Der var ikke den store dramatik, da politikerne på onsdagens byrådsmøde valgte at sende projektet med 29 seniorboliger på Oddervej i offentlig høring.

Punktet blev dog ikke bare passeret helt uden bemærkninger.

For selvom der var enighed om at spille borgerne ind og lade dem komme med bemærkninger, inden de endelige beslutninger skal tages, så var der også ting, som dele af byrådssalen vil have kigget nærmere på.

- Jeg har noteret mig, at fællesrådet blandt andet har bekymringer for antallet af parkeringspladser. Der er umiddelbart for få, og det er også noget, jeg er opmærksom på, siger Gert Bjerregaard (V), der sidder i Teknisk Udvalg.

Han henviser til, at der i oplægget til projektet er lagt op til 16 fælles parkeringspladser til de i alt 29 lejligheder. Derudover er der to handicappladser, som man kan komme ind til fra nabovejen Solbrinken.

Venstre og Gert Bjerregaard var dog stadig parate til at sende projektet i høring.

- Nu må vi se, hvad borgerne kan have af bekymringer, og så skal vi se på, om der er noget, der skal tilpasses, når vi har høringssvarene, siger han.

For en uge siden fik medlemmerne af den lokale facebookgruppe 8270 Højbjerg en lille reminder om, at byrådet nu skulle drøfte projektet.

Det var byrådsmedlem Eva Borchorst Mejnertz (S), der selv bor i Højbjerg, som stod for indlægget i gruppen, hvor hun opfordrede folk til at komme med kommentarer og spørgsmål til hende forud for byrådsmødet.

Men der var ikke nogen, der henvendte sig.

- Det overraskede mig lidt, og det kan jo være et positivt tegn, men det kan også bare være fordi, at den ikke er på radaren hos folk endnu, siger hun.

Der har dog tidligere været luftet bekymringer om projektet fra både naboer og fællesrådet. En af bekymringerne har gået på, at Solbrinken, der ligger på den anden side af byggeriet i forhold til Oddervej, vil blive offer for en hel del mere trafik. Særligt fordi, der skal være adgang til handicappladser fra Solbrinken.

Samtidig frygter beboerne på Solbrinken, at deres vej vil blive brugt til at sætte folk af til de 29 boliger, og at den kan agere parkeringsplads for dem, der ikke ellers kan finde et sted at holde bilen.

- Jeg kan godt forstå, at naboerne er opmærksomme på, hvordan det skal løses, men jeg tror, det kan løses. Spørgsmålet er, hvor meget ekstra trafik der i grunden kommer, og hvis der kommer ekstra, skal vi selvfølgelig se på, hvad vi kan gøre for at dæmpe det på Solbrinken, siger Eva Borchorst Mejnertz.

Hun nævner også, at der kan være noget med højden af projektet, som kan blive et punkt, der skal kigges nærmere på.

- Men projektet ser interessant ud, og nu sender vi det i høring, og så tager vi det op igen, når høringssvarene kommer, siger hun.

En af dem, der stillede spørgsmål til projektet under byrådsdebatten, var Dansk Folkepartis Jakob Søgaard Clausen, der også sidder i Teknisk Udvalg.

Han er skeptisk overfor, at projektet står til at bryde de nuværende rammer for området, som siger, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 50 procent. Bebyggelsesprocenten på projektet her ligger i planerne på 105 procent.

Samtidig skal en bygning med bevaringsværdi 4 rives ned for at give plads. Skalaen for bevaringsværdi går fra 1 til 9, hvor 1 har højeste værdi.

- Jeg synes ikke, at det er et argument, at bygningen er nedslidt. I virkeligheden synes jeg, at det er en af de bygninger, der bør bevares, siger Jakob Søgaard Clausen, som først vil fælde endelig dom over projektet efter høringsrunden.

- Hvis der er stor opbakning i lokalområdet, sætter vi os ikke på tværs. Men vi må se på det, når vi har fået høringssvarene.

Byrådets beslutning betyder, at du nu får mulighed for at komme med indspark til det beslutningsgrundlag, som politikerne træffer deres endelige afgørelse ud fra.

Høringsperioden starter den 17. maj og løber i otte uger. Du kan klikke dig ind på kommunens høringsportal her.

Hvis alt følger tidsplanen kan en eventuel ny lokalplan blive vedtaget i slutningen af oktober i år. Det er dog stadig ikke givet, at en lokalplan og dermed også byggeriet kan godkendes og gennemføres.

Der er ikke noget, der er besluttet endnu. Eller det er der så lidt alligevel. For byrådet har sagt god for at sende lokalplansforslaget for byggeriet af 29 seniorboliger på Oddervej 75-79 i høring.

Det er dog ikke det samme som at sige, at lokalplanen bliver til noget, og at boligerne kan bygges. Den del skal først besluttes efter høringsfasen.

Den starter 17. maj, og du kan tilføje dit høringssvar via kommunens høringsportal her, når altså kalenderen har rundet 17. maj.

I artiklen her kan du dykke ned i projektet, som det bliver beskrevet af både udviklerne bag og i bilagene, der har dannet grundlag for politikernes beslutning om at sende projektet i høring.

Hen over påsken fik skolelederne på 11 skoler i Aarhus Kommune en opgave med en kort deadline.

Skolerne var udpeget til at skulle oprette modtageklasser for ukrainske flygtningebørn, og de skulle være klar med undervisere og andet personale mandag den 2. maj.

To Højbjerg-skoler var på listen. Skåde Skole og Kragelundskolen skulle hurtigt ud at finde nyt personale.

Det lykkedes de med, og alt var klar til skolestart for de nye elever.

Men nu, snart to uger efter første skoledag, har det nye personale endnu ikke mødt ukrainske børn på skolerne.

For hverken på Kragelundskolen eller Skåde Skole er der kommet flygtningebørn.

Faktisk er der kun seks af de 11 skoler, der har fået ukrainere i løbet af ordningens første to uger.

På Skåde Skole har skoleleder Mogens Steen Petersen ansat personale til tre lærerstillinger og tre pædagogstillinger, som forskrifterne lød, da han fik at vide, at Skåde Skole var udvalgt til at oprette tre modtageklasser.

I alt seks fuldtidsstillinger, som lige nu er i venteposition. Og imens de er det, bliver de sat til andre opgaver.

- Det har vi selvfølgelig fået at vide, at vi gerne må, men hvis man alligevel smider ressourcer ind i skolen, ville jeg da hellere have været med til at beslutte, hvordan de skulle bruges, siger Mogens Steen Petersen.

Han er glad for de ekstra hænder, han pludselig har til rådighed, men når skolearbejde i høj grad handler om at danne relationer, giver det også betænkeligheder. Især når der lige pludselig kan stå en flok ukrainske børn, som har brug for hjælp.

- Så vi tænker over, hvor meget vi skal bruge dem til andre opgaver, hvad vi skal sætte dem til, og hvor meget ansvar de skal have, for de kan jo pludselig blive fjernet fra deres opgaver.

Lige nu bruges to af dem som vikarer, og ellers agerer de støtte i andre klasser.

- Vi prøver at ramme noget støtte til tosprogede, og det giver mere tid til lærerne, som de kan bruge på de andre unge mennesker, så på den måde er det jo meget godt.

Da torsdagens tal blev gjort op, var der startet 149

ukrainske flygtningebørn på skoler i Aarhus Kommune.

Tallet stiger lige så stille i takt med, at børnene bliver visiteret til et skoletilbud tæt på der, hvor de bor.

Derfor er der forventning hos Børn og Unge også, at der på et tidspunkt vil starte ukrainske børn på både Skåde Skole og Kragelundskolen. Hvornår det bliver, er til gengæld svært at spå om.

Men forventningen er altså, at kapaciteten på i alt 550 skolepladser vil blive udnyttet, og det vil i så fald betyde, at det nyansatte personale på de to skoler i 8270 Højbjerg vil få noget at se til.