Det har været en torn i øjet på de fleste i mange år efterhånden.

De tomme butikslokaler på Rundhøj Torv. Graffitien på vinduerne. Den forladte og aflåste parkeringskælder.

Noget af det er kommunens ansvar, noget andet er KFI’s, der ejer centerbygningen.

I december fortalte Skåde-Højbjerg-Holme, at virksomheden var klar til at gøre noget ved bygningen.

Det er stadig meldingen, og man kan sige, at de er endnu mere klar nu, end de var ved årsskiftet.

- Vi skal have drøftet de sidste detaljer om indretningen med lejerne, men i princippet er vi klar til at gøre i stand, siger Per Sten Nielsen, der er kommunikationschef i KFI.

Ideen er, at centergangen skal sløjfes, og i stedet skal alle butikker have adgang direkte fra parkeringspladsen.

- Der bliver tre mindre butikker, en butik på cirka 500 kvadratmeter og så Netto. Så der er plads til alle de lejere, der er i centeret i dag, og så kan der også komme en ekstra en ind, siger Per Sten Nielsen.

Det betyder også, at det skal være slut med at blive mødt af tomme butikslokaler, når man drejer ind på torvets parkeringsplads.

Så vidt det indvendige på torvet. Men det er ikke kun de tomme lokaler og den forladte centergang, der giver et kedeligt indtryk.

Udendørsarealerne skriger heller ikke ligefrem, at her er der et rigt handelsliv. Det er her Aarhus Kommune kommer ind i billedet.

For mens KFI fremlægger tankerne for centerbygningen, følger et ønske om et pænere ydre, og det ønske er Aarhus Kommune klar til at gribe.

Det fortæller Steen Stavnsbo (K), der er rådmand for teknik og miljø.

- Nu har det stået stille i så mange år, så nu skal der laves en større plan. Hvad der præcist skal ske, ved vi ikke endnu. Vi har sat et arbejde i gang for at få lavet nogle scenarier på, hvad der kan laves, og så skal vi senere have borgerne og fællesrådet med indover også, siger rådmanden, der for nyligt holdt møde med KFI.

- Jeg synes, det er nogle meget spændende planer, de har. Det at vende centeret på vrangen, så det bliver mere åbent og inviterende, er en vigtig brik i udviklingen.

Rundhøj Torv er begunstiget af at have en hel del parkeringspladser. Faktisk er der endnu flere af slagsen under jorden, men torvets parkeringskælder bliver ikke brugt. Den er lukket og skaber ikke ligefrem nogen hyggelig stemning.

Derfor bliver den også tænkt ind i det arbejde Steen Stavnsbos folk på kommunen lige nu er i gang med.

- Det koster bare rigtig mange penge at fylde en parkeringskælder op, så det kan være, at vi må holde den ud i strakt arm til at starte med og i stedet kigge på, hvad der vil være godt for området. Vi skal finde ud af, hvad vi først skal lave, siger han.

Kommunen ejer også den del af torvet, man først bliver mødt af, når man kommer fra Holmevej. Her står Omdrejningspunktet og tager imod de handlende.

Omdrejningspunktet blev startet for år tilbage som et mødested for områdets beboere og som et forsøg på at skabe mere liv. Projektet var midlertidigt, og nu hvor projektet ikke længere prioriteres højt af kommunen, er det sparsomt, hvor mange der benytter sig af det.

Derfor er det heller ikke sikkert, at Omdrejningspunktet bliver en del af fremtidens Rundhøj Torv.

- Vi er nødt til at kigge helt fordomsfrit på, hvad arealerne kan, uanset hvad de er blevet brugt til. Det kan godt være, at noget skal gentænkes eller flyttes til et andet sted. Det vigtige er, at vi skaber et grundlag for noget, der kan blive ved med at være en fordel for torvet, og som ikke bare bliver et midlertidigt plaster, siger Steen Stavnsbo.

Steen Stavnsbo er ikke den første politiker, der melder sig på banen, klar til at gøre noget ved Rundhøj Torv.

Men selvom flere politikere har ytret gode intentioner, kan man diskutere, hvor meget der er sket på området.

Derfor vil nogen måske sidde tilbage med en skepsis og tvivle på, om torvet rent faktisk står over for den store overhaling, der her bliver lagt op til.

- Som rådmand vil jeg sætte noget retning på det, og jeg har en klar ambition om, at det skal blive konkret i min periode som rådmand. Jeg tror meget på, at vi om 12-18 måneder står med en klar ide om, hvad der skal ske, og så bliver næste spørgsmål så, om vi kan få gennemført processen. Men jeg håber meget, at jeg kan nå at være med til begge dele, siger Steen Stavnsbo.

De er bekymrede for indkigsgener. De er bekymrede for larm, og de er bekymrede for en markant farligere vej.

Faktisk har de ikke ret meget positivt at sige om muligheden for at blive nabo til Rema 1000 på Højbjerg Torv.

- Vi har ikke behov for flere handlemuligheder tæt på. Det har vi jo i forvejen, siger Regin Pindstrup, der bor på Rosenvangs Allé og bliver direkte nabo til den mulige Rema 1000.

Han kan hver dag holde øje med, hvordan Rosenvangs Allé tæt på krydset ved Oddervej sander til i de travleste perioder.

Bilerne holder stille fra krydset og op til hans matrikel, og derfor er han skeptisk overfor forslaget om at lade ind- og udkørslen til Rema 1000 være fra Rosenvangs Allé.

- Vi frygter, at køen bare bliver meget længere, og vi har en indkørsel, vi gerne vil ind og ud af. Samtidig er det en smal vej uden cykelsti, og hvis der kommer flere biler og mere tung trafik, bliver det ikke rart at cykle her, siger han.

I villaen ved siden af er der enighed. Her bor Trine Skovsbøl, hvis børn er lidt yngre end Regin Pindstrups.

Trine Skovsbøl har en datter i 2. klasse på Kragelundskolen og en dreng, der starter på skolen efter sommerferien. Og de får ikke lov til selv at krydse Rosenvangs Allé og gå i skole, hvis butikken bliver en realitet.

- Jeg kan lige se for mig, at det bliver et trafikalt kaos, når bilerne skal stoppe op for at dreje ind på parkeringspladsen. I forvejen er det et spørgsmål om tid, før en cyklist bliver ramt, så jeg er meget bekymret for vores børn, når de skal til og fra skole, siger hun.

Trafikken er en stor bekymring, men det er ikke den eneste.

Som en del af boligprojektet, der skal ligge ovenpå dagligvarebutikken, bliver der arbejdet på en tagterrasse. Det rimer umiddelbart på indkigsgener, og derfor blev der også spurgt til den problematik, da der tirsdag var borgermøde om projektet.

Her fortalte Lene Damgaard, der er projektleder på udarbejdelsen af lokalplanen, at kommunen er opmærksom på udfordringen, og at det ikke bliver sådan, at man kan gå helt ud til kanten på tagterrassen og kigge ned i naboerne haver.

- Men jeg har svært ved at se, at man kan undgå, at de kan kigge ned til os, siger Regin Pindstrup.

Samtidig frygter naboerne, at flere biler og en dagligvarebutik vil blive tydelig at høre.

- Når vi bor så tæt på, vil vi kunne høre, hvordan køleanlægget på butikken vil komme til at brumme, siger Regin Pindstrup.

Aarhus Kommune havde inviteret til borgermødet tirsdag aften, hvor borgere kunne stille spørgsmål og komme med meninger til projektet.

Her var blandt andre Lene Damgaard fra Teknik og Miljø, som står for udarbejdelsen af den lokalplan, der skal til, klar til at besvare spørgsmål.

Et af de spørgsmål, der gik igen på mødet, drejede sig om den villa, der ligger på Rosenvangs Allé 245. Rema 1000 har købt den med henblik på at få den med i det centerområde, som selve torvet ligger i.

Flere er bekymrede for, at Aarhus Kommune allerede har sagt ja til at inddrage villaen i centerområdet. Har I det?

- Nej, det har vi ikke. Det er op til byrådet og politikerne, om de vil lade den være med i centerområdet. I teknik og miljø har vi sagt, at det ikke er umuligt, men det er en politisk beslutning. Det kan være, at naboerne protester betyder, at byrådet ikke vil godkende det, siger Lene Damgaard.

Et andet spørgsmål, der blev drøftet på borgermødet, gik på, om det vil være forsvarligt med ind- og udkørsel fra Rosenvangs Allé.

I det første oplæg til projektet, var der snak om indkørsel fra Oddervej, men efter dialog mellem kommunen og Østjyllands Politi blev den model skrottet.

Betyder det så, at politiet har godkendt trafikløsningen, hvor indkørslen bliver fra Rosenvangs Allé?

- Nej, politiet og vejmyndigheden har sagt, at vi ikke skal arbejde videre med løsningen fra Oddervej. Det betyder også, at politiet skal indover igen.

Et andet emne, der blev taget op, handlede om behovet for flere dagligvarebutikker. Som en borger påpegede på mødet, så ligger der flere forskellige butikker langs Oddervej indenfor forholdsvis kort afstand.

Er der overhovedet behov for, at det her område får flere dagligvarebutikker?

- Det er ikke noget, Aarhus Kommune går ind i. Der er nogle rammer for, hvor meget areal der må bruges til detailhandel, så på den måde er der et loft. Men vi spørger ikke ejerne af en ejendom, om det nu også er nødvendigt at bygge en dagligvarebutik. Man kan sammenligne det lidt med, at vi ikke vil spørge en privat, om det nu også er nødvendigt at bygge en bolig på 350 kvadratmeter, siger Lene Damgaard.

Det er efterhånden nogle måneder siden, at der blev røget en fredspibe for Moesgaard Vildskov.

De tunge, græssende og ikke mindst vilde dyr skulle alligevel ikke være en del af projektet, og det fik den værste kritik til at lægge sig.

Mange brugere af skoven havde nemlig meldt sig på banen med en frygt for, at dyrene reelt ville presse alle tobenede ud af et større område af skoven.

Det fik i sidste ende politikerne til at skrotte ønsket om vilde dyr, men det betyder ikke, at drømmen om en videre skov blev lagt på hylden. Slet ikke. Der skal stadig gøres mere for biodiversiteten i Marselisborgskovene.

Onsdag godkendte byrådet en bevilling på 1,4 millioner kroner til projektet.

Dermed er en lang debat lukket.

De 1,4 millioner kroner er fordelt i fire puljer.

Den største pulje skal gå til at skabe mere vand i skoven. Det skal ske ved, at man blokerer grøfter, og det kommer til at koste cirka 800.000 kroner.

De sidste 600.000 kroner går til infotavler og til at skabe lysninger og sikre, at der er døde træer i hele skoven. Dødt ved, som det kaldes, er en væsentlig del af projektet.

Men det er ikke alle steder, der er døde træer lige nu, og derfor kan det blive nødvendigt at veteranisere nogle træer. Det vil sige, at man efterligner naturens skader og fejl på træer. Man beskadiger altså træet for blandt andet at gøre det mere indbydende for svampe og insekter.

- Det handler om at genskabe nogle af de processer, der kendetegner en naturskov. Man skal lave så meget variation i skoven som muligt, fordi det giver flest forskellige levesteder, siger Anders Sanchez Barfod, der er lektor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, og som har været suppleant i Det Grønne Råd i Aarhus Kommune.

Indtil nu har Marselisborgskovene været produktionsskov, hvor træerne er dyrket med henblik på tømmerproduktion.

Men sådan skal det ikke være længere. Når store træer dør og vælter, skal de blive liggende, og der skal ikke bare plantes et nyt træ samme sted.

- Det giver lysninger, som er med til at give en varieret skovbund. Det skal gerne være sådan, at når man går 100 meter i skoven, oplever man hele tiden noget nyt. Så kan der ligge et kæmpe træ det ene sted og en skovsump det andet, der kan være en lysåbning eller noget eng, siger Anders Sanchez Barfod.

Hele ideen ved projekt Moesgaard Vildskov er at skabe mere biodiversitet. Til det formål spillede de vilde dyr en stor rolle. De ville helt naturligt have holdt noget bevoksning nede og generelt bare skabt mere variation.

Men selvom de ikke kommer, betyder projektet stadig noget for biodiversiteten, mener Anders Sanchez Barfod.

- Man kan jo vælge at gå efter en Fiat 500 eller en Rolls-Royce, og her er man i hvert fald ikke gået efter det sidste, men man kan stadig nå et godt stykke vej.

Han er ikke overrasket over, at politikerne i sidste ende valgte modellen, der ikke indeholder de vilde dyr.

- Den danske befolkning er ikke klar til det, og der kører en masse myter, hvor folk forestiller sig, at ingen kan komme ind i skoven, hvis der hegnes ind til dyr. Men vi skal være positive over for det her projekt, og så håber jeg, at folk efterspørger mere, når de ser, hvor fedt det er.