Det skal være slut med tomme og forladte butikslokaler ved Rundhøj Torv.

KFI, der ejer ejendommen, hvor blandt andet Netto ligger, har planer om en større renovering af bygningerne, som gerne skulle tiltrække nye butikker.

- Som et led i renoveringen bliver centergangen sløjfet, hvilket giver mulighed for en udvidelse af Netto. Ifølge planen får alle butikker samtidig adgang fra gaden, siger Per Sten Nielsen, der er kommunikationschef i KFI.

Præcist, hvordan byggeriet skal se ud, er ikke på plads endnu.

- Vi arbejder i øjeblikket på at få de endelige aftaler med lejerne på plads, og vi håber, at vi i starten af det nye år kan komme med noget mere konkret, og så vil ombygningen begynde.

De tomme butikslokaler er ikke noget, der er kommet over natten. Torvet har i længere tid haft et broget ry, hvor det ikke ligefrem har været fremdrift, der har været overskriften.

Hvorfor har I ikke sat gang i den her ombygning tidligere?

- Det har været en lang proces, hvor der er flere interessenter og flere lejere i centeret. Samtidig har der været en problematik med udenomsarealerne, som kommunen ejer, og som har haft brug for forskønnelse. Nu er tidspunktet det rigtige, og tingene begynder at falde på plads, siger Per Sten Nielsen.

Sideløbende med de gabende tomme butikslokaler trænger også parkeringspladsen og den lukkede parkeringskælder til en kærlig hånd.

Det gør, at det gamle, filosofiske spørgsmål om hønen og ægget kan bringes på banen. For hvad kommer egentlig først? En ombygning af selve centerbygningen og nye lejere i de tomme lokaler, eller er der brug for et pænere ydre for at kunne tiltrække de nye lejere?

Begge dele er nødvendige, hvis det skal blive en succes, lyder det fra Per Sten Nielsen, som dermed spiller bolden ind i byrådslokalet.

- Vi håber rigtig meget, at kommunen er frisk på at være med, så vi sørger for, at der også bliver pænt og ordentligt udenfor. Det vil være i alles interesse, siger han.

En af dem, der fra årsskiftet sidder i byrådssalen og er klar til at modtagen bolden fra KFI, er Metin Aydin (R). Han skal til at sidde i teknisk udvalg, han er lokal, og så kommer han hver dag forbi Rundhøj Torv.

Hans arbejdsplads ligger lige ved torvet, og han ser også gerne, at torvet bliver løftet. Men det er ikke politikerne, der på egen hånd skal sætte retningen.

- De erhvervsdrivende må komme til os og sige, hvad de ønsker med torvet. Det samme må beboerne i området, for jeg tror ikke, der er nogen i byrådet, der ikke vil være med til at gøre noget for torvet, hvis vi altså kan finde pengene til det, siger den kommende byrådspolitiker.

For nogle år siden blev Omdrejningspunktet sat i verden ved Rundhøj Torv, som et forsøg på at skabe mere liv på torvet. Projektet var midlertidigt, og det bærer det præg af.

Containerbygningen står endnu, og den bliver da også stadig brugt af og til, men området har meget mere potentiale, mener Metin Aydin.

Derfor kunne han godt forestille sig en opgraderet version af det nuværende Omdrejningspunkt.

- Hvis jeg drømmer stort og ikke tænker på at skulle finde penge til det, så ser jeg gerne et beboerhus her, hvor der er plads til seniorer, foreninger og den slags. Der bor rigtig mange mennesker i området, og dem skal vi have aktiveret. Området må ikke bare stå og forfalde, for det skaber kun mere forfald, siger han.

I valgkampen sagde byrådsmedlem Peter Sporleder (K), at han havde Rundhøj Torv som et af de øverste punkter på sin ønskeliste for lokalområdet.

Torvet er uskønt og trist, lød ordlyden fra den lokale politiker, da Skåde-Højbjerg-Holme snakkede med ham i ugen op til kommunalvalget.

Han troede dog også på, at torvet fortsat kunne reddes, men det ville blandt andet kræve private investeringer. Det ønske får han nu opfyldt med KFIs planer om en renovering af centerbygningen.

- Det er en positiv udmelding. Hvis et område som det her skal ændres, kræver det, at aktørerne er klar til det, og derfor er det dejligt at høre, at dem, der har bygningerne, er klar, for jeg har som byrådsmedlem været det længe, siger Peter Sporleder.

Han håber derfor, at KFI vil tage fat i ham.

- Jeg kender mange mennesker i området, og så sidder jeg i det parti, der får rådmandsposten i Teknik og Miljø, så jeg vil meget gerne tage en snak med KFI, for noget skal der helt sikkert gøres.

Peter Sporleder har selv ideer og ønsker til området, som først og fremmest går på, at der skal skabes mere liv. Det kunne blandt være et større grønt område, som ville indbyde til gåture.

- Vi skal gøre det til et sted, hvor folk gerne vil handle, men for at sikre det bliver vi nødt til at komme i dialog med dem, der bor herude. Jeg ved godt, at det kan være en lang proces, men vi skal lytte til hinanden, siger han.

Der er brug for et sandt julemirakel, hvis Classic Race skal have bare den mindste sandsynlighed for at overleve.

Men selv det, vil tvivlsomt være nok.

Derfor har Classic Race Aarhus været tvunget til at erklære sig konkurs.

- Det er supertrist. Først og fremmest er det jo cirka 40.000 gæster, der bliver skuffede. Og så bliver sammenholdet også taget fra de 1.200 frivillige, der hvert år har det sjovt sammen, siger Poul Dalsgaard, der er direktør i Classic Race Aarhus.

Siden eventet blev afviklet i en råkold septemberweekend i år har Poul Dalsgaard og resten af organisationen ligget vandret i håb om at redde stumperne.

Men nu har de måttet indse, at den synkende skude ikke stod til at redde, og derfor er racefestivalen på vejene i det sydlige Aarhus afviklet for sidste gang.

- Det er jo altid trist, når et stort Aarhus-arrangement bliver lukket, og vi troede på, at vi med Lego og ekstra aktiviteter til børn kunne løfte antallet af gæster i år, men det skete desværre ikke, siger direktøren.

Normalt ligger Classic Race Aarhus i maj, men på grund af corona blev 2021-udgaven en efterårsting. Desværre blev det også i en weekend, hvor vejrguderne ikke ligefrem bidrog til et godt arrangement.

Det betød, at der dukkede cirka 10.000 færre gæster op, end der var budgetteret med. Og når 10.000 færre køber billetter og lægger penge i boderne, giver det et hul i kassen.

Derfor har de røde alarmklokker blinket siden, og Poul Dalsgaard og resten af holdet har gjort, hvad de kunne for at finde de fornødne sponsorer.

- Vi har været ude ved rigtigt mange, men der har manglet den der primus motor, som de andre sponsorer kunne læne sig op ad. Problemet har jo også været, at vi først og fremmest skulle finde tre-fire millioner til at betale for en fest, der har været holdt. Det kræver altså et stort og godt hjerte at dække det hul.

De troede på det til det sidste, men på trods af gode indikationer fra mulige sponsorer lykkedes det ikke at finde pengene.

- Mange har gerne villet mødes med os, men når man skal til at hive pengene op af lommen, er der alligevel et stykke vej, desværre, siger Poul Dalsgaard.

Mens konkursen er en trist nyhed for bilentusiasterne, er der også mange, der klapper i hænderne over udsigten til at undvære Classic Race Aarhus.

Eventet har fået kritik for både larm og for at være et meget lidt klimavenligt arrangement.

Specielt det sidste har Poul Dalsgaard også kunnet mærke i sin jagt på sponsorer.

- Vi har godt kunnet mærke klimadagsordenen, når vi snakker med virksomheder. Det er noget, der vanvittigt hurtigt er kommet til at fylde, og virksomhederne kigger meget mere ind i det, end de gjorde for fem år siden.

Det er i høj grad corona og det dårlige vejr, der har været dødsstødet til Classic Race Aarhus.

Den slags er ingen herre over, og derfor er det også nærliggende at tænke på, om eventet alligevel vil kunne genopstå, hvis corona slipper sit tag på verden, og hvis temperaturen i højere grad tillader et udendørs arrangement i fremtiden.

Men så er vi tilbage ved julemiraklet, der skal være mere end almindeligt eventyrligt, hvis det skal hjælpe.

- Jeg tror, det er svært at samle det her op igen. Det skal gå meget hurtigt i hvert fald, men julen er jo miraklernes tid, så man skal aldrig sige aldrig. Men det kræver, at der kommer nogen og vil drive det, og det er nok meget hypotetisk, for det har godt nok været op ad bakke i de sidste tre måneder, siger Poul Dalsgaard.

Det kunne være gået meget værre.

Ordene går igen i flere af de lokaler foreninger.

Alle frygtede de, at corona kunne blive et dødsstød, som ville få medlemmerne til at trække foreningstikket og aldrig vende tilbage til klubdragterne igen.

Derfor er der også en grad af lettelse at spore hos foreningerne. For selvom det ikke er alle steder, at medlemstallet er tilbage på omgangshøjde, så kunne det netop være gået meget værre.

- Vi ligger nok cirka på 90 procent af det medlemstal, vi var på før corona. Men da den første nedlukning kom, var jeg meget nervøs, siger Morten Lindholm, der er formand for Lyseng Svømning.

Her er det specielt teenagerne, der har været svære at lokke tilbage til svømmehallen.

- Mange starter til svømning, fordi de skal lære at svømme, og så bliver de hængende, fordi de har fået noget socialt, og fordi de gerne vil gå til en sport. Men når så corona har pillet dem væk, kommer de ikke bare tilbage, siger Morten Lindholm.

Situationen i Lyseng Svømning passer meget godt til den generelle tendens, som Torben Märcher ser i hele Østjylland. Han er formand for DGI Østjylland, og selvom han ikke har fået de endelige medlemstal for 2021, er han tilbøjelig til at tørre sveden af panden og sige, at den værste mavepuster udeblev.

For selvom der i hele DGI-kredsen er blevet 6.000 medlemmer færre i forhold til niveauet før corona, så er det ikke så slemt, som det kunne have været.

- Det er jo en meget lille procentdel af det samlede antal medlemmer, og i forhold til alle de umuligheder, der har været med specielt indendørs idræt, så er det faktisk måske billigt sluppet, siger han.

Det er samtidig hans indtryk, at langt de fleste foreninger er lykkedes med at hive medlemmerne tilbage i folden.

- Jeg synes ikke, at vi er ramt af, at det hele sejler. Det handler måske i højere grad om, at størstedelen af de yngste har deres første møde med foreningsidræt i svømning, gymnastik og fodbold. Her har specielt gymnastik og svømning været hårdt ramt af nedlukninger, fordi det har været indendørs, og derfor er de nye medlemmer ikke kommet til.

At det kunne være gået værre, er dog ikke det samme som at sige, at det hele kører på skinner.

I skrivende stund sætter smittetallene dagligt rekord, og derfor kan Bent Rytter, der er formand for Just Dance Studios i Højbjerg, ikke helt slippe frygten for risikoen for endnu en svingom med nedlukning.

Sker det, kan den sidste dans have været danset i Just Dance Studios.

- Specielt nedlukning nummer to gjorde umanerligt ondt, og der er medlemmer, der aldrig er kommet tilbage. Lige nu klarer vi os, men bliver medlemstallet 20-30 procent lavere, får vi svært ved at eksistere, siger han.

Klubben har modtaget penge fra både kommunen og Salling Fondene, og det har haft stor betydning.

- Det var den saltvandsindsprøjtning, der gjorde, at vi kunne fortsætte, og derfor håber og tror vi også på, at vi kommer helt tilbage. Men en ny nedlukning vil være rigtig kritisk, for det er jo nu vi gerne skulle reklamere for os selv, så vi får folk ind til den nye sæson, siger Bent Rytter.

En ting er medlemmerne, en anden ting er dem, der står på sidelinjen, tager bestyrelsesposterne og får kamprogrammerne til at hænge sammen.

De frivillige er drivkræften i en hver forening, og hos DGI Østjylland er det dem, der skaber panderynker.

Torben Märchers er bekymret for, om nogle af de frivillige har fundet ud af, at det da faktisk ikke er så ringe endda at være hjemme ved familien i stedet for at bruge hver tirsdag aften på gymnastikgulvet, i svømmehallen eller i dansestudiet.

- Jeg siger ikke, at verden er af lave, men det er kritisk, hvis foreningerne mangler frivillige. Det er jo Tordenskjolds soldater, der driver værket, og hvis de ikke er der, kan man risikere at stå med haltider og masser af børn, men uden mulighed for at oprette et hold til dem, siger han.

Derfor forsøger DGI at hjælpe foreningerne med at udvikle nye trænere og klæde de voksne på til at varetage bestyrelsesarbejde og træning af børnene.

- Men vi kan jo ikke bare trylle, for så havde vi gjort det. Vi forsøger med en genstartsindsats, hvor vi sætter fokus på fødekæden i foreningerne, så det ikke bare er nogle få, der trækker det store læs i klubberne, siger Torben Märcher.

Det var med en god nyhed i baghånden, at Jens Sørensen tidligere på ugen kunne sende spejderne på juleferie.

Det Danske Spejderkorps 2. afdeling Højbjerg, som Jens Sørensen er formand for, har nemlig fået bevilliget en million kroner.

Pengene skal gå til en ny spejderhytte, og det er mildest talt tiltrængt, fortæller formanden.

- Vi holder til i en meget slidt barak, hvor der ikke er varmt vand, og hvor strømmen hele tiden går. Jeg er ikke sikker på, at den ville klare et sikkerhedstjek, så vi er frygtelig glade for de her penge, siger han.

Den store pose penge betyder dog ikke, at Jens Sørensen og spejderne kan finde skovlene frem og begynde at grave ud til en ny hytte.

Jens Sørensens anslår, at sådan en kommer til at koste cirka 2,5 millioner kroner. Derfor skal der stadig findes en betydelig sum penge, før arbejdet kan begynde.

- Vi skal have søgt nogle fonde, og så må vi se, hvad vi ender med. Lige nu er vi bare glade for at have fået nogle penge, for det er også en stor anerkendelse af den ledergruppe, vi har, og af vores arbejde.

Spejdergruppen holder til ved Dalvangen i Højbjerg, og det bliver de ved med. Planen er, at den gamle barak skal fjernes for så at give plads til en ny hytte.

Det kan ikke betale sig at begynde at renovere den nuværende bygning. Det ville være at kaste gode penge efter dårlige, fortæller Jens Sørensen.

Præcist hvad den nye hytte skal indeholde, er endnu ikke helt på plads. Men sikkert er det, at der skal være plads til mødeaktivitet og planlægning, og så skal der være mulighed for at trække i tørvejr, hvis været ikke arter sig til udendørsaktiviteter.

- Hytten skal også være et værksted, hvor man kan lave mad og lære at bruge redskaber. Og så skal det være et sted, vi kan være stole af, og som er vores, siger Jens Sørensen.

Hvis alt går vel, kan Jens Sørensen og resten af gruppen begynde at sætte streger og gøre projektet mere konkret i løbet af næste år. Så vil de også kunne begynde at indhente tilbud til byggeriet.

- Og så håber jeg på, at vi kan starte selve byggeprocessen i 2023, siger han.

Spejderhytten på Dalvangen er ikke det eneste projekt, der har modtaget penge af Aarhus Kommune. I alt har kommunen bevilliget 5,5 millioner til projekter fordelt på 21 foreninger.

Det Danske Spejderkorps 1. Højbjerg har også modtaget penge. Her tikker der 150.000 kroner ind til etablering af materialebygning, udekøkken og brændeskjul. Samtidig får Orienteringsklubben Pan 400.000 kroner til en udvidelse af klubhuset.

Den ene million kroner til en ny spejderhytte er den største bevilling i denne omgang.