Der var engang…

Sådan fristes man til at indlede denne artikel.

For det er efterhånden længe siden, at planerne om det store kultur- og idrætscenter Lys1 ved Lyseng blev præsenteret.

Siden 2015 har der været ambitioner om Lys1 ved Lyseng, men der har endnu ikke været en spade i jorden. Der er på nuværende tidspunkt heller ikke et endeligt projekt, der kan serveres for byrådet.

Men de planer, der var engang, er stadig aktuelle.

Det store byggeri skal blandt andet indeholde bibliotek, borgerservice, daginstitution og idrætsfaciliteter. Og selvom det måske kan se ud som om, at processen er gået i stå, så bevæger den sig stille og roligt i den rigtige retning. Forhåbenligt kommer der endda mere fart på fra nu af.

- Det er rigtigt, at det har stået lidt stille, men sådan er det heldigvis ikke længere. Sammen med kommunen kommer vi til at speede op, og nu kommer der et øget fokus på projektet, siger Hans Skou, der er formand for Fonden Lyseng Idrætscenter og en del af den frivillige styregruppe for Lys1.

Aarhus Kommune har en stor aktie i projektet, da biblioteket skal flyttes til Lyseng, samtidig med at borgerservice og en institution indgår i planerne.

Samtidig har en gruppe frivillige været en stor drivkræft i at få projektet hen, hvor det er nu. Men det frivillige arbejde stopper ikke her. Ildsjælene skal være med til at drible projektet helt i mål. Det har krævet tålmodighed, og det gør det stadig.

- I foreningsverdenen er det jo sådan, at ildsjæle kan brænde ud på et tidspunkt, og her har vi da testet tålmodigheden og troen på projektet, fordi det har været undervejs i så lang tid. Jeg har også respekt for, at man vil lægge kræfterne et andet sted, hvis man har været med i et projekt i seks-otte år, hvor der har været perioder med stilstand, siger Hans Skou.

Han er dog optimistisk i forhold til, at de fleste frivillige hænder kommer til at bære projektet til målstregen. Og målstregen kommer.

- Jeg ved godt, at man aldrig skal garantere noget, men det kommer til at lykkes. Vi er næsten i mål med økonomidelen, så jeg er fortrøstningsfuld, og lige nu er planen, at vi det kan stå færdigt i 2026.

Hvis alle er enige om, at projektet er godt, og at det vil løfte ikke bare Lyseng men også det meste af Højbjerg, hvorfor er der så ikke blevet sat fut i processen noget før?

Det spørgsmål er der måske flere, der har stillet sig selv, og svaret kan lyde lidt som en gymnasieelev, der ikke har fået afleveret danskopgaven til tiden.

Der har været udfordringer med skiftende personale og bemanding fra kommunens side, der har været stigende entreprenør- og råvarepriser, og så har der også lige været en virus, som har besværliggjort det meste de seneste år.

Selvom det kan lyde som dårlige undskyldninger, så er det sådan, det har været, og Hans Skou vil ikke pege fingre ad nogen.

- Der har været knald på i byggebranchen, og måske har det været svært for kommunen at holde på medarbejderne, fordi de er blevet headhuntet til det ene og det andet. Det er ikke for at kritisere nogen, men når projektet er så stort, som det her, er vi afhængige af hinanden, siger han.

Henrik Traberg, der er sekretariatschef i Kultur- og Borgerservice i Aarhus Kommune, erkender, at kommunen har været udfordret på bemanding, og at der flere gange er gået ud over Lys1-projektet.

- Det er uheldigt, at det er gået ud over det samme projekt flere gange, og derfor har der været en længere periode med knapt så meget fart på. Men der er fuld tiltro fra kommunens side til, at projektet bliver realiseres, siger han.

Lys1 er et projekt, hvor prisen flirter med 100 millioner kroner. En spytklat derfra er en ny badmintonhal på vej. Her er prisen 30 millioner. Og en veludført svipsav fra badmintonklubben ligger fodboldklubben, som er på vej med en ny kunstgræsbane og andet godt til dem i fodboldstøvler.

Både fodboldklubben og badmintonklubbens ambitioner om mere plads tager udgangspunkt i ønsket om at kunne huse flere medlemmer.

Alt det får trafikalarmerne til at blinke. Hvordan skal de små villaveje omkring anlægget kunne bære flere biler, og hvor i alverden skal de parkere, når parkeringspladsen i forvejen er fyldt til randen ved større events?

- Vi har ikke en endelig plan endnu. Men vi har rigtig meget fokus på, at det er et problem, der skal løses. Det er ikke sådan, at man bygger nyt og så pludselig tænker; ”hov, der mangler da både parkering og tilkørsel”. Så der kommer en plan på et tidspunkt, siger Henrik Traberg.

Også Hans Skou fra den frivillige styregruppe er overbevist om, at der bliver fundet en god løsning på trafik og parkering.

- Der er et stort fokus på, at alle skal kunne være her. Og heldigvis er det noget, der skal være på plads, før man overhovedet får lov til at bygge, siger han.

Når man går til badminton i Højbjerg Badmintonklub, er det ikke nogen selvfølge, at man rent faktisk træner på banerne i Højbjerg.

For det er der ganske enkelt ikke plads til, at alle kan. Derfor må badmintonklubben leje sig ind i fem haller rundt omkring i Aarhus som supplement til deres egen hal på anlægget ved Lyseng.

Men snart skal det være slut med at træne diverse steder. Den gamle badmintonhal skal have en ny og moderne søster.

- I mange år har der været intern snak om en ny hal, fordi vi har kunnet se, hvor det bar hen i forhold til medlemstal. Samtidig vil vi gerne tilbyde badminton for alle, og det har vi lidt svært ved lige nu med vores hal fra 70’erne, som ikke er bygget efter moderne standarder, siger Morten Bødskov, der er formand for badmintonklubben.

Han henviser til, at man skal op ad trapper for at komme ind i hallen og ned af nye trapper, hvis man skal ind til selve badmintonbanerne. Det er naturligvis ikke praktisk, hvis man for eksempel sidder i kørestol.

Den nuværende hal har heller ingen handicapfaciliteter i form af omklædningsrum eller toiletter. Det skal der laves om på.

- Mange andre sportsgrene er meget længere fremme på handicapdelen, og på verdensplan er handicapbadminton kæmpestort. Det vil vi gerne tage taktstokken på og investere i, så der også sker noget i Danmark, siger Morten Bødskov.

Mange vil sige, at det er et luksusproblem, at en forening har så mange medlemmer, at den ligefrem må søge andre græsgange for at kunne huse dem alle.

Det er det måske også, men det giver udfordringer for Højbjerg Badmintonklub, at det ikke er alle spillere, der holder til under samme tag.

- Det giver en speciel følelse at spille i en ren badmintonhal fremfor en tilfældig hal. Derfor er det også sværere for os at fastholde de medlemmer, der ikke kan spille i vores egen hal, siger Morten Bødskov.

Det kommer til at koste 30 millioner at bygge en ny badmintonhal. Det siger næsten sig selv, at en badmintonklub ikke ligger inde med den slags midler i pengeskabet.

Der venter derfor et stort stykke arbejde, hvis klubben skal få enderne til at mødes, og projektet skal blive til virkelighed.

I første omgang har Salling Fondene doneret fem millioner kroner, og det er jo et meget godt sted at starte. Men der mangler altså stadig en stor pose penge, før de 30 millioner er på plads.

- Vi er i gang med at kigge på andre fonde, og så kigger vi også på interne muligheder. Vi har et superstærkt netværk, som, vi håber, vil hjælpe. Og så vil vi sælge platter, hvor medlemmerne kan få deres navn på. Det er små ting, men mange bække små… Jeg er rimelig fortrøstningsfuld, siger Morten Bødskov.

Da anlægget ved Lyseng i 2008 fik ny lokalplan, var det med flere skraverede områder på oversigtskortet. De indikerer, at der kan bygges mere og udvides.

Sådanne felter finder man ved tennisbanen, fodboldklubhuset, svømmehallen og nok så vigtigt ved siden af badmintonhallen.

Det har altså længe været tænkt ind, at en udvidelse af badmintondelen kunne komme på tale.

- Det er vi meget glade for, for det betyder jo, at den del ikke bliver et issue. Så lige nu handler det udelukkende om økonomien, som er afgørende for, hvornår vi forhåbentlig kan bygge, siger Morten Bødskov.

Han håber, at den nødvendige del af finansieringen kommer på plads i løbet af det næste års tid.

- Drømmescenariet er, at vi kommer i gang med at bygge omkring sommeren 2023.

Det er ikke kun fjerbolden, der er populær i Højbjerg. Også fodboldbanerne ved Lyseng tiltrækker så mange, at det kniber, at alle kan få græs under knopperne. Derfor er en udvidelse af både omklædningsfaciliteter, klubhus og banekapacitet på vej.

De store ambitioner for Lyseng-området stopper ikke her. I lang tid har Lys1 været på tegnebrættet, og hvis projektet til 90 millioner kroner bliver en realitet, begynder det efterhånden at knibe med pladsen. Hvis det da ikke allerede gør det i forvejen.

- Det er et stort problem med parkering lige nu. Det er rent kaos nogle gange, og vi skal jo have alle vores børn til at krydse vejen for at komme fra parkeringspladsen og over til badmintonhallen. Så vi snakker meget med de andre og med kommunen om mulighederne, siger Morten Bødskov.

I det meste af Aarhus er nye idrætsfaciliteter en attraktiv vare. Derfor kan kommunen heller ikke finde penge til at støtte alle projekter.

Derfor vil Peter Sporleder (K), der bor i Holme og sidder i kulturudvalget, heller ikke garantere, at han og byrådskollegaerne kan hjælpe med finansieringen af en ny badmintonhal.

- Det ville ikke være troværdigt at love noget, men jeg er meget positiv overfor projektet, og vi er helt sikkert bagud på idrætsfaciliteter. Vi skal sætte ind, hvor behovet er størst, og her er der virkelig et stort behov, siger det lokale byrådsmedlem.

Han glæder sig samtidig over, at der er store ambitioner på hele anlægget ved Lyseng.

- Det er et meget vigtigt sted for området, og jeg er glad for at have set det vokse i alle de år, jeg har boet her. Jeg håber, at den udvikling kan fortsætte, siger Peter Sporleder.

Vi har efterhånden hørt mange statistikker om ensomhed. Både blandt børn og voksne.

Men hvad gør det rent faktisk ved det menneske, der er ramt af ensomhed?

Det kan du blive klogere på i ny udstilling, der kommer til Folkehuset Holme i starten af maj. Her har 30 ensomme haft en dagbog med hjemme for at sætte ord på en hverdag med ensomhed.

På udstillingen er uddrag fra de dagbøger med til at sætte ansigter på de mange tal og statistiker, der findes om ensomhed. Det skal gøre problemet mere virkeligt, og det skal vise, hvad det rent faktisk betyder, når man for eksempel sidder nok engang og spiser aftensmad alene.

- Vi kan konstatere, at vi også i Aarhus har en galoperende ensomhedsproblematik i alle aldre, og det vil vi sætte fokus på med en ny ensomhedsstrategi. Udstillingen her kan ses som en samtalestarter, siger rådmanden for Sundhed og Omsorg, Christian Budde (V), der kommer til åbne udstillingen i Holme.

Udstillingen kommer til Folkehuset Holme 4. maj og rejser videre til fem andre folkehuse i kommunen den 10. maj. Der er fernisering på udstillingen den 4. maj klokken 12.30-13.30.

Problematikken omkring ensomhed er kun blevet større efter corona, hvor nedlukningsperioder har ødelagt flere fællesskaber.

Derfor kommer udstillingen til at spille en stor rolle i arbejdet med at få folk ud af stuerne igen. Og det er ikke tilfældigt, at udstillingen starter i Folkehuset.

- Vores folkehuse er tænkt som lokale fællesskaber med cafe, træningstilbud og mulighed for at komme ind og blive en del af et seniorfællesskab, siger Christian Budde.

En af de store udfordringer med ensomhed er, at det tit er et ømt og tabubelagt emne.

- Hvis man spørger i en forsamling, hvor mange der er ensomme, vil der være lige nøjagtigt nul, der rækker en arm i vejret. Så vi skal starte en samtale om, at ensomhed er et menneskeligt vilkår, og vi skal give en guide til folkehusene, siger rådmanden, som også anbefaler at klikke sig ind på Genlyds hjemmeside.

Her kan man let og hurtigt blive en del af et fællesskab. Hvis man mangler en at cykle en tur med, en at lave mad med eller noget helt tredje, så kan man ofte være heldigt at finde en, der står og mangler det samme.