Et ganske klart flertal i Aarhus Byråd har vedtaget den lokalplan, der giver Aarhus Havn mulighed for at udvide havnen mod syd.

Det står klart efter onsdagens byrådsmøde, og det kommer ikke som nogen overraskelse. Tværtimod. For aftalen har været i hus længe, den manglede bare at blive endeligt forsejlet af de folkevalgte i byrådssalen.

Og det blev den så. Men først efter en række lange, argumenterende taler fra politikerne, hvor dagen og beslutningen både blev kaldt historisk og trist.

Da der skulle stemmes, var der dog ingen tvivl. 21 stemte for, syv stemte imod, og tre byrådsmedlemmer var ikke til stede. De fraværende var alle tre medlemmer af de partier, der allerede inden byrådsmødet havde landet en politisk aftale.

Dermed er der sat et punktum for debatten om havneudvidelsen, i hvert fald foreløbigt.

Normalt er der rammer for, hvor længe byrådsmedlemmerne må tale i byrådssalen, men ved punktet for havneudvidelsen onsdag, var de regler blevet tilført lidt elastik. Og det blev der brug for. Stort set alle, der tog ordet, havde meget at sige.

Fælles for de fire forligspartier, Socialdemokratiet, Venstre, SF og Konservative var det, at der blev talt om de ændringer, der er lavet i den endelige udvidelse i forhold til de tidligere forslag.

SF’s Jan Ravn Christensen lagde blandt andet vægt på, hvordan der skal klappes markant mindre jord, end det tidligere har været tiltænkt.

Oprindeligt skulle der klappes 4,9 millioner kubikmeter jord. Det blev så mere end halveret, og i den nye aftale hedder det, at der ikke må klappes mere end 400.000 kubikmeter, og målet er helt at undgå det.

- Så at sige, at der ikke er sket noget i den her proces, at der ikke er blevet tilpasset, det ville være forkert, sagde han under byrådsmødet.

Et andet vigtigt tal er tallet 84. Det er så mange hektar, havnen kan udvides med, og det er 21 hektar mindre, end der tidligere blev arbejdet med.

- Der er sket en reduktion af arealet på Aarhus Havn, der vil ske en optimering af arealanvendelsen på havnen, og så er der kommet en plan for arbejdet med en tørhavn uden for Aarhus by, sagde Mette Skautrup (K).

Da ordførerne fra de fire havnepartier alle havde forklaret sig, rost beslutningen og argumenteret for, var det modstandernes tur.

Ikke overraskende var de positive ord nu pakket væk.

- Vi synes i Radikale Venstre, at det er en meget trist dag. Vi er for aktivitet på Aarhus Havn, ligesom vi er for, at vores erhvervsliv har gode betingelser. Men vi vil også rigtig gerne bevare mest muligt af det, som gør Aarhus og hele kommunen attraktiv, og her er vores kystnærhed og smukke bugt afgørende, sagde Metin Lindved Aydin (R).

Han brugte en del af sin tid på at argumentere for, at havneudvidelsen burde kunne erstattes af en massiv optimering af måden at bruge den plads, havnen allerede har i dag.

Hans indlæg blev fulgt op af løsgænger Henrik Arens, der heller ikke var overbevist af argumenterne fra havnepartierne. Han slog et slag for, at det ville være oplagt at lade det være op til borgerne at vurdere, om havnen skal udvides eller ej.

- Alle her i salen er enige om, at det er en af de vigtigste sager, der kommer til at forandre byen, så der er jo ingen sag, der er mere oplagt til en folkeafstemning end denne, sagde han.

Også Jakob Søgaard Clausen (DD) og Solveig Munk (E) lænede sig op ad en model, hvor det i højere grad vil blive op til borgerne at tage stilling til udvidelsen. De argumenterede for, at man som minimum burde udsætte sagen til efter næste kommunalvalg og på den måde lade havneudvidelsen indgå som et tema i valgkampen.

Sådan gik det ikke. Flertallet var der på forhånd, og det var der også, da det nåede til afstemning. Med det er det altså nu officielt politisk besluttet, at Aarhus Havn får mulighed for at udvide i bugten.

Men det betyder ikke, at det sidste ord er sagt.

Flere havnemodstandere har allerede ytret, at den politiske beslutning ikke betyder overgivelse. Søren Wichmann Matthiessen, der er formand for Holme, Højbjerg og Skåde Fællesråd, har også tænkt sig at fortsætte arbejdet.

- Man er aldrig færdig med sådan en sag, før det sidste punktum er sat, og jeg håber, at der er nogle myndigheder, der kan se, at det her er en forkert beslutning, og at myndighederne kan se, hvad det gør ved klimaet og havbunden at træffe sådan en beslutning, siger han.

Svend Erik Kristensen, der er formand for foreningen Beskyt Aarhusbugten, siger til Jyllands Posten, at ”der går et halvt eller helt år, inden sagen er afgjort i Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen”.

Sagen skal følges til dørs, påpeger han overfor avisen. Og her kan han regne med støtte fra fællesrådsformand Søren Wichmann Matthiessen.

- Vi bakker totalt hinanden op, siger han til Skåde-Højbjerg-Holme.

Hvad kan I gøre for at undgå udvidelsen?

- Vi har forskellige værktøjer i skuffen, som vi kan tage hul på. Men det er ikke nogen, jeg vil offentliggøre nu, siger Søren Wichmann Matthiessen.

Barstolene er der. Fadølsanlægget er der. Det samme er klokken, hvis man får lyst til at give en omgang.

Der er bare ikke nogen at give den runde kolde Ceres til.

I selskabslokalet står køleskabet åbent og fortæller, at der ikke ligefrem er gjort klar til fest. Det har der tilsyneladende ikke været i lang tid.

Faktisk er Holme Pub stort set aldrig åben. Det vil nok endda være mere rigtigt at sige, at den permanent holder lukket.

Men så alligevel ikke helt, for engang imellem er der åbent i baglokalet, hvor man finder stedets måske vigtigste inventar. Det er her, dartskiven hænger.

- Det er dartrummet. Jeg holder åbent for lidt dart en gang om ugen cirka. Der plejer at komme 10-12 stamkunder, siger Ali Zanjani, som ejer Holme Pub.

En lille smule dart for et par håndfulde stamgæster er næppe tilstrækkeligt for pubbens potentiale. Placeringen på Holme Byvej lige ved Føtex og Rema 1000 helt ude ved vejen gør, at mange mennesker hver eneste dag kommer forbi. Læg dertil, at pubben ifølge en lejeannonce er 130 kvadratmeter stor.

Burde der så ikke kunne hives mere ud af pubben? Måske, men Ali Zanjani har ikke behov for at holde mere åbent. Han ejer også nabolokalet, hvor Bedemand Riising holder til, og så ejer han det lokale, hvor Bravos tidligere på året overtog lejen efter livsstilsbutikken Glint.

- Det er rigeligt for mig, jeg er tilfreds. Jeg kunne måske godt tjene flere penge på pubben, men jeg er pensionist, og jeg har ikke behov for at tjene flere penge, siger 73-årige Ali Zanjani.

Ali Zanjani bor selv ovenpå pubben. Han har radioen til at køre fra sin private have, mens han tøffer rundt og ordner småting.

Han er tilfreds med tilværelsen. Men selvom han er det, vil han lytte, hvis der kommer en forbi med store planer for pubben. Den er sat til leje, så dukker det rigtige op, kan der hurtigt komme liv i biksen igen.

- Men det kommer an på, hvem der vil leje den. Der har været interesse, men det var ikke det rigtige, siger han uden at ville uddybe det nærmere.

Pubben er altså stadig på Ali Zanjanis hænder. Han vil dog ikke udelukke, at han også kunne finde på at sige helt farvel til den.

- Hvis der kommer nogen med en pose penge og vil købe den, så går jeg op og pakker mine ting.

Hvis man vil nøjes med at leje sig ind, så kan det ifølge lejeannoncen lade sig gøre for 192.000 kroner om året.

Ali Zanjani købte stedet for cirka 30 år siden, og han har både drevet pizzeria, cafeteria og så altså pub og forsamlingshus i lokalerne. Stedet har også været forpagtet af andre, der har kørt stedet som pub.

Men før det blev til et sted med dartpile og pilsnere, var det noget helt andet.

For 100 år siden var det nemlig her, at byens børn lærte at læse og skrive. Bygningen er fra 1907 og oprindeligt opført som skole.

I 1925 blev skolen opkøbt af en gruppe mennesker, der drømte om at få et forsamlingshus til området. Handlen gik igennem, skolen flyttede, og ifølge Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv lød prisen på 14.600 kroner.

Senere blev stedet døbt Holme Kro, og i dag står der Holme Pub på skiltet, og sådan kan det meget vel fortsætte. I hvert fald er der ikke noget, der lige nu tyder på, at en ny ejer eller lejer er på vej.

Da politikerne for to uger siden var samlet i byrådssalen, var der flertal for at sende udviklingsplanen for projekt Kongelunden i offentlig høring.

Den høringsperiode er der nu taget hul på, og du har indtil den 24. august til at komme med bemærkninger, forslag eller indsigelser. Så hvis du vil have, at din mening skal indgå i det store hele, så skal du i løbet af de næste måneder finde vej til Aarhus Kommunes høringsportal.

Du kan tilføje dit høringssvar ved at klikke her.

Kongelunden er et projekt, der har potentiale til at komme samtlige århusianere til gavn, og da det ligger lige i 8270’s baghave, er det et oplagt udflugtsmål for borgere i Højbjerg. Mere end det allerede er i dag.

For der er et hav af spændende og beundringsværdige ideer på tegnebrættet. Der er bare på nuværende tidspunkt ikke penge til det hele, og i første omgang ser øjnene ud til at være rettet mod de store idrætsprojekter og så parkeringspladserne på væddeløbsbanen.

Har du brug for lidt mere viden om hele projektet, inden du trykker send på dit høringssvar, så kan du med fordele vente med at gå til tasterne til efter den 10. august.

Her inviterer Aarhus Kommune nemlig til et orienterende borgermøde, hvor der er mulighed for at stille spørgsmålet til både udviklingsplanen og miljørapporten for projektet.

Hvis du ikke kan vente så længe, så kan du ved at klikke her læse mere om, hvordan Højbjerg bliver påvirket af Kongelunden. Særligt hvordan trafikken vil kunne mærke, at der tages hul på det store 100-årsprojekt.

Har du lyst til endnu mere læsning om Kongelunden, kan du her læse mere om byrådsdebatten for to uger siden, og du kan også læse om bekymringerne hos beboerne på en af nabovejene til den planlagte parkeringsplads på væddeløbsbanen. Den artikel finder du ved at klikke her.