Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Selvom husene i Skåde Bakker er dyre, så kommer de ikke helt op på Risskov-niveau. Foto: Christian Gnutzmann

Sådan adskiller Skåde sig fra Aarhus’ andet velhaverkvarter

I sidste uge kunne du læse om de største hushandler nogensinde i 8270 Højbjerg.

Den historie sendte mig en tur forbi de dyre boliger i Skåde Bakker, og det er jeg glad for. Det er et sted, hvor jeg kunne cykle rundt i lang tid. Vejene er snørklede, bakkede og fyldt med store træer. For slet ikke at tale om de flotte villaer.

Med mig hjem fra cykelturen havde jeg derfor lidt ny skyts, jeg kunne sende i retning af min kollega Kristoffer, som dækker Risskov for Skåde-Højbjerg-Holmes søstermedie RisskovLIV.

I efterhånden to år har vi siddet skråt over for hinanden, og vi skiftes til at tale vores dækningsområder op. Men hvad er egentlig bedst? Skåde eller Risskov?

Det er selvfølgelig svært at lave en nøgtern og neutral vurdering af, hvor det er bedst at bo, men vi har kigget på forskelle og ligheder. Så kan man jo selv vurdere, om man er til syd eller nord.

Vi har valgt at snævre det lidt ind og kigget på der, hvor de to områder virkelig skiller sig ud. Både i Risskov og i Højbjerg finder man nemlig velhaverkvarterer i en kaliber, hvor de færreste andre dele af kommunen kan være med.

Der er naturligvis klare ligheder, men faktisk er der også ganske stor forskel på at slå sig ned i Risskov og i Skåde Bakker. Få hele historien nedenfor.

Nu skal det i stedet handle om noget helt andet. For nyligt faldt jeg over et gammelt billede i Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv. Det var et luftfoto fra 1954, som viser en del af Højbjerg. Særligt en stor, bar plet fangede min opmærksomhed.

I dag er den store plet fyldt op med boliger, og området er døbt Rundhøj Allé. Jeg har fundet et billede fra i dag, som tydeligt viser udviklingen. Det samme har jeg gjort med ni andre gamle billeder fra det lokale arkiv.

Og nu vi er ved Rundhøj Allé, så var det ikke hr. hvem-som-helst, der var med til at beslutte opførelsen af de mange lejligheder. Aage Jedich var sognerådsformand, og han har haft større betydning for Højbjerg end de fleste.

Læs historien om ham, og se Højbjergs udvikling i billeder i dagens to øvrige historier.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
  • Selvom husene i Skåde Bakker er dyre, så kommer de ikke helt op på Risskov-niveau. Foto: Christian Gnutzmann
Risskov er en spids foran Skåde, når det kommer til at ligge tættest på vandet. Arkivfoto: Jens Thaysen

Lighederne er slående, men forskellene større på Aarhus' to store rigsmandskvarterer: Sådan adskiller Risskov og Skåde sig

Der er ikke langt til vandet, hvis man bor i Skåde Bakker. I Risskov er der dog endnu kortere. Til gengæld kan de i Skåde Bakker glæde sig over det kuperede terræn og skoven.

Og det er med til at sige noget om, hvem der slår sig ned de forskellige steder. Typisk er man i Skåde Bakker lidt mere til udeliv, løbeture og mountainbike, end man er i Risskov, lyder vurderingen.

I Risskov kan de dog glæde sig over at have et spirende butiksliv med cafeer og flere naturlige mødesteder. Det sammen med beliggenheden klos op ad stranden gør, at huspriserne i Risskov er højere end i Skåde. Og det kommer ikke til at ændre sig, fortæller en ejendomsmægler.

Risskov og Skåde Bakker minder på mange måder om hinanden, men der er også store forskelle på to velkendte velhaverkvarterer i Aarhus Kommune.

Det er en perlerække af overdådige villaer, der møder en, når man snuser rundt på de små veje i Skåde Bakker eller i velhaverkvarteret i Risskov.

Områderne er kommunens to sværvægtere, når det kommer til hundedyre parcelhuse, velplejede haver, store biler og indbyggere med lommerne fulde af guld.

Huspriserne er for længst strøget op i en klasse, hvor kun de færreste kan være med, og det kræver næppe nogen større kreativ seance hos ejendomsmæglerne, når salgsannoncerne for boliger i de to områder skal skrives.

Tæt på vandet, mange kvadratmeter, flotte facader, overkommelig afstand til midtbyen. Det er ikke ligefrem superlativer, der mangler.

Men er der egentlig forskel på at bo i det dyre kvarter i postnummer 8270 eller det i 8240? Hvordan adskiller de to områder sig fra hinanden, og hvorfor er Risskov en spids foran, når det kommer til huspriserne?

RisskovLIV og Skåde-Højbjerg-Holme har sat de to områder op imod hinanden.

Skåde indhenter ikke Risskov igen

Først og fremmest er de to sogne stederne for liebhaveri i Aarhus. Det er bestemt ikke uhørt, at boliger ryger på markedet med et prisskilt på et stykke over de 10 millioner kroner. Der er heller ikke nogen, som trækker på skuldrene, når boligerne så også bliver solgt til et tocifret millionbeløb.

Det er der flere gode grunde til.

Indkomst i Skåde og Risskov

Skåde og Risskov topper listen over århusianske sogne, når det kommer til den gennemsnitlige indkomst.

En undersøgelse fra 2021, der er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viser, at Risskov trods alt er foran velhaverkvarteret i den sydlige del af Aarhus.

Den gennemsnitlige indkomst i Risskov Sogn for beskæftigede lå i 2021 på 988.884 kroner før skat. I Skåde Sogn hed tallet for samme gruppe 747.742 kroner.

Bestemt ikke småpenge, men altså et stykke fra Risskov Sogn, som også var det eneste jyske sogn i top-20 i undersøgelsen. Risskov Sogn lå i 2021 nummer 11 på listen over gennemsnitlig indkomst for beskæftigede før skat.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det ene sted bor de tæt på vandet, det andet sted bor de stort set i vandkanten.

Og selvom man i Skåde med god samvittighed vil kunne skrive i en boligsalgsannonce, at huset ligger lige ved bugten, så kan Skåde trods alt ikke konkurrere med Risskov, når det kommer til vand.

Så snart man nærmer sig Skåde Bakker, begynder træerne at tårne sig op. Det kræver heller ikke ret meget motion, før man er ved stranden. Arkivfoto: Jens Thaysen

Rigmandskvarteret i det nordlige Aarhus ligger bogstaveligt talt i vandkanten, og flere Risskovborgere kan nå en at få sig en dukkert, inden kaffen er brygget færdig. Til gengæld kan beboerne i Skåde så glæde sig over at have skoven lige for døren.

Hvad er så bedst?

Ja, det kommer naturligvis an på, hvem man spørger. Men helt generelt er der noget, der tyder på, at vandet er det mest populære. Det er i hvert fald tydeligt på huspriserne, at vand og sand sælger bedre end træer og skovbund.

- Der er ingen tvivl om, at Risskov er stukket fra Højbjerg i forhold til huspriser. For fem-ti år siden var de markant tættere på hinanden, men Risskov og især første række til vandet er stukket klart af. Her har der været handler til 35 og 43 millioner kroner, og det kommer vi ikke i nærheden af i Højbjerg, siger Christian Schjøth, der er ejendomsmægler og partner ved Lokalt Liebhaveri, som sælger liebhavervillaer i både Risskov og Skåde.

De 10 største hushandler i Aarhus Kommune gennem tiden:

1. Ryvangs Allé 32 , 8240 Risskov - 43.300.000 kroner

2-3. Ved Stranden 35, 8250 Egå - 35.000.000 kroner

2-3. Glentevej 11, 8240 Risskov - 35.000.000

4. Niels W. Gades Vej 5, 8000 Aarhus C - 30.100.000 kroner

5. Prins Knuds Vej 53, 8240 Risskov  - 30.000.000 kroner

6. Birkevej 26, 8240 Risskov - 29.000.000 kroner

7. Strandvænget 5A, 8240 Risskov -   28.500.000 kroner

8-9. Niels W. Gades Vej 18, 8000 Aarhus C - 28.000.000 kroner

8-9. Holtevej 7, 8000 Aarhus C - 28.000.000 kroner

10. Strandvej 126, 8000 Aarhus C - 27.900.000 kroner

En hushandel i Skåde Bakker, Ildervej 40 til 25.000.000 kroner, dukker først op på en 33. plads over de største hushandler i Aarhus Kommune gennem tiden.

Boligsiden.dk

Mægleren har samtidig svært ved at forestille sig, at boligpriserne i Skåde kommer tilbage på nogenlunde omgangshøjde med Risskov.

- Jeg tror, at det løb er kørt, fordi vand bare koster, siger han.

Et andet es i ærmet hos Risskov er Nordre Strandvej, hvor cafeer, spisesteder og butikker er skudt op. Den slags findes ikke i samme grad i Skåde. Arkivfoto: Tobias Heede Niebuhr

Men dermed er det ikke sagt, at alle fra Skåde bare har slået sig ned her, fordi der ikke var råd til en villa i Risskov.

- Højbjerg og Skåde udmærker sig ved, at der er nogle fantastiske løberuter, mulighed for mountainbike og nærhed til skoven. Særligt i Skåde Bakker er der kuperet med mange flotte træer, og det giver nogle fantastiske og spændende villaveje, siger Christian Schjøth.

Beliggenhed med prestige

Og netop det bakkede terræn med masser af skov er noget, der står højt på listen hos mange. Det kan ses på den gruppe af mennesker, der slår sig ned i området, vurderer fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som selv bor i området omkring Skåde Bakker.

- Fælles for de fleste er, at de har en større interesse i natur og ting, der foregår udendørs, end man har i Risskov. Og det betyder, at der bliver lagt vægt på, om man er tæt på skoven, hvor det i Risskov handler om, hvor langt man er fra vandet, siger Jesper Bo Jensen.

Jesper Bo Jensen er fremtidsforsker og lever af at "spå" om fremtiden ved at se på analyser, data og tendenser. Arkivfoto: Axel Schütt

De færreste vil ærgre sig over at måtte ”nøjes” med en bolig i det, som Jesper Bo Jensen kalder tredje række til vandet. Men ifølge fremtidsforskeren er det ikke helt ligegyldigt, om det hedder første, anden eller tredje parket. Der er prestige i at bo tættest på vandet, og det gør bestemt ikke noget, hvis andre kan se, at man har penge nok i Risskov, mener Jesper Bo Jensen.

- Der bliver gjort en hel del ud af, at man bor det rigtige sted, har det rigtige hus, som er sat i stand på den rigtige måde. Det er et pænt friseret kvarter, siger han.

Her er Risskov foran

Så altså. I Skåde Bakker får du skoven med mountainbikeruter, gode løbemuligheder og alt, hvad træerne og det bakkede terræn ellers indbyder til. I Risskov får du vandet tæt på og dermed en mulighed for at kaste lidt ekstra klasse og prestige i puljen.

Samtidig har Risskov noget, som Højbjerg ikke kan hamle op med. Langs Nordre Strandvej er et rigt butiksliv vokset op med cafeer, restauranter og naturlige mødesteder.

Selvom Højbjerg har Kridthøj Torv med et bredt udvalg af specialbutikker, ligesom der pletvis ligger spisesteder rundt omkring i hele postnummeret, så er Risskov bare et skridt foran, hvad det angår.

- Det er ret unikt i Risskov, og det kan vi godt mærke. Når for eksempel folk kommer fra København og kigger på et hus, så tager det kegler med butikslivet i Risskov, siger liebhavermægler Christian Schjøth.

Kridthøj Torv er et velbesøgt sted i Højbjerg med flere specialforretninger, og særligt når det kommer til madvarer er det anerkendt. Det ligger dog lidt uden for Skåde Bakker. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Netop cafelivet er en ret væsentlig del af det at bo i Risskov. Det fortæller Mie Fabrin Green, der er strategic planner hos reklamebureauet Envision, som blandt andet arbejder med at forstå, hvorfor mennesker gør, som de gør.

Hun har kigget på borgerne i Risskov og Højbjerg som hele postnumre.

- I Risskov er langt størstedelen af borgerne det, vi kalder for moderne fællesskabsorienteret. Det er nogle, der blandt andet dyrker yoga, sejlsport og cafeliv. Den type er der også mange af i Højbjerg, men her er det mindst lige så mange individorienterede, som er mere liberale, og som mere tror på, at man er sin egen lykkes smed, siger hun.

De gamle penge og de nye

Boligmarkedet i både Skåde Bakker og Risskov er svære, hvis ikke umulige, at komme ind på, hvis ikke tegnebogen har en vis kaliber.

- Begge steder er meget attraktive og næsten uopnåelige, siger Jesper Bo Jensen.

Med nybyggede palæer med have lige ned til stranden er introteksten til en salgsannonce hurtigt skrevet. Foto: Jens Thaysen

Og sådan kommer det fortsat til at være. Måske endda i endnu højere grad. For der kommer flere nye penge til begge områder, forstået på den måde, at nyrige forelsker sig i de flotte kvarterer, og så bliver der investeret store beløb i at få tag over hovedet.

- Der bliver købt huse til mellem seks og otte millioner kroner, som bliver raget ned, og så bliver der bygget nyt. Det sker begge steder, siger Jesper Bo Jensen.

Der er dog ikke nødvendigvis noget, der huer dem, som bor i hverken det ene eller det andet område i forvejen.

- Man skutter sig og tænker, hvad skal det nu til for, kan de nu være det bekendt? Der er en grad af konservatisme i begge områder, hvor man tænker, at andre ikke skal komme og pille ved vores område, siger fremtidsforskeren.

Det kræver som nævnt også, at man har pengene med, hvis man ønsker at rykke ind i et af de to områder. Og er man ikke i den situation, at millionerne brænder i lommen, så byder 8230 Risskov og 8270 Højbjerg heldigvis også på mange andre gode steder at få tag over hovedet.

  • Strandvaenget 13 3a5
    Risskov er en spids foran Skåde, når det kommer til at ligge tættest på vandet. Arkivfoto: Jens Thaysen
  • Hojbjerg 3a6
    Så snart man nærmer sig Skåde Bakker, begynder træerne at tårne sig op. Det kræver heller ikke ret meget motion, før man er ved stranden. Arkivfoto: Jens Thaysen
  • Et andet es i ærmet hos Risskov er Nordre Strandvej, hvor cafeer, spisesteder og butikker er skudt op. Den slags findes ikke i samme grad i Skåde. Arkivfoto: Tobias Heede Niebuhr
  • Jesper Bo Jensen er fremtidsforsker og lever af at "spå" om fremtiden ved at se på analyser, data og tendenser. Arkivfoto: Axel Schütt
  • Kridthøj Torv er et velbesøgt sted i Højbjerg med flere specialforretninger, og særligt når det kommer til madvarer er det anerkendt. Det ligger dog lidt uden for Skåde Bakker. Arkivfoto: Christian Gnutzmann
  • Strandvaenget 13 1a5
    Med nybyggede palæer med have lige ned til stranden er introteksten til en salgsannonce hurtigt skrevet. Foto: Jens Thaysen
Aage Jedich til venstre har haft en stor betydning for udviklingen af Højbjerg. Her har han også fundet vej til avisens spalter. Foto: Århus Stiftstidende

Han sagde ja til store byggeprojekter, og han var med til at starte Lyseng: Aage Jedich har haft større betydning for Højbjerg end de fleste

”Overalt i Holme-Tranbjerg er i sten og beton rejst monumenter, som Aage Jedich kunne pege på og sige: - De blev til i min tid.”

Sådan står der i nekrologen i Århus Stiftstidende fra 1969 efter Aage Jedichs død. Han var formand for sognerådet i Holme-Tranbjerg, og han har været inde over nogle store beslutninger, som har været med til at forme Højbjerg.

Han var blandt andet med til at starte Lyseng, han sagde ja til byggeriet af boliger på Rundhøj Allé, og han var med til at opkøbe og sælge den jord, der i dag er industriområdet i Holme.

Den tidligere sognerådsformands betydning for området har også gjort, at han har fået en vej opkaldt efter sig.

I jakkesæt med armene nede langs siden skuer Aage Jedich ud over et åbent landskab. Det er sommer, året er 1955, og noget stort skal til at ske.

Et nyt fodboldstadion og et nyt klubhus ved Lyseng skal tages i brug. Kragelund Idrætsforening, som fodboldklubben dengang hed, flytter i nye gemakker, og Aage Jedich har en stor aktie i den skelsættende begivenhed.

Det var nemlig ham, der som tidligere formand for foreningen allerede i 1943 foreslog at lave nye fodboldbaner ved Lyseng. I dag må man sige, at det var godt set.

Kragelund Idrætsforening blev senere slået sammen med Holme Idrætsforening. Klubben blev døbt Lyseng og er i dag et foreningsflagskib, og det er en af de største fodboldklubber i landet målt på antallet af medlemmer.

”Arbejdet skulle gøres. Det først og fremmest, men tid til at feste skulle der også være. Utallige er de vennelag, han i sine 33 Højbjerg-år har deltaget i”, står der i Århus Stiftstidendes nekrolog efter Aage Jedichs død. Foto: Århus Stiftstidende

Aage Jedich kunne den sommerdag i midten af 50’erne tage til åbning af de nye boldbaner som medlem af Holme-Tranbjerg Sogneråd. Han var valgt ind for Konservative.

En tro vogter af kommunen

Frem til kommunalreformen i 1970 var Aarhus Kommune delt op i forstads- og omegnskommuner – heriblandt Holme-Tranbjerg.

Det var her, de lokale beslutninger blev truffet, og mange af de større og vigtige beslutninger har Aage Jedich sat et aftryk på.

13. januar 1969 kunne man i Århus Stiftstidende læse en nekrolog om Aage Jedich efter hans død.

”Overalt i Holme-Tranbjerg er i sten og beton rejst monumenter, som Aage Jedich kunne pege på og sige: - De blev til i min tid. Han var en fremskridtets ridder, en tro vogter af den kommune, hvis ledelse var ham betroet. Derfor vil hans død også føles som et tab.”

Foruden at være primusmotor på Lyseng-projektet, var det også med Jedich for bordenden, at de første sten blev lagt til det store industriområde, der i dag ligger i udkanten af Holme.

Da de første virksomheder så lyset i industriområdet i Holme, blev det pludselig attraktivt at rykke syd på. Foto: Århus Stiftstidende

Sognerådet opkøbte landbrugsjord, udstykkede det til erhvervsareal og solgte jorden til virksomheder. I 1957 lykkedes det at lokke Sabroe til området. I dag hedder virksomheden Johnson Controls, og med tiden fulgte flere og flere virksomheder med. I takt med det opkøbte sognerådet mere landbrugsjord, og i dag huser Holme et hav af virksomheder og arbejdspladser.

Et kæmpe boligområde

Med idrætten, industriområdet og virksomhederne på plads, var det tid til et andet stort projekt. Denne gang skulle det handle om at give flere mennesker tag over hovedet.

Den 12. juli 1961 kunne man på forsiden af Århus Stiftstidende læse, at ”Rundhøj gøres klar til 900 lejligheder”.

Et par år forinden kunne man i samme avis på forsiden læse, at Holme-Tranbjerg Sogneråd havde vedtaget, at et stort, øde område skulle omdannes til en ny bydel. Man kunne også se tegninger af Rundhøj, som ligner det, vi kender i dag.

I dag er Rundhøj Allé en væsentlig del af postnummeret, men inden Jedich og resten af sognerådet tog en stor beslutning, var det et stort, øde område. Foto: Århus Stiftstidende

Aage Jedich kunne senere fortælle, at ”planen havde hvilet i nogle år, men nu er den godkendt”.

Der skulle blive plads til cirka 3.000 borgere i den nye bydel, kunne man også læse i avisen. Med det var Aage Jedich med til at fylde flere folk ind i området.

Han skal naturligvis ikke have hele æren, men der er ingen tvivl om, at han var med til at gøre området til det, vi kender i dag. Som det står i Stiftens nekrolog i 1969 efter hans død:

”Da han i 1935 bosatte sig i Højbjerg, havde Holme-Tranbjerg cirka 4.100 indbyggere. I dag er den godt på vej mod de 20.000.”

I samme nekrolog bliver han beskrevet som en person med et energiniveau og et engagement ud over det sædvanlige.

”Slog dagens timer ikke til, tog han natten til hjælp. Jo mere han havde om ørerne, des stærkere levede han. – Du lever, som om du havde to liv at øse af, sagde en af hans gode venner”, står der i nekrologen.

Vejen til Kragelundskolen

Det var på forsiden af Århus Stiftstidende, da Aage Jedich døde i starten af 1969. Allerede inden jul var han blevet indlagt på sygehuset. Som han selv sagde ifølge nekrologen fra Århus Stiftstidende, så var det ”for at blive gået efter i sømmene”.

Det er ikke nogen stor vej, der er opkaldt efter den tidligere sognerådsformand, men det er en særdeles trafikeret vej. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Han blev 72 år, og han nåede altså ikke at opleve, at Holme-Tranbjerg Sogneråd blev opløst og i stedet en del af Aarhus Kommune.

Allerede året efter sin død fik han den ære at få en vej opkaldt efter sig. Det skulle naturligvis være en vej i Højbjerg, og valgte faldt på den vej, der fører op til Kragelundskolen.

Det vil altså sige, at et hav af børn og forældre hver eneste dag støder på hans navn. Hvis de da altså lægger mærke til vejskiltet, når de tager til og fra skole.

  • Aage Jedich til venstre har haft en stor betydning for udviklingen af Højbjerg. Her har han også fundet vej til avisens spalter. Foto: Århus Stiftstidende
  • ”Arbejdet skulle gøres. Det først og fremmest, men tid til at feste skulle der også være. Utallige er de vennelag, han i sine 33 Højbjerg-år har deltaget i”, står der i Århus Stiftstidendes nekrolog efter Aage Jedichs død. Foto: Århus Stiftstidende
  • Da de første virksomheder så lyset i industriområdet i Holme, blev det pludselig attraktivt at rykke syd på. Foto: Århus Stiftstidende
  • I dag er Rundhøj Allé en væsentlig del af postnummeret, men inden Jedich og resten af sognerådet tog en stor beslutning, var det et stort, øde område. Foto: Århus Stiftstidende
  • Det er ikke nogen stor vej, der er opkaldt efter den tidligere sognerådsformand, men det er en særdeles trafikeret vej. Arkivfoto: Christian Gnutzmann
Der er sket lidt med Højbjerg, siden dette foto blev taget i 1954. Nede i artiklen kan du trække i billedet og se, hvordan samme område ser ud i dag. Fotokilde: Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv

Kan du genkende stederne? 10 billeder viser, hvordan Højbjerg har forandret sig

Vi har fundet 10 gamle billeder fra Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv, og så har vi taget nye billeder på samme sted. På den måde kan du se, hvordan Højbjerg har udviklet sig.

Blandt andet er der flere steder kommer mere grønt og flere store træer.

Vi har været en tur i Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv og fundet en række gamle billeder. Nedenfor kan du se, hvordan området har ændret sig.

Rundhøj Allé med Christian X's Vej nederst i billedet fra 1954

Foto fra Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv

Hjulbjergvej ved Filippavej set i retning mod Holme fra 1969

Foto fra Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv

Holme Kirke fra 1939

Foto fra Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv

Holme Kro fra 1964

Foto fra Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv

Rundhøj Torv fra 1969

Foto fra Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv

Højbjerg Plads på Oddervej fra cirka 1950 - dengang Højbjerg Maskinfabrik lå tættere på byen

Foto fra Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv

Hørhavevej i krydset ved Emiliedalsvej fra cirka 1950

Foto fra Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv

Kragelundskolen fra 1939

Foto fra Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv

Kridthøj fra 1959

Foto fra Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv

Saralyst Allé set mod rundkørslen ved Elverdalsvej fra 1965

Foto: JTh.fot.

  • Der er sket lidt med Højbjerg, siden dette foto blev taget i 1954. Nede i artiklen kan du trække i billedet og se, hvordan samme område ser ud i dag. Fotokilde: Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv