Det er med hovedrysten og en lille klump i halsen, hver gang Vibeke Brose selv cykler på Hjulbjergvej eller ser andre gøre det.

Godt nok er der på noget af strækningen en fin og ny cykelsti, men den er alt for kort, og det giver falsk tryghed, fortalte hun til Skåde-Højbjerg-Holme i oktober.

Det er den stadig, og umiddelbart står vejen ved Lyseng og Holme Skole ikke øverst på prioriteringslisten hos det nye byråd.

Det betyder dog ikke, at der ikke kan gøres noget ved strækningen i fremtiden, fortæller Enhedslistens Laura Bryhl, der er den nye forperson i Teknisk Udvalg.

- Generelt synes jeg, at det giver mening at prioritere de bløde trafikanter fremfor de hårde. Det er et overordnet problem, at vi flere steder i oplandet ikke har specielt gode forhold for cyklister, derfor er det vigtigt, at vi prioriterer en finansiering af en ny cykelhandlingsplan, siger hun.

Laura Bryhl vil dog ikke love, at Hjulbjergvej kan få en ny cykelsti, men hun forsikrer, at hun vil tage problematikken med i udvalget.

Men skal Vibeke Brose og andre, der cykler på strækningen, så vente længe på en ny cykelsti og fortsat holde vejret, når de kommer på deres tohjulede?

I oktober fortalte det nu tidligere byrådsmedlem Steen Bording Andersen (S), at man ved at male streger på siderne af vejen kunne lave en midlertidig løsning.

- Det lyder umiddelbart som en god ide, men jeg er ikke klar over, om det kan lade sig gøre, siger Laura Bryhl.

Noget af det værste som cyklist

Også DF’s nyvalgte medlem af Teknisk Udvalg, Jakob Søgaard Clausen, er klar til at se på mulighederne for en midlertidig løsning på Hjulbjergvej, inden der måske kan laves en bedre og permanent løsning.

- Som cyklist er det noget af det værste, når man skal blandes med resten af trafikken efter en cykelsti, som man skal i det her tilfælde. Jeg vil tage det med til forvaltningen for at høre, hvad der kan gøres, og så må vi tage politisk stilling til det. Det handler også om at få et overblik over, hvor i kommunen trafiksikkerheden er mest udsat, og så skal vi starte der, siger han.

Ifølge Metin Lindved Aydin (R) kan en ny og forbedret cykelsti bliver en svær opgave at få i mål. En ting er, at det koster penge, men det kniber også med pladsen til mere asfalt.

- Umiddelbart er der ikke mere kommunalejet jord i siderne, og det kan betyde, at der skal tages noget af private haver. Så det kan blive svært at finde penge til det og endnu sværere at få opbakning. Men jeg er helt enig i, at cykelstien på ingen måde virker færdig, siger han.

Der er delt 996 fartbøder ud til bilister på Oddervej siden 1. januar 2020, viser tal fra Østjyllands Politi, som Skåde-Højbjerg-Holme tidligere har fået aktindsigt i.

Det kan derfor være utrygt at færdes langs vejen på gåben eller på cykel. Sådan lød de bekymrede ord i november fra en nabo til Oddervej.

Men findes der en rigtig kur mod de lidt for tunge speederfødder?

Et bud kunne være at sætte hastighedsgrænsen ned.

- Flere steder i kommunen kigger vi på at sænke hastigheden, og jeg synes, det lyder som en god ide på Oddervej, specielt hvis det er et lokalt ønske, siger Laura Bryhl (E), der er forperson i Teknisk Udvalg.

En lavere hastighedsgrænse kan dog ikke stå alene, hvis farten skal ned. Det mener Jakob Søgaard Clausen (DF), som også er klar til at kigge på fartgrænsen.

- Der vil nok stadig være nogle, der kører for stærkt. Derfor vil jeg følge op på, om det er muligt med en elektronisk farttavle og stærekasser, siger han med henvisning til, at byrådet ikke alene kan beslutte at sætte den slags op. Det kræver opbakning fra Vejdirektoratet.

Det er et kæmpe projekt, der er undervejs ved Lyseng.

Borgerservice, bibliotek, idrætsfaciliteter og en daginstitution skal samles i det, der skal hedde Lys1.

Problemet er bare, at projektet stadig kun er undervejs.

- Det er afgørende med fremdrift, så borgere i lokalområdet og ildsjælene bag projektet fortsat tror på det, siger Hans Skou, der er formand for Fonden Lyseng Idrætscenter og en del af styregruppen bag Lys1.

Det var planen og håbet, at projektet kunne blive præsenteret og drøftet i byrådet omkring årsskiftet, men den plan kommer ikke til at holde.

- Der har været nogle ting, som har gjort, at vi først får det i byrådet til foråret. Blandt andet er vi ikke færdige med forundersøgelserne, og så mangler vi også at kende den samlede finansiering, siger Rabih Azad-Ahmad, der er rådmand for Kultur og Borgerservice.

Han regner dog med, at projektet kommer i mål, men han kan ikke love, at der bliver fundet flere kommunale kroner til byggeriet.

- Først skal vi vide, hvad den samlede finansiering ender på, og så skal vi jo have det i byrådet, hvor vi blandt andet skal se på, hvordan finansieringen så finder sted, siger rådmanden.

Det er stadig planen, at grundejerne på en lang række veje i hele kommunen og i Højbjerg skal stå for vedligeholdelse og snerydning på deres veje i fremtiden.

Men det betyder ikke, at snakken om private fællesveje er lagt på hylden.

Fra nogle af dem, der står til at få en privat fællesvej, er ønsket at deres veje bliver taget af listen, fordi vejene i stor stil bruges af offentligheden.

Gert Bjerregaard (V), der sidder i Teknisk Udvalg, forstår ønsket, og han ærgrer sig over, at der ikke var et flertal i byrådet til at rulle projektet tilbage.

- En del af aftalen blev, at man individuelt kan få vurderet sin vej igen, og jeg vil helt sikkert kæmpe for, at der bliver lavet trafikmålinger på de veje, hvor borgerne mener, at der kører mange andre biler end dem, der bor på vejen, siger han.

En anden bekymring hos flere grundejere er, om standen på vejen er god nok, eller om man kan risikere, at man for eksempel skal skifte asfalt få år efter, at vejen er privatiseret.

- Det her må ikke skabe kaos og utilfredshed hos de borgere, det går ud over. Derfor skal man have hjælp i alle faser, og det skal være sådan, at der er en ankemulighed, hvis man netop ikke synes, at vejen leveres i den rigtige stand, siger Gert Bjerregaard.

Ordet borgerinddragelse gik igen i mange debatter i valgkampen.

Det har også været genstand for flere historier i nyhedsbrevet fra Skåde-Højbjerg-Holme.

På Oddervej tæt på Højbjerg Torv kan 29 ældreboliger være på vej, og på Jelshøjvænget kan én bolig blive til ni.

I begge tilfælde føler naboerne sig overhørte, nærmest glemte.

Derfor er det sidste punkt på denne ønskeliste, at borgerne skal inddrages mere og bedre.

Det er politikerne enige i, men hvordan skal det gøres?

- Der er brug for en helt ny model, som sikrer, at borgerne høres tidligt i projektet. Vi skal sætte et krav til bygherren om, at de skal kunne dokumentere, at lokale og fællesråd er blevet involveret, inden de første streger laves til et byggeri, siger Jakob Søgaard Clausen (DF).

En sådan model er dog ikke det samme som at sige, at borgerne og fællesrådene får vetoret til at lukke ned for et byggeprojekt.

- Men jeg tror, at de fleste har interesse i et tidligt samarbejde. Hvis bygherren allerede fra start har opbakning lokalt, vil det spare tid og ressourcer, og vi vil samtidig undgå de her sager, hvor lokale føler sig overhørt, siger han.

For mange dispensationer

Laura Bryhl (E) er enig. Borgerne skal meget tidligere være en del af processen, påpeger hun.

- Vi skal også have fællesrådene med helt fra idefasen til nye projekter. Og så skal de lokale være med til at lægge pejlemærkerne i helhedsplanerne, som lokalplanerne skal passe ind i.

Det betyder dog ikke, at byrådet stopper med at give dispensationer til lokalplaner i fremtiden. Men ifølge Laura Bryhl skal det være andre kriterier, der danner grundlag for dispensationerne.

- Der dispenseres for meget, synes jeg. Det skal der strammes op på. At der kan bygges et par ekstra huse, er ikke nok til at afvige fra en lokalplan. For mig at se handler det om for hvis behov, vi udvikler byen. Skal der dispenseres fra en lokalplan, skal det være fordi, det giver mening for borgerne, og ikke fordi det giver mening for en byudvikler, siger hun.

Fællesrådet som katalysator

Når borgerne ikke har følt sig hørt, så er de ikke blevet hørt. Det må være fakta, mener Gert Bjerregaard (V).

Ligesom kollegaerne mener han, at borgerne og i høj grad fællesrådene skal på banen meget tidligere, end det hidtil har været tilfældet.

- Kommunen skal i samarbejde med fællesrådene indkalde tidligere til høringer om konkrete projekter, så borgerne bliver en del af den udvikling, der skal ske, siger han.

På den måde skal fællesrådene være en katalysator for borgerinddragelsen.

- Det kunne betyde, at vi skal se på, hvordan vi kan give fællesrådene flere muskler, så de også kan løfte den opgave. Vi skal jo huske, at det er frivillige folk, der sidder der, siger Gert Bjerregaard.