Der er behov for lidt på kistebunden, hvis man har planer om at flytte til Højbjerg.

Faktisk er det nok nødvendigt med lidt mere end det.

8270 er nemlig det tredje dyreste postnummer i Aarhus Kommune målt på kvadratmeterpriserne på de boliger, der blev solgt i 2021.

Skulle man sidste år erhverve sig en bolig i Højbjerg, krævede det, at man hev lige knap 35.000 kroner op af lommen. For hver eneste kvadratmeter, naturligvis. Kun Risskov og Aarhus C havde højere kvadratmeterpriser.

- Vi kan tydeligt mærke, at Højbjerg er et af det mest attraktive steder i kommunen. Mange ønsker ikke at klumpe sig tæt sammen inde i byen, de vil ud til noget luft og have natur lige foran døren, siger Torben Skov Lauridsen, der er ejendomsmægler og indehaver af Home Højbjerg.

Påsken er traditionelt et tidspunkt med mange fremvisninger. Højtiden markerer startskuddet til forårssalget, og i månederne fra april til juli bliver de fleste hushandler indgået, fortæller Torben Skov Lauridsen.

Han kan også se, hvordan flere og flere boliger ryger i puljen lige for tiden, men han må kigge lidt længere efter de interesserede købere, end han har været vant til de sidste par år.

- Til gengæld er det seriøse købere, der er på markedet. Vi ser mest dem, som virkelig vil flytte, og som også har styr på økonomien, siger han.

For at servicere den type købere, skal Torben Skov Lauridsen og kollegaerne selvfølgelig helst have et par boliger på hylden. Det har han også, men der er specielt to varer, han gerne vil have mere af.

- Der er god efterspørgsel på boliger i Skåde. Her er der natur, og man er tæt på byen. Det efterspørger mange købere. Samtidig vil vi gerne have flere seniorboliger, for der er mange, som er klar til at gå ned i størrelse til en mindre villa eller en lejlighed, men de vil ikke flytte helt væk fra området, hvor de kender indkøbsmuligheder og har deres venner.

Derfor er vurderingen fra ejendomsmægleren, at det kan være et godt tidspunkt at sælge på, hvis man står med en af de eftertragtede varer på hånden.

Man gør måske klogt i at overveje at sætte sin villa til salg i løbet af foråret, uanset om man bor det ene eller det andet sted.

Ifølge Torben Skov Lauridsen er der nemlig mange købere, der gerne vil være på plads i de nye gemakker, inden det ringer ind til skolestart efter sommerferien.

- Man skal også passe på med at sætte udbudsprisen for højt, for hvis man går glip af det salg, der kommer nu her, risikerer man at komme bagefter markedet. De fleste i Højbjerg vil gerne have sælge til de velpolstrede børnefamilier, og det er nu her, at der er på markedet, siger han.

Men hvad så, hvis man ikke er en velpolstret børnefamilie? I første omgang er det ikke sikkert, at Højbjerg er sagen. De typiske købere er personer over 40 år, som har købt og solgt tre-fire boliger. I hvert fald når vi snakker om den del af Højbjerg, der ligger i Skåde Sogn.

I den anden del af postnummeret, i Holme, er det til gengæld ikke udelukket, at førstegangskøbere kan være med.

- Her er priserne lidt lavere, så der kan vi af og til se førstegangskøbere, men det er klart, at de typisk ikke har en opsparing som tredje- og fjerdegangskøberne, og så kan det nogle gange være en udfordring at få dem godkendt i banken, siger Torben Skov Lauridsen.

Holme Sogn er dog også blandt de dyrere sogne i kommunen med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på næsten 31.000 kroner. Skåde Sogn ligger på lige knap 38.000 hvor hver eneste kvadratmeter.

Siden 2010 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris i postnummeret steget med godt 13.000 kroner. En stigning på 62 procent.

Men den udvikling kommer ikke nødvendigvis til at fortsætte i samme tempo.

- Der er flere faktorer, der modarbejder markedet. Der er stigende rente, inflation, og så betyder krigen i Ukraine også noget. Det giver lidt utryghed, og flere købere har svært ved at vurdere, om det er nu, de skal slå til, eller om de skal vente, siger Torben Skov Lauridsen.

Han forventer dog ikke nogen større krise på det lokale boligmarked, selvom der venter nogle lidt mørkere skyer i horisonten, hvis man kigger et halvt år længere frem.

- Hvis de købere, der vil flytte til Højbjerg, ikke kan få solgt andre steder, fordi førstegangskøberne er klemte, så stopper det jo tilførslen af nye køber på markedet i Højbjerg, siger han.

Kigger han endnu længere frem i tiden, er skyerne ikke bare mørke. Her kan der vente et regulært uvejr.

I 2024 bliver det nye boligskattesystem indført på baggrund af nye ejendomsvurderinger. Og det er noget, der kan ramme særligt hårdt i de dyrere områder.

- Vi har en alvorlig dato den 1. januar 2024, hvor skatterne kan stige meget i boligerne. Så hvis man vil sælge, skal man nok ikke vente alt for længe.

Torben Skov Lauridsen anbefaler derfor, at man tager fat i ham eller en af hans kollegaer, hvis man går med overvejelser om at sælge sit hus i den nærmeste fremtid.

Det skal han selvfølgelig gøre. Han lever trods alt af den slags. Men med risikoen for, at de mørke skyer trækker ind over Højbjerg, opfordrer han til, at man kigger boligen igennem nu, hvis man snart vil sælge.

- Boligen behøver ikke være helt nyistandsat, men i Højbjerg går køberne sjældent efter de rene håndværkertilbud. Så man bør kigge på, om noget på boligen skal laves, er der noget med farverne, og måske skal der også gøres noget udendørs, siger Torben Skov Lauridsen.

I et kontorlokale i Holme sidder Rune Rønhave Laursen og hans partner Martin Kilic.

I vindueskarmen, på bordet og på gulvet står der den ene dåse efter den anden.

Det kan ved første øjekast minde lidt om stereotypen på en nystartet virksomhed, hvor iværksætterne bruger så mange timer i døgnet på deres projekt, at der er behov for lidt at støtte sig på. Kaffe, sodavand og energidrik.

Men de sølvgrå dåser indeholder ingen af delene. De er sunde, og de øger din koncentrationsevne, lyder budskabet.

Og det er lige netop dåserne og deres særlige indhold, det hele drejer sig om. Det er dem, der har fået stort set al Rune Rønhave Laursens opmærksom de sidste fire år. Det er dem, der har givet ham internationale iværksætter-priser, og det er dem, der gerne skulle sikre en økonomisk gevinst.

Produktet hedder Clutch Cognition, og det må for alt i verden ikke forveksles med en energidrik.

- Det her er ikke designet til at give et hurtigt kick, men det giver udholdenhed og hjælper på ens koncentration i længere tid, siger Rune Rønhave Laursen

Klikker man sig ind på hjemmesiden for Clutch Cognition, kan man som på alle andre virksomheders hjemmesider finde en ”om os” fane.

Her finder man folkene bag produktet, og et af de første ord, man bliver mødt af, er ”molekylærbiolog”. Det står under billedet af Rune Rønhave Laursen. Han er direktør, grundlægger og altså molekylærbiolog.

Og det er ret væsentligt med den lidt nørdede titel. For Clutch-drikken er på mange måder et nørdet produkt.

- Opskriften er unik, og vi bruger fem nøgleelementer, som udelukkende er gode ingredienser. De fremmer sundheden og gavner hjernen, siger Rune Rønhave Laursen.

Drikken indeholder blandt andet kostfibre fra bønner, salvie og ekstrakt fra grøn the.

- Og så er koffeinen fjernet. Til gengæld er der en unik sukkerart i, som stabiliserer blodsukkeret og derfor er gavnlig at indtage.

Effekten er anderledes, end den man får i det, man ellers kan hive ned fra hylden i supermarkedet. Samtidig er drikken blevet til efter flere videnskabelige forsøg. Men det er ikke en trylledrik, selvom det måske kunne lyde sådan.

- Vi har skullet finde de rigtige ingredienser, og vi har skullet finde ud af, hvad der passer sammen, hvad er godkendt globalt, og hvad smager godt sammen. Til sidst har vi blandet det sammen og set, om det ekspolerede. Det gjorde det heldigvis ikke, siger Rune Rønhave Laursen.

Processen har taget cirka fire år, og i de meste af tiden har Rune Rønhave Laursen været fuldtid på projektet. Han har samtidig smidt hele sin opsparing efter iværksætterdrømmen.

- Der er noget tilfredsstillende ved at arbejde med sin egen virksomhed, samtidig med at man gør verden klogere og sundere ved hjælp af ernæring. Men det trækker også store veksler på en, at man står økonomisk usikkert.

Men så er det jo godt, at de har en masse Clutch-dåser på kontoret, de kan styrke sig på. For der venter hårdt arbejde forude. Men det hårde arbejde bør også give pote, vurderer Rune Rønhave Laursen.

Han og teamet har ganske enkelt fundet et hul i markedet, mener han.

- Vi manglede selv et lignende tilbud, og da vi begyndte at pusle med ideen, kunne vi se, at der ikke fandtes tilfredsstillende løsninger. Så vi tror helt sikkert på, at der er et marked for vores produkt.

Produktet er til salg i flere butikker. Føtex Food, Superbrugsen, Meny og flere tankstationer. Og så bliver dåserne også solgt direkte til virksomheder, der bruger det til personalepleje.

Salget er i gang, men det kan blive meget bedre, fortæller Rune Rønhave Laursen. Han tror på en ketchupeffekt.

- Det kan drikkes af alle, og vi skal jo ikke have et ret stort cut af drikkevaremarked, før det giver en stor virksomhed. Så vores motivation er skyhøj.

Og skulle det en dag knibe med motivationen, og er det ikke nok at knappe en Clutch op, kan Rune Rønhave Laursen kigge på trofæhylden. Her finder han flere priser, der understreger, at han og teamet har fat i noget.

Projektet har nemlig kastet både international og national anerkendelse af sig. Blandt andet har Clutch vundet World Beverage Innovation Award i kategorien for drikkeklare produkter.

- Det er fedt med priserne. Det betyder rigtig meget for os, og det er dejligt, at eksperterne kan se, at vi bringer noget helt nyt til bordet, siger Rune Rønhave Laursen.

Tine Obel Schmidt har efterhånden været formand for skolebestyrelsen på Rundhøjskolen i fire år.

Snart er hendes titel på valg, når der i løbet af foråret skal afvikles skolebestyrelsesvalg på landets skoler.

Om hun selv stiller op til endnu en periode, vil hun ikke fortælle om, men uanset hvad håber hun på, at der bliver rift om de pladser, der er på valg.

- Det er rigtig godt, når folk engagerer sig, så jeg ser da gerne, at der kommer kampvalg, siger hun.

Arbejdet som formand eller medlem af bestyrelsen er frivilligt, men ifølge Tine Obel Schmidt er det noget af det vigtigste frivillige arbejde, man kan lave.

- Det er jo en måde at få indflydelse på sine børns og skolens hverdag, så derfor synes jeg, at man skal stille op.

I bund og grund handler bestyrelsesarbejdet om at give skoleledelsen de rigtige kort på hånden i forhold til at gøre skoledagen bedst mulig for alle. Skal der gøres mere ud af lejrskolen, skal der sættes rammer for kosten på skolen, og i så fald hvilke?

Det er spørgsmål, som skolebestyrelsen blandt andet arbejder med, når den vedtager de principper, der sætter retningen for skolen. Og som det er med alt muligt andet frivilligt arbejde, så tager det naturligvis noget tid at engagere sig i.

- Men som menigt medlem synes jeg ikke, det tager alt for meget af ens tid. Det er naturligvis vigtigt, at vi alle kommer forberedte til møderne, har sat os ind i de punkter, der er på dagsordenen og læst bilagene, så vi kan bidrage konstruktivt på møderne. Men det er frivilligt arbejde. Det prøver vi også at huske hinanden på. Arbejdet skal bestemt ikke tales ned for det handler om vores folkeskole, men der skal være en forståelse for, at det er frivilligt, siger Tine Obel Schmidt.

Skolebestyrelsen har ikke mandat til at fyre en lærer eller smide elever ud af skolen. Men derudover er der mulighed for at have en finger med i rigtigt mange ting.

Men det er ikke altid, at skolerne har nemt ved at få forældre til at melde sig på banen. Heller ikke selvom de fleste forældre har en eller anden form for holdning til, hvordan en skole skal fungere.

På Skåde Skole håber skoleleder Mogens Steen Petersen, at mange forældre ønsker at stille op.

- En skolebestyrelse har mulighed for at få enorm indflydelse på mange ting. Skolens kalender, budgettet, timefordelingsplan og andet, og derfor er det vigtigt med en velfungerende og ikke mindst fuldtallig bestyrelse, siger han.