Hver morgen og hver eftermiddag bliver L. A. Rings Vej brugt som smutvej for bilister, der bor syd for Aarhus. Og ofte er farten alt for høj.

Det fortæller Jesper Nielsen-Terp, der bor på vejen.

- Folk har fundet ud af, at de kan bruge vores vej, så de slipper for Oddervej. Derfor kommer der mange biler forbi, og de kører stærkt, siger han.

Der er ikke noget på vejen nær hans hus, der forhindrer bilisterne i at trykke lidt for hårdt på speederen. Ingen chikaner og ingen bump.

Men går Jesper Nielsen-Terp lidt mod syd ad L. A. Rings Vej ned til Rosenvangs Allé, kan han misundeligt kigge tværs over krydset. Ovre på den anden side af Rosenvangs Allé fortsætter L. A. Rings Vej, og her er der vejbump.

Han ved godt, at det er fordi, Kragelundskolen ligger ved den del af L. A. Rings Vej, at der er bump. Men han påpeger, at der også kommer mange skolebørn forbi hans hus hver eneste dag, og han undrer sig derfor over, at vejbump kun er en del af halvdelen af L. A. Rings Vej.

- Der, hvor bumpene er lavet, holder der altid biler på vejen foran husene, så reelt kan der kun køre en bil på vejen ad gangen, og det gør, at man automatisk sætter farten ned. Derfor har vi også snakket om, om vi på vores vej skulle aftale at parkere ude ved kantstenen, så folk ikke kan køre så stærkt, siger han.

Jesper Nielsen-Terp er ikke den eneste, der gerne så et vejbump, en chikane eller andre former for fartdæmpning på vejen.

På Skåde-Højbjerg-Holmes Facebookside har flere budt ind med samme ønske.

”Bump på Ny Moesgaardvej før Søsterhøjvej”, skriver en bruger. ”Fartbump på Holme Møllevej”, skriver en anden.

Og det er da også en god og effektiv metode til at få farten bragt ned, fortæller Winnie Hansen, der er fagkoordinator ved Vejdirektoratet.

- Vejbump virker stort set hver gang. Så det er både en relativt billig løsning, men også et effektivt middel til at sætte hastigheden ned, og på den måde forebygger det ulykker og personskader, siger hun.

Det koster mellem 50.000-80.000 kroner at anlægge et vejbump. Det fortæller Trine Buus Karlsen, der er byrumschef i Aarhus Kommune.

I princippet kan borgerne selv betale for et bump på vejen, hvis de ikke ønsker at vente på, at kommunen måske vil anlægge et.

- Vi skal dog gøre opmærksom på, at bumpene overgår til vejen, og at kommunen som vejmyndighed til enhver tid kan omlægge dem eller fjerne dem, hvis der er behov for det, siger Trine Buus Karlsen.

Men der er også andre muligheder end selv at åbne checkhæftet. Kommunen er også klar til at kigge på fartdæmpende løsninger, hvor det er nødvendigt.

- Vi har vores hovedpostkasse i Teknik og Miljø, som man kan sende en mail til med ønsket om hastighedsnedsættende foranstaltninger, siger Trine Buus Karlsen.

Her kan man henvende sig som grundejerforening, fællesråd eller privatperson. Trine Buus Karlsen anbefaler, at man enten går sammen som grundejerforening eller tager ønsket til fællesrådet, før man sender det afsted til kommunen.

- Vi vil selvfølgelig helst, at der er et flertal for at få lavet et bump, og det er en god ide at tage fat i fællesrådene først, siger hun.

Inden kommunen anlægger vejbump eller andre former for fartdæmpning, bliver der foretaget trafik- og hastighedsmålinger på vejene.

- Det kan tage noget tid, for vi skal være sikre på, at vi får det reelle billede af trafikken, og på den måde kan vi se, om det er berettiget, at der skal være et vejbump. Vi vil jo helst bruge midlerne der, hvor der er et behov, siger Trine Buus Karlsen.

Med en ny daginstitution, nye rammer for idræt, et bibliotek og borgerservice samlet på et sted er det svært ikke at forestille sig mere trafik.

Læg dertil, at det hele skal ligge på det sted, hvor en af landets største fodboldklubber målt på medlemmer holder til. Ved Lyseng.

Bliver Lys1 godkendt, så ovenstående rykker ind på anlægget, kan det slet ikke undgås, at der kommer endnu mere trafik på vejene omkring.

Sådan lyder bekymringen fra Andreas Jensby og naboerne på Hjulbjergvej, der ligger lige ved Lyseng.

- Der er i forvejen rigtig meget trafik her, og det er ikke behageligt at cykle med vores børn på vejene, siger han.

Det er bestemt ikke, fordi Andreas Jensby ikke glæder sig over planerne for Lys1, for som han siger, så er det lidt af en drøm med et anlæg som Lyseng og Lys1 lige ved hånden.

- Men allerede nu holder bilerne parkeret ude på vejen, når der er store badmintonstævner og fodboldkampe i Lyseng. Og hvis en bus skal ind til parkeringspladsen, samtidig med at en bil skal ud, bliver der hurtigt kø på vejen.

At der kommer mere trafik, er kommunens folk udmærket klar over. Derfor bliver trafikforholdene også tænkt ind i det kommende lokalplansarbejde, der endnu mangler for projektet. Det fortæller Henrik Trabjerg, der er sekretariatschef i Aarhus Kommunens afdeling for Kultur- og Borgerservice.

- Vi er meget opmærksomme på trafikforholdene. Præcist hvad, der skal ske, er ikke på plads, og det er alt for tidligt at sige noget om endnu, men vi ved, at vi har en stor opgave med at tænke det ind i projektet, siger han.

Næste skridt bliver at få Lys1 i byrådet. Bliver der nikket til projektet, begynder arbejdet med at gøre det mere konkret.

- Lige nu er vi i gang med indledende undersøgelser, og vi kender ikke det endelige projekt endnu. Derfor er det svært at sige en masse om trafikforhold og den slags, siger Henrik Trabjerg.

Trafikken er i forvejen udfordret, og hvis der kommer mange ekstra brugere af området, er man nødt til at tænke i andre trafikbaner.

Rundkørslen ved Hjulbjergvej og Saralyst Allé er ofte omdrejningspunkt for farlige situationer og dyttende biler, fortæller Andreas Jensby, der også har set flere uheld i rundkørslen.

Han og naboerne foreslår, at i stedet for at lede trafikken til Lyseng og Lys1 af Hjulbjergvej så bør man holde den på Saralyst Allé.

Her er der cykelsti i begge sider af vejen, og der er ingen huse helt ude vej kørebanen.

- Jeg er med på, at det vil være en dyrere løsning, men vi synes, at det giver mening at lede trafikken væk fra alle husene, hvor der også er mere plads til bilerne, for dem kommer der jo kun flere af, siger Andreas Jensby.

Som det ser ud lige nu, bliver der holdt fast i ind- og udkørslen til Hjulbjergvej, men måske kan det ændres.

- Det kommer igen an på, hvad det er for et projekt, vi ender med. Det kommer også til at handle om, hvad der økonomisk kan realiseres, og det ved vi ikke endnu, siger Henrik Trabjerg.

Bus nummer 18 suser forbi stoppestedet ved Sandmosevej og Ny Moesgårdvej.

Der er ingen, der skal af, og ingen der skal på, så chaufføren slipper for at svinge den gule bus ind forbi buslommen.

Det havde han heller ikke behøvet, selvom nogen havde trykket på stop, eller nogen stod klar til at stige på.

For buslommen bliver slet ikke brugt. I stedet er busstoppestedet helt ude ved vejen, så der ikke tabes dyrebare sekunder i køreplanen.

Men det betyder så, at buslommen er taget helt ud af funktion og nu bare er til pynt, og det er en skam, mener byrådsmedlem Metin Lindved Aydin (R).

- Det er ikke pænt, og man står bare med noget asfalt, hvor vandet ikke kan sive ned, siger han.

På Hørhavevej i krydset ved Oddervej står en busholdeplads også tom. Eller det vil sige, at den er ikke helt tom.

En personbil benytter pladsen, og frosten på forruden viser, at den har holdt parkeret hen over natten.

Den samme funktion har den buslommen på Stenvej ved SuperBrugsen i Skåde. Her er busserne stoppet med at svinge forbi, og i stedet holder et par biler parkeret.

Men hvor mange af den slags findes der i Højbjerg, og hvor mange findes der generelt i Aarhus Kommune?

Det har kommunen ikke kunnet hjælpe Metin Lindved Aydin med at opklare. Derfor har han skrevet til alle fællesrådene i kommunen for at få kortlagt, hvor mange buslommer der ikke længere er i brug.

Står det til Metin Lindved Aydin bør man overveje at rive asfalten op og gøre de ubenyttede kvadratmeter grønne.

- Grønt er godt, og man kunne gøre noget for biodiversiteten ved at plante vild natur, siger han.

Derfor vil han nu finde ud af, om der er politisk opbakning til at gå videre med ideen.

- Jeg vil tage fat i nogen af de andre partier med grønne profiler for at høre, om flere vil være med i projektet.

Men det er ikke kun kollegaerne på rådhuset, der skal tages med på råd. Fællesrådene skal ikke bare hjælpe med at kortlægge, hvor mange tomme buslommer der er, de skal også komme med inputs til, hvad kvadratmeterne kan bruges til.

- Jeg synes, det er oplagt at tage fat i fællesrådene og høre dem til, hvad de kunne tænke sig, siger Metin Lindved Aydin, der selv sidder i det lokale fællesråd.

Der er flere grunde til, at buslommerne står tomme.

For det første kan en bus måske spare sekunder ved at slippe for at dreje ind omkring buslommen. For det andet er nogle af busserne ganske enkelt for store til at kunne bruge lommerne.

Samtidig har flere af buslommerne også været en vendeplads for busserne. Men når der ændres i busruterne, er vendepladserne ikke nødvendigvis endestationen længere, og det gør naturligvis funktionen som vendeplads mindre betydningsfuld.

Derfor finder man altså flere tomme buslommer rundt om i kommunen, og skal Metin Lindved Aydin have sit forslag om mere biodiversitet igennem, skal der findes en portion penge.

Ifølge Teknik og Miljø koster det cirka 400.000 kroner at lave en buslomme om til et grønt område. Beløbet kan selvfølgelig svinge lidt alt efter, hvor stor en buslomme der er tale om.

Men det grove overslag lyder altså på 400.000 kroner.