Hvordan ser verden ud i fremtiden? Det er et spørgsmål, som kan være sjovt at lege med, men som også kan være utroligt svært at besvare. Medmindre man selvfølgelig arbejder med at spå om fremtiden.

Det gør Jesper Bo Jensen fra Højbjerg. Han er fremtidsforsker, og hans arbejde består af i kigge på tendenser og udvikling.

Vi har derfor bedt ham kigge ti år ud i fremtiden, og her er hans bud på, hvordan Højbjerg vil se ud til den tid.

Det var en noget overrasket byrådskandidat, der dagen efter kommunalvalget hørte sit eget navn blive råbt op i Rådhushallen.

1.850 havde stemt på Det Konservative Folkepartis Purnima Erichsen, som derfor gik fra at være byrådskandidat til byrådsmedlem.

Som om det ikke var nok, kunne hun dagen efter finde sit navn på listen over nye medlemmer af regionsrådet i Region Midtjylland.

En lang valgkamp gav altså for alvor pote med to politiske poster.

- Derfor kommer jeg til at gå ned i tid på mit arbejde, så jeg kun arbejde tre dage om ugen, for der skal være tid til at gøre det hele ordentligt, siger Purnima Erichsen.

Måske man ellers kunne argumentere for, at hun kunne gå endnu mere ned i tid eller helt kassere det civile job som læge på universitetshospitalet.

- Jeg kan ikke forestille mig at være politiker på fuldtid, ikke endnu i hvert fald. For mig er det også vigtigt at have kontakt til den verden, jeg er kommer fra, og det er vigtigt med et indblik i virkeligheden, som kan være med til at danne fundament for mit politiske arbejde.

Via sit civile arbejde har Purnima Erichsen fingrene godt og grundigt nede i den sundhedsfaglige branche. Her mærker hun både på egen krop og hører fra kollegaer, hvordan det går den forkerte vej med trivslen hos børn og unge.

Med en plads i kommunens børne- og ungeudvalg er det noget, hun har tænkt sig at kaste sig over.

- Der er et eller andet galt. Vi er en af verdens mest velstillede nationer, og vi kan meget på flere fronter, men vi har mange med mistrivsel og diagnoser. Det er vi som samfund nødt til at gøre noget ved, siger hun.

Forhåbentlig vil nogle af problemerne forsvinde af sig selv, når corona engang fordufter. Men der er også brug for handling, mener Purnima Erichsen.

- Vi er nødt til at se på, hvordan vi er over for hinanden, og vi skal kigge på, hvordan vi fanger problemerne tidligere, så vi kan gøre noget ved dem. Det vil jeg være med til at italesætte.

Noget, der måske kan hjælpe på trivslen, er en opgradering af kommunens fritidsfaciliteter.

Da Skåde-Højbjerg-Holme talte med de lokale kandidater op til kommunalvalget, lagde Purnima Erichsen vægt på, at kommunen her har en opgave, der skal løses.

Der er ganske enkelt brug for flere og bedre faciliteter, påpegede hun.

Nu har hun som byrådsmedlem mulighed for at være med til at lave om på det.

Men kommunen har ikke ligefrem lommen fuld af guld, som kan kastes efter nye fodboldbaner, haller og lignende.

- Derfor skal vi have erhvervslivet og andre aktører med. Hvis man kun er afhængig af kommunens penge, bliver det klatpenge, og det batter selvfølgelig noget, men kommunen skal jo også bruge penge på ældre, de unge og så videre, siger Purnima Erichsen.

Hun har derfor tyvstartet byrådsarbejdet ved at sætte kaffeaftaler op med relevante folk, som hun håber på at kunne få med på vognen.

- Når man lytter til virksomhederne selv og ser på deres LinkedIn, siger de jo, at de gerne vil tage samfundsansvar. Og det image skal man bestemt ikke undervurdere, for et godt image er helt sikkert med til at sælge et godt produkt.

Hun sidder ikke direkte i det udvalg, der har til opgave at sikre flere fritidsfaciliteter, men hun har alligevel tænkt sig at råbe byrådskollegaerne op.

Samtidig med at hun gør det, skal hun koncentrere sig om nogle af de udfordringer, der ikke kun tilhører Aarhus.

For som medlem af regionsrådet venter der en stor opgave med blandt andet fastholdelsen af medarbejderne i sundhedssektoren i hele Region Midtjylland.

Her har hun et stort ansvar, da hun er blevet udpeget som formand for Hospitalsudvalget.

- Der venter os en stor opgave, og for mig er det vigtigt, at vi sørger for, at politikere, patienter, personale og pårørende alle sammen er på samme hold.

Skal man opnå det, bør man også kigge på retorikken, mener hun. I for lang tid har politikerne gjort meget ud af budskabet om, at patienten skal være i centrum.

- Ja tak, det har jeg altid vidst. Det samme har mine kollegaer, ellers havde de ikke valgt det her fag. Og for mig at se virker det underligt og arrogant, når nogle udefra, der ikke kender til patientkontakten, kommer og siger til os, at nu skal patienten i centrum. Det er ikke en retorik, politikerne skal komme med. Det ved vi godt, og der, hvor det ikke gælder, skal vi selvfølgelig gøre noget ved det i fællesskab.

Hun forstår godt intentionen, men hun mener, at effekten er minimal, og at det mest af alt bliver et overflødigt buzzword, der skal give politikerne nogle letkøbte stemmer.

- I stedet skal vi lade fagpersonerne gøre det, de er gode til, og lade dem have indflydelse på deres arbejde, så de trives godt på jobbet, siger Purnima Erichsen.

En ting er Purnima Erichsens meninger og holdninger til både regionens og kommunens fremtid. Noget andet er borgernes holdning i regionen og kommunen til hende.

Dem er der en del af på de sociale medier. Og selvom Purnima Erichsen først lige er blevet offentlig person, så har hun allerede stiftet bekendtskab med de usaglige kommentarer på Facebook.

- I valgkampen fik jeg flere sexistiske og racistiske kommentarer. Dem svarer jeg selvfølgelig ikke på. Folk må meget gerne være uenige i min politik, men tonen skal være ordentlig. Altså vi er jo voksne mennesker, og hvis man starter med at skrive klaphat, så fortjener man ikke svar, siger hun.

Heldigvis er der også mange, der godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt, når de sidder ved tastaturet. Og indtil nu er det også gået fint med at lukke øjnene for dem, der ikke kan.

- Jeg husker at sige til mig selv, at dem der betyder noget for mig, jo ikke er dem, der skriver grimt på Facebook.

Hvis der er noget, corona har lært os, så er det at vente.

Vente på den gode gamle hverdag uden restriktioner, vente i testkøen og derefter vente dage på testsvaret.

Nu må vi også vente på den store genåbning af Restaurant Skovmøllen. Igen er det coronaens skyld.

Skovmøllens nye ejer, Jens Holm Møller, har fra årsskiftet fået nøglerne til restauranten ved Moesgaard, men det bliver først til februar, at han og resten af holdet åbner dørene. Det skriver restauranten på sin Facebookside.

Og målt på tonen i de kommentarer, der er kommet til opslaget, skal der nok blive gæster at servere mad for.

- Det er helt fantastisk med den opbakning, vi har fået. Mens vi har været herude, har vi også mødt mange, der har givet udtryk for, at de var begejstrede for, at restauranten fortsætter, siger Jens Holm Møller.

De kunne i princippet godt åbne restauranten nu, hvis de ville. Men det ville være på halv kraft på grund af de nuværende restriktioner.

Samtidig er aflysningerne fra selskaber væltet ind, og det har fået Jens Holm Møller og teamet til at udskyde åbningen.

- Det er helt forståeligt, at folk har aflyst, og så vil vi hellere åbne for fuld kraft til februar. Det er selvfølgelig ærgerligt, men vi har også et nyt team, der skal køres ind, og vi lancerer et nyt menukort og så videre, siger den nye ejer.

Han fortæller også, at bookingsystemet kommer til at åbne 14. januar, og her kan man altså reservere bord til, når Skovmøllen åbner til februar.

I Facebookopslaget på restaurantens hjemmeside benytter Jens Holm Møller lejligheden til at præsentere sig selv.

Det samme gjorde han, da Skåde-Højbjerg-Holme talte med ham i starten af december.

Her kunne han fortælle, at han netop er vendt hjem fra et forretningseventyr i USA, og at Skovmøllen er drømmestedet for ham.

Han har i mange år drømt om at eje sin egen restaurant, og det gamle spisested i skoven var det perfekte match.

- Det er ret unikt for Danmark med steder som Skovmøllen. Altså de her historiske steder og gamle bygninger. Det kan man godt glemme at værdsætte som dansker, når man har det hver eneste dag, sagde Jens Holm Møller tidligere til Skåde-Højbjerg-Holme.