Stig Mosebo har taget plads på den inderste del af fortovet i behørig afstand til kørebanen på Oddervej.

Alligevel er det med hovedrysten og en vis utryghed, når bilerne suser forbi.

Ikke kun fordi, han selv finder Oddervej utryg, men fordi han også tænker på naboen, skolebørnene og de mange cyklister, der drøner ned ad vejen side om side med bilerne.

For de firehjulede kommer stærkt. Alt for stærkt ifølge Stig Mosebo.

Og det bliver ikke bedre af, at en stor del af trafikken består af tonstunge lastbiler.

Han bor selv i Skåde Bakker og er derfor flittig bruger af Oddervej.

Men selvom han har gjort det mange gange, er det lige utrygt, hver gang han forlader bakkerne og svinger ud på Oddervej.

- Det er med livet som indsats, for hastigheden er alt for høj. Når jeg er kommet ud af byen mod Odder, hvor der er to spor, bliver jeg stort set altid overhalet, uanset hvor stærkt jeg kører. Og det er det samme, når jeg kører ind mod byen, siger han.

Få hundrede meter før, man forlader byen, ligger Skåde Skole.

Her er der lavet en bro, som gør, at eleverne slipper for at skulle krydse den trafikerede vej. Det hjælper trods alt på sikkerheden.

- Men der er jo stadig mange skolebørn, der cykler på Oddervej, og jeg synes ikke, det ser rart ud, når de store lastbiler med høj fart drøner forbi de små elever på cyklerne, heller ikke selvom der er cykelsti, siger Stig Mosebo.

På dele af Oddervej går cykelstien nærmest i et med kørebanen. For nok er der en kantsten, der skiller vejbane og cykelsti fra hinanden, men på nogle strækninger er kantstenen ikke høj nok, lyder bekymringen.

- Det gør jo, at biler og lastbiler kan køre ind over cykelstien, når de drejer, siger Stig Mosebo, der lige akkurat når at gøre sin pointe om den manglende højde på kantstenen færdig, før han springer videre til det næste punkt.

Bus nummer 6A blinker ind til siden ved busstoppestedet nogle få meter fra krydset mellem Oddervej og Ringvej Syd.

- Se, der er slet ikke plads til den, og nu må bilisterne ud over midterstykket. Det er altså ikke ufarligt.

Han peger og fortæller, alt imens at 6A bliver færdig med at sætte passagerer af og blinker ud på vejen igen for at fortsætte ned ad bakken.

Busholdepladsen ved stoppestedet er cirka lige så bred som halvdelen af bussen. Det betyder, at resten af bussen må bruge vejbanen, og det tvinger de øvrige bilister til at trække længere over imod de modkørende.

- Og når man så samtidig har mange biler, der kommer med alt for meget fart på, bliver det farligt. Det er som om, at nogle politikere prioriterer fremkommelighed højere end trafiksikkerhed, siger Stig Mosebo.

For lidt plads til bussen, mange ind- og udkørsler og cyklende skolebørn. Det er ikke noget, der umiddelbart går ret godt i spænd med, at for mange bilister har en lidt for tung speederfod.

For det har de. Det er ikke bare noget, Stig Mosebo oplever.

At farten er for høj på Oddervej, er et kendt faktum for de fleste. Også for politiet.

Oddervej er nemlig med længder det sted i Højbjerg, hvor der deles flest fartbøder ud.

Sidste år gik 510 bilister i fotofælden på Oddervej, mens den har været gal for 486 bilister i år indtil videre. Det viser tal fra Østjyllands Politi, som Skåde-Højbjerg-Holme har fået aktindsigt i.

Dermed stod Oddervej for 996 ud af de 1.554 fartbøder, der siden 1. januar 2020 er blevet delt ud i Højbjerg. Og det er bare dem, der har misset fartgrænsen, mens politiet har været til stede.

Ifølge Stig Mosebo er der tre løsninger på den høje fart på Oddervej.

Den første er den lidt lettere løsning.

- Jeg tror, at en fartmåler, der viser bilisterne deres fart, vil være en god ide. Bilisterne er ikke onde, det ligger bare i generne at køre lidt hurtigere, end man må. Jeg er overbevist om, at det vil hjælpe, hvis man gør bilisterne opmærksom på, at de altså kører for hurtigt, siger han.

Det næste forslag på en løsning er måske lidt mere omstændeligt, men også mere effektivt, og næsten uundværligt ifølge Stig Mosebo.

- Sæt hastigheden ned fra 60 til 50 kilometer i timen. Det skal bare være nogle hundrede meter, cirka fra Aarhus Efterskole og så ned til den anden side af Skåde Skole. Det vil gøre det mindre utrygt for bløde trafikanter, og det vil ikke betyde ret mange sekunder for bilisterne.

Men hvis bilisterne ifølge Stig Mosebos antagelse har tendens til at køre hurtigere, end de må, hvorfor skulle det så hjælpe at sætte fartgrænsen ned?

Det spørgsmål leder frem til det tredje og sidste punkt på listen over løsningsforslag.

- En stærekasse. Sådan en har man på Grenåvej i Risskov, og jeg tror, at det ville være effektivt her også. Det vil også komme til at give nogle penge i kassen, hvis det er det, politikerne er interesserede i.

Det er nogle fine forslag, Stig Mosebo kommer med. Og specielt de to af dem kunne være noget, byrådet burde gå videre med, mener Jan Ravn Christensen (SF), der sidder i kommunens tekniske udvalg.

- Jeg er generelt positiv overfor at sætte hastigheden ned i Aarhus, så jeg kunne sagtens forestille mig, at den kunne hedde 50 i timen på Oddervej. Bilisterne vil ikke tabe ret mange sekunder på det, men det vil være godt i forhold til både støj og trafiksikkerhed, siger han.

Det er heller ikke urealistisk, at bilisterne på Oddervej i fremtiden kan få lidt hjælp til at holde øje med farten.

- Det er en relativt billig løsning med skilte, der blinker, hvis farten er for høj, og jeg mener også, at kommunen har nogle, man kan flytte rundt på. Så jeg er ikke afvisende overfor, at vi skal have en ud at stå på Oddervej, siger Jan Ravn Christensen.

Han tvivler dog på, at alle Stig Mosebos ønsker kan blive opfyldt. En stærekasse er nemlig ikke bare noget, kommunen lige kan sætte op, fortæller SF’eren.

- Det er noget, Vejdirektoratet skal ind over. Så umiddelbart må man prøve med andre metoder, som ikke ødelægger trafikkens flow, og der tænker jeg, at de to andre ting kunne gøre noget godt.

Oddervej er stukket af og tager stensikkert prisen som det sted i Højbjerg, hvor der udskrives flest fartbøder.

Det overrasker måske ikke ret mange, da det også er en af de mest trafikerede strækninger i hele Aarhus.

I løbet af de seneste to år er der delt næsten 1.000 bøder ud på Oddervej. 486 af dem er givet i de første 10 måneder af 2021.

- Det er mange, ingen tvivl om det. Men Oddervej er også en stor vej, hvor der kører mange biler, så det er ikke så overraskende, at det er her, der er flest fartbøder, siger Lars Bisgaard, der er politikommissær ved færdselspolitiet i Østjylland.

Men det er ikke det eneste sted, at politiet har haft held med at blitze nogle lidt for fartglade bilister.

Michael Drewsens Vej i Holmes industrikvarter er også et sted, hvor der plejer at være gevinst for politiets fotovogne.

221 gange i 2020 gik en bilist i fotofælden, mens der er delt 59 bøder ud på strækningen i år. Det viser tal fra Østjyllands Politi, som Skåde-Højbjerg-Holme har fået aktindsigt i.

- Mit bud er, at den bliver brugt som en slags genvej, når der er for meget trafik på Christian X’s Vej. Og så er det en lige vej med et fint udsyn, og den slags får tit farten til at stige, siger Lars Bisgaard.

Politiet har indtil videre noteret 588 fartbøder fra vejene i Højbjerg i år. Det er lidt færre end sidste år, hvor der i løbet af hele 2020 blev delt 966 bøder ud for nogle lidt for tunge speederføder rundt om i Højbjerg.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de fartglade har været bedre til at beherske sig selv. Der er helt sikkert mange, der kører for stærkt, men som er heldige eller snedige nok til at gøre det, mens politiet ikke er til stede, fortæller Lars Bisgaard.

Blandt andet klappede fotofælden 70 gange sidste år på Hjulbjergvej. I år har den "kun" været gal fire gange.

- Vi kan ikke ud fra de tal sige, at så kører alle folk pænere. Jeg håber, at de gør det, men det kan også være, fordi vi ikke har været der ret meget, eller det kan være fordi, der er lavet tiltag på netop den strækning, som har bragt farten ned, siger politikommissæren.

Når bilisterne på Oddervej får så mange flere bøder, end de gør andre steder i Højbjerg, er det et udtryk for, at politiet har et særligt godt øje til den trafikerede strækning.

Der ligger nogle forskellige parametre bag, når politiet udpeger deres steder.

- Det kan være strækninger, hvor vi ved, at farten er høj, eller hvor der sker mange uheld. På baggrund af analyser koger vi så puljen ned til de ti værste steder, så vi kan sætte ekstra ind der og gøre det ordentligt, siger Lars Bisgaard.

Det betyder dog ikke, at øjnene er lukket for andre veje.

- Vi er også mange andre steder, som man også kan se på opgørelsen for Højbjerg. Der kan være perioder, hvor farten er høj nogle steder, eller der kan være borgere, der ringer ind og fortæller, at der bliver kørt alt for stærkt et sted, og så kigger vi selvfølgelig på det.

Hun har kun været i gang i et kvarter, men hendes sæk er allerede halvt fyldt.

Cigaretskodder, slikpapir og kvaste coladåser. Alt ryger i sækken.

Både det der ligger på fortovet, ved siden af skraldespanden og det, der er godt gemt væk inde i hækken. Lisbeth Olesen overser ikke noget.

Hun har taget sin gule refleksvest på og udstyret sig selv med sin gribetang og sat kursen mod Rundhøj Torv.

Det er et af de steder, hun ofte besøger, når hun samler skrald. Men selvom det ikke er ret lang tid siden, hun sidst var her, fylder hun hurtigt den første affaldssæk med skrald.

Det kan virke som skruen uden ende. Uanset hvor meget, hun samler, er der noget at komme efter næste gang.

- Men hvis jeg så ikke samlede skrald, ville der bare ligge endnu mere. Og jeg ved da godt, at det er svært for mig alene at gøre meget ved det store billede, men hvis ingen gør noget, bliver det jo bare endnu værre, siger hun og stikker gribetangen et godt stykke ind i hækken.

Her kan hun lige nå en tom cigaretpakke og en gammel tilbudsavis fra Netto.

- Det gør mig ked af det at se, at der ligger så meget affald. Jeg synes, at vi har et ansvar alle sammen i forhold til at passe på vores klode og vores by, siger Lisbeth Olesen.

Hun har et fuldtidsarbejde og er i gang med at banke sin egen lille virksomhed op ved siden af. Og når hun har brug for at tømme hovedet, tømmer hun naturen for skrald.

Når hun går rundt med sin gule vest, gribetangen og affaldssækken kommer hun helt ned i gear.

Det kunne mange sikkert have brug for, tænker hun.

- Nogle gange tager jeg ned til stranden om morgenen med en kop kaffe og ser solopgangen, mens jeg fylder et par sække med affald. Så får jeg både luft og motion, og jeg gør en god gerning.

Men det er ikke alle, der deler Lisbeth Olesens begejstring for at trave rundt i naturen og kigge efter affald.

- Der er nogen, der synes, jeg er tosset. Men det må de gerne tænke. Jeg synes bare, det er fantastisk, at jeg kan gøre en indsats. Tit er der jo også brug for en tosse, hvis man skal have startet en lille bevægelse op, siger hun.

Og det er nemlig lige det, hun håber på. Hun har selv samlet skrald i godt tre år, og hun kunne godt bruge nogle følgesvende.

- Jeg har lavet en aftale med en lokal virksomhed, som vil sponsere nogle gule veste, og kommunen har sagt ja til at give 20 hapsere til at samle skraldet op med. Så nu skal vi bare have flere med, siger Lisbeth Olesen.

Sidste år samlede hun cirka 300 kilo affald fra naturen. Der var alt muligt iblandt.

Det siger lidt om, hvor meget skrald der ligger derude. Og det er Lisbeth Olesen begyndt at gøre opmærksom på i den lokale Facebook-gruppe, 8270 Højbjerg. Indtil videre har det fået mange til at lette på hatten, og hendes opslag får hundredvis af likes.

Men det er også blevet ved det. Hendes opslag og initiativ har ikke kunnet lokke mere end en enkelt med på vognen. Heller ikke selvom Lisbeth Olesen har tilbudt morgenbrød og kaffe på kanden.

- Men der er flere, der har skrevet til mig, at de gerne vil med næste gang. Så det håber jeg da, at de vil.

Det er problem, at for mange af skraldespandene rundt omkring ikke har et låg. Skraldet kan blæse ud af dem, og fuglene har for let spil i forhold til at lave et større svineri.

Lisbeth Olesen har derfor flere gange forsøgt at få kommunen til kun at sætte skraldespande med låg op.

Men det er ikke kun kommunens ansvar, at der ikke flyder med skrald. Det er i høj grad også borgernes egen opgave at komme det til livs, mener hun.

- Vi snakker så meget om klima, og der er mange, der demonstrer og råber op. Det er helt fint, men vi kan alle sammen gøre en forskel ved at holde naturen ren. For eksempel kunne man starte med ikke bare at smide sit affald i vejkanten, siger Lisbeth Olesen.