Der er gode nyheder til alle de kunder, der har nydt surdejsbagværk fra mikrobageriet Gærda på toppen af Oddervej.

For nyligt lukkede bageriet ellers, da det ganske enkelt havde været så stor en succes, at bageriets ejer, Charlotte Andersen, måtte træffe den svære beslutning for at få mere tid til sin familie.

Men Gærda overlever. En ny iværksætter har købt konceptet, opskrifterne, og hvad der ellers følger med.

Og kunderne skal ikke engang bekymre sig om at lære et nyt navn at kende. Den nye bageriejer hedder også Charlotte, og hun er glad for at have overtaget forklædet fra en, der har haft succes.

- Det er fantastisk at træde ind i noget, der er så veldrevet, som det her. Der er et godt sortiment, og jeg har dyb respekt for det, Charlotte har skabt, så jeg går ind i det med stor ydmyghed, siger Charlotte Holm, der er den nye ejer af Gærda.

Hun har dej på hænder og forklæde, ovnen kører, og friskbagt brød ligger på bordet, klar til at blive proppet i poser. Men Gærda forbliver lukket lidt endnu.

- Jeg håber at kunne åbne indenfor kort tid, men alt skal spille tiptop først, siger Charlotte Holm.

Det var ikke på grund af skrantende økonomi eller for lidt salg i bagværket, at den nu tidligere ejer valgte at sige stop. Det handlede om, at hun ”druknede i sin egen succes”, som hun selv har fortalt.

Og Gærda har da også på godt et år banket et godt ry op.

En af de tilbagevendende kunder har været Charlotte Holm, som selv bor på Rosenvangs Allé. Hun fulgte derfor den tidligere ejer på Instagram, og her blev hun ligesom resten af kunderne i slutningen af april præsenteret for nyheden om, at Gærda skulle lukke.

Men så begyndte tankerne at køre hos Charlotte Holm.

- Det var lidt en tilfældighed, at jeg så det, og så snakkede jeg med Charlotte om det, og to uger senere havde jeg købt et mikrobageri, siger Charlotte Holm.

Det bliver altså stadig Gærda, som man kender det, og med tiden vil man måske mærke mere og mere, at det er en ny Charlotte, der står bag disken.

- Jeg kommer måske til at sætte mit eget præg, men alt skal være på plads først. Jeg kommer også til at holde fast i de samme åbningstider til at starte med, siger Charlotte Holm.

Charlotte Holm har indtil nu brugt sit arbejdsliv på tøj- og livsstilsbranchen. Det rimer ikke ligefrem på surdej og Gærda.

- Det er det vildeste skifte, jeg har prøvet, men jeg ville lave noget andet, og det er en langvarig drøm for mig at have mit eget sted, siger hun.

Det er da heller ikke helt nyt for hende at have hænderne i dejen. Hun bager meget derhjemme, men det her er naturligvis i en helt anden skala. Derfor kan hun heller ikke sige så meget om, hvor forretningen skal være i fremtiden.

- Lige nu er ambitionen, at jeg skal blive god til det her, og så vil jeg stille og roligt bygge op.

Hun er 50 år, og hun regner med, at resten af hendes tid på arbejdsmarkedet skal bruges i Gærda. Det afskrækker hende heller ikke, at den tidligere ejer stoppede, fordi der blev for lidt tid til familien.

- Jeg har en datter, der skal på efterskole, så jeg er ikke i en situation, hvor jeg skal hente og bringe børn. Og min familie bakker meget op, så det er allerede blevet lidt af et familieprojekt, siger Charlotte Holm.

Hvis der er dollartegn i øjnene på dem, der har købt et hus i 2012 i postnummer 8270, er det ikke så underligt.

Dengang det blev gængse parcelhus på 140 kvadratmeter handlet for tre millioner kroner. I 2022 var værdien fem millioner kroner. Det er en stigning på hele 66 procent.

Kun Aarhus C og Risskov præsterer dyrere boliger i gennemsnit, viser en opgørelse, Århus Stiftstidende har lavet på baggrund af statistik fra Finans Danmark.

Der er altså boligejere i Højbjerg, der har ramt den lige bagi i forhold til at købe på det rigtige tidspunkt. Cirka to millioner kroner har husejerne scoret ved ”bare” at bo i deres hjem. Timingen har været med dem. Siden sidste finanskrises endeligt i 2010 er priserne kun gået op, op og op.

Sådan er der nogle, der ganske enkelt bare har været heldige med, at de stod og skulle ind på markedet, lige som det var allermest fordelagtigt. Det fortæller Svend Jørgen Jensen, der er stifter og chefstrateg ved den finansielle analyse- og rådgivningsvirksomhed Demetra.

- Nogen er bare født på det rigtige tidspunkt og skal købe en bolig på det rigtige tidspunkt. Hvis man i stedet havde købt i 2007 eller 2008, så ramte man det forkerte tidspunkt i hvert fald rent investeringsmæssigt, siger Svend Jørgen Jensen, der i øvrigt tidligere er blevet omtalt som manden, der forudså finanskrisen.

For det er med boligmarkedet, som det er med så meget andet. Der er gode tider, og der er mindre gode tider.

Dog kan man næsten altid være sikker på, at boligpriserne går mere op end ned, og derfor vil det ifølge Svend Jørgen Jensen stort set altid være en god investering at købe mursten. Så længe man bare har tid nok til at lade investeringen give afkast.

- Fast ejendom er en god investering. Du dækker et behov, og uanset hvad stiger fast ejendom altid, men der kan komme nogle bump på vejen, for der kommer altid korrektioner i økonomien, siger han.

Og lige nu peger pilen nedad, hvad angår boligpriserne. Sådan kommer det til at fortsætte lidt endnu, vurderer Svend Jørgen Jensen.

- Du skal indstille dig på et prisfald, hvis du køber noget nu. Priserne vil falde de næste et til to år, men så vil de også stige igen. Hvis du køber noget nu, vil det ikke undre mig, hvis værdien er steget med 35-40 procent om 10 år, siger han.

Med spådommen om et yderligere prisfald på villaerne anbefaler Svend Jørgen Jensen, at man holder tegnebogen i lommen lidt endnu. Is i maven, og slå så til, når priserne er helt i bund.

- Hvis en privat kunde spørger mig, om det er nu, man skal købe, vil jeg sige nej. Vent, og sid til leje til, at vi er ovre konjunkturnedgangen.

Det er svaret, hvis man udelukkende ser på boligmarkedet som en dam, hvorfra der kan fiskes efter gode investeringer.

Hvis man i stedet står på spring for at komme ind på boligmarkedet, er træt af at bo til leje eller bare gerne vil have sit eget sted, er svaret et andet fra Svend Jørgen Jensen.

- Hvis det hus, du gerne vil have, er kommet til salg, så er det med at slå til. Det kan være, at det kun er til salg denne ene gang, og så kan det ikke nytte noget, at du ærgrer dig resten af dit liv. Men hvis der ikke lige er noget hus, du gerne vil have, så vent til, at priserne kommer længere ned, siger han.

Lige nu er det et krater. Ingen træer, intet grønt. Kun jord.

Snart bliver den tomme grund på Jelshøjvænget til ni nye boliger.

Det står klart, efter bygherren for nyligt fik en byggetilladelse i hus. En byggetilladelse som har krævet flere dispensationer.

Først og fremmest var der flere ting i det oprindelige projekt, der strakte sig ud over den gældende lokalplan. Her blev givet en række dispensationer af Aarhus Kommune. Siden Planklagenævnet kommunens beslutning.

Nu er den gamle vandtank på grunden også revet ned. Den var ellers naboernes sidste halmstrå i forhold til at undgå at de ni boliger ville flytte ind på Jelshøjvænget.

For selvom det hele tiden har været meningen, at tanken skulle væk, har den voldt problemer undervejs i processen. Et af grundens gamle og fredede træer stod nemlig så tæt på vandtanken, at træet ville ryge med i faldet, hvis tanken blev fjernet.

Derfor var spørgsmålet, om det fredede træ skulle bevares, eller om vandtanken og dermed også træet måtte lade livet. Det endte med det sidste.

- Der blev givet byggetilladelse til byggeriet i sidste uge, oplyser Aarhus Kommunes byggesagsbehandler.

Skåde-Højbjerg-Holme ville gerne have uddybet, hvorfor byggetilladelsen blev givet på trods af de fredede træer, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra kommunens byggesagsbehandler på projektet.

Det er bestemt ikke alle, der har hilst det nye boligprojekt pænt velkommen. Stort set alle naboer skrev i projektets spæde start under på et svar til Aarhus Kommune, hvor naboerne gjorde opmærksom på, at der var flere ting i projektet, der gik ud over lokalplanens rammer.

Særligt de nærmeste naboer har ad flere omgange ytret deres manglende forståelse for, hvorfor kommunen vil tillade byggeriet, som ifølge naboerne især går på kompromis med områdets grønne udtryk med de store, fredede træer.

De er med til at give området karakter, har beboere på Jelshøjvænget tidligere fortalt.

Men naboerne har altså ikke fået opbakning, og nu venter en byggefase, inden ni nye boliger står klar på Jelshøjvænget.