Aarhus Kommune er et attraktivt sted for byudviklere. Højbjerg er bestemt ikke nogen undtagelse.

Derfor er det også med at slå til for ejendomsinvestorer, når muligheden for at få fingre i et område, der er egnet til boliger, byder sig.

Det har KPC Ejendomsudvikling gjort.

Virksomheden har lavet en betinget købsaftale om grunden på Saralyst Allé 48-50. Det er her, Privathospitalet Mølholm ligger.

KPC Ejendomsudvikling vil købe grunden for at rykke privathospitalet ned og i stedet lave rækkehuse, hvis kommunen giver grønt lys for projektet.

- Vi er kommet med et bud på et projekt, som, vi mener, er interessant. Men der er langt fra et konkret projekt endnu, vi er på et meget tidligt stadie, siger Johan Gottschalck, der er projektdirektør ved KPC Ejendomsudvikling.

Der er tale om et rækkehusbyggeri, som man kender det fra andre steder i Højbjerg. Ifølge det nuværende forslag, som KPC har lavet, er det tanken, at der skal bygges 32 boliger med en størrelse på cirka 140 kvadratmeter.

Hvis projektet bliver til noget, vil der altså komme et nyt boligområde på Saralyst Allé.

Projektet er meget klassisk Højbjerg, mener Johan Gottschalck fra KPC Ejendomsudvikling.

- Vi ønsker et klassisk rækkehusbyggeri, som er en meget efterspurgt vare. Men igen, det er på et tidligt stadie, og det kan være, at projektet kommer til at se helt anderledes ud, siger han.

Som Johan Gottschalck har slået fast, så er projektet i sin meget spæde start.

Der har været indledende dialog mellem kommunen og KPC, men det er også det.

For at projektet kan blive til virkelighed, er der brug for en ny lokalplan for området, og kommunen har efter den indledende dialog vurderet, at der kan arbejdes på at få sådan en i hus.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der kommer en ny lokalplan, og at byggeriet kan sættes i gang.

- Projektet skal screenes af en intern projektgruppe, der består af deltagere fra afdelingerne Mobilitet, Natur/Miljø og Plan, siger Mia Juhl Kyhn, der er byplanarkitekt og projektleder i Plan ved Aarhus Kommune.

Her skal der blandt andet kigges på sådan noget som trafik og beplantning. Og når den interne gruppe har gjort sit arbejde med projektet, skal det forbi rådmanden for teknik og miljø, som skal sige ja eller nej til at gå i gang med udarbejdelsen af en ny lokalplan.

- Når lokalplansforslaget godkendes til offentlig høring, kan naboer, fællesråd og øvrige borgere komme med bemærkninger. Men vi skal først have et politisk godkendt skitseforslag, som vi efterfølgende kan udarbejde en lokalplan på baggrund af. Det nuværende skitseforslag er bygherres udspil, og ikke noget der er politisk godkendt, siger Mia Juhl Kyhn.

Der står Sabroe på det meste.

På flaget på bordet, på oplukkeren, på billederne på væggen og på en af medlemmernes sportstaske.

Når man går op på første sal i en af produktionshallerne ved Johnson Controls i Holme, forlader man for en kort stund nutidens virksomhed og træder ind i fortiden.

Det var dengang Johnson Controls hed Sabroe.

I lokalet på første sal holder Sabroe Seniorklub til.

Der er dækket op til morgenkaffe og rundstykker. De første medlemmer er kommet i god tid, og snakken går.

Klokken er ni, og formanden slår på klokken. Det ugentlige møde i seniorklubben er startet.

Der er lidt praktisk information fra formanden om ugen, der er gået. Der er et par runde fødselsdage, som skal fejres, og så skal der fortælles et par gode historier, inden de cirka 20 fremmødte lister ud til deres respektive opgaver.

- Vi holder fast i og bevarer de gamle traditioner, siger seniorklubbens formand Anders Amdi Sørensen om det arbejde, medlemmerne laver.

Nogle af klubbens medlemmer er gået i retning af et hjørne af virksomhedens matrikel. Det er her man finder Bjørnegrotten.

Det ser måske ikke ud af meget, når man ser det udefra, men der gemmer sig et museum inde bag det rå ydre.

Her kan man gå på opdagelse i virksomhedens og branchens udvikling.

Kølemaskiner og kompressorer, der er mere end 100 år gamle er udstillet. De er produceret af Sabroe og sendt ud i verden, hvor de har tjent deres pligt i forskellige virksomheder.

Nu, hvor deres dage i driften er talte, er de vendt hjem til Bjørnegrotten.

- Det er her, vi kan se og fortælle historien. Sælgerne plejer også at tage gæster med herover for at vise lidt om virksomheden og dens udvikling, siger Anders Amdi Sørensen.

Museet er som sådan ikke åbent for offentligheden, men efter aftale med virksomheden og seniorklubben, kan man komme ind og se de gamle maskiner.

Det er ikke tilfældigt, at flagene på bordet med Sabroe-logoet ikke er skiftet ud med Johnson Controls.

For det er netop fortællingen om en gammel, stolt virksomhed, der får seniorklubben til at stimle sammen hver mandag.

- Det er os, der passer på historien, lyder det fra en af medlemmerne.

Og det er en historie, der rækker meget længere ud end den historie, der kan skrives om de amerikanske ejere og Johnson Controls i Holme.

Virksomheden Sabroe blev grundlagt i midten af Aarhus i slutningen af 1800-tallet, og i 1959 rykkede den til Holme.

Lige før år 2000 blev Sabroe solgt til amerikanskejede York International, som senere blev overtaget af Johnson Controls, der også er navnet på virksomheden i dag.

Og det er netop historien om virksomhedens udvikling fra før amerikanerne overtog, der fylder hos seniorklubben, der altså også stadig kalder sig Sabroe Seniorklub.

- Vi har virksomheden helt inde under huden, og det betyder noget at give virksomheden noget tilbage og bevare de rødder og værdier, som virksomheden er bygger på, siger Anders Amdi Sørensen.

I bygningen ved siden af Bjørnegrotten er en håndfuld af klubbens medlemmer i gang med at læsse en gammel, tung kompressor over på en palle.

- Sørg for at få taget et billede. Det er første gang, jeg ser gutterne lave noget, griner Jan Houmann, der er medlem af klubbens bestyrelse.

Det her i værkstedet, at der plejer at være en del liv, når seniorklubben mødes om mandagen. Gamle, udtjente kompressorer er kommet hjem, og de skal have en kærlig hånd, før de kan indgå i museet.

- De har været rundt i hele verden, og nogle af dem kommer heldigvis hjem igen, siger Jan Houmann.

Alle seniorklubbens medlemmer har været ansat i tiden, hvor virksomheden var dansk og hed Sabroe. Det er et krav, at man har været ansat i mindst 12 år, inden man er gået på pension eller efterløn, hvis man vil være med i klubben.

For de fleste gælder det, at de har brugt en stor del af deres arbejdsliv i virksomheden.

- Mange af os har jo været kollegaer i mange år, så det giver os helt sikkert en masse socialt at samles. Samtidig betyder det noget, at vi kan bevare fortællingerne, som også er vigtige for virksomheden, siger Anders Amdi Sørensen.

Det sidste sted på matriklen, som passes og plejes af seniorklubben, er det historiske arkiv.

Et hav af skrøbelige ringbind og gamle notesbøger fortæller om priser, lønninger og andre ting fra de gode gamle dage.

Anders Amdi Sørensen er blandt andet faldet over sin egen kontrakt, fra da han blev ansat som lærling i 1962.

- Dengang fik jeg 44 ører i timen, og så fik jeg også lov til at arbejde om lørdagen. Men jeg skulle selvfølgelig også bruge nogle timer for at nå at tjene lidt penge med den løn, siger han.