Fra mudder og røvere i grøften til pænt og ordentligt villakvarter: Sådan blev Skidenpyt til Højbjerg
Højbjerg har ikke altid heddet Højbjerg. Det har heller ikke altid været det respektable område, det er i dag.
Engang var det faktisk kendt for noget helt andet. Før 1900-tallet var det mest af alt kendt for mudder og røvere.
Ikke ligefrem noget, der var værd at prale af, og navnet Skidenpyt, som udsprang af ovenstående, gjorde det ikke bedre.
Der var brug for et nyt navn, hvis man skulle sælge boliger, og det projekt kastede godsejer Rieffestahl og herredsfuldmægtig Secher sig ud i. De købte en gård og en stor grund, udstykkede til villaer og begyndte at bygge.
Gården døbte de Højbjerggård, og villaen kom til at hedde Villa Højbjerg. Det var startskuddet til en reguler rebranding, som de i den grad lykkedes med.
Siden er mange store villaer kommet til, og Højbjerg er ikke noget mudret hul.
Højbjerg er i dag et af det mest attraktive postnumre i Aarhus Kommune.
Villaerne er dyre, og de får ikke lov til at være til salg ret lang tid ad gangen, før en køber bider på krogen.
Men sådan har det ikke altid været.
Engang var stedet kendt for andet end IF Lyseng, Kridthøj Torv og de dyre villaer i Skåde Bakker. Det var dengang, området hed Skidenpyt.
Det lidt specielle og knapt så positivt klingende navn stammer angiveligt fra de to bække, der engang gik ved det, der i dag hedder Oddervej.
Den ene bæk kom fra Lyseng, den anden fra Egebæksvej, og de gik begge henover Oddervej, der på det tidspunkt bare var en grusvej.
Det betød, at vandt flød på vejen. Der var mudder og store vandpytter, og når transportmidlet var en hestevogn, var Oddervej i krydsene omkring Rosenvangs Allé og Egebæksvej et besværligt sted at færdes.
- Derfor var det også et yndet sted for røvere at ligge på lur. Når bønderne havde været inde i Aarhus for at sælge varer, havde de jo penge på lommen, når de kom tilbage, siger Bent Stougaard fra Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv.
I helle på kroen
Det var naturligvis ikke så rart at vide, at grøfterne kunne byde på ubudne gæster. Det var i sagens natur heller ikke godt for forretningen, hvis alt det, man lige havde tjent, røg i lommen på røverne.
Derfor blev Frederikshøj Kro, der også eksisterede dengang, et vigtigt sted for de handlende. Her gjorde de ophold, for her kunne man få alt det, der hører sig til på en kro. Men kroen bød på noget vigtigere end mad og drikke. Man kunne få venner, der skulle samme vej.
- De ventede til, at de var en fire-fem stykker, som sammen kunne køre over bækken, for så kunne de jo hjælpe hinanden, hvis røverne slog til, fortæller Bent Stougaard.
En gård og en villa
I dag er bækkene for længst lagt i rør under Oddervej, og Skidenpyt er et ord, man kan le af, mere end navigere efter.
Præcist hvornår Skidenpyt blev til Højbjerg, er svært at sige. Men et kig i gamle aviser fra Århus Stiftstidende viser, at Højbjerg bruges som betegnelse for området i 1910.
Det var bageren Alfred Nielsen, der havde søgt om tilladelse til at dække lidt af grøften langs det nuværende Oddervej, så han kunne komme ind til sin ejendom.
- I den periode kan vi se, at Højbjerg mere og mere blev brugt som betegnelse. Vi kan se, at en familie i 1909 fik døbt et barn, hvor familien havde adresse i Skidenpyt, og året efter fik de døbt endnu et barn, men der boede de i Højbjerg, siger Bent Stougaard fra lokalhistorisk arkiv.
Men hvordan og hvorfor blev navnet så ændret?
Noget tyder på, at det var godt lobbyarbejde fra et par velhavende herrer, der ønskede at bygge huse i området.
Godsejer Rieffestahl og herredsfuldmægtig Secher købte i 1898 en gård på Grumstolsvej, som havde en stor grund. Her byggede de en stor, hvid villa og kaldte den Villa Højbjerg. Gården kaldte de Højbjerggård. Villaen findes i øvrigt stadig på Grumstolsvej.
- Det var dem, der fandt på navnet. Den gård, de overtog, hed ikke noget med Højbjerg før. De byggede også en anden stor villa, som de kaldte Højbjerghus, siger Bent Stougaard.
Højbjerg var bedre end Skidenpyt
Hvem vil bo i Skidenpyt? De to forretningsmænd ville tilsyneladende ikke. Og mon ikke, de havde haft svært ved at sælge flotte, dyre huse, hvis adressen hed Skidenpyt, og hvis snakken gik på røvere i baghaven og mudder på vejene?
Derfor begyndte de at bruge navnet Højbjerg om området. Lidt efter lidt slog det igennem.
Man kan vel sige, at de rebrandede Skidenpyt.
For efter bækkene blev lagt i rør under Oddervej, og grusvejen blev brolagt, var det ikke noget stort problem at få hesten til at trave igennem strækningen. Og når hestevognene ikke sad fast, tog det levebrødet ud af munden på røverne i grøfterne.
- Fra omkring 1910 kom der også flere og flere ejendomme i området, og så forsvandt det dårlige ry lige så stille i den periode, siger Bent Stougaard.
Han kan ikke sige noget om, hvornår Højbjerg blev den officielle betegnelse for området. Han fortæller, at det ikke var noget, der blev vedtaget officielt, men at Højbjerg lige så stille overtrumfede Skidenpyt, som i dag ikke er et ord, der bruges som stedbetegnelse.
Forud for sin tid
Skidenpyt blev udtalt ”Skipødt” med et langt i. Det nævnes i sammenhæng med noget, der hed Surmosen, hvilket er med til at understrege, at området ikke var noget at prale af. Tværtimod.
Peder Gammeltoft, der er navneforsker på Bergen Universitet i Norge, fortæller, at man i gamle dage kaldte en spade for en spade. Også når steder skulle navngives.
- Den klassiske måde var at opkalde områder efter det, man fandt, når man kom der. Skidenpyt betyder, at vandpytten der var beskidt, eller at der har lugtet rigtig dårligt, siger han.
Fra Skidenpyt til Højbjerg
Bent Stougaard fra Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv har flere eksempler på, at det var i perioden omkring 1910, at Højbjerg begyndte at slå igennem som navn for området.
Han fortæller her om yderligere to eksempler, som han og arkivet er kommet frem til.
- På Nagelsvej ligger fire-fem store villaer, hvor vi i annoncer fra Århus Stiftstidende kan se, der blev lejet værelser og lejligheder ud. Annoncerne er fra cirka 1910, og her skrives der, at villaerne ligger i Højbjerg.
- En gang om året tog kommunen stilling til, hvem der skulle have aldersrente, en støtte til de ældre borgere, og i 1910 fik en familie fra Skidenpyt det. Året efter fik samme familie penge, og her står, at familien boede i Højbjerg.
Ifølge lokalhistorisk arkiv kan der findes kort, der viser, at Skidenpyt officielt var betegnelsen for området helt tilbage til 1658.
Det var derfor nødvendigt med et nyt navn for området, hvis man drømte om at udstykke grunde og sælge boliger, som godsejeren Rieffestahl og herredsfuldmægtig Secher gjorde omkring århundredeskiftet.
- I dag er det jo et typisk trick for ejendomsudviklere, at man giver et område et neutralt eller endnu bedre et positivt navn. Højbjerg er et godt ”ejendomsmægler-navn”, og man kan sige, at de to mænd var forud for tiden. De har været gode businessfolk, siger Peder Gammeltoft.
Højt og sikkert i Skåde og Holme
Mens Højbjerg efterhånden har godt 100 år på bagen, er Skåde og Holme væsentligt ældre.
Holme er flertalsform af holm, som betyder lille ø.
Men Holme er da ikke på nogen måde en ø, kan man tænke. Der er jo ingen vand omkring?
- Det behøver der heller ikke at være. Holm og Ø er ofte karakteriseret som noget, der ligger højt, og hvor vådområder ligger omkring, siger Peder Gammeltoft.
Det er generelt meget almindeligt, at gammel bebyggelse ligger relativt højt, hvor det også kunne ligge relativt sikkert.
Nabobydelen Skåde ligger også højt, og igen har det smittet af, da området skulle navngives.
- Det stammer fra det gamle danske ord ”skot”, som betyder, at noget skyder frem. Det er noget, der ligger betydeligt højere end andet, og som regel har det indikeret bebyggelse. I Skåde kan der dog godt være tale om en naturlokalitet at begynde med, inden bebyggelsen kom, siger Peder Gammeltoft.