Der ser ud til, at fremtidens pladskabale på Rundhøjskolen bliver lidt lettere at løse.

Den nyeste skoleprognose spår, at skolen om 10 år vil mangle tre undervisningslokaler. Det er naturligvis ikke optimalt, men i sidste års prognose lød lokaleunderskuddet på 10.

Uanset hvad er der dog behov for en løsning på skolen, for allerede nu er det besværligt at få plads til alle. Skolelederen har tidligere til Skåde-Højbjerg-Holme fortalt, at i det kommende skoleår vil der være et klasselokale for lidt.

Derfor er der behov for en udvidelse, ligegyldigt om behovet om 10 år hedder 10 eller tre lokaler.

Det fortæller Anne Marie Due Schmidt, der er bygningschef ved Børn og Unge i Aarhus Kommune. Men hun fortæller også, at projektet på Rundhøjskolen bliver anderledes, end det ellers så ud til for nogle måneder siden.

- Det gør selvfølgelig noget ved udbygningen. Den bliver en smule mindre. Men der er også rigtig meget, der er ens i forhold til det tidligere projekt. Der er udbygning på faglokaler både på naturfag og på billedkunst og på toiletfaciliter, og det har vi stadig med, siger hun.

I virkeligheden er behovet også større end de tre undervisningslokaler, fortæller Anne Marie Due Schmidt.

- Lige nu bruger skolen lokaler til undervisning, som ikke kan rumme en hel klasse. Det er fint, så længe lokalerne som i dag anvendes til for eksempel en specialklasse på få elever, men ikke når lokalet skal kunne anvendes til en hel klasse på 28 elever. De lokaler bliver regnet med som en del af kapaciteten. Det betyder, at behovet er større end de tre undervisningslokaler, og vi er stadig ikke helt færdige med at regne på det, men lige nu ser det ud til, at der er behov for syv ekstra lokaler.

Det ændrer dog ikke på, at behovet er faldet i forhold til seneste prognose, for dengang var behovet i virkeligheden også større end 10 lokaler, da de kreative løsninger også på det tidspunkt var regnet ind i kapaciteten.

Det er fortsat forventningen, at projektet bliver så konkret senere i år, at byrådet kan nå at tage stilling til det i 2023.

Det besværlige ved prognoser er, at de har tendens til at ændre sig. I det her tilfælde er skoleprognosen det bedste redskab til at forudsige fremtidens elevtal og på den måde også fremtidens behov for mursten på skolerne.

Men dette års skoleprognose ligger dog et stykke fra prognosen fra sidste år. I alt bliver der i den nye prognose spået cirka 900 elever færre om 10 år på kommunens folkeskoler, end det prognosen fra sidste år kom frem til.

Det er blandt andet på Rundhøjskolen, at billedet ser noget anderledes ud, og hvor behovet for flere undervisningslokaler ser ud til at være skrumpet fra 10 til tre, foruden de ekstra lokaler, der skal regnes ind ligningen.

Det nedjusterede behov skyldes to ting ifølge Anne Marie Due Schmidt.

- For det første er der kommet en politisk beslutning om, at 10. klasser samles på nogle få skoler, så den ene 10. klasse, som Rundhøjskolen har haft, er flyttet. Og så har prognoserne bare ændret sig for området. De er slet ikke så drastisk stigende, som det så ud til. Og i virkeligheden har skolen også undret sig over, at det var så drastisk. Så det her billede matcher noget bedre, siger hun.

Skulle det gå sådan, at næste års skoleprognose fortsætter i samme spor som dette års spådom, hvor Rundhøjskolens pladsbehov bliver mere end halveret, så bør det ikke rokke ved, at en udbygning er på vej.

- Når vi ikke er der i et projekt, hvor vi har sat spaden i jorden, så tilpasser vi selvfølgelig efter det grundlag, vi har. Men der kommer også et skæringspunkt, hvor vi går i gang, og hvor vi ikke kan ændre mere, siger Anne Marie Due Schmidt.

Igen skal det understreges, at en eventuel udbygning af Rundhøjskolen i sidste ende er en politisk beslutning, der skal have opbakning i byrådssalen, før maskinerne rykker ind på skolens matrikel.

Det stod ikke ligefrem skrevet i skolebøgerne for lidt over 10 år siden, at Rundhøjskolen i dag skulle stå og mangle plads, fordi eleverne strømmer til.

I 2012 var skolen på randen af lukning som et led i en større spareplan. Politikerne havde sådan set mere eller mindre taget beslutningen og slebet spareøksen, men de forbarmede sig efter et massivt pres fra skolebestyrelsen og forældrene på Rundhøjskolen.

Skolen fik lov at overleve, og i 2018 kom Lotte Søndergaard til som skoleleder.

Hun har tidligere fortalt til Skåde-Højbjerg-Holme, at skolen har gjort meget ud af at fortælle den gode historie. Blandt andet, fordi skolen har skullet kæmpe med områdets omdømme, der særligt omkring 2016 var påvirket af uro, hashhandel og visitationszone.

- Vi har sendt bøger og informationer med sundhedsplejerskerne ud til alle nyfødte i distriktet, og vi har på et tidspunkt lavet noget børnemotorik på skolen for at få folk ind ad døren, sagde Lotte Søndergaard i april til Skåde-Højbjerg-Holme.

127 færre elever vil gå på de fire folkeskoler i Højbjerg om fem år, vurderer den nyeste skoleprognose, som kigger på elevtallet i de almene klasser.

Faldet kredser om de tre af skolerne, mens Rundhøjskolen fortsat vil opleve vækst i elevtallet. Dog ser stigningen ikke ud til at være helt så stor, som det tidligere er blevet spået.

Det er blevet tid til at sætte sig til tasterne og finde på formuleringer, hvis du har noget at sige i forhold til projekt Kongelunden.

Det store 100-års projekt blev drøftet på onsdagens byrådsmøde, og et stort set enigt byråd valgte at sende projektet ud i offentligheden til høring.

Med det er ordet altså dit og din nabos. Er der mangler i projektet, noget der bør gøres anderledes, eller er det hele bare lige i øjet?

Uanset hvad du tænker og mener, har du mulighed for at komme på banen hen over sommeren, hvor høringsfasen løber.

Projektet rækker ind i Højbjerg-territoriet og kan på flere måder få betydning for borgerne i 8270. Blandt andet kan der følge nogle trafikale forandringer med.

Cirka 1.000 nye parkeringspladser ser ud til at være på vej, og som det bliver vurderet i projektets miljørapport, vil det have indflydelse på antallet af biler på vejene. Særligt Jyllands Allé og Rosenvangs Allé vil opleve en stigning.

Dog er det en stigning, som vejnettet kan håndtere, lyder det i rapporten.

Men det er naturligvis ikke trafik og parkering det hele. I projektets udviklingsplan bliver en perlerække af nye, grønne aktiviteter beskrevet. Det vil altså sige, at en stor legeplads med et væld af muligheder rykker ind som Højbjergs nærmeste nabo.

Udfordringen er bare, at der ikke er penge til ret meget andet end de største idrætsfaciliteter i første omgang.

Netop de manglende mønter fik flere bemærkninger, da projektet var på byrådets dagsorden onsdag aften.

Blandt andet sagde SF’s Jan Ravn Christensen, at der formentlig ikke bliver råd til ”alle de fede add-ons”. I hvert fald ikke i første omgang.

- Det er fede stiruter, der kommer mange flere rekreative elementer, men nu må vi se, om det bliver til noget, sagde han i byrådssalen.

Jan Ravn Christensen brugte samtidig sin taletid på at beskrive det ”paradoksale” i, at der er tiltænkt 1.000 nye parkeringspladser på væddeløbsbanen og Kongevejen.

- Vi har en ambition, der er så flot og stålsat på at fredeliggøre området, og så lægger vi ellers ud med det største åbningstræk af dem alle og laver mellem 1.000 og 1.200 parkeringspladser. Det, synes vi, er et kæmpe paradoks. Vi synes, det er et kæmpe paradoks, at alle de her fede ting har vi ikke råd til, fordi vi skal lave parkeringspladser i området. Vi bør tage en drøftelse af, om det er den rigtige prioritering, sagde han.

Parkeringspladser eller ej, nu er bolden givet op til, at borgerne kan komme med inputs.

Du kan læse mere om Kongelunden og projektets betydning for Højbjerg her.

Hvis alt går vel, kan byrådspolitikerne drage på sommerferie med en stor beslutning forseglet i kufferten.

Havneudvidelsen står lige nu til at ryge på byrådsdagsordenen den 21. juni, og her forventes der at blive truffet en afgørelse om, hvorvidt havnen kan udvides eller ej.

Et flertal i Teknisk Udvalg har besluttet, at ”den politiske behandling af havneudvidelsessagerne i udvalget skulle afsluttes inden sommerferien og sendes med udvalgserklæring til behandling på byrådsmødet den 21. juni 2023”, som det står på udvalgets dagsorden.

Den beslutning er alle dog ikke enige i. Solveig Munk (E), Metin Lindved Aydin (R) og Jakob Søgaard Clausen (DD) mener ikke, at beslutningen om en udvidelse skal fremskyndes.

”De fandt det uansvarligt, useriøst og udemokratisk med en tvungen politisk behandling før sommerferien, da der ikke vil være tilstrækkelig tid til at belyse sagerne ordentligt, til at behandle de mange spørgsmål, der er rejst under sagens behandling i byrådssalen, i udvalget og af borgerne eller til at drøfte sagerne i udvalget”, står der i Teknisk Udvalgs dagsorden.

Siden havneudvidelsen var et punkt på byrådets dagsorden i slutningen af april, har det været muligt for borgere, foreninger og andre interessenter at få foretræde for Teknisk Udvalg, hvor man kunne fremlægge sine argumenter.

Den mulighed har mange benyttet sig af. I alt har 110 meldt sig på banen, og det har givet ekstra travlhed for medlemmerne af udvalget.

Alene i denne uge har udvalget mødtes to gange, og generelt har den seneste måneds udvalgsmøder stort set kun omhandlet det omstridte havneprojekt.

Formentlig bliver det afgjort i byrådssalen den 21. juni. Og medmindre de mange, der har haft foretræde for politikerne, eller nej-partierne er lykkedes med at omvende nogle af ja-sigerne, ligner det en havneudvidelse.

I februar blev Socialdemokratiet, De Konservative, SF og Venstre enige om en aftale, der i første omgang giver Aarhus Havn mulighed for at udvide med 42 hektar. Senere kan en yderligere udvidelse blive aktuel, hvis byrådet i fremtiden godkender det.

Der er altså et klart flertal på plads, men udvidelsen er ikke formelt vedtaget, før det også er endegyldigt besluttet i byrådssalen.

Og skulle det ende med, at flertallet bliver ved med at stå, og havneudvidelsen får et politisk grønt lys, så behøver det sidste ord ikke at være sagt. Faktisk er der god sandsynlighed for, at snakken om havneudvidelsen vil fortsætte.

Tidligere på året har formanden for Foreningen Beskyt Aarhusbugten, Svend Erik Kristensen, udtalt til Århus Stiftstidende, at alle klagemuligheder skal udnyttes.

- Vi kommer til at kæmpe til sidste dråbe. Selv om byrådet kommer til at vedtage det her, så skal det igennem både Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen, sagde han i februar til avisen.