- Jeg så gerne, at der blev gjort noget for at sikre skolevejene, især omkring Holme Skole, hvor jeg synes, at det halter med cykelstier. Men jeg vil pege på Rundhøj Torv som et indsatsområde. Jeg synes, at torvet er uskønt på alle mulige måder, og det bliver værre og værre. I gamle dage var der både ostehandler, en maler og en kiosk, men nu er der så mange tomme butikker, og det er trist at se på. Det skal vi have ryddet op i.

- Det skal være hyggeligt at komme der, så vi også får nogle flere butikker ind på torvet, så det måske bliver lidt som Kridthøj Torv, uden at vi laver direkte konkurrence. Og så skal vi have nogle private investorer med. Jeg kunne godt tænke mig, at man lavede et grønt område, så det bliver til et sted, hvor man gerne vil komme. Jeg tror stadig på, at vi kan få noget godt ud af torvet.

- Der er jo nogle økonomiske puljer til grønne områder, så penge er det sådan set. Og jeg synes, at Rundhøj Torv bør prioriteres meget højt, når de penge skal bruges.

- Den største udfordring, som jeg ser det, er noget, der ikke kun er et problem i Højbjerg. Det handler om, at borgerinddragelsen ikke fungerer i byggesager. Der er fra kommunens side en intention om at samarbejde med borgerne, men det er mest bare pæne ord uden ret meget handling bag. Gang på gang oplever man, at når man som borger og fællesråd er blevet hørt, bliver der ikke flyttet mere end et komma i byggeprojektet.

- Det kan først og fremmest løses ved at tage borgere og fællesrådene alvorligt. Og så skal der gøres mere ud af at høre borgerne i starten af et projekt. Når de først bliver hørt langt inde i forløbet, har projektudviklere og embedsværket investeret så meget tid i det, at det er svært at vende om. Og så skal der gøres mere brug af en stadsarkitekt, som kan fungere som med- og modspiller i byggeprojekter, og som kan fungere som et filter, når nye projekter fremlægges for politikerne.

- Det må være op til rådmanden for teknik og miljø at finde midler til at gøre mere ud af stadsarkitekten. Som jeg ser det, kan der prioriteres anderledes internt i magistratsafdelingen, så det kan finansieres.

- Jeg er meget engageret i Rundhøj Torv, hvor der efter min mening er behov for en version 2,0. Det kræver mange kræfter at få vendt om på tingene på torvet, men jeg synes jo, vi har set, at der er en lyst til at bruge torvet mere.

- Der skal laves en plan for hele området, og så skal kommunen i dialog med ejerne af bygningerne. Måske skal det laves sådan, at der er mulighed for at ombygge den bygning, Netto ligger i, så man for eksempel kan bygge en etage mere. Nogle af de projekter, der har været rettet mod borgerne, har været gode, og det skal vi investere endnu mere i, så man også får investeret i noget opmærksomhed på området.

- Det kræver for det første, at kommunen er klar til at investere i området. Kommunen har nogle ejendomme ved torvet, som kan sælges og give nogle kommunale midler, som man så kunne putte i området. Og så skal der også være nogle mere risikovillige penge i projektet, som kunne komme fra investorer. Men for at få dem med, skal vi jo sørge for, at de kan se en god ide i at investere.

- Mit forenings- og idrætshjerte siger, at det mest akutte er at få lavet udvidelsen af Lyseng Idrætscenter. Det bliver et borgercentrum, og det mangler vi, synes jeg. Foreningsfitness vokser ud af lokalerne, og kampsportsklubberne må fordele sig på forskellige adresser lige nu, så der er brug for at samle det hele. Det vil være optimalt at have både borgerservice, daginstitution, bibliotek og idræt samlet, og det passer også godt ind i miljødagsordenen.

- Vi er jo i gang med planerne, og der er nogle lokale ildsjæle, der knokler for det, så jeg er ikke i tvivl om, at det kommer. Som jeg ser det, er det helt naturligt, at vi kommer i mål efter den indsats, der er lagt i det fra lokalområdet.

- Min fornemmelse er, at kommunen er med. Der tegner sig nogle gode ting på området for idrætsfaciliteter, og skulle der være noget restfinansiering, så er der et kommunegaranteret lån. Så jeg tror på, at det kommer til at lykkes.

- For mig at se, er det største problem, at 35 procent af kommunens grundvand er forurenet med sprøjtegift, og det går den forkerte vej. Problemet er, at private sprøjter i haverne, og lidt længere syd på er der landmænd, der sprøjter deres marker. Det er et problem for hele kommunen, også Højbjerg.

- Vi skal have lavet nogle grundvandsparker, hvor vi hjemtager noget af den landbrugsjord, som kommunen forpagter. Det skal vi have lavet om til skov, for det vil både gavne grundvandet, miljøet og biodiversiteten. Og så bliver vi nok nødt til at sætte lidt hårdere ind i forhold til, hvad man som privat må og ikke må i forhold til at bruge sprøjtemiddel.

- Det er noget, vi skal bruge hjælp til fra Christiansborg. Problemet med forurenet grundvand er jo ikke kun et problem i Aarhus. Det er i hele landet, at grundvandet er truet. Derfor håber jeg også på, at vi kan få Folketinget med på, at der skal gøres noget ved det her, og så må vi se, om vi kan finde nogle økonomiske puljer til at løse udfordringen i Aarhus.

- Jeg kunne godt tænke mig flere idrætsfaciliteter, men hvis jeg skal pege på det største problem, så går jeg med byudvikling. Det gælder hele kommunen og bestemt også Højbjerg. Der bliver bygget for meget, og jeg frygter, at der står nogle naturområder i skudzonen, og at grønne områder risikerer at blive inddraget til nybyggeri.

- Vi skal gøre det attraktivt at bo udenfor Aarhus. For mig at se er der den plads, der er inde i byen, og der er altså bare ikke mulighed for, at alle kan være her. Der er ikke plads, og Aarhus skal ikke vokse bare for at vokse. Vi har nogle skønne områder, for eksempel i Skåde, og dem skal vi bevare.

- Nu har jeg jo aldrig været med helt inde i kommunens maskinrum, så det kan være lidt svært at svare på, hvor pengene kan findes. Men jeg er af den overbevisning, at der bliver brugt for mange penge på bureaukratisk arbejde, hvor for eksempel sygeplejerskerne laver meget papirarbejde. Der kunne frigives nogle lønkroner, som i stedet kunne bruges på at gøre områderne udenfor Aarhus attraktive for byudviklere.

- Der mangler idrætsfaciliteter. Det gør der i hele kommunen, også i Højbjerg. Og det er ærgerligt, for jeg tror, der er et kæmpe ønske om at bruge foreningsfællesskabet, og det vil give en masse børn nogle sunde vaner. Vi så under EM, hvordan vi samledes omkring fodboldfællesskabet, og vi er jo et foreningsland, så det må ikke være manglende rammer, der sætter grænser.

- Vi skal styrke vores idrætsfaciliteter, så der er nok af dem, men vi skal også sikre, at de er moderniseret og gode nok. Det nytter for eksempel ikke at have en hal, der ikke fungerer optimalt. Vi har med Lyseng og AGF i området nogle spydspidser, som vi skal udnytte.

- Jeg er ikke sikker på, at det kun er kommunen, der skal finansiere det. Jeg ser gerne, at vi går sammen med erhvervslivet og får nogle fonde til at putte penge i foreningslivet også. Det kræver, at vi som kommune tager fat i erhvervslivet og får fortalt om idrættens betydning. Aarhus er en studie by, og vi har nogle fantastiske studietilbud til de unge, men vi skal også huske at give dem andre tilbud, så de bliver i byen. Det kan erhvervslivet hjælpe med.

- Der er et stort og uforløst potentiale på Rundhøj Torv, som har tabt terræn. Jeg tror på, at vi kan gøre det lige så spændende for vores bydel som for eksempel Kridthøj Torv, som er et af de lækreste torve i hele Aarhus.

- Vi skal gentænke området, lave noget grønt og sørge for, at det igen bliver attraktivt at komme på Rundhøj Torv. Der er blevet lavet et fint stykke arbejde med Omdrejningspunktet, men det var tiltænkt som noget midlertidigt, og nu er det ved at have nået en slutdato. Men det er lidt af det, vi skal holde fast i. Vi skal have sat gang i nogle aktiviteter, som foreningslivet og de lokale har lyst til at deltage i, så der kommer en naturlig puls på torvet. Og så skal vi have genoptaget dialogen med dem, der har bygningerne, og der skal vi nok gå lidt mere til biddet og sørge for, at det er attraktivt for dem at investere og renovere, for så er jeg sikker på, at der vil komme nye lejere til.

- Kommunen har en pulje til medborgerskabsarbejde, som kunne være startkapital. Jeg mener også, at det er vigtigt at få lokalområdet, foreningslivet og erhvervslivet med, og jeg tror på, at der også kan rejses penge der, hvis vi som kommune tager politisk styring og viser velvilje.

- Jeg er meget opmærksom på Højbjerg Torv. Der er ideer om en dagligvarebutik, men inden vi forholder os til det, er vi nødt til at have en helhedsplan. Når man placerer en dagligvarebutik et sted, er det vigtigt, at den ikke fortrænger noget, der allerede er på stedet, og jeg kan mærke, at projektet møder modstand, og at det måske trækker sjælen lidt ud af området. Men sådan behøver det ikke at være. Man kan godt lave en løsning for en butik, der giver mening, men det kræver, at det bliver gjort rigtigt.

- Jeg vil sørge for, at der kommer en helhedsplan, inden der ligger en færdig lokalplan for butikken. Her er det vigtigt med borgerinddragelse, og at naboer, brugere af området og de virksomheder, der allerede ligger der, kommer med inputs. Det skal være sådan, at dem, der er optaget af området, bliver medspillere og ikke modstandere.

- Der er penge til at lave helhedsplaner de rigtige steder, og det mener jeg bestemt, at Højbjerg Torv er. Så jeg mener, at vi bør prioritere penge til at få lavet en helhedsplan på torvet.

De ovenstående ni er ikke de eneste kandidater, der bor i Højbjerg. Socialdemokratiet har Ali Nuur på listen, mens også SF’s Annemarie Gottlieb er på stemmesedlen.

De to har dog ikke vendt tilbage eller haft mulighed for at deltage.

De lokale kandidaters svar er kun udtryk for en del af deres politik. Hvis du vil være sikker på, hvad de hver især står for, og hvem du er mest enig i, så kan du tage kandidattesten her.