Jens Holm Møller har fået et stort ønske opfyldt.

I 20 år har han drømt om sit eget spisested. Det har han nu givet sig selv.

Fra årsskiftet overtager han tøjlerne og nøglerne til Restaurant Skovmøllen, der i bedste Blinkende Lygter stil ligger gemt i skoven ved Moesgaard Museum.

Men i modsætning til Mads Mikkelsen og Søren Pilmarks karakterer i den danske actionkomedie kan Jens Holm Møller godt finde ud af at koge et æg, og der er heller ikke nogen, der behøver at lære ham, hvordan man laver en sovs.

Han har arbejdet som både kok og tjener, inden han tog et stort karrierespring og flyttede til USA for at udvide sin softwarevirksomhed.

Men den gamle drøm om at eje en restaurant har aldrig helt forladt baghovedet, og nu er den så realiseret.

- Jeg har hele tiden vidst, at det krævede noget kapital, hvis man skulle gøre det ordentligt. Nu var muligheden der, og det er et meget spændende og nyt kapitel, vi tager hul på, og det glæder jeg mig rigtig meget til, siger Jens Holm Møller.

Selvom der har været nok at se til for Jens Holm Møller med egen virksomhed og arbejdsplads i blandt andet New York, har han haft tid til at holde lidt øje med Danmark.

På afstand naturligvis, da han jo har befundet sig på den anden side af Atlanten. Og det er slet ikke så dumt som dansker at få hjemlandet lidt på afstand en gang imellem.

- Det er ret unikt for Danmark med steder som Skovmøllen. Altså de her historiske steder og gamle bygninger. Det kan man godt glemme at værdsætte som dansker, når man har det hver eneste dag, siger Jens Holm Møller, der sammen med sin familie flyttede hjem i sommer efter fire år i USA.

At det lige blev Skovmøllen, han kastede sig over, er ikke helt tilfældigt.

Han og familien bor tæt på stedet, og han har selv været trofast gæst i restauranten.

- Vi er kommet her en del, og med skoven og de gamle bygninger kan det bare noget helt andet, end restauranterne inde i byen kan.

- Og så er der mange, der har et godt tilhørsforhold til stedet. Når jeg nævner Skovmøllen for andre, kan de fleste huske, at de har gået en tur i skoven og fået kaffe her, eller også har de været til bryllup eller konfirmation, siger Jens Holm Møller.

Selve restauranten er fra 1. januar fortid som en del af Moesgaard Museum, men den gamle, fredede vandmølle forbliver på museets hænder.

Og det er den helt rigtige køber, der overtager restauranten, fortæller Mads Kähler Holst, der er direktør på Moesgaard Museum.

- Det er vigtigt for os, at der er nogle gode tanker bag, og at stedet bliver drevet videre på en måde, som også passer på området, og her har vi fundet det helt rigtige match, siger direktøren.

Det har dog taget lidt længere tid at få stedet solgt, end Mads Kähler Holst i første omgang havde tænkt.

- Men det gør ikke noget, når vi nu kommer godt i mål. Vi har haft en grundig proces, og så vil vi hellere give det lidt ekstra tid. Det er det helt rigtige for Skovmøllen, at det er en engageret ejer, der overtager, og samtidig frigør det nogle midler for os, som kan bruges til museet, siger han.

Med det blotte øje bliver det måske ikke lige til at se, at Skovmøllen får ny ejer. I første omgang bliver der da heller ikke lavet de store ændringer.

Men i løbet af foråret vil Jens Holm Møller lige så stille begynde at sætte sit eget præg på stedet.

- Vi vil stadig holde de gamle traditioner i hævd, men vi vil også se på, om vi kan få endnu flere traditioner ind. Sådan noget som påske og høsten kunne vi måske gøre endnu mere ud af, og så vil vi gerne have flere arrangementer hertil. Det kunne være både kultur og musik.

Der er også lagt op til, at restauranten med tiden vil få udvidede åbningstider.

- Der er begrænset med plads her, og i nogle perioder kan det være svært at få plads til alle gæster, der bare lige vil have en kop kaffe. Det vil vi gerne have lavet om på, så det skal finde en løsning på, siger Jens Holm Møller.

Selvom den gule gravemaskine er ubemandet og holder stille, gør den en stor forskel.

Med dens gravearm danner den en port ind til det, der engang var en tennisbane for børn.

Den gamle, tilvoksede børnebane er nu blot et lag tromlet jord. For gravemaskinen har været i gang, og dermed er første spadestik taget til tennisklubbens nyeste skud på stammen.

En længe ventet padelbane er nu på vej til at blive til virkelighed.

- Den skulle gerne stå klar til sæsonstarten omkring april næste år, men måske kan vi tage den i brug endnu tidligere, siger formanden for Højbjerg Tennisklub, Per Dinesen.

Padelsporten buldrer fremad, og i hele kongeriget skyder det ene padelcenter op efter det andet. Nu kommer Højbjerg Tennisklub så også med på moden.

Højbjerg Tennisklub står i lidt af et luksusproblem. Klubben har så mange medlemmer, at der ikke er plads til flere. Den har cirka 250 medlemmer og 20-25 på venteliste.

Med en padelbane vil der måske blive plads til dem på ventelisten, men den vil sikkert også trække flere interesserede til, og der nu engang kun de kvadratmeter, der er.

Per Dinesen er også ganske overbevist om, at padelbanen nok skal blive brugt af klubbens medlemmer. Derfor er der ikke lagt op til, at padelgale højbjerggensere kommer til at valfarte til villakvarteret ved Kragelundskolen, hvor Højbjerg Tennisklub holder til.

- Det her er noget, vi laver for at gøre noget lækkert for vores medlemmer. Samtidig vil vi gerne vide, hvem der bruger den. Hvis vi åbner den for alle, kan vi ikke rigtigt styre det, og så risikerer vi, at der vil komme en masse larm. Det er vi ikke interesserede i, siger Per Dinesen.

Når man kigger på priserne hos nogle af de større padelcentre, der er skudt i vejret i løbet af de seneste år, kunne det ellers være fristende at gøre banen åben for alle.

I de mest eftertragtede timer koster det 300 kroner for en time hos Padel Star på Axel Kiers Vej i Højbjerg.

- Vi laver ikke en padelbane for at få penge i kassen. Så selvom det kunne være fristende, laver vi ikke banen kommerciel.

Det er heller ikke, fordi Højbjerg Tennisklub akut står og mangler penge i klubkassen. Tværtimod. Klubben er godt polstret, fortæller formanden.

Det har også været nødvendigt, for det er ikke småpenge, der skal til, når man vil opføre en padelbane.

- Det kommer til at koste lidt mere end en million kroner.

Af dem har klubben selv lagt 200.000 kroner, mens Aarhus Kommune har bevilliget i underkanten af 400.000 kroner. Resten finansierer tennisklubben som et lån. Og så bliver det en lille smule dyrere at være medlem af klubben.

- Vi sætter kontingentet lidt op. Det bliver cirka 250 kroner dyrere, og det svarer jo nogenlunde til at skulle leje en padelbane i en time et andet sted, siger Per Dinesen.

Det er efterhånden tre år siden, at ideen om en padelbane for første gang blev kastet i vejret. Ideen fik hurtigt opbakning fra klubbens medlemmer, men så begyndte projektet at møde udfordringer.

Blandt andet har det ikke ligefrem været de nærmeste naboers største ønske at få en padelbane i baghaven. Med frygt for at sådan en bane ville skrue op for larmen, gik de til kommunen, og det endte med en tur i Byggeklageenheden i Viborg.

- Der var vi ved at miste pusten, må jeg sige. Vi overvejede, om vi bare skulle droppe det, siger Per Dinesen.

Men det gjorde de ikke. Bestyrelsen tog nok engang arbejdshandskerne på og hentede hjælp udefra.

Et af de sprængende punkter var den mulige støj fra padelbanen, og for at løse det problem gik Højbjerg Tennisklub til kollegaerne i Varde.

- De havde lavet en bane magen til den, vi gerne vil have, og så kunne vi bruge deres støjmålinger. Så nu ender det med, at vi sætter en 2,40 meter høj støjmur op, så vi generer naboerne mindst muligt. Vi ønsker jo heller ikke at have en nabokrig, og vi håber virkelig ikke, at vi kommer til at genere naboerne, siger formanden.

Nu er byggetilladelsen i hus, og ideen om en padelbane er ikke længere bare snak og streger på et stykke papir. Gravemaskinen og ”porten” er et synligt bevis på, at banen er på trapperne.

- Det er dejligt, at vi er nået hertil, og jeg glæder mig virkelig til, at vi kan tage banen i brug.

Med støj, byggetilladelse og økonomien på plads skulle man synes, at det bare var lutter gravearbejde for resten. Hvad mere kunne dog spille imod etableringen af en padelbane, kunne Per Dinesen og resten af klubben tænke.

Men de skulle blive klogere.

Undersøgelser af jorden viste, at den gamle børnebane lå på det, der hedder blød bund. Der skulle altså gøres noget ved jorden for at sikre, at padelbanen ikke lige så stille ville synke i den ene ende.

- Så nu får vi lagt et lag grus ud, der skal ligge i tre måneder cirka, som så gør, at jorden komprimeres og forebygger, at det hele ikke synger. Når det er overstået, skal fundamentet støbes, og så kommer selve padelbanen, som mere eller mindre bare er en stor container, der skal pakkes ud, siger Per Dinesen.

Det har krævet en vis portion stædighed at nå til det punkt, klubben er nået til nu, hvor gravemaskinen byder velkommen til tennisklubben, og hvor børnebanen er fjernet.

Det er da heller ikke gået ubemærket hen, at Højbjerg Tennisklub har fejet den ene udfordring efter den anden væk.

- Der er flere tennisklubber, der har henvendt sig for at høre, hvordan vi har løst udfordringerne. De står nok i samme situation. Så det kan da være, at vi skal lave et lille konsulentfirma, hvor vi hjælper andre klubber med at få padelbane, siger Per Dinesen.

Skal maleriet lige lidt til højre, lidt højere op eller hænger det faktisk perfekt, hvor det gør?

Spørgsmålet er simpelt, men svarene er mange.

Ti kunstnere er gået sammen om en udstilling, der løber i december, og dermed er der også ti meninger om, hvor maleriet hænger bedst.

Alt imens kunstnerne får besluttet sig, hamrer et søm i væggen og hænger maleriet op, ser Albert Einstein til. Han er portrætteret og har allerede fået plads øverst på den ene væg.

Han er et af mange kunstværker, der måske snart forlader udstillingen. Alt er nemlig til salg.

- Og vi har en del på vores lager, som vi så kan sætte op, når noget bliver solgt. Så der skulle helst ikke komme til at være tomme vægge, siger Lisbeth Hulgaard, der er en af seks kunstnere, som til dagligt holder til i Kubus Albas lokaler på L. A. Rings Vej i Højbjerg.

Udstillingen er dog ikke sat i verden, for at de ti kunstnere skal tjene en masse penge. Det handler først og fremmest om at tale kunsten og dets betydning op.

- Vi vil gerne gøre kunst og kultur mere synlig. Specielt her under corona er det blevet til en fortælling om, at kunst er livets tivoli og noget, som vi godt kan skære fra, hvis det er. Men sådan er det slet ikke. Kunst og kultur er en del af vores fundament, og vi kan som mennesker klare mange ting, hvis vi kan se en mening med det hele, og det hjælper kunsten til, siger Lisbeth Hulgaard.

Kubus Alba er en nystartet forening, hvor seks kvinder er gået sammen om at sætte kunsten på dagsordenen.

De udstiller alle deres værker på decemberudstillingen, men det er ikke kun deres kunstværker, der hænger på væggene.

- Vi havde brug for nogle legekammerater, og der er faktisk ret mange kunstværksteder i Højbjerg. Så vi har spurgt dem alle, om de ikke ville udstille hos os her i december. Det ville de fleste, og så var der nogle, der ikke havde tid til at være med i år, så vi har faktisk lidt lovet, at vi gør det igen til næste år, siger Lisbeth Hulgaard.

Ifølge hende er der en god og simpel forklaring på, hvorfor mange kunstnere slår sig ned i Højbjerg.

- Kvadratmeterpriserne for et lokale inde midt i Aarhus er simpelthen for høje. Kunstnere er pressede i forvejen, og det har specielt været svært at få det til at køre rundt under corona, og med kvadratmeterpriserne i midtbyen bliver vi presset ud.

Snakken går i udstillingslokalet. Stigen bliver flyttet fra den ene væg til den anden, mens lyden af hammeren fortæller, at endnu et værk har fået sin placering.

Der er snart ikke plads til flere kunstværker, og nu kan kunstnerne blot vente på at se, hvor mange der har lyst til at slå et smut forbi lokalet på L. A. Rings Vej.

- Vi håber da på, at det kommer en lind strøm af mennesker, men jeg tror det ikke. Der er ikke så mange, der ved, at vi er her endnu, men det skulle vi jo gerne få lavet om på med den her udstilling. Og uanset hvad er det en succes, at vi har samlet ti kunstnere, og at vi har fået netværket og sat fokus på kunsten, siger Lisbeth Hulgaard.

Søndag havde udstillingen første åbningsdag, og her lagde cirka 20 gæster vejen forbi. Otte værker blev solgt.

- Det kan man godt kalde en succes, siger Lisbeth Hulgaard.

Udstillingen har åbent fredag, lørdag og søndag fra 14-17 frem til den 12. december.