliger på deres erhvervsareal. Men politikerne har takket nej til de i alt knap 1.500 boliger af hensyn til netop erhvervslivet.

Er det den rigtige prioritering?

For mens Aarhus vokser, skyller kritikken af de høje og tætte byggerier ind fra alle sider. Og hvis man ikke skal bygge højt, er man næsten nødt til at bygge ud, og så er vi vel snart nået til Holme?

Den slags beslutninger hænger i sidste ende på politikerne, og jeg har spurgt tre af de lokale byrådsmedlemmer, hvad de mener om fremtiden for industriområdet i Holme.

Skal det bevares, skal det stille og roligt udfases, eller skal det i højere grad blandes med boliger?

Spørger man i erhvervslivet, er svaret, at man skal passe på med at presse virksomhederne ud. Det risikerer man at gøre, hvis virksomhederne skal bo op og ned ad boliger, som man bliver nødt til at tage hensyn til.

Sådan lyder det fra Proshop. Virksomheden er en blevet en af de store spillere i industrikvarteret, og den har i sinde at blive i Holme i mange år.

Lokalområdet betyder nemlig meget for virksomheden, som for ikke så længe siden byggede et nyt hovedkvarter i udkanten af kvarteret.

I artiklerne nedenfor kan du blive klogere på området, på Proshop og på nogle af de andre store virksomheder.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Salling Groups gamle hovedkvarter på Axel Gruhns Vej har tidligere været i spil som et nyt boligområde. Dengang sagde politikerne nej. Arkivfoto: Axel Schütt

Industrien i Holme omsætter for milliarder, men bør den erstattes af boliger? Vi har spurgt tre lokalpolitikere

Det kan virke som et hypotetisk spørgsmål. Skal dele af industriområdet i Holme laves til boligarealer, hvis virksomhederne er klar på at flytte et andet sted hen?

Men det bunder faktisk i konkrete forslag fra både MVM-Ejendomme og Salling Group, der i hver deres forslag har luftet ideen om boliger i stedet for erhverv. Politikerne har sagt nej.

Men bør politikerne genoverveje, og bør man måske i virkeligheden arbejde hen imod at få flere bolig og færre erhvervsbygninger?

Det spørgsmål har Skåde-Højbjerg-Holme stillet Metin Lindved Aydin (R), Peter Sporleder (K) og Eva Borchorst Mejnertz (S), der alle bor i Højbjerg.

Peter Sporleder er klar til at kigge på arealet som et muligt boligområde, mens Metin Lindved Aydin også er positiv, hvis virksomhederne altså vil drosle ned for deres aktivitet i området. Til gengæld har Eva Borchorst Mejnertz svært ved at forestille sig, at kommunen kan undvære erhvervsarealet.

To steder har der været konkrete forslag til boliger på erhvervsgrunde, men forslag er blevet mødt af et nej fra politikerne.

1.000 boliger her. 400 boliger der.

Flere steder i industriområdet i Holme har grundejerne boliger på hjernen. Udfordringen er bare, at grundene er forbeholdt erhverv, og derfor må boligdrømmene blive på idéhylden.

Både Salling Group og MVM-ejendomme har tidligere forsøgt med henholdsvis 1.000 og 400 boliger på deres erhvervsgrunde, men uden held. MVM-Ejendomme arbejder lige nu på et nyt forslag til deres boligprojekt ved Aarhus Friplejehjem.

Også fremtidsforsker Jesper Bo Jensen har tidligere fortalt til Skåde-Højbjerg-Holme, at industriområdet i Holme i fremtiden kan blive et særdeles attraktivt sted til nye boligområder.

Men om det nogensinde bliver til noget, må tiden vise. I sidste ende er det byrådet, der skal beslutte, om erhvervsgrundene må laves om til boliger eller ej.

Det giver anledning til at sende bolden videre til netop politikerne. For bør de i virkeligheden overveje, om industriområdet eller del af det skal give plads til boliger? Skåde-Højbjerg-Holme har spurgt tre byrådsmedlemmer, der selv bor i 8270.

Peter Sporleder (K)

Peter Sporleder (K). Pressefoto

- Det er noget, vi er nødt til at kigge på. Aarhus vokser, og vi er udfordret af, at alle er enige om, at vi ikke altid skal bygge højt, men at vi også skal bygge lavt, og det betyder, at vi skal kigge på alle områder. Når det er sagt, så skal vi også sørge for at give plads til vores erhvervsliv. Vi lever jo af virksomhederne.

Vil du være klar til at udfase dele af erhvervsarealerne stille og roligt, så der bliver plads til flere boliger?

- Det er ikke bare sådan lige til, og det er ikke så sort og hvidt. Vi skal have en dialog med de virksomheder, der er i området, og så skal vi høre, hvad fællesrådet har af ønsker, og vi skal finde ud af, hvad behovene er generelt, så der er mange faktorer, der spiller ind. Vi skal ikke bare sige farvel til virksomheder, men det er selvfølgelig heller ikke i nogens interesse, hvis noget står tomt og står og forfalder.

- Det er et attraktivt sted, og mange vil jo gerne bo så tæt på byen som muligt. Jeg ved også, at der her i området er et stort ønske om flere seniorboliger, så man kunne godt åbne op for snakken politisk.

Eva Borchorst Mejnertz (S)

Eva Borchorst Mejnertz (S). Arkivfoto: Kim Haugaard

- Vi er gået i gang med planstrategien, som handler om, hvordan Aarhus skal udvikle sig. Det er noget, der skal igennem en politisk proces, men også noget som borgerne skal inddrages i. Her kan det vise sig, at der er stor stemning for at have mere fokus på naturen og drikkevandet, og måske vil man frede naturarealer og gøre dem større.

- Kommer vi til at gå den vej, så vil vi blive voldsomt pressede på erhvervsarealer. Vi vil komme til at mangle erhvervsarealer, og så kan man ikke bygge boliger på de områder.

Hvilken vej synes du, man bør gå med byens udvikling?

- Jeg er tilhænger af at have fokus på naturen, så jeg ser meget nødigt, at vi bygger mere på markerne. Så umiddelbart ser jeg ikke det ikke som muligt at konvertere industriområder til boliger.

I Holme har Salling Group forsøgt at lave boliger på deres grund, og syd for Holme vil MVM-Ejendomme bygge boliger på en erhvervsgrund. Er der nogen, der har interesse i, at erhvervsgrunde ”venter” på at blive til boliger?

- Jeg er ikke inde i det konkret i forhold til Holme, men jeg tror altid, vi vil have nogen, der gerne vil lave boliger, som de kan sælge lukrativt. Jeg ser bare ikke for mig, at det bliver muligt at tage industri ud og lave det til boliger.

Metin Lindved Aydin (R)

Metin Lindved Aydin (R). Pressefoto

- Ringvej Syd er et støjinferno, så der skal i hvert fald gøres noget ved det, inden man laver boliger ud til vejen. Og det er ikke bare sådan lige at gøre. Hvis man kigger langt frem, bør der måske fortsat være erhverv ud til vejen, og så kan der være boliger bagved.

- En af de ting, vi skal gøre, hvis vi vil have en bæredygtig by, er, at sikre at der er mest muligt i lokalområdet, så man ikke behøver at pendle for at komme på arbejde eller i skole. Det indbefatter selvfølgelig også boliger, men vi kan heller ikke bare sende industri og erhverv ud af byen. Så vil vi få trafikal forstoppelse på vejene, og det er i øvrigt heller ikke bæredygtigt.

Der er tomme erhvervsejendomme i området, og der er allerede grundejere som Salling Group, der har luftet tanken om at bygge boliger. Skal der gøres plads til flere boliger og mindre erhverv?

- Det er rigtigt, at der er bygninger, der ikke er i drift, men jeg synes ikke, det er nok til at vende det hele på hovedet. Men hvis andre virksomheder også vil drosle ned, så skal man måske begynde at tænke andre ting.

- Men det er lidt spørgsmålet om hønen eller ægget. Skal kommunen forberede nye rammer, eller vil virksomhederne flytte? Jeg synes altid, at det er kommunens planafdeling, der skal være med til at tænke tankerne, og jeg vil gerne, at planafdelingen lægger et æg først. Og så skal vi selvfølgelig i dialog med aktørerne og de store virksomheder og høre, hvad de ønsker.

Industrikvarteret i Holme er i dag stort og tæller mange forskellige former for virksomheder. Men har du styr på, hvad nogle af de største af dem tjener deres penge på? Foto: Christian Gnutzmann

Kender du virksomhederne i baghaven? Her er fem af de største fra industriområdet i Holme

Der er store virksomheder med adresse i Holme, men det kan være svært at holde styr på, hvad de laver.

I artiklen her har vi kigget nærmere på fem virksomheder fra industrikvarteret.

Det er BKI Foods, Tetra Pak, Johnson Controls, Proshop og Stibo.

Industriområdet i Holme er en jungle af store og små virksomheder og en smule sjov og leg. I artiklen her kigger vi på fem af de største virksomheder i området.

Der bliver omsat for mange milliarder kroner i industriområdet i Holme, ligesom der er rigtig mange mennesker, der hver dag stempler ind og passer deres arbejde i den yderste del af postnummeret.

Der er naturligvis nogle af virksomhederne, der er større end andre, og Skåde-Højbjerg-Holme har kigget i regnskaberne og valgt fem virksomheder ud, som du her kan blive klogere på.

Johnson Controls

Foto: Christian Gnutzmann

I dag er virksomheden en del af industriområdet i Holme, men det er som sådan ikke en ”Aarhusvirksomhed”.

Det var den ellers engang. Virksomheden blev startet af Thomas Sabroe, som også lagde navn til virksomheden, indtil den lige før årtusindeskiftet blev solgt til amerikanskejede York International. Senere blev den til Johnson Controls.

I de første mange år havde Sabroe hjemme i Aarhus, men i midten af 1900-tallet rykkede den som den første virksomhed til industriområdet i Holme, hvor den stadig ligger.

Johnson Controls laver køle-, fryse-, og varmepumpeanlæg, og der bliver sendt en hel del af den slags ud fra domicilet i Holme.

Seneste regnskab viser en omsætning på 1,6 milliarder kroner og et årsresultat før skat på mere end 100 millioner kroner.

Stibo

Pressefoto

Virksomheden er ikke bare en af de største fisk i den lokale andedam, det er også en af de virksomheder, der har eksisteret i længst tid.

Stibo A/S blev stiftet i Aarhus helt tilbage i 1794. Dengang var navnet Aarhuus Stiftsbogtrykkerie. Trykkeriet lå på det tidspunkt i Mejlgade.

Senere fik virksomheden sit nuværende navn, og i starten af det nye årtusinde rykkede den til Holme.

I dag er Stibo ikke bare et trykkeri. Som den selv skriver i en ledelsesberetning i det seneste regnskab, så strækker koncernens aktiviteter sig fra grafisk produktion til udvikling og salg af softwareløsninger.

Den har med årene vokset sig til en kæmpestor virksomhed, og det seneste regnskab viser, at den samlede omsætning for hele koncernen ligger på den gode side af to milliarder kroner. Regnskabet viser også, at det endelige resultat for 2021/2022 ender på et overskud på 19 millioner kroner.

Stibokoncernen består af cirka 1.700 medarbejdere, der er fordelt på fem kontinenter.

BKI

Foto: Christian Gnutzmann

”Kaffen som alle kan lide” stammer oprindeligt fra Aalborg, hvor Svend Mathiesen i 1960 grundlagde Brasil Kaffe Import, som en lille kælderforretning.

Lokalerne blev dog hurtigt for små og i 1964 flyttede han hele molevitten til Holme.

I dag hedder virksomheden BKI Foods og holder fortsat til i Holme. Det er i øvrigt stadig familien Mathiesen, der driver forretningen, og ifølge virksomhedens egen historie fortælling på hjemmesiden bliver samtlige bønner fortsat ristet og pakket i det sydlige Aarhus.

Der er mange spillere på kaffemarkedet efterhånden, men der er ikke noget, der tyder på, at familien Mathiesen må gå sultne i seng. Seneste regnskab viser nemlig en omsætning på lidt mere end en halv milliard kroner og et årsresultat før skat på små 20 millioner kroner.

Regnskabet fortæller også, at virksomheden har 200 ansatte.

Proshop

Foto: Christian Gnutzmann

Er du i tvivl om, hvordan du får din virksomhed til at vokse med raketfart, så ring til Proshop.

De må have svaret.

I 2017 fortalte deres regnskab, at den årlige omsætning lå lige under en milliard kroner. I regnskabet for 2021 lyder omsætning på 2,7 milliarder kroner.

Virksomheden blev stiftet i 1995 som en butik, der solgte forskellige produkter indenfor it. Siden er meget vand løbet gennem åen, og virksomheden driver nu alt forretning online, ligesom sortimentet er udvidet markant.

Når du klikker dig ind på deres hjemmeside, kan du naturligvis stadig købe dig fattig i it-produkter, men du kan også købe legetøj til junior eller foder til dit kæledyr.

Ifølge Proshops hjemmeside har sortimentet vokset sig til hele 200.000 forskellige varer.

Tetra Pak

Foto: Christian Gnutzmann

På Søren Nymarksvej kan man finde virksomheden Tetra Pak. Det er en virksomhed, der blev grundlagt i Sverige i midten af 1900-tallet, og siden har den spredt sig til mange steder rundt omkring i verden. Blandt andet til Danmark, hvor Holme er hjemsted for det danske hovedkvarter.

Virksomheden hører til i mad- og drikkevarekategorien. Dog ikke forstået på den måde, at der bliver produceret fødevarer på matriklen i Holme, men som i at virksomheden producerer udstyr og emballager til fødevareindustrien.

Ifølge seneste regnskab havde Tetra Pak Processing Systems A/S en omsætning på lidt mere end en milliard kroner. Resultatet før skat lød på godt 50 millioner kroner.

Hav det sjovt blandt de store virksomheder

Det er ikke kun nethandel, industri og kafferisteri, man finder i udkanten af Holme.

Også flere virksomheder indenfor event har slået sig ned i nogle af områdets store haller.

Blandt andet kan man i Golfskoven få timer til at gå med adventuregolf, lidt at spise og selvfølgelig også noget at skylle en eventuel sejr eller et nederlag ned med.

Er man til lidt mere fysisk aktivitet, kan man trække i et par farverige sokker og hoppe rundt i trampolinparken Rush.

Man kan selvfølgelig også være med på den nyeste mode indenfor idræt ved at træde ind i padelburet hos Padelstar på Axel Kiers Vej.

Proshop byggede i 2020 nyt hovedkvarter i udkanten af Holme. Foto: Christian Gnutzmann

Da Proshop skulle bygge nyt, var der ingen tvivl om, at virksomheden skulle blive ved Holme

Proshop omsatte sidste år for næsten tre milliarder kroner.
Virksomheden vækster og buldrer fremad. Og så har den valgt at blive i Holme.

Det har den, fordi en stor del af de ansatte kommer fra området, og derfor ville det være at skyde sig selv i foden at flytte væk fra Holme, da virksomheden for et par år siden byggede nyt hovedkvarter.

Det mener direktør Poul Thyregod, der også sætter en ære i at være noget for netop lokalområdet.

Det håber han på at blive ved med at være, og derfor vil han også håbe, at politikerne ikke tillader for mange boliger i området, for så risikerer virksomhederne at blive presset væk.

Proshop vokser og vokser, men virksomheden bliver i industrikvarteret i Holme. Det er nemlig en væsentlig del af identiteten at holde fast i lokalområdet, lyder det fra direktøren.

Det er en af områdets største virksomheder. Den omsætter for milliarder, vækster og leverer overskud.

Der kan siges mange gode ting om Proshop, som fremfor alt er en lokal virksomhed. Eller det er den i hvert fald blevet.

For selvom Proshop egentlig er født i midtbyen og først flyttede til industriområdet i Holme i 2008, så er virksomheden efterhånden fast forankret i udkanten af Højbjerg.

- Mange af vores medarbejdere bor tæt på, og vi har en base af ungarbejdere, som går i skole i området. Dem vil vi holde fast i, og derfor er vi blevet i området. Man kan også sige, at vi er blevet lidt af en institution herude, og det sætter vi stor pris på, siger direktør Poul Thyregod.

Virksomheden blev nemlig i Holme, da den i 2020 havde vokset sig for stor de tidligere lokaler. Løsningen blev at købe et stykke jord 500 meter fra den gamle bygning, hvor det nye 16.000 kvadratmeter store domicil ligger.

- Vi har mange besøgende, der kommer og henter deres varer hos os, og så fandt vi et stykke jord til en rigtig pris, men det overvejende var, at vi sætter stor pris på vores medarbejdere, og man skal ikke flytte virksomheden ret meget, før de får langt på arbejde, siger Poul Thyregod, som i øvrigt selv tidligere har haft adresse i 8270 i 14 år.

Pas på med at skubbe industrien

Proshop kastede mange penge efter det nye hovedkontor i Holme. Poul Thyregod fortæller, at det var en investering på en kvart milliard kroner.

Den slags ser man ikke hver dag, og faktisk har snakken de seneste år mere gået på, at grundejere i industrikvarteret vil lave deres erhvervsgrund om til boliger.

Kort om Proshop

Proshop blev stiftet af Poul Thyregod og tre andre i 1995 og solgte it-relaterede ting, som det står på virksomhedens hjemmeside.

Få år senere købte Poul Thyregod de øvrige partnere ud, og siden er produktsortimentet begyndt at indeholde mange andre ting end ”it-relaterede ting”. Blandt andet kan man købe legetøj og dyrefoder hos Proshop i dag.

Omsætningen for 2021 lyder ifølge seneste regnskab på 2,7 milliarder kroner. Året forinden hed det tal 2,1 milliard, mens 2017 regnskabet kunne præsentere en omsætning på 952 millioner kroner.

Årets resultat lød i 2021 på næsten 84 millioner kroner.

Proshop

Blandt andet har Salling Group tidligere luftet ideen om at bygge 1.000 boliger ved Axel Gruhns Vej, og senest har forslaget om 400 boliger ved Aarhus Friplejehjem været oppe at vende.

Begge grunde er forbeholdt erhverv, og det kræver derfor politikernes velsignelse at lave boliger i stedet.

Sådan en bør de ifølge Poul Thyregod være varsom med at give.

- Det er let at sige, at vi bare skal skubbe industrien længere væk. Hvis der kommer for mange boliger, er jeg nervøs for, at vi bliver presset væk. Så det er vigtigt, at udviklingen sker i respekt for, at man stadig skal kunne drive forretning, siger han.

I løb og på cykel

Lad os bare lige få det slået fast med kæmpestore søm. Det ligger ikke i kortene, at industrien i Holme skal flyttes. Men med de før omtalte forslag om boliger på erhvervsarealer, er snakken om fremtiden relevant.

Direktør Poul Thyregod har været med lige fra begyndelsen, og for ham betyder det meget, at virksomheden bliver i Holme. Pressefoto

Ifølge Poul Thyregod betyder det noget for virksomhederne, at de ligger samme sted, og så betyder det i høj grad noget, at Proshop ligger, hvor de gør.

- Vi har mange, der løber og cykler på arbejde. Det er en del af charmen. Rykker man industrien længere ud, så kræver det, at man kører i bil til arbejde. Og igen så betyder vores ungarbejdere meget, og vi vil gerne være et sted, hvor folk kan lære at få et job. Derfor vil vi gerne være et sted, hvor mange kan cykle til, siger han.

Stor vækst

Når man lige har investeret stort i et nyt hovedkvarter, er der da heller ikke noget, der tyder på, at Proshop vil andet end Holme lige foreløbig. Det eneste problem kan da blive, hvis heller ikke de nye lokaler har kvadratmeter nok til at huse forretningen.

For det går over stok og sten hos det, der engang var en ren it-detailbutik. Seneste regnskab viste en omsætning på 2,7 milliarder kroner. Til sammenligning omsatte Proshop i 2017 ”kun” for lige knap en milliard kroner.

- Vi er tvunget til at vækste. Vi er en virksomhed i en hård branche, og bare for at holde omkostningerne til stigende priser og lønninger hjemme skal vi vækste 100 millioner om året, siger Poul Thyregod.

Og det gør virksomheden så tydeligvis også. Særligt i det første coronaår var der gang i forretningen, selvom Poul Thyregod nåede at frygte for den investering, virksomheden lige havde lavet, da virussen begyndte at sætte dagsordenen.

- ”Åh nej, har vi lavet en fejl”, tænkte jeg, da corona kom og vi skulle til at bygge. Men vi kunne faktisk få byggematerialerne til en god pris, og i det år vækstede vi med 600 millioner. Det var en helt vild præstation, vi lavede, når man kigger tilbage, siger direktøren.

Der står Sabroe på Anders Amdi Sørensens kasket, og selvom virksomheden for længst er opkøbt af Johnson Controls, kalder han stadig sin gamle arbejdsplads for Sabroe. Foto: Christian Gnutzmann

Èn virksomhed så lyset i Holme: Anders har været med næsten fra begyndelsen af industrikvarterets historie

Anders Amdi Sørensen er 76 år gammel, og stort set hele hans arbejdsliv har ligget i Holme.

Faktisk var han blandt de første, der fik arbejde i industriområdet.

Det var dengang, områdets første og eneste virksomhed hed Sabroe. Nu hedder virksomheden Johnson Controls, og den er langt fra den eneste i Holmes industrikvarter. Tværtimod. De mange lastbiler vidner om, at der er gang i butikkerne, og det giver på en måde en stolthed hos Anders Amdi Sørensen.

Det nuværende Johnson Controls var den første virksomhed, der så potentialet i at lægge virksomheden i Holme. Siden fulgte store virksomheder trop, og i dag bliver der omsat for mange milliarder hvert eneste år i det sydlige Aarhus.

En lastbil afbryder Anders Amdi Sørensens fortælling.

Det har han vænnet sig til. Og heldigvis for det, for der kommer mange af dem forbi krydset mellem Ringvej Syd og Christian X’s Vej.

Lastbilen er hurtigt væk igen, og i et kort øjeblik er det kun varevogne og personbiler, der ruller hen over asfalten.

Dem kan Anders Amdi Sørensen godt overdøve.

Han fortsætter sin fortælling om dengang, hvor Coca Cola slog sig ned i Holme, da tobaksfabrikken åbnede, og om tiden inden lastbilerne kørte i pendulfart til og fra industrikvarteret.

- Jeg kan huske, da Dansk Supermarked kom til herude. Det var jo en stor virksomhed, så det var da en markering af, at det her område altså kunne noget, siger Anders Amdi Sørensen.

Han er 76 år og nu pensionist. Stort set hele hans arbejdsliv har ligget i Holme på det, der i dag hedder Johnson Controls, som laver industrielle køle-, fryse-, og varmepumpeanlæg.

Engang hed det Sabroe, og virksomheden spiller en helt central rolle i historien om Holmes industrikvarter.

Da den daværende Holme-Tranbjerg Kommune i 1950’erne lagde et større område i Holme ud til erhvervsgrunde, var det nemlig ikke ligefrem sådan, at virksomhederne stod i kø efter at bygge nye domiciler.

Faktisk var det kun Sabroe, der i første omgang så samme potentiale som kommunen i at flytte fra midtbyen og syd på. Det gjorde den så sidst i 1950’erne.

Et voldsomt spring

Anders Amdi Sørensen kom til Sabroe som lærling i 1962, få år efter at virksomheden var rykket til Holme.

Derfor kan han af gode grunde ikke sige noget om, hvorfor virksomheden valgte lige netop Holme, men han fortæller, at det gjorde godt for virksomheden.

- Man fik en mere rationel drift. Da man lå inde i midtbyen, måtte man jo sætte maskinerne op der, hvor der var plads til dem. Herude kunne man stille dem op i lange rækker. Det var et voldsomt spring, siger Anders Amdi Sørensen.

Det er længe siden, men Anders Amdi Sørensen kan tydeligt huske, da Sabroe var den eneste virksomhed i det, der i dag er et stort industriområde. Foto: Christian Gnutzmann

Den gode plads fik andre til at gøre som Sabroe. Op igennem 1960’erne kom flere og flere virksomheder til området. Det gjaldt blandt andet Skandinavisk Tobakskompagni og BKI. Og så var det, at Anders Amdi Sørensen og kollegaerne på Sabroe skulle til at vænne sig til flere lastbiler.

- Jeg tænkte ikke særligt meget over det dengang, at der skete meget herude. Men når jeg kigger tilbage, kan jeg jo godt se, at der kom mange nye virksomheder til i den periode, siger han, inden motorstøjen igen tvinger ham til en kort pause.

- Særligt trafik er der mere af… men det er et godt tegn på, at der er aktivitet, og det er jo indtægter til kommunen.

Mange milliarder

Med Sabroe som forgangsvirksomhed var Holmes industrikvarter født. Siden er der kommet bedre infrastruktur, en motorvej tæt på og ikke mindst nogle kæmpestore virksomheder.

Alene Proshop i udkanten af området omsatte sidste år for 2,7 milliarder kroner. Så giver det næsten sig selv, at lastbilerne vil fylde en del på vejene.

- Jeg synes, der er en god blanding af virksomheder herude nu, og det ligger jo også bare rigtig godt i forhold til trafikken, siger Anders Amdi Sørensen.

Som lærling i de spæde år, kan han naturligvis ikke tilskrives det, at tanken om et stort erhvervsområde blev en realitet, men som en del af det første kuld, der fik arbejde i området, har han alligevel været en lille brik i det store puslespil.

- Det er jeg da lidt stolt over, og jeg synes det er godt for området, at vi har det og de mange arbejdspladser.