Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Der skal kunstgræs på kampbanen ved Lyseng, så den kan bruges hele året, og så der altid vil være liv i området omkring klubhuset. Visualisering: Pluskontoret Arkitekter

1.700 medlemmer på alt for lidt plads: Nu kommer Lyseng med en plan

Som jeg før har fortalt, kommer jeg fra en lille by i Vestjylland.

Her havde vi kun et enkelt fodboldhold i hver årgang, og på nogle årgange kunne der ikke engang samles spillere nok til et syvmandshold.

Til gengæld havde vi mange fodboldbaner og masser af plads.

I Lyseng er det lige modsat. Her er der masser af medlemmer, men meget lidt plads. Og det er et kæmpe problem.

En træningskamp fik for nyligt 11 andre hold til at aflyse deres træning. Det siger alt om problemet for det, der er en af landets største klubber målt på antal medlemmer.

Men der er godt nyt. En ny kunstgræsbane er på vej, og det vil frigive et hav af træningstimer hvert år. Og kunstgræsbanen er ikke det eneste nye, der er på vej til Lysengs anlæg.

Et større og bedre klubhus og en ny tribune er noget af det, der også skal findes penge til.

Klubben regner med, at det kommer til at koste cirka 14-16 millioner kroner at finansiere første del af den plan, der er lagt for området.

I dagens anden historie skal vi forbi en af Højbjergs mest magtfulde personer. Århus Stiftstidende kårede for nyligt de 50 mest magtfulde personer i Aarhus, og her var Jens Bjerg Sørensen fra Højbjerg nummer fire.

Det er en position, han har opnået ved at være engageret i en hel masse ting, og så har han været heldig, hvis han selv skal sige det.

Han er beskeden, men han ved godt, at han har mere indflydelse end den gængse århusianer.

Han er formand for Salling Fondene, og når fonden for eksempel kommer med en kvart milliard til Kongelundsprojektet, flytter det naturligvis noget.

Derfor er Jens Bjerg Sørensen nødt til også at komme med nogle forventninger, for han er bevidst om det ansvar, der følger med, når man er blandt de mest indflydelsesrige.

Tak for din tid og god læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Kampbanen skal fremover være med kunstgræs, der skal bygges en tribune og et område til teknisk træning. Sådan lyder nogle af punkterne for første etape i den nye helhedsplan for IF Lyseng. Visualiseringen her er et bud på, hvordan området kan komme til at se ud. Visualisering: Pluskontoret Arkitekter

Én træningskamp fik 11 andre hold til at aflyse træningen, fordi der ikke var plads: Nu er Lyseng klar med en plan for fremtiden

Det kan løbe op i et ganske stort millionbeløb.

Men så får Lyseng også både en ny kunstgræsbane, en tribune, et nyt og forbedret klubhus, og andre ting der gerne skulle forbedre oplevelsen af at være medlem af en af landets største klubber.

Og det er hårdt tiltrængt. Lige nu er det et stort logistisk puslespil, der skal lægges for at sikre baneplads til alle. En gang i mellem passer brikkerne ikke sammen, og så må træningen aflyses for nogle.

Det holder ikke, og derfor skal kunstgræsbanen på plads hurtigst muligt.

Den er senest klar til vintersæsonen 2024, lyder det.

Læs mere om helhedsplanen for Lyseng her.

Det er dyre drømme, de har i Lyseng. Men det er ikke urealistisk, at der både kan være en kunstgræsbane, et større klubhus og en ny tribune på vej, lyder det fra klubben.

I sidste uge spillede Lysengs divisionshold træningskamp.

To hold og to gange 45 minutter.

Det betød, at 11 andre hold, som ellers plejer at bruge banen på det tidspunkt, måtte aflyse træningen, fordi divisionsholdet naturligvis skulle bruge klubbens eneste kunstgræsbane til træningskampen.

Det kan lyde som et skrækeksempel, men den er god nok.

Mere end 100 fodboldspillere måtte acceptere, at torsdagens træning var aflyst, fordi der simpelthen ikke var plads til dem.

Der skal altså findes noget mere baneplads, og det kan kun gå for langsomt. Og nu er der godt nyt for Lysengs cirka 1.700 medlemmer.

En kunstgræsbane mere er på vej.

- Nogle gange har man bare et lille frimærke at træne på, og vores eneste løsning er at lægge kunstgræs på vores opvisningsbane. Så det gør vi, og det kommer til at give os flere tusinde træningstimer om året, siger klubansvarlig Henrik Brandt.

Kunstgræs i stedet for almindeligt græs på kampbanen vil frigive tusindvis af træningstimer om året, fortæller klubansvarlig Henrik Brandt. I dag bliver banen stort set ikke brugt til træning for at passe på den. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Det vil gøre banen kampdygtig hele året rundt, og den vil kunne bruges til træning. Alle græsbaner i kommunen er lukkede fra november til april, og det efterlader Lysengs cirka 1.700 medlemmer med en enkelt kunstgræsbane til deling hen over vinteren.

Men selv når alle græsbanerne kan benyttes, er det sparsomt, hvor meget der trænes på opvisningsbanen.

- Det er kun de mindste børn, der bruger den lidt til træning. Den skal skånes, så den er klar til kampe, siger Henrik Brandt.

Bedre og bredere

Lyseng er en af landets største fodboldklubber målt på antallet af medlemmer, og den vokser og vokser.

Det gør kun pladsmanglen endnu mere problematisk, specielt fordi klubben også får flere og flere talenthold, der skal træne meget.

- Vi vokser på alle parametre. Både bredde og elite. Og vi kan heller ikke bare stoppe med at tage medlemmer ind. Der er mange studerende og unge trænere, der kan se, at vi har et godt miljø, og at de kan lære noget af os, og dem har vi brug for, siger Henrik Brandt.

En del af ambitionen bag Lysengs helhedsplan er at gøre området til et endnu bedre sted at komme for både spillere, trænere og forældre, lyder det fra klubben. Visualisering: Pluskontoret Arkitekter

Ved at gøre kampbanen til en kunstgræsbane, vil Lyseng også kunne trække mere af det daglige liv tættere på klubhuset. Kampbanen ligger lige foran klubhuset, men når den ikke bruges på træningsaftener, foregår de fleste aktiviteter et stykke fra det, der ellers gerne skulle være samlingsstedet.

- Vi vil have klubhuset til at spille en større rolle for vores medlemmer og deres forældre, og derfor vil det være rigtig godt, hvis der er liv i det område året rundt.

Tribune, klubhus og to etaper

Kunstgræsbanen skal i hus hurtigst muligt. Men det er ikke det eneste, der er på vej til Lyseng. Slet ikke.

Faktisk er det hele området, der skal optimeres.

Det betyder, at der også er en opgradering af klubhuset på vej. Her er det planen, at der skal bygges en etage mere med omklædningsfaciliteter og opholdsrum.

- Igen så kan vi ikke helt være der lige nu. Vi har mange hold, som vi ikke kan tilbyde omklædning, og det går ud over klublivet. Samtidig er der en hel del krav, når vi spillere på et højere niveau, siger Henrik Brandt.

Klubhuset er dog først med i anden etape af den helhedsplan, der er lagt for området. I første omgang handler det om den nye kunstgræsbane, hvor der også skal laves en overdækket tribune.

- Det bliver godt for både tilskuere, forældre og spillere, der kan lægge deres tøj i tørvejr.

I første etape skal der også laves et skillsområde med mulighed for teknisk træning, og så skal der være et tårn ved den nye kunstgræsbane, så der bliver mulighed for at optage kampene.

- Der er faktisk en forventning om, at vi livestreamer 3. divisionskampene. Det er også rart, når vi har store stævner, at man kan stå et sted, hvor man kan overskue det hele.

14-16 millioner

Det siger næsten sig selv, at ønskerne i Lysengs helhedsplan kan blive dyre at indfri. Det er også derfor, at der planlægges i to etaper.

- Vi kan ikke overkomme det hele på én gang rent økonomisk. Men vi planlægger at få det hele på plads, og vi mener heller ikke, at det er urealistisk, siger Henrik Brandt.

Han anslår, at første etape løber op i 14-16 millioner kroner.

Lyseng har lige nu én kunstgræsbane med en 11-mandsbane og en 7-mandsbane. Det kunstige underlag er ved at være slidt, og det står også til en udskiftning som en del af helhedsplanen for klubben. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Klubben har sparet penge op, men der står naturligvis ikke et tocifret millionbeløb på kontoen. Derfor skal der findes penge udefra.

- Vi håber på gavedonationer og sponsorater, og så kommer vi til at søge kommunens anlægspulje efter sommer. Det sidste skal lånefinansieres, og her håber vi på en kommunegaranti.

Ambitionen er, at kunstgræsbanen og det meste af første etape står færdigt til næste vinter, men Henrik Brandt er indstillet på, at den kan komme til at hedde vinteren 2024, før kampbanen har fået nyt underlag.

Indtil da må de mange medlemmer drible rundt mellem hinanden på den trængte plads.

- Vi forsøger at dele sol og vind lige, så det ikke altid er de samme, der får meget lidt plads, siger Henrik Brandt.

- Højbjerg er et fantastisk område med natur og alt det, man skal bruge lige rundt om. Jeg spiller en del golf, og der ligger en god golfbane indenfor cykelafstand, og jeg kan gå ind til byen og til stranden, hvis det er det, jeg vil, siger Jens Bjerg Sørensen. Arkivfoto: Kim Haugaard

Kun tre i Aarhus er mere magtfulde end ”julemanden” fra Højbjerg: - Man skal være bevist om sit ansvar, og man kan ikke gøre alle glade

For nyligt udpegede Århus Stiftstidende sammen med en jury de mest magtfulde personer i Aarhus.

Her var Højbjerg pænt repræsenteret i den absolutte top. Blandt andet med Jens Bjerg Sørensen. Den ”århusianske julemand”, som avisen kaldte ham.

Det er ham, der er med til at dele store millionbeløb ud til kultur og idræt hvert eneste år, og det har altså givet ham en position som en af byens mest magtfulde.

Og med sådan en position følger et stort ansvar, det ved han, og han ved også, at man lige så godt kan glemme at gøre alle glade. For det kan man ikke, siger han.

Læs mere om den magtfulde højbjerggenser og om, hvad han selv tænker om positionen.

Hvis man engagerer sig og er flittig, så kommer muligheden for indflydelse. Sådan lyder det gode råd fra Jens Bjerg Sørensen, der selv har opnået så meget indflydelse, at han er blandt de mest magtfulde personer i Aarhus.

Hvad er magt egentlig?

Det gumler Jens Bjerg Sørensen på, da han bliver tvunget til at forholde sig til, at han selv har magt. Ret meget endda.

For nyligt udpegede Århus Stiftstidende de 50 mest magtfulde i Aarhus, og her lå Jens Bjerg Sørensen fra Højbjerg nummer fire.

- Jeg synes jo ikke, at jeg har magt, siger han beskedent, inden han peger på, at han jo kun ligger højt på den liste, fordi han har gode folk omkring sig.

Andre har skabt Schouw og co., hvor han siden 2000 har været direktør. Andre har startet Salling Fondene, hvor Jens Bjerg Sørensen sidder for bordenden som formand.

- Uden det var jeg jo ikke på den liste, siger han.

Igen beskedent.

En kvart milliard og en pose forventninger

Det kan godt være, at han er beskeden og tilskriver sin magtfulde position til det hårde arbejde, andre har lavet. Men det betyder ikke, at han ikke er bevidst om positionen i toppen af byens magthierarki.

For det er han.

- Selvfølgelig er jeg bevidst om vores ansvar. Når Salling Fondene agerer, har det et impact, så man er nødt til at tænke på, hvad det betyder, når vi gør A eller B, siger Jens Bjerg Sørensen.

Magtlisten

Magt er at have indflydelse på Aarhus’ udvikling.

Sådan bliver begrebet magt defineret i Århus Stiftstidendes artikelserie om magten i Aarhus.

Her er de 50 mest magtfulde personer peget ud.

Bag listen står en jury, der blandt andet indeholder journalister fra Stiften og lektorer fra Aarhus Universitet.

Øverst på listen ligger borgmester Jacob Bundsgaard (S), Anders Holch Povlsen og Karin Salling.

Du kan se alle de 50 mest magtfulde personer her.

Han fremhæver Kongelundsprojektet som et godt eksempel. Her er Salling Fondene kommet med en donation på 250 millioner kroner.

Men der dumper ikke bare en check på en kvart milliard ind ad døren, uden at den også får følgeskab af forventninger.

- Det er ikke sådan, at vi forventer noget til os selv, men vi sætter nogle krav til, hvordan vi synes, det skal være. For eksempel skal det være sådan, at ingen brugere må stilles ringere, men det skal være til gavn og glæde. Vi ved, at vi har ansvar for helheden, når vi kommer med en donation, siger han.

Højbjerg er unik

En spytklat fra Kongelunden starter Højbjerg. Her har Jens Bjerg Sørensen boet i 30 år, og med lidt god vilje kan man sige, at han stadig gør det.

For han er lige flyttet, og postnummeret siger godt nok 8000 Aarhus C, men han bor lige på grænsen, og han føler sig stadig som en del af Højbjerg.

Det er han glad for. For Højbjerg er helt unik, mener han.

Stiften om Jens Bjerg Sørensens magt

I Århus Stiftstidende beskrives Jens Bjerg Sørensens magt således:

Han var blandt andet manden, der på et pressemøde i 2019 fremviste checken på 250 millioner kroner, som Salling Fondene donerede til byens kommende stadion.

Men Jens Bjerg Sørensen er ikke kun bestyrelsesformand for Salling-fondene, han er også næstformand i Salling Group, næstformand i Danfoss, og så er han er CEO i industrikonglomerat Schouw og co, der sidste år præsenterede et overskud på 900 millioner kroner, og som på trods af begrænset offentligt kendskab, stadig er en af byens og landets allerstørste virksomheder.

I bogen Personer Forgår Magten Består, der er en opdateret udgave af Magteliten, har man ved at kigge på bestyrelser, råd og udvalg udpeget 396 personer, der er den klare kerne af de danske magtnetværk. En af dem, der står højt på listen med en enorm rækkevidde blandt betydningsfulde personer, er Jens Bjerg Sørensen. Han er sammen med Flemming Besenbacher og Arla-direktør Peder Tuborgh den højst placerede århusianer inden for erhvervslivet. En del af hans indflydelse ligger derfor utvivlsomt i et gigantisk og uvurderligt netværk både i og uden for Aarhus.

Skovene, stranden og det kuperede landskab er i Jens Bjerg Sørensens bog med til at gøre Højbjerg til noget helt specielt.

Men alting kan jo ændres, hvis beslutningstagerne vurderer, at det vil være den rigtige vej at gå.

Derfor må det vel også være fristende at forsøge at påvirke beslutningerne, når nu man er en af byens mest indflydelsesrige personer?

- Det kan være svært ikke at trække i nogle tråde for at gøre det bedre for mig personligt, men jeg synes ikke, at jeg gør det. Man skal altid passe på med at sætte sig selv foran. Det må ikke blive sådan, at jeg sidder og tænker, ”hvad med mig, hvad er der i det her for mig”. Det handler om at se på helheden, og det får man også glæde af.

Det betyder dog ikke, at man ikke har ret til sin egen holdning, påpeger han. For bare fordi, at der måske er lidt flere, der lytter til ham, der ligger nummer fire på magtlisten, skal vedkommende ikke holde mund.

Hvis du så kunne bestemme, hvad skulle der så gøres bedre i Højbjerg?

- Hvis man ikke piller for meget ved det rekreative og sørger for, at stranden og skoven er tilgængelig for de mange på en god måde, så synes jeg, at vi har et unikt sted.

”Julemanden” kan ikke gøre alle glade

I Århus Stiftstidende bliver Jens Bjerg Sørensen beskrevet som ”den århusianske julemand”. Det er ham, der deler gaverne ud.

Købmand Herman Sallings Fond deler i gennemsnit 140 millioner kroner ud om året til projekter, kultur og idræt. Jens Bjerg Sørensen er bestyrelsesformand, og derfor er titlen som julemand ikke helt skudt ved siden af.

Jens Bjerg Sørensen har et kæmpestort netværk, og så er han formand for Salling Fondene. Det er blandt grundene til, at Stiften har ham helt i toppen på listen over Aarhus' mest magtfulde personer. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Men forskellen på ham og den rigtige julemand er, at Jens Bjerg Sørensen ikke kan gøre alle glade.

Når man har en magtfuld position og bruger sin indflydelse, vil der altid være nogle, der gerne havde set indflydelsen blive brugt til noget andet.

- I kulturhovedstadsåret sagde borgmesteren til mig, at man ikke gøre alle glade. Der vil næsten altid være nogle, der synes, at det, man gør, er forkert, og sådan er det. Det må man jo bare have respekt for. Jeg har det sådan, at hvis man har gjort sit bedste, må man stå på mål for det, og man skal heller ikke være bange for at sige, at det er sådan her, vi ser den bedste løsning, siger Jens Bjerg Sørensen.

Hvordan får man magt?

Hvis du sidder og tænker, at det kunne da være meget fedt at være en af de mest indflydelsesrige personer i Aarhus, så giver Jens Bjerg Sørensen opskriften på at nå den position, han har i dag. Og det er en meget simpel opskrift. I hvert fald hvis han selv skal sige det.

- Det handler om at engagere sig. Hvis man gør det, så får man indflydelse, og jeg har engageret mig i mange ting. Og så handler det selvfølgelig også om flid, og om hvor man lige lander henne, og hvordan det så udvikler sig, siger han.

Politikerne har den reelle magt

Listen over de 50 mest magtfulde i Aarhus tæller både chefredaktører, erhvervsfolk og politikere.

Men for at vurdere, om den rammer rigtigt, skal vi tilbage til spørgsmålet om, hvad magt egentlig er.

- Jeg er glad for, at det bliver set, at jeg har engageret mig i mange ting, siger Jens Bjerg Sørensen med henvisning til placeringen på magtlisten. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Stiftens definition er, at man er magtfuld, hvis man har indflydelse på Aarhus’ udvikling.

Jens Bjerg Sørensen køber definitionen, men han mener stadig ikke, at han er så magtfuld, som avisen gør ham til. Han er dog glad og beæret over anerkendelsen.

- Det kan godt være, at jeg har indflydelse og kan flytte på ting, men det er ikke sådan, at jeg kan sige, at nu gør vi sådan her. Det er politikerne, der reelt har magten, og det er jo også sådan, det skal være, siger han.

Derfor er det også helt på sin plads, mener han, at byens borgmester, Jacob Bundsgaard (S), ligger øverst på listen.

Naboerne til Lyseng og det kommende Lys1 foreslår, at indkørslen flyttes væk fra Hjulbjergvej. Men det er ikke bare noget, man lige gør, og derfor er der udsigt til, at naboerne fortsat må leve med trafikken. Foto: Christian Gnutzmann

Naboer frygter for trafik ved Lys1: Styregruppen tvivler på indkørsel et andet sted

De nærmeste naboer til Lyseng og det kommende Lys1 ønsker sig indkørsel til parkeringspladsen et andet sted end Hjulbjergvej.

Men det ser ud til at blive en svær løsning, lyder det fra den lokale styregruppe bag projektet.

Til gengæld arbejdes der på andre tiltag, som skal sikre et bedre flow i trafikken omkring hele området.

Selvom naboerne til Lyseng glæder sig til at få Lys1 ved hånden, er der også bekymrede miner. Hvad vil det gøre for trafikken, når en i forvejen trafikeret, lille vej får tilført et byggeri, der tiltrækker endnu flere mennesker?

Der er mange ubesvarede spørgsmål til, hvordan Lys1 præcist kommer til at se ud.

Specielt trafikken i området skaber panderynker hos de nærmeste naboer.

Vejene omkring Lyseng er i forvejen under hårdt pres, og når daginstitution, bibliotek og nye idrætsfaciliteter melder sin ankomst, vil der komme endnu flere biler til.

Det fik for nyligt en bekymret borger til at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan man har tænkt sig at finde plads på vejene.

Formanden for den lokale styregruppe bag projektet, Leif Fisker Jensen, forstår bekymringerne. Men fordi projektet ikke er længere, end det er, har han svært ved at komme med de beroligende svar.

- Trafikken fylder meget på vores møder med kommunen, og når lokalplanlægningen begynder i foråret, skal de professionelle trafikfolk ved kommunen ind og vurdere mulige løsninger, siger han.

Indkørsel fra Saralyst Allé?

En af de store udfordringer for Lys1 er, at der i dag kun er én indkørsel til hele området ved Lyseng. Indkørslen ligger ud til Hjulbjergvej, som er en relativt lille vej uden cykelsti, og hvor boligerne ligger helt ude til vejen.

Forslaget fra beboerne på Hjulbjergvej er derfor at flytte indkørslen til parkeringspladsen til Saralyst Allé. Det er en større vej, der er gode forhold for cyklister, og der ligger ikke nogen huse helt ude ved vejen.

På den måde ville Hjulbjergvej slippe for de mange besøgende til anlægget ved Lyseng.

Forslaget har da også været i spil, men det blev hurtigt taget af bordet igen.

- Med den løsning vil vejen komme til at gå lige ned til der, hvor daginstitutionen skal have legeplads, og det er ikke hensigtsmæssigt. Samtidig er der noget højdeforskel, som gør det besværligt. Men jeg skal ikke kunne vurdere, om det kan lade sig gøre, det må kommunens folk kigge på, siger Leif Fisker Jensen.

Ekstra indkørsel og kiss and ride

Et andet problem er, at Hjulbjergvej ofte danner ramme for en længere kø af biler. Når der er større arrangementer ved Lyseng, og når busserne skal ind og ud af parkeringspladsen, opstår trafikproppen.

- Her har vi diskuteret forskellige ting. Blandt andet snakker vi om at lave en ekstra indkørsel længere henne af Hjulbjergvej, så bilerne ikke skal ind og ud samme sted. Det ville give et meget bedre flow, siger Leif Fisker Jensen.

Hvad er Lys1?

I det store byggeri skal der både være bibliotek, borgerservice, lokalarkiv, fitnesscenter, mødelokaler, sale til gymnastik og kampsport og en helt ny daginstitution.

Ideen er, at de forskellige afdelinger skal dele gode erfaringer og bruge hinanden. For eksempel kan daginstitutionen få glæde af idrætsfaciliteterne, der ofte står tomme i dagtimerne.

Fonden Lyseng Idrætscenter står for idrætsfaciliteterne, hvor foreningerne lejer sig ind, mens kommunen står for lokalerne til bibliotek, borgerservice og daginstitution. Sammen driver de fællesfaciliteterne.

Det er planen, at det hele samles i én bygning med et fælles ankomstområde med mødelokaler og en café.

Det er også på tale at lave en såkaldt kiss and ride-bane, hvor forældre kan sætte deres børn af til idrætsaktiviteter.

- På Hjulbjergvej er der allerede en buslomme, der ikke bliver brugt af busserne, og hvis den bliver forlænget lidt, kan man måske sætte sine børn af her. Så vil man undgå, at alle biler skal helt ned til centeret, siger Leif Fisker Jensen.

Men det løser stadig ikke problematikken om de mange biler på Hjulbjergvej. Det kunne tværtimod lyde som om, at der kommer endnu flere.

Planen er, at den gamle barak skal fjernes for i stedet at gøre plads til Lys1. Arkivfoto: Axel Schütt

Derfor har Leif Fisker Jensen en appel til områdets forældre.

- Når der kommer ekstra aktiviteter, kommer der selvfølgelig også ekstra trafik. Det kan vi ikke undgå. Men vi kommer også til at opfordre flere til at cykle til og fra stedet, siger han.

Samtidig minder han om, at en daginstitution og et bibliotek ikke presser trafikken på de samme tidspunkter, som fodbold og badminton gør det.

Intet besluttet, intet udelukket

Selvom løsningen med ind- og udkørsel fra Saralyst Allé i første omgang er pakket væk, så kan den hurtigt findes frem igen.

For der er ikke noget, der helt er udelukket, så længe der ikke er besluttet noget mere konkret omkring projektets rammer.

Processen med at få det gjort konkret skulle gerne få lidt mere fart på, i takt med at kalenderen nærmer sig forårsmånederne.

- Projektet har ligget stille i et stykke tid, men nu har kommunen sat en fast projektleder på, for at vi kommer i omdrejninger. Jeg håber, at vi i løbet af 2022 kan holde et borgermøde, hvor vi kan fortælle om planerne, og hvad det vil tilføre til alle i området, siger Leif Fisker Jensen.