Hvad kan man bruge fællesrådet til, hvem holder rådet med, og hjælper det overhovedet at taget fat i det?
Synes du ikke, at det nye byggeri i din baghave passer ind? Ødelægger det trafikken, eller giver det indkigsgener?
Det kan være en større jungle at finde rundt i, hvem du i så fald skal gå til. Det er heller ikke sikkert, at du lige er 200-metermester i lokalplaner og høringssvar.
Her er det godt at have fællesrådet. Selvom det ”bare” er en gruppe glade amatører, som formand Søren Wichmann Matthiessen beskriver det, så ved de altså mere om ovenstående end de fleste.
Og fællesrådet kan netop hjælpe, hvis der for eksempel er et større byggeprojekt på vej, eller hvis trafikken slet ikke fungerer i et område.
Vi har stillet formanden for det lokale fællesråd en række spørgsmål, så du kan blive klogere på, hvad rådet helt præcist er, og hvad det kan bruges til.
I bund og grund er fællesrådet bare glade amatører, der har sat sig ekstra godt ind i det meste, som formand for det lokale fællesråd, Søren Wichmann Matthiessen, beskriver det.
Men hvad man kan man så bruge de "glade amatører" til, og hvis side er de på?
Skåde-Højbjerg-Holme har stillet formanden en række spørgsmål for at gøre dig klogere på fællesrådets arbejde.
Hvad er fællesrådets opgave?
I hele Aarhus Kommune findes der fællesråd, der fungerer som bindeled mellem byrådet og lokalområderne.
Sådan et er der også for Skåde, Højbjerg og Holme.
Det er her, man som borger kan søge hjælp, hvis man for eksempel har brug for at råbe kommunen op.
- Vi skal hjælpe borgerne og gøre dem opmærksom på, hvor de kan henvende sig, hvis de synes, at noget af det, kommunen eller en byudvikler kommer med, er forkert, siger formand Søren Wichman Matthiessen.
Derfor er en af formandens vigtigste opgave at tale med borgerne. Hvad har de brug for, hvad synes de om lige netop den politiske beslutning og så videre.
- Hvis vi ikke snakker med borgerne, så bliver vores arbejde jo bare baseret på fællesrådets holdning, og det er ikke meningen. Det er vigtigt, at der findes et forum, hvor man kan henvende sig, og som kommunen også kan spørge til råds.
Fællesrådet kommer også selv med høringssvar, når det er relevant. Det kunne blandt andet være, hvis rådet vurderer, at et byggeri vil gøre mere skade end gavn.
Man kan sige, at fællesrådets fornemmeste opgave er at gøre lokalområdet bedre. Derfor har det også givet lyd fra sig i forhold til det mulige byggeri af ældreboliger på Oddervej, hvor flere borgere har gjort indsigelser i forhold til trafikken, som vil blive forværret.
Hvem sidder i fællesrådet?
Der sidder seks mænd og en kvinde i fællesrådet lige nu, og pladserne er på valg hvert andet år.
- I bund og grund er vi bare en flok amatører, der har sat sig godt og grundigt ind i det meste, siger Søren Wichmann Matthiessen.
Men netop det, at de har sat sig ind i det meste, gør, at ”amatørerne” i fællesrådet kan være værd at gå til, hvis man har en bekymring. For de fem i fællesrådet ved mere om lokalplaner, trafik og byggeri end de fleste.
- Og så kender vi vores lokalområde, også bedre end kommunen og politikerne gør, siger formanden.
I princippet kan alle få hjælp og sparring fra fællesrådet. Det eneste, det kræver, er et medlemskab. Sådan et kan man erhverve sig for 250 kroner årligt. Man kan blive medlem både som privatperson eller som en del af en forening, en grundejerforening eller lignende.
Hvilke problemer bliver taget op?
For Søren Wichmann Matthiessen er det vigtigt, at fællesrådet ikke er smagsdommer. Hvis noget er vigtigt for borgerne, er det vigtigt for fællesrådet.
Det betyder dog ikke, at fællesrådet kan tage alting op til diskussion med byrådet.
- Hvis man har en udfordring med børnenes institution, vil jeg nok anbefale at gå til institutionens bestyrelse.
Ofte handler det om byggesager, trafik og planlægning.
Hvis man står med noget, som man ønsker, at fællesrådet tager fat i, så er det ofte en forudsætning, at fællesrådet også bliver gjort opmærksom på det.
- Jeg har før tænkt, hvorfor borgerne ikke gik til os i lige netop den sag. Men det kan være fordi, de ikke kender os, eller fordi de ikke ved, hvad vi kan bruges til. Og det er altså ikke sådan, at jeg hver eneste dag kigger høringsportalen igennem, siger Søren Wichmann Matthiessen.
Bliver der lyttet til jer?
Fællesrådet tager alle henvendelser seriøst. Også selvom rådet af og til må vælge dets kampe med omhu. Det er trods alt frivillige kræfter, der ikke kan nå det hele.
Men der bliver altid lyttet til borgerne, forsikrer Søren Wichmann Matthiessen.
Spørgsmålet er så bare, om byrådet og kommunens forvaltning også lytter til fællesrådet?
- Jeg ved, at kommunen forholder sig til det, vi skriver. Men jeg kan da godt være bekymret for, om vi altid bliver hørt nok, og jeg kunne godt ønske, at vores holdning blev taget mere end blot til efterretning, siger formanden.
Han håber og tror dog på endnu mere indflydelse med det nye byråd, specielt fordi at netop borgerinddragelse fyldte så meget i valgkampen, som det gjorde.
Et af Søren Wichmann Matthiessens store ønsker til det nye byråd er, at fællesrådene og borgerne skal høres tidligere i processen, når der skal bygges nyt.
- Lige nu er der ikke en fast procedure for, hvordan vi skal inddrages. Det er uheldigt, synes jeg. Hvis vi tager diskussionen tidligt, kan man gøre det som en samtale fremfor en højtråbende diskussion. Og samtidig er det ofte svært at ændre meget, når vi først kommer ind sent i forløbet.
På borgernes eller kommunens side?
- I den ideelle verden er vi det lykkelige bindeled mellem borger og kommune, som er totalt upartisk i enhver sammenhæng, siger Søren Wichmann Matthiessen, hvorefter han tøver lidt.
For fællesrådet består af lokale kræfter, og derfor er rådet mere på borgernes side end på kommunens. Sådan bør det måske også være, for som Søren Wichmann Matthiessen siger, så kender fællesrådet deres lokalområde bedre end de fleste.
- Vi må acceptere, at vi ikke kan gøre noget ved alle sager, men hvis borgere kommer til os, skal vi ikke diskutere med dem. Hvis de synes, at noget er forkert, skal vi prøve at hjælpe dem. Og det må aldrig være sådan, at fællesrådet bare bliver nogen, der bare blåstempler kommunens ideer.